- Hvordan ser det ud på Bali?

DRs brugere har familie og venner i de ramte tsunamiområder og har stillet spørgsmål til DRs vejrredaktion.

DRs brugere har masser af spørgsmål om naturkatastrofen i Japan og Stillehavet. (Foto: KYODO © SCANPIX)

DRs brugere har stillet spørgsmål om jordskælvet i Japan og den efterfølgende tsunami. Vi bringer her en række af dem og svar fra DRs Anders Bartholdy fra DR Vejret.

Min kæreste og jeg befinder os i Nha Trang i Vietnam, er der nogen mulighed for at tsunamien kunne ramme her??På forhånd tak. Hilsen DitteHej Ditte Vietnam ligger i læ for bølgen, og da der heller ikke var den store effekt på Taiwan, vil formegentlig heller ikke se meget til den.Anders

Hvor voldsom er tsunamien på Filippinerne? Camilla SteenHej Camilla Der er i skrivende stund desværre ikke nogen beretninger fra Filippinerne.Anders

Min datter er på Bali - hvordan ser det ud der? Kjersti

Hej Kjersti Nej Bali ser ikke ud til at være i farezonenAnders

Det forlyder, at tsunamien var varslet på forhånd. Ved du, hvor lang tid i forvejen? Karen

Hej Karen! Nej det ved jeg desværre ikke, men man kan ofte se på seismogrammer at et større skælv er under opsejling. Anders

Har det her noget af gøre med det tektoniske plader? Emilie Thorsen

Hej Emilie! Ja, det har det. Japan ligger på det der hedder en destruktiv pladerand, hvor stillehavspladen mases ind under den eurasiske plade. Spændingerne i mellem de to plader giver ofte mindre jordskælv, og en gang imellem også store som det i dag.

Du kan læse mere i artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2011/03/11/104304.htmAnders

Er der snak om ryk i de tektoniske plader igen ligesom ved Tsunamien tilbage i december 2004? Kasper

Hej Kasper Ja, det er lige det der er. Japan ligger meget udsat for jordskælv og tsunamier, navnet er faktisk i virkeligheden Japansk Du kan læse mere i artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2011/03/11/104304.htmAnders

Jeg ved godt at det er svært at spå om, men kan ødelægglserne i værste fald være lige så slemme i USA/Hawaii som de har været i Japan? Veto

Hej Veto! Det ved vi først når vi ser det, men det er bestemt ikke umuligt. Bølgen kan kun bremses af lavere vanddybde, så hvis ikke den møder nogen lavvandede områder på sin vej, vil den ramme med uformindsket styrke. Jeg har laver et lille regnestykke af hvor hurtigt bølgen bevæger sig her.

"Bølgens hastighed er alene begrænset af vanddybden. Bølgen vil på sin vej hen over Stillehavet have en vanddybde under sig på gennemsnitligt 3500 meter. Dermed kan man beregne en ca. hastighed for bølgen ud fra formlen:

kvadratroden af tyngdeaccelerationen (g) gange med vanddybden (D)

Tyngdeaccelerationen er bestemt til ca. 9,82 m/s2

Dermed kan man beregne en ca. hastighed for bølgen over åbent vand på 9,82 * 3500 = 185 m/s eller 667 km/time."Anders

Bevæger tsunamien sig koncentrisk ud fra et punkt over epicenteret, og kan dette epicenter allerede nu bestemmes på grundlag af seismografiske registreringer? Søren

Hej Søren Ja og Ja. Der dannes koncentriske cirkler med centrum i epicentret. Ifølge USGS (USA's geologiske undersøgelser) har skælvet epicenter ca. 130 km Øst for Sendai, Honshu, Japan. Koordinaterne til epicentret er opgivet til 38.322°N, 142.369°EAnders

Hej. Hvor langt skal man ind i landet på strækningen mellem Brisbane og Cairns i Australien for at være sikker? Nicolas

Hej Nicolas Jeg kender ikke terrænet der omkring, så det er svært at svare på. Men hvis du bare kommer tilstrækkeligt højt nok op over havoverfladen, så burde der ikke være nogen problemer. Der er forlydender om at bølgen var ca. 10 m høj i Japan, så du skal mindst befinde dig der over for at være helt sikker. Når det er sagt, er der nu gode chancer for at bølgen bremse lidt inden den når Queensland, så det kan meget vel være at det slet ikke bliver så slemt.Anders

Min søster er i Tahiti lige nu. Er det i farezonen? Bia

Hej Bia Ja det vil jeg mene. Det er meget sandsynligt at Stillehavsøerne, herunder også Hawaii, bliver hårdt ramt når bølgen rammer. Det gør den efter alt at dømme midt på eftermiddagen et godt bud vil være mellem kl. 15 og 16 dansk tid.

Her er det vigtigt at hun kommer op i terrænet, og væk fra kysten. Som skrevet tidligere er der forlydender om at bølgen i Japan er var ca. 10m høj, og den kan meget vel blive højere på Tahiti.Anders

Hvad for nogen jordskælv, kan| man sammenligne dette jordskælv med?Dibbo LazkaniHej Dibbo! Dette jordskælv er ind til videre målt til 8,9 på richterskalaen, og ligger derfor på en 5. plads over kraftigste jordskælv siden år 1900. Det kan sammenlignes, med det meget ødelæggende skælv der var i Chile sidste år. Det målte 8,8 på richterskalaen, og efter i dag er det altså hensat til en 6. plads på listen. Du kan se hele listen i artiklen her: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2011/03/11/104304.htmAnders

Facebook
Twitter