Seneste Nyt

Hvornår opstod krisen?

Den amerikanske finanskrise skyldes først og fremmest boliglån, som kunderne ikke kunne betale af på. (Foto: © DAVID MCNEW, Scanpix)

Den internationale finanskrise kan spores tilbage til de amerikanske subprime lån. Subprime lån var særlige højrisiko lån, der blev udstedt til folk med lav indkomst og dårlig eller ingen kreditværdighed.

  • 2004 - 2006: Fra 2004 til 2006 stiger den amerikanske rente markant fra 1% til 5,35%. Det rammer det amerikanske boligmarked og specielt de folk som har sub-prime lån, hvor priserne stiger voldsomt. Mange må gå fra hus og hjem.

  • April 2007: Bolig- og finansselskabet New Century Financial, der specialiserer sig i sub-prime lån, erklærer sig selv konkurs under pres fra sine investorer. Selskabet sælger ud af sin gæld til forskellige amerikanske banker, hvilket øger spredningen af finanskrisen.

  • Juli 2007: To hedgefonde, private investeringsfonde, under den amerikanske investeringsbank Bear Stearns lider store tab på investeringer i det amerikanske boligmarked. Samtidig krakker den tyske bank IKB, der påstår at være blevet påvirket af sub-prime lånene. Flere amerikanske rating-agencies begynder at nedvurdere de såkaldte sub-prime obligationer.

  • August 2007: Den franske bank BNP Paribas suspenderer to af sine investeringsfonde på grund af de "markedets fuldstændige mangel på likviditet". De kortsigtede kreditmarkeder er tørret ud. Den 9. august skrider den Europæiske Centralbank ind - umiddelbart med 95 mia. euro i krisehjælp og siden med yderligere 108,7 mia. euro. De amerikanske, canadiske og japanske centralbanker iværksætter også hjælpe- og redningsplaner.

  • September 2007: Britiske Northern Rock meddeler, at den på anmodning har modtaget støtte fra Bank of England. På grund af dens markedsorienterede struktur har finanskrisen tømt Northern Rocks indtægtskilde. Situationen udløser det første "run" på en britisk bank i 140 år - folk står i kø for at trække deres sparepenge ud af Northern Rock lige indtil staten stiller garanti for pengene.

  • October 2007: Mange af de store amerikanske finanshuse offentliggør milliardtab. Citigroup taber $3,1 mia. Merril Lynch taber $7,9 mia. Flere topdirektører og bestyrelsesformænd træder tilbage.

  • November-december 2007: I et forsøg på at modvirke krisen arbejder den amerikanske centralbank (The Fed) sammen med de europæiske, engelske, canadiske og schweiziske centralbanker om at frigøre mere kapital til de trængte banker. Først frigør The Fed $20 mia. fra statskassen, og dagen efter frigør den europæiske centralbank $500 mia. Planen virker på kort sigt.

  • Januar 2008: Den 9. januar erklærer verdensbanken, at den forventer en nedkøling i den globale økonomis udvikling i det kommende år. Den 21. januar styrtdykker det globale aktiemarked - det er det største fald siden 11. september 2001. For at stoppe en potentiel recession sænker The Fed dagen efter renten fra 4,25% til 3,5%. Det er den største sænkning i 25 år.

  • Februar 2008: Northern Rock nationaliseres efter flere alternative redningsplaner er slået fejl.

  • Marts 2008: Den 7. marts frigiver The Fed $200 mia. i endnu et forsøg på at afhjælpe likviditetsproblemerne på det finansielle marked. Den 17. marts redes den store amerikanske investeringsbank, Bear Stearns, fra kollaps. Med hjælp fra regeringen og The Fed bliver banken solgt til den større konkurrent JP Morgan Chase for $240 mil. - Bear Stearns havde året før været vurderet til $18 mia.. The Fed må stille en garanti på $29 mia. dollar.

  • Maj 2008: Den schweiziske bank UBS, der har mistet $37 mia. under finanskrisen, sælger ud af sine bolig-værdier til amerikanske Blackrock og sælger samtidig for $15 mia. aktier via slagtilbud til sine etablerede investorer i Singapore og Mellemøsten.

  • Juni 2008: Den 19. juni arresterer FBI over 400 personer, blandt andet boligmæglere, i forbindelse med undersøgelser om svindel med boliglån. Samtidig arresteres to tidligere medarbejdere i Bear Stearns. De anklages for svindel i forbindelse med Bankens kollaps.

  • Juli 2008: Den 13. juli kollapser den amerikanske bank IndyMac. Samtidig falder aktierne i de to største amerikanske realkreditinstitutioner, Fannie Mae og Freddie Mac. På grund af institutionernes afgørende betydning for det amerikanske boligmarked kan det ikke tillades at de kollapser. USA's regering må endnu engang formulere en redningsplan og der stilles ubegrænset statslig kredit til Fannie Mae og Freddie Mac.

  • August 2008: Institute for International Finance vurderer, at kreditkrisen indtil videre har kostet $476 mia. i tab og nedskrivninger, og at finansvirksomhederne har måttet rejse ny kapital for $354 mia.. Den internationale valutafond IMF vurderer at krisens omkostninger kommer op i nærheden af $1.000 mia..

  • September 2008: Den 5.september falder aktierne på de internationale markeder markant. Dee engelske, franske, japanske, kinesiske og australske markeder falder alle med 2-3% - en forsættelse af den økonomiske nedtur. Det amerikanske marked holder sig overraskende i plus på trods af nye arbejdsløshedstal på 6,1%.

  • Den 7. september: Den amerikanske stat må overtage Fannie Mae og Freddie Mac. De to firmaer har tilsammen over halvdelen af de udstående realkreditlån i USA. Den amerikanske finansminister Henry Paulson udtaler, at Fannie Mae og Freddie Mac "en uacceptabel risiko" for den amerikanske økonomi. Det er en af de største finansielle nødplaner i amerikanske historie. På dette tidspunkt er 9% af de amerikanske realkredit låntagere bagud med deres betalinger og i risiko for tvangsauktion.

  • Den 15. september: Investeringsbanken Lehman Brothers indgiver konkurserklæring, og bliver dermed den første af de store banker der falder under finanskrisen. Lehman Brothers havde fem dage før annonceret et tab på $3,9 mia. i tredje kvartal og forsøgte derefter uden held at finde en køber. Samme dag køber USA's største bank, Bank of America, en anden nødstedt investeringsbank, Merril Lynch, for $50 mia.

  • Den 16. september: USA's største forsikringsselskab AIG nationaliseres via en $85 mia. stor hjælpepakke fra The Fed. Som konsekvens kommer den amerikanske stat til at eje 80% af selskabet.

  • Den 17. september: Storbritanniens største realkreditinstitution, HBOS, overtages af Lloyds TSB. Handlen vurderes til £12 mia. og Lloyds TSB sidder dermed på en tredjedel af Storbritanniens realkreditlån og private opsparinger.

  • Den 25. september: Lehman Brothers overgås, og Washington Mutual bliver den største bank, der har kollapset under finanskrisen. Banken overtages af statslige regulatorer og sælges til konkurrenten JPMorgan Chase.

  • Den 28. september: Den Europæiske Centralbank må, i samarbejde med Holland, Belgien og Luxembourg, træde ind og redde bank og kredit giganten Fortis, som delvis nationaliseres via en hjælpepakke på €11,2. Også 28. september annonceres en $700 mia. stor tværpolitisk hjælpepakke, der skal redde det amerikanske finanssystem. Hjælpepakken skal godkendes af begge kamre i kongressen, og giver finansministeriet mulighed for at opkøbe gæld fra pressede banker.

  • Den 29. september: Repræsentanternes Hus stemmer hjælpepakken ned, hvilket sender Wall Streets Dow Jones indeks i frit fald - 7% falder det og sætter ny rekord for tab på en enkelt dag. Samtidig falder endnu en stor amerikansk bank, Wachovia, som opkøbes af Citigroup med hjælp fra staten. Samme dag nationaliseres den britiske finansgigant Bradford & Bingley's. Dens realkreditlån nationaliseres, mens dens opsparings- og bankvirksomheder sælges til spanske Santander. Island må også nationalisere sin tredje største bank Glitnir.

  • Den 30. september: Den belgisk/franske bank Dexia nationaliseres ved fælles indsats fra Belgien, Frankrig og Luxembourg. Hjælpeplanen koster €6,4 mia. Samtidig stiller den irske regering statsgaranti for landets seks største banker i de kommende to år, og Storbritanniens Gordon Brown hæver grænsen på statsgaranterede lån fra £35.000 til £50.000.

  • Den 1. oktober: Finansmarkederne stabiliseres en smule og den $700 mia. store amerikanske hjælpepakke vedtages i Senatet. Samtidig undersøger EU om Irlands statsgaranti er konkurrenceforvridende.

  • Den 3. oktober: Repræsentanternes Hus vedtager også hjælpepakken, dog efter loven er blevet vedhængt med et anseligt antal økonomiske tilføjelser om støtte til forskellige lokalområder (populært kendt som "pork" i det amerikanske politiske system).

  • Den 6. oktober: Tyskland offentliggør en €50 mia. redningsplan for den store bank Hypo Real Estate. Det er €15 mia. dyrere end en redningsplan, der faldt dagen før. Kansler Angela Merkel fastslår, at den tyske regering ikke vil vedtage yderligere lovgivning for at styrke den enkelte borgers finansielle sikkerhed.

  • Den 7. oktober: Det islanske parlament enedes om at vedtage en vidtrækkende redningspakke. Loven, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning, giver staten muligheden for uhindret at intervenere i landets kriseramte banker. Den islanske statsminister annoncerer til Altinget, er der er mulighed for at nationen går bankerot.

  • Den 11. oktober: Finansministrene og centralbankchefer fra G7-landene - USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien og Japan - holder et krisemøde i Washington. De er enedes om en handlingsplan, der med 'alle tænkelige midler' skal takle finanskrisen. De har forpligtet sig til at forsætte med at arbejde sammen for at stabilisere finansielle markeder og genoprette kreditstrømmen, samt at støtte den globale, økonomiske vækst.

  • Den 12. oktober: Regeringscheferne for eurolandene afholder et topmøde i Paris for at drøfte finanskrisen. Resultatet bliver en fælles handlingsplan, hvor eurolandene vil yde ekstra kapital samt garantere lån i banksektoren. Saudi-Arabien nedsatte i dag udlånsrenten for at skabe likviditet i bankerne, og De Forenede Arabiske Emirater stillede garantier for bankindeståender.

  • Den 13. oktober: Tysklands forbundsregering vedtager en gigantisk redningspakke for den kriseramte finansbranche på i alt 500 milliarder euro, svarende til 3725 milliarder kroner. Ifølge lovforslaget bag pakken har forbundsregeringen afsat en statsgaranti på 400 milliarder euro til at sætte skub i bankernes indbyrdes handel igen. Yderligere 100 milliarder euro bliver sat ind i en stabiliseringsfond, som skal overtage kriseramte bankers risikopapire. Samtidig beslutter den spanske regering at reservere 100 milliarder euro (745 milliarder kroner) til at garantere bankers indbyrdes lån, men finder det ikke nødvendigt lige nu at støtte specifikke banker. Frankrig medeler, at de vil gøre to ting for at hjælpe bankerne igennem den finansielle krise. For det første tilbyder regeringen 300 milliarder euro (2234 milliarder kroner) i garantier til lån banker imellem, og for det andet sætter staten 40 milliarder euro (298 milliarder kroner) af til aktieposter i firmaer. I Storbritannien meddeler regeringen, at den vil bruge op til 37 milliarder pund (345 milliarder kroner) i tre trængte banker, Royal Bank of Scotland, HBOS og Lloyds TSB. I de arabiske lande har Qatar iværksat en redningsplan til en værdi af 5,3 milliarder dollar (29 milliarder kroner), der skal bruges på at opkøbe aktier i landets banker. Østrig vedtaget finansiel redningspakk, som betyder op til 85 milliarder euro i garantier for interbankhandel, 15 milliarder euro til at styrke likviditeten hos trængte banker. Regeringen i Holland vil sætte gang i långivning mellem banker. Det skal ske med et garantibeløb på op mod 200 milliarder euro (1486 milliarder kroner).

  • Den 14. oktober: Hongkongs finansminister, John Tsang, meddeler, at regeringen vil udstede en fuld garanti for alle bankindeståender indtil 2010 som følge af tumulten i det internationale banksystem. I Japan går centralbanken ind med nye garantiordninger, som skal sikre landets banker nødvendig likviditet til at komme gennem den finansielle krise. Japanske banker kan få ubegrænset adgang til lån til en fast rente året ud mod, at centralbanken får den nødvendige sikkerhed. Den amerikanske regering i Washington er klar til at bruge op til 250 milliarder dollar (ca. 1366 milliarder kroner) på aktiekøb i amerikanske banker. De 250 milliarder dollar er en del af den redningspakke på 700 milliarder dollar (3800 mia. kr.), som Kongressen for nylig vedtog. Ni amerikanske banker er gået med til en delvis nationalisering for at klare sig gennem krisen. Det drejer sig om Bank of America, Merrill Lynch, Bank of New York, Citigroup, Goldman Sachs, J.P. Morgan Chase, Morgan Stanley, State Street og Wells Fargo. De amerikanske aktier tager endnu en nedtur. På den islandske børs genoptages handlen efter flere dages pause på grund af finanskrisen, der brager løs på vulkanøen. De islandske myndigheder undersøger "irregulære" aktiehandler, som skulle være foretaget umiddelbart inden landets finansvæsen brød sammen, oplyser Islands radio.

  • Den 15. oktober: Lederen af den amerikanske centralbanks afdeling i San Francisco, Janet Yellen, siger, at USA ser ud til at være i recession. Lederen for Forbundsbanken i USA, Ben Bernanke, kalder finanskrisen for en væsentlig trussel mod den økonomiske vækst. Ved EU-topmødet som løb af stablen i Bruxelles, forsøger de 15 eurolande, som havde vedtaget en større redningsplan ved et krisemøde i Paris den 12. oktober, at få opbakning fra de sidste 12 EU-lande til at blåstemple planen. Indtil videre har kun Tjekkiet givet udtryk for indvendinger, mens Danmark støtter redningsplanen.

  • Den 16. oktober: De store schweiziske banker må nu også ty til statsbistand og privat kapitalindsprøjtning for at holde finansielt syge patienter i live. Engelske analytikere advarer om, at finanskrisen vil blive afløst af en general økonomisk krise. Finanssektoren er beroliger efter diverse redningsplaner, så de nye dyk på børserne verden over afspejler en dybere frygt for et verdensomspændende økonomisk tilbageslag, som kan ramme job og selve folks livsgrundlag.

  • Den 17. oktober: Den tyske Forbundsdag i Berlin godkener regeringens store redningspakke på 3600 milliarder kroner for finanssektoren. 476 medlemmer af parlamentet stemte for, mens 99 stemte imod. Krisepakken skal også godkendes af det tyske Forbundsråd, parlamentets overhus, inden pakken kan underskrives af præsident Horst Köhler.

  • Den 22. oktober: En talsmand fra den amerikanske regering meddelte, at der er planlagt en række topmøder, hvor verdens ledere skal drøfte den finansielle krise. Det første af slagsen finder sted den 15. november i Washington D.C., og det er ledere fra de såkaldte G20-lande, som vil deltage ved topmødet.

  • Den 9. november: Den kinesiske regering har godkendt en økonomisk redningspakke til en værdi af 586 milliarder dollar (3420 milliarder danske kroner). Pengene skal blandt andet investeres i infrastruktur og velfærdstiltag, rapporterede det kinesiske nyhedsbureau Xinhua. Finansministre, højtstående embedsmænd og centralbankdirektører fra G20-landene mødes i Brasilien for at diskutere tiltag, der kan afstive deres økonomier, som repræsenterer omkring 90 procent af den globale produktion. G20-gruppen består af såvel de rige nationer i G7 som af vækstøkonomier.

  • 10. november: Island har formelt henvendt sig til EU-Kommissionen for at få finansiel hjælp, efter at finanskrisen har slået vulkanøen ud af økonomisk kurs.

  • 15. november: Ledere fra betydelige økonomier i verden enes på et finanstopmøden i Washington om at reformere det finansielle system og genskabe den økonomiske vækst. Præsidenter og premierministre fra førende industrilande og vigtige vækstlande aftalte, at de skal lukke huller i reguleringen af finansmarkederne og udpege risikable investeringsobjekter for at bremse den økonomiske nedtur. De 20 deltagende lande repræsenterer tilsammen 85 procent af verdensøkonomien.

  • 26. november: EU-Kommissionen fremlægger onsdag en toårig finansiel redningsplan, som skal sætte skub i EU's konjunktur og afbøde de værste følger af den globale finanskrise og omsiggribende recession for de 27 medlemslandes økonomier. Pakken foreslår at bruge 200 milliarder euro, altså 1500 milliarder kroner. Det svarer til 1,5 procent af Europas samlede bruttonationalprodukt. Størstedelen kommer fra EU's medlemslande, mens 200 milliarder kroner, svarende til 15 procent af pakken, kommer fra EU-systemet.

  • 27. november: Arbejdsløsheden i EU's største land er faldet til det laveste niveau i 16 år, men Tysklands føderale arbejdsagentur advarer om, at udviklingen er som følge af finankrisen ved at vende.

  • 4. december: Frankrig åbner de statslige kasser for at mindske den økonomiske tilbagegang. Præsident Nicolas Sarkozy har fremlagt en ny økonomisk hjælpepakke til 26 milliarder euro (195 milliarder kroner), som skal stimulere den kriseramte franske økonomi med især investeringsprojekter.

  • 4. december: Landsstyremand for finans- og økonomi, Johannes Eidesgaard, meddeler, at underskuddet på det offentlige færøske budget næste år bliver mere end dobbelt så stort som oprindeligt forventet. Som følge af finanskrisen har Færøerne udsigt til et underskud på de offentlige finanser, der næste år bliver næsten lige så stort som det årlige tilskud fra Danmark på godt 600 millioner kroner.

  • 5. december: Den svenske regering satser 8,3 milliarder kroner på "job og omstilling" i en krisepakke, der skal mindske lavkonjunktur.

  • 8. december: Den finansielle og økonomiske krise i Rusland er nu så omfattende, at det amerikanske finansagentur Standard & Poor's nedgraderer Ruslands kreditværdighed.

  • 14. december: Den irske regering er klar til med en ny bankpakke at poste yderligere op mod 10 mia. euro i de irske banker, oplyste finansminister Brian Lenihan søndag aften

  • 15. december: Den irske regering investerer 10 milliarder euro, knap 75 milliarder kroner, i landets banker for at sikre finansiel stabilitet.

  • 16. december: Nye tal for Island viser, at i lyset af finanskrisen, støtter hele 47 procent af islændingene op om et EU-medlemskab, mens 32 procent af indbyggerne på den kriseramte klippeø siger nej.

  • 17. december: Deutsche Bank opgiver at indfri et én milliard euro stort lån, hvilket vækker opsigt i hele den europæiske finansverden. Når lånet ikke indfries skal Deutsche Bank betale en stærkt forhøjet rente. Det er dog billigere end det vil være at optage et tilsvarende lån i dag, mener Deutsche Bank.

  • 21. december: Chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Dominique Strauss-Kahn, kritiserer regeringer for at bruge for få penge i halvhjertede konjunkturpakker, som ikke batter midt i finanskrisen.

  • 21. december: Den irske regering går massivt i ind i landets tre største banker og nationaliserer i realiteten den ene af dem. Den irske stat investerer sammenlagt 5,5 milliarder euro i bankerne, heraf 1,5 milliarder euro i Anglo Irish Bank, som giver staten en majoritet på 75 procent. Staten placerer samtidig to milliarder dollar i Bank of Ireland og Allied Irish Banks hver. Her sikrer indskuddet en indflydelse på 25 procent.

  • 22. december: Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, vil investere 10 milliarder pund (80 milliarder kroner) i undervisning, transport og andre områder. Det vil skabe mindst 100.000 nye arbejdspladser, vurderer Brown i et interview med avisen Daily Mirror.

  • 22. december: Indtil videre har den amerikanske stat ydet krisehjælp til 116 banker, der har haft behov for en pengeindsprøjtning på grund af den internationale finanskrise, viser AP's opgørelse. De har modtaget sammenlagt 188 milliarder dollar (1004 milliarder kroner) i statsstøtte.

  • 24. december: Rusland får underskud på finansloven i 2009. Det kunne Arkadij Dvorkovitj, der er økonomisk rådgiver for præsident Dmitrij Medvedev, i dag offentliggøre. Det er første gang i 10 år. Det sker, fordi den internationale krise har ramt Rusland særdeles hårdt med stærkt faldende priser på olie og gas.

  • 24. december: Den japanske regering godkender en finanslov, der indeholder hidtil usete initiativer til at afbøde den økonomiske krise. Finansloven indeholder skattelettelser og nye offentlige udgifter for at sætte gang i økonomien. Nedskæringer er der også, og det går især ud over Japans udviklingsbistand. Underskuddet på statens budget, der i forvejen er rekordstort, stiger også næste år.

  • 31. december: Den Internationale Valutafond (IMF) vil yde Hviderusland et lån på over 13 milliarder kroner, til at håndtere effekterne af den globale økonomiske krise. Det sker efter præsident Aleksandr Lukasjenko har truet med at Hviderusland ud af IMF. USA og EU stiller sig kritiske overfor lånnet.

  • 1. januar: Den amerikanske bank Citygroup, får nu yderligere 20 milliarder dollars i krisehjælp fra USA's regering. Til gengæld udsteder banken nu aktier for 20 milliarder dollar til forbundsstaten, og ledelsen indfører en række nye regler, blandt andet giver den administrerende direktør og bestyrelsesformanden giver begge afkald på deres bonus-penge for 2008, og banken indfører lofter over aflønnings- og bonusordninger for chefer.

  • 6. januar: De amerikanske aktiemarkeder åbnede tirsdag med øget kursfremgang. Investorerne spekulerede i, at en hjælpepakke fra USA's kommende præsident, Barack Obama, vil genoplive økonomien.

  • 7. januar: USA er på vej mod et årligt underskud på statsbudgettet på næsten 5500 milliarder kroner, og økonomer venter, at gigantunderskuddet vil fortsætte. 700.000 amerikanere mistede deres job i julemåneden, og udsigterne for hele økonomien er særdeles dystre.

  • 7. januar: I december mistede 114.000 tyskere deres job, så 3,1 millioner mennesker, eller 7,4 procent, nu atter står uden arbejde i EU's største land, meddelte Frank-Jürgen Weise, chefen for det føderale tyske arbejdsagentur, på sin månedlige pressekonference i Nürnberg.

  • 8. januar: Den tyske forbundsstat overtager en fjerdedel af storbanken Commerzbank, som bliver delvist nationaliseret for at få ekstra hjælp fra statslig støttefond. Forbundsstaten yder til gengæld 10 milliarder euro (74,5 milliarder kroner) i statsstøtte fra en statslig fond til kriseramte banker, meddelte Tysklands næststørste bank torsdag i en fondsbørsmeddelelse.

  • 8. januar: Tysklands forbundskansler Angela Merkel kræver FN-finansråd og internationalt charta for at få styr på finanskrisen, og hun bakkes op af Frankrigs præsident Sarkozy. Det er ikke længere nok kun at poste offentlige penge i de kriseramte økonomier verden over i form af diverse hjælpepakker.

  • 12. januar: Den amerikanske præsident, George W. Bush, bad på vegne af sin efterfølger, Barack Obama, Kongressen om at frigive endnu 350 milliarder dollar som hjælp til de trængte finansmarkeder. Beløbet svarer til knap 2000 milliarder danske kroner og udgør anden halvdel af den gigantiske hjælpepakke til USA's vaklende finanssektor, som blev vedtaget i oktober. Barack Obama lover, at anden halvdel af den store hjælpepakke til USA's finanssektor bliver brugt mere ansvarligt end den første. Pengene skal bruges på at skabe job, hjælpe små erhvervsdrivende og forhindre husejere i at se deres boliger ryge på tvangsaktion.

  • 13. januar: Japans toneangivende Nikkei-indeks falder med hele 4,8 procent til det laveste niveau i en måned.

  • 14. januar: Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, deltog i et ekstraordinært møde i Forbundsdagen i Berlin for at forsvare sin regerings nye, gigantiske konjunkturpakke på 50 milliarder euro (372,4 milliarder kroner). Forinden havde hendes kabinet godkendt den største redningspakke i forbundsrepublikkens historie. Tysklands økonomiske vækst blev i 2008 næsten halveret som følge af den globale finanskrise.

  • 15. januar: Den svenske krone falder igen i værdi over for euro, dollar og den danske krone. Svensk økonomi er yderst følsom over for de internationale konjunkturer på grund af stor eksport. Samtidig viser nye tal, at underskuddet på finansloven bliver større end ventet.

  • 16. januar: Det Internationale Energiagentur, IEA, forudser, at efterspørgslen på olie på verdensmarkedet vil falde drastisk i 2009. Det sker som følge af det faldende forbrug, der følger i kølvandet på den globale økonomiske krise. IEA nedjusterer sit skøn med 940.000 tønder til i alt 85.3 tønder olie. Det er den største nedjustering agenturet har foretaget siden begyndelsen af 1980'erne.

  • 16. januar: Den Internationale Valutafond, IMF, godkender et lån på 530 millioner dollars til Serbien. Lånet gives for at Serbien skal kunne stå imod følgerne af den internationale krise. Den serbiske regering vil kun trække på lånet, hvis det bliver absolut nødvendig.

  • 16. januar: USA's regering kom fredag Bank of America yderligere til undsætning med 20 milliarder dollar (112 milliarder kroner) i kapital og en garanti på 118 milliarder dollar (663 milliarder kroner) for sårbare aktiver.

  • 19. januar: Storbritannien kommer med en ny redningspakke til landets trængte banker i et forsøg på at sætte skub i økonomien. Pakken indeholder blandt andet en form for forsikring, der giver bankerne mulighed for at betale et gebyr til staten, som dermed garanterer for bankernes dårlige lån. Det skal få bankerne til atter at åbne op for udlån til virksomheder og private.

  • 19. januar: EU-Kommissionen forudser flere negative følger af finanskrisen, og at EU's økonomi vil krympe med 1,8 procent i år efterfulgt af en lille fremgang på 0,5 procent i 2010. Det fremgår af EU-Kommissionens nye økonomiske prognose for 2009 og 2010.

  • 20. januar: På et møde i Bruxelles gav EU's finansministre hinanden håndslag på, at de i kølvandet på finanskrisen er parat til at lappe hullerne ved at skære ned på de offentlige udgifter for at komme tilbage til normale tilstande. I en erklæring understreger ministrene, at de mange koordinerede hjælpepakker vil blive fulgt op af "en koordineret budgetkonsolidering".

  • 22. januar: Kinas økonomiske vækst er taget af i fart på grund af den internationale finanskrise, viser nye tal. Landets økonomi voksede med 9,0 procent sidste år, hvilket er et lille fald i forhold til de forudgående år. I 2007 var væksten nemlig rekordhøj med 11,9 procent.

  • 22. januar: Den amerikanske computergigant Microsoft varsler, at den vil nedlægge op mod 5000 arbejdspladser verden over som følge af den internationale økonomiske krise.

  • 23. januar: For første gang siden 1991 er Storbritannien ramt af recession, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

  • 23. januar: Finlands økonomi vil i 2009 foretage en hård opbremsning. Bruttonationalproduktet falder med mere end to procent, oplyser finansminister Jyrki Katainen fredag. Sandsynligvis vil Finland være nødt til over de næste tre år at låne 30 milliarder euro eller knap 224 milliarder kroner, siger han.

  • 24. januar: USA's nye præsiden, Barack Obama, understreger i sin første ugentlige radiotale endnu engang behovet for at få storstilet finanspakke vedtaget hurtigst muligt.

  • 26. januar: Den hollandske elektronikgigant Philips meddeler, at den planlægger at nedlægge 6000 stillinger verden over på grund af den globale finanskrise.

  • 26. januar: Den norske regering vil bruge 16,5 milliarder danske kroner til at dæmpe de negative følger af finanskrisen. Af det samlede beløb skal knap tre milliarder bruges på skattelettelser til erhvervslivet. Det fremgår af et forslag til ændringer i det norske statsbudget for 2009.

  • 26. januar: Islands hidtidige statsminister, Geir Haarde, som står i spidsen for Selvstændighedspartiet, afleverer sin afskedsbegæring, efter at flere forsøg på at redde regeringskoalitionen er mislykkedes. Han oplyste, at sammenbruddet i regeringen skyldtes presset fra den finansielle krise.

  • 26. januar: Chefen for den trængte hollandske storbank ING, Michel Tilmant, træder tilbage fra sin post. Det meddelte banken mandag, hvor det også stod klart, at 7000 ansatte verden vil miste deres job. Den hollandske regering tilførte i oktober 10 milliarder euro (74,5 milliarder danske kroner) til ING i et forsøg på at hjælpe banken igennem den økonomiske krise. ING er en af verdens største banker med 85 millioner kunder og 130.000 ansatte.

  • 26. januar: Den tyske koalitionsregering blev enige om en rekordstor økonomisk redningspakke til en værdi af 50 milliarder euro (372 milliarder danske kroner), der skal stimulere den tyske økonomi og hjælpe landet ud af den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig.

  • 28. januar: Finansudvalget i USA's senat godkender hjælpepakke på 2950 milliarder kroner, der skal sætte gang i USA's dårlige økonomi.

  • 29. januar: Med stemmerne 244 for og 188 imod har Repræsentanternes Hus i USA godkendt den såkaldte stimulipakke, som skal sætte gang i den amerikanske økonomi. I Tyskland oplever man den største stigning i arbejdsløsheden i næsten fire år, viser nye tal. Den negative tendens ventes at fortsætte. Antallet af arbejdsløse steg markant i januar til næsten 3,5 millioner.

  • 30. januar: Den japanske elektronikkoncern Hitachi forventer et tab på næsten otte milliarder dollar i år som følge af den internationale økonomiske krise. Det får Hitachi til at nedlægge 7000 arbejdspladser verden over.

  • 30. januar: Den japanske elektronikgigant NEC Corp. forventer et nettotab på 3,2 milliarder dollar. For at komme igennem den internationale økonomiske krise nedlægger NEC 20.000 arbejdspladser på verdensplan inden marts 2010.

  • 30. januar: Shippingsammenslutningen Grand Alliance indstiller sin EU5-rute mellem Asien og Europa på grund af vigende efterspørgsel som følge af globale økonomiske krise.

  • 31. januar: Japan tilbyder, hvad der svarer til 100 milliarder kroner til andre asiatiske lande, som hjælp til at overvinde den økonomiske krise. Desuden vil Japan give et lån på, hvad der svarer til 582 milliarder kroner Den Internationale Valutafond.

  • 1. februar: Island får en ny koalitionsregering, der skal lede landet frem til valget i april. Koalitionsregeringen består af Socialdemokraterne og De Venstregrønne, med Jóhanna Sigurdardóttir som statsminister. Sigurdardóttir lægger ud med at sige, at de straks vil begynde arbejdet med at forsøge at få Island ud af sin økonomiske krise.

  • 3. februar: Den svenske regering præsenterer en bankpakke til 50 milliarder svenske kroner svarende til 34,9 milliarder danske kroner. Pengene skal hjælpe bankerne og derved lette borgeres og virksomheders adgang til kredit. Desuden vil den svenske stat kunne overtage op til 70 procent af nye aktier. Staten vil kun overtage aktier over 70 procent, hvis der er garanti for, at staten får tilstrækkeligt afkast. De banker, der ønsker en del af pakken forpligter sig til at fastfryse direktørlønninger og til et stop for bonusser i to år.

  • 6. februar: Arbejdsløshedsrapporten fra USA satte fredag en række rekorder. Arbejsløsheden steg til 7,6 pct. - det højeste niveau siden januar 1992 og højere end ventet af analytikere adspurgt af Bloomberg News. Antallet af nye job uden for landbruget faldt med 598.000 - det største månedlige fald siden december 1974.

  • 6. februar: Italiens regering har vedtaget en redningspakke til en værdi af to milliarder euro (ca. 15 milliarder kr.) for at hjælpe Italiens økonomi, særligt den trængte bilindustri.

  • 9. februar: 61 senatorer stoppede debatten om Obamas økonomiske redningspakke på 827 mia. dollars. 36 senatorer stemte imod at stoppe debatten. Selve vedtagelsen kommer til afstemmelse den 10. februar.

  • 10. februar: Den amerikanske finansminister, Timothy Geithner, fremlagde et tredelt hjælpeprogram for at stabilisere det finansielle system, som også omfatter en særlig fond på 500 milliarder dollar til private investorer, som er villige til at købe kriseramte aktiver. Programmet kalder han Den finansielle stabilitets Plan.

  • 11. februar: Medlemmerne af Senatet og Repræsentanternes Hus er blevet enige med præsident Barack Obamas regering om en økonomisk genopretningsplan til i alt 789 milliarder dollar (4556 milliarder kr.).

  • 11. februar: Rigsbanken i Sverige sænker den ledende rente med ét procentpoint til 1,0 procent.

  • 13. februar: Den tyske økonomi svandt mere end forventet i fjerde kvartal i 2008, viste officielle data i dag. Bruttonationalprodukt (BNP) krympede i alt med 2,1 procent.

  • 13. februar: Tysklands Forbundsdag godkendte fredag landets anden konjunkturpakke, som med et omfang på 50 milliarder euro (372 milliarder danske kroner) er den største af slagsen, der nogensinde er vedtaget i EU's største land. Pakken skal hjælpe Tyskland med at kæmpe sig ud af recessionen.

  • 13. februar: Euro-landene fik i fjerde kvartal 2008 det kraftigste fald i væksten siden 1974. Recessionen er en realitet og vil være det i hele 2009, frygter økonomer.

  • 16. februar: Nye tal fra den Japanske regering viser en nedgang i økonomien på 3,3 procent i sidste kvartal af 2008. Japans økonomiminister udtaler, at det er den værste krise siden anden verdenskrig.

  • 16. februar: Industriproduktionen i Rusland faldt i januar med 16 procent i forhold til samme måned 2008.

  • 17. februar: Hollands økonomi kommer i år til at skrumpe 3,5 procent, forudser de hollandske myndigheder ifølge nyhedsbureauet AFP.

  • 17. februar: Ruslands økonomi vil i 2009 skrumpe med 2,2 procent, meddeler myndighederne ifølge nyhedsbureauet AFP.

  • 18. februar: Også Taiwan er hårdt ramt af den økonomiske krise. I fjerde kvartal i fjor skrumpede økonomien med cirka otte procent, og det er det største fald i landet i årtier

  • 18. februar: Tysklands regering godkender lovforslag, der tillader nationalisering af kriseramte banker.

  • 18. februar: Den britiske premierminister, Gordon Brown, vil have nye regler for, hvor store bonusser ledelse og ansatte i Storbritanniens banker og finansvirksomheder kan få, skriver han i et indlæg i avisen The Times onsdag.

  • 19. februar: Ny kvartalsrapport fra USA's centralbank indeholder prognoser for længere sigt end normalt. Den amerikanske centralbank forudsiger, at USA's økonomi vil blive reduceret med mellem 0,5 til 1,3 procent i 2009. For 2010 vurderes det, at produktionen vil stige mellem 2,5 procent og 3,3 procent, hvilket er en stigning i forhold til tidligere prognoser om stigninger på mellem 2,3 og 3,2. Væksten i 2011 ventes at accelerere til mellem 3,8 procent og 5,0 procent, hvilket er betydeligt højere end de tidligere prognoser på mellem 2,8 og 3,6 procent.

  • 19. februar: Norges økonomi rammes i år af en negativ vækst på 1,7 procent, siger officiel norsk statistik ifølge nyhedsbureauet AFP.

  • 20. februar: Det tyske parlaments andetkammer, Forbundsrådet, godkender landets anden konjunkturpakke under finanskrisen. 50 milliarder euro (372 milliarder danske kroner) i blandt andet investeringer, skattelettelser og øgede børnepenge skal over de næste to år sætte skub i EU's største økonomi. Der er tale om den største krisepakke, der nogensinde er vedtaget i Tysklands historie.

  • 22. februar: EU's største lande aftaler på et møde forud for et G20-møde i april at indføre skrappere regler for finansmarkederne, så tilliden til markederne kan genoprettes.

  • 23. februar: Den amerikanske storbank Citigroup får 45 milliarder dollar (over 260 milliarder kroner) fra den føderale regering, men det er næppe nok til at holde banken i live. De hidtidige bestræbelser på at afstive banken har ikke overbevist aktionærerne - Citigroup-kursen er faldet med 71 procent i år.

  • 23. februar: Mindst 325.000 arbejdspladser i den finansielle sektor er gået tabt siden august, siger FN's internationale arbejdsorganisation, ILO. FN-organisationen vurderer, at der globalt set er 20 millioner mennesker beskæftiget i banker og andre finansielle organisationer.

  • 23. februar: Kinas centralbank advarer om, at landet er tæt på deflation, mens et fald i den økonomiske vækst fortsætter.

  • 24. februar: Japans regering overvejer at opkøbe aktier og andre metoder for at støtte aktiemarkedet i Tokyo, siger finansminister Kaoru Yosano på et tidspunkt, hvor der er frygt for, at kurserne på det japanske aktiemarked er i fare for at falde til laveste niveau i to årtier.

  • 25. februar: Finanskrisen fik i det sidste kvartal af 2008 efterspørgslen efter tyske varer verden over til at styrtdykke, og den dramatiske tilbagegang for eksporten førte til, at Europas største økonomi skrumpede med 2,1 procent.

  • 26. februar: USA's præsident, Barack Obama, forudser, at 2009 vil resultere i et rekordstort budgetunderskud på 1750 milliarder dollar på de offentlige finanser. Det fremgår af præsidentens første finanslovforslag for finansåret 2010, som torsdag blev sendt til Kongressen.

  • 27. februar: Fannie Mae, en af de vigtigste brikker i stabiliseringen af boligmarkedet i USA, tabte i fjerde kvartal 25,2 mia. dollars. De har derfor måtte bede det amrikanske finansministerium om 15,2 mia. dollars.

  • 27.februar: I Euro-zonen stiger arbejdsløsheden stadig og samtidig falder inflationen til sit laveste niveau i næsten 10 år.

  • 27. februar: General Motors tabte i 2008 hele 31 mia. dollars. Det gigantiske tab sætter spørgsmålstegn ved firmaets levedygtighed.

  • 3. marts: Den kriseramte storbank HSBC tabte milliarder sidste år og fyrer nu flere tusinde medarbejdere.

  • 3. marts: Flere dårlige nyheder om verdensøkonomien fik mandag aktiekurserne verden rundt til at falde til det laveste niveau i seks år.

  • 4. marts: EU-Kommissionen leverede i dag sit indspark til det store forårstopmøde mellem unionens 27 stats- og regeringsledere, der finder sted i midten af marts. Regeringer over hele Europa skal bruge finanskrisen som springbræt til en gennemgribende reform af finansmarkederne. Finansmarkederne bør forberede sig på mere tilsyn, overvågning, åbenhed, gennemsigtighed og regulering.

  • 5. marts: Den Europæiske Centralbank, ECB, sætter renten ned med 0,5 procentpoint til 1,5 procent. I Storbritannien sænkes den toneangivende rente til det rekordlave 0,50 procent.

  • 10. marts: Den globale vækst kan komme under nul i år for første gang i årtier. Det siger chefen for Den Internationale Valutafond, IMF, Dominique Strauss-Kahn.

  • 12. marts: Finlands eksport styrtdykker og underskuddet på handelsbalancen stiger. I januar var den finske eksport mere end 30 procent mindre end januar 2008. Det viser nye tal fra de finske toldmyndigheder. Den lavere eksport ses også på handelsbalancen, der viste et underskun på 300 millioner kroner, mod et overskud på 700 millioner kroner i januar sidste år.

  • 19. marts: Den amerikanske centralbank - Federal Reserve - har besluttet at købe yderligere op i stats- og realkreditobligationer samt anden gæld for op til 1750 mia. dollar. Trækket er et led i bankens forsøg på at holde renten lav for derigennem at opdæmme den finansielle krise.

  • 23. marts: USA's regering vil bruge op til 1000 milliarder dollar i hjælp til banker til at opkøbe såkaldte rådne værdipapirer i et forsøg på at afhjælpe bankkrisen.

  • 25. marts: Der bliver kastet en enorm finansiel redningskrans til Rumænien, da Den Internationale Valutafond (IMF), EU, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) samt Verdensbanken bliver enige om at yde landet et lån i størrelsesordenen 150 milliarder kroner. Rumænien er dermed det sjette land i Central- og Østeuropa, der har måttet ty til sådan en redningspakke i forbindelse med den igangværende finanskrise.

  • 26. marts: Den latinamerikanske økonomi kommer til at opleve negativ vækst i 2009. I januar spåede IMF ellers en vækst i Latinamerika. Nu siger IMF's chef for anliggender på den vestlige halvkugle, Nicola Eyzaguirre, at han gennemsnitligt set forventer negativ vækst i de latinamerikanske lande.

  • 27. marts: Frankrigs bruttonationalproduktet, BNP, faldt med 1,1 procent i fjerde kvartal i fjor. Den negative vækst var en anelse mindre end ventet. Tidligere prognoser tydede på, at økonomien ville falde med 1,2 procent. Over hele året havde den franske økonomi dog en beskeden vækst på 0,7 procent.

  • 27. marts: Flere hundrede banker i Rusland risikerer at lukke som følge af den økonomiske krise. Den russiske økonomi er i store vanskeligheder og regeringen forventer, at bruttonationalproduktet vil falde med 2,2 procent i år. En afgørende årsag til krisen i Rusland er bankers mangel på penge til at låne ud.

  • 27. marts: Nye reviderede tal fra handelsministeriet i Washington viser, at den amerikanske økonomi faldt med 6,3 procent i sidste kvartal af 2008 i forhold til samme kvartal året før. De første tal i januar viste et fald på 3,8 procents fald. Den endelige opgørelse kan ifølge avisen Financial Times ende med et fald på 6,6 procent.

  • 3. april: Verdens 20 største økonomier - de såkaldte G20-lande - har holdt topmøde i London. Landene blev enige om følgende: * Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken tilføres et samlet beløb på 1000 milliarder dollar (5600 milliarder kroner). * Dertil kommer 250 milliarder dollar i støtte til verdenshandlen i form af eksportkreditter og investeringer via udviklingsbanker. * Mål om fire procents global vækst. * Der strammes op over for aflønning og bonusser i banker og finanshuse. * Bedre tilsyn med blandt andet hedgefunds og kreditvurderingsinstitutter. * Massivt pres på internationale skattely. Lederne fra G20-landene mødes igen til efteråret i Japan for at følge op på resultaterne fra London.

  • 9. april: Ruslands største arbejdsgiver, de russiske statsbaner, skærer hårdt med sparekniven. Knap 54.000 ansatte afskediges, og de første 19.000 har fået fyresedlen. Statsbanerne har en arbejdsstyrke på 1,2 millioner og beskæftiger dermed nogenlunde lige så mange som det russiske militær.

Nyheder

  1. DMI varsler risiko for tæt tåge eller rimtåge frem til i morgen tidlig

    Det kan blive svært at se særligt meget, hvis du bevæger dig ud i løbet af aftenen, natten og morgenen. Og ikke kun på grund af mørket.

    Der er nemlig risiko for tæt tåge eller rimtåge, varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

    Sigtbarheden kan komme under 100 meter.

    Varslet gælder stort set for hele landet.

  2. Rasmus Paludan udelukkes fra Storbritannien efter trusler om koranafbrænding

    Den højreorienterede dansk-svenske aktivist og grundlægger af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, får ikke adang til Storbritannien, hvis han forsøger på indrejse.

    Det siger den britiske sikkerhedsminister, Tom Tugendhat, ifølge BBC.

    Paludan har ifølge BBC sagt, at han planlagde en afbrænding af den religiøse tekst Koranen i byen Wakefield "for at kæmpe tilbage", efter fire elever på en skole blev suspenderet efter at have gjort skade på en kopi af Koranen.

    Koranafbrændinger er ikke nyt for Paludan, som blandt andet har brændt koranen af foran den tyrkiske ambassade i Stockholm i Sverige, hvorefter Tyrkiets præsident Erdogan meddelte, at Sverige ikke var velkommen i Nato, så længe koranafbrændinger var tilladt.

  3. Joe Biden vil give offentligheden adgang til flest mulige oplysninger om covid-19's ophav

    USA's præsident, Joe Biden, har i dag underskrevet et lovforslag, der skal sørge for, at offentligheden får så mange informationer om covid 19's oprindelse fra den nationale efterretningstjeneste som muligt.

    Det siger præsidenten i en erklæring fra Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det skal dog ske "i overensstemmelse med min forfatningsmæssige beføjelse til at beskytte mod offentliggørelse af oplysninger, der ville skade den nationale sikkerhed", udtaler Biden i erklæringen.

    Det er chefen for den nationale efterretningstjeneste, Avril Haines, der pålægges at offentliggøre oplysninger om coronavirussets ophav.

    Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget i Senatet og Repræsentanternes Hus, inden det blev sendt til Det Hvide Hus, skriver Reuters.

  4. New Yorks politi gør klar til Trump-protester

    • Avisen New York Times beretter, at anklagere tidligere har tilbudt Trump at vidne for den storjury, der har set på beviserne i sagen. Et sådant tilbud er ifølge avisen næsten altid et tegn på, at en tiltale er nær. (Foto: © Alexi J. Rosenfeld, Ritzau Scanpix)
    • Trump-støtter uden for Trump Tower i New York City i dag. (Foto: © ED JONES, Ritzau Scanpix)
    • En lastbil fra New Yorks politi (NYPD) transporterer metalbarrikader på vej til Manhattan Criminal Court. (Foto: © Michael M. Santiago, Ritzau Scanpix)
    • Donald Trump har opfordret sine tilhængere til protester, og det er ventet, at mange vil demonstrere i New York City mandag aften, skriver Ritzau. (Foto: © Michael M. Santiago, Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Sikkerheden øges i New York City i USA, før den tidligere præsident Donald Trump muligvis vil blive tiltalt i den såkaldte "tys tys"-sag.

    Politiet opstiller afspærringer foran Trump Tower, ved anklager Alvin Braggs kontor og ved en domstol på Manhattan, skriver Ritzau.

    Sagen, som Trump muligvis tiltales i, handler om pornostjernen Stormy Daniels, som hævder, at hun modtog "tys tys"-penge under den amerikanske præsidentvalgkamp i 2016 mod ikke at fortælle om en affære med Donald Trump.

    Trump har nægtet at vidne i sagen og har tidligere afvist at kende til udbetalingen på 130.000 dollar, som Michael Cohen, Trumps tidligere personlige advokat, udbetalte til pornostjernen Stormy Daniels tilbage i 2016.

    Trump har afvist, at han havde affære med Stormy Daniels, der har det borgerlige navn Stephanie Clifford.

  5. Alle pressehenvendelser til Twitter vil fremover besvares med en lorte-emoji

    Journalister og andre pressefolk kan fremover skylle mails fra Twitter ud i toilettet.

    Twitter-ejer Elon Musk har nemlig meldt ud på det sociale medie, at alle henvendelser til Twitters officielle pressemail fremover vil blive besvaret med et noget usædvanligt autosvar.

    Nemlig en emoji, der forestiller en lort.

    Skærmbillede fra Twitter.
    DR har undersøgt sagen, og vi får også en lort som svar, når vi skriver til tjenesten. (© Skærmbillede)
  6. Mere slik tilbagekaldes efter kvælningsfare

    OJuicy Fruit Jelly (billedet) tilbagekaldes af specialvarebutikker. Også Sweet Mellow Jelly Straws tilbagekaldes. - Foto: Fødevarestyrelsen/Free

    Hold nallerne langt, langt væk.

    Fødevarestyrelsen kalder slikket Sweet Mellow Jelly Straws og OJuicy Fruit Jelly tilbage på grund af kvælningsfare.

    Produkterne indeholder tilsætningsstofferne E410 og E407, som gør, at slikket kan svulme op i svælget.

    Små børn kan på den måde blive udsat for kvælningsfare, hvis de spiser produkterne.

    Har man købt slikket, råder Fødevarestyrelsen til, at man kasserer det eller leverer det tilbage til butikken.

    Tidligere på måneden blev varianterne ABC Jelly Straws og ABC Jelly Fruity tilbagekaldt af specialbutikker på Sjælland og i Jylland af samme årsag.

  7. Frankrigs regering overlever anden mistillidsafstemning

    De klarede sig med et snævert flertal i første afstemning, og nu bekræfter aftenens anden afstemning, at den franske regering kan blive siddende.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Afstemningerne udspringer af regeringens planlagte pensionsreform.

    I sidste uge valgte den at tage en særlig paragraf i den franske forfatning i brug for at gennemtrumfe reformen, uden der var et flertal i landets parlament - til stor vrede for franske demonstranter.

    I aftenens første mistillidsafstemning viste et snævert flertal af det franske parlament tillid til regeringen med kun ni stemmer mellem ja- og nej-siden, mens aftenens anden afstemning samlede 94 stemmer mod regeringen, der langt fra var nok til at vælte den.

    Denne mistillidsafstemning var fremsat af det yderligt højreorienterede National Rally-parti (RN).

    Det var ikke forventet, at anden afstemning ville vælte regeringen.

  8. Lokalpolitiker forlader DF efter Mikkel Bjørns udtalelser om dragshow

    Susanne Damsgaard tager sig til hovedet, inden hun svarer opgivende.

    - Hvad er det for noget.

    Hun har været medlem af Dansk Folkeparti i 17 år, men har nu meldt sig ud, da hun ikke længere kan kende sit parti.

    Dråben, der fik bægeret til at flyde over, er de udtalelser, som partifællerne Mikkel Bjørn og Finn Rudaizky kom med om dragqueens i forbindelse med et dragshow på Frederiksberg Bibliotek.

    - At man overhovedet kan finde på at bruge ordene som "perverst" og "ulækkert", og på den måde seksualisere forsvarsløse børn. Jeg forstår ikke, hvordan man kan komme med de udtalelser.

    - Jeg var rystet, tilføjer hun.

    Susanne Damsgaard fortsætter for nuværende som løsgænger i byrådet.

    - Men man kan aldrig spå om fremtiden, siger hun.

    Øverst i artiklen kan du se indslaget fra TV Avisen.

  9. 6-årig dreng død efter bid af slædehunde i Grønland

    En seksårig dreng kom på tragisk vis for tæt på en gruppe lænkede slædehunde i den grønlandske by Aasiaat i dag.

    Drengen blev bidt og skamferet og døde på grund af læsioner som følge af hændelsen, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

    Drengens jævnaldrende ven overværede hændelsen og fortalte politiet, at den nu afdøde dreng gik for tæt på de lænkede hunde.

    Kommunens kriseberedskab tager hånd om vidnet, pårørende og skolen, skriver Ritzau.

    Fire af slædehundene skal aflives.

  10. Minister indkalder energibranchen til redegørelse efter historie om bonusser

    En historie om kæmpebonusser i energibranchen i mediet Finans, får nu klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at reagere.

    Ministeren vil vide, hvad der er op og ned og indkalder derfor energibranchen til en redegørelse.

    - Bonusser i denne størrelse er i mine øjne ude af proportion, og derfor indkalder jeg branchen til at redegøre for sagen, skriver Lars Aagaard til DR.

    - Det er selskaberne selv, der har ansvaret for at beslutte, hvordan deres medarbejdere skal aflønnes. Men jeg vil klart opfordre branchen til at vurdere om deres aflønningsmodeller er forenelige med den tillid den ønsker, at ejerne og kunderne skal have til branchens virke, og med de anbefalinger for god selskabsledelse som branchen har vedtaget, skriver han.

  11. Danmarks næste kandidat ved prestigefyldt kokkekonkurrence er fundet

    Hvert sekund og den mindste detalje tæller, når nogle af verdens bedste kokke dyster i den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d'Or, der hvert andet år afholdes i Lyon i Frankrig.

    Det bliver Sebastian Holberg Svendsgaard, som skal have styr på finessen, når Bocuse d'Or-køkkenet åbner næste gang. Det skriver Bocuse d'Or-akademiet i Danmark på sin hjemmeside.

    Sebastian Holberg Svendsgaard har tidligere været ansat som kok på restauranterne Babette og Geranium.

    Ved dette års konkurrence gik kandidat Brian Mark Hansen og hans commis - assistent - Elisabeth Madsen hele vejen og hev guldet med hjem til den danske kokkescene.

    Sebastian Holberg Svendsgaard er ikke uvant i Bocuse d'Or. I 2021 var han commis for daværende kandidat, Ronnie Vexøe Mortensen.

  12. Regionsrådsformand vil i Folketinget

    Som folketingskandidat i kredsen vil Heino Knudsen skulle afløse Thorkild Holmboe-Hay, der har valgt ikke at genopstille. Han opnåede ikke valg ved folketingsvalget i november sidste år. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

    Heino Knudsen har en plan, og den indebærer et farvel til regionalpolitik.

    I hvert fald hvis han vil gøre sig forhåbninger om at sidde på en af de 179 stole i Folketingssalen.

    Han er her til aften af den socialdemokratiske kredsbestyrelse i Guldborgsund blevet indstillet til at vælges som kredsens nye folketingskandidat.

    Indstillingen sker med støtte fra den socialdemokratiske byrådsgruppe i kommunen, skriver kredsen i en pressemeddelelse.

    Heino Knudsen blev i 2018 valgt som regionsrådsformand for Region Sjælland, og han har da også ambitioner om at blive siddende lidt endnu.

    - Jeg vil fuldt ud fortsætte mit nuværende arbejde for Region Sjælland som regionsrådsformand frem til næste regionsrådsvalg i 2025, hvor vi skal have en ny socialdemokratisk spidskandidat klar i Region Sjælland, udtaler Heino Knudsen.

  13. Frankrigs regering består efter tæt afstemning i parlamentet

    Den franske regering kan indtil videre blive siddende på magten i Frankrig.

    Det er resultatet efter en mistillidsafstemning i Nationalforsamlingen i dag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det var et snævert flertal, der stemte for tillid til regeringen. I alt 278 parlamentsmedlemmer stemte for mistillid, men det var ikke nok til at nå de 287 stemmer, der er nødvendig for at nedbringe regeringen.

    Afstemningen udspringer af den planlagte pensionsreform, som regeringen i sidste uge valgte at tage en særlig paragraf i den franske forfatning i brug for at gennemtrumfe, uden der var et flertal i landets parlament - til stor vrede for franske demonstranter.

    I søndags blev der indgivet to mistillidserklæringer mod regeringen af oppositionen. Det vil sige, at medlemmerne to gange skal stemme, om de har tillid til Macrons regering. Er der et parlamentarisk flertal blandt medlemmerne imod regeringen en af gangene, kan regeringen blive nødt til at gå af.

    Klokken 19.20 mødes parlamentet til den anden afstemning. Det forventes ikke, at der her er flertal mod regeringen.

  14. Tre mænd har fået livstidsdomme for drabet på rapperen XXXTentacion

    XXXTentacion, hvis rigtige navn er Jahseh Dwayne Onfroy, udgav i august 2017 sit debutalbum '17', som nåede en andenplads på den amerikanske hitliste. I 2018 kom albummet '?'. Blandt hans numre er 'Sad!', 'Changes' og 'Jocelyn Flores'. (Foto: © Unknown, Ritzau Scanpix)

    Det er næsten fem år siden, at den 20-årige rapper XXXTentacion blev skudt ved højlys dag i Florida.

    Og i dag, efter mere end en uges drøftelser, er nævninge i den amerikanske delstat nået frem til en afgørelse for de tre gerningsmænd, skriver The New York Times.

    De tre gerningsmænd er alle blevet kendt skyldige i mord af særlig grov karakter og står alle til at skulle afsone livstidsstraffe.

    Nævningene gennemgik over otte dage mere end 1.000 tekstbeskeder, videoer og billeder fra beslagte mobiltelefoner fra to af de tiltalte.

    Ifølge politiet gik to bevæbnede mænd op til rapperen, da han forlod en motorcykelforretning i Deerfield Beach godt 60 kilometer nord for Miami.

    Mindst en af mændene affyrede et skud, og efterfølgende flygtede de to mænd i en sort bil.

    De tre gerningsmænd har alle nægtet sig skyldige.

  15. DIF-formand står til genvalg uden modkandidater

    Der bliver ingen kamp om formandsposten, når Danmarks Idrætsforbund (DIF) 29. april holder årsmøde.

    Hans Natorp stiller således op til posten uden modkandidater.

    Det skriver DIF mandag på sin hjemmeside, efter at deadlinen for indstillinger udløb 17. marts.

    Hans Natorp blev i 2021 valgt som formand efter et meget tæt kampvalg, hvor han besejrede Thomas Bach med stemmerne 76 mod 71.

    Natorp afløste Niels Nygaard, som nåede 14 år på posten.

    Han proklamerede dengang, at han blandt andet "ville arbejde for nordiske værdier". Det gjorde han blandt andet sidste år på en generalforsamling for sammenslutningen af olympiske komitéer (Anoc) i Sydkorea.

    Her kritiserede Natorp kraftigt Ruslands tilstedeværelse på mødet og udvandrede senere under et russisk oplæg med en efter DIF-formandens mening "upassende video".

    Der bliver til gengæld kamp om nogle af de andre pladser i DIF's bestyrelse. Seks kandidater er således i spil til tre pladser.

    /ritzau/

  16. Amerikanske bombefly træner over Midtjylland

    Befinder du dig et sted i det midtjyske, så tag lige og kig op på himlen.

    Amerikanske bombefly af modellen B-52 flyver nemlig over Midtjylland fra klokken 17.30 og halvanden time frem.

    - Formålet er at træne procedurer i forbindelse med, at soldater på jorden påkalder flystøtte mod fjendtlige mål tæt på egne enheder, skriver Forsvaret på Twitter.

    Soldater på jorden skal udpege mål, som soldaterne ombord på flyet skal forberede deres våben til.

    B-52 er et såkaldt tungt bombefly. Men der er ikke bomber ombord ved øvelsen mandag, oplyser Forsvaret. Der er udelukkende tale om træning.

  17. Krigsforbrydelser skal tilføjes til dansk straffelov

    Danmark og Italien er de eneste europæiske lande, der ikke særskilt har kriminaliseret internationale forbrydelser som eksempelvis krigsforbrydelser.

    Det skal dog laves om, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) til Ritzau.

    Flertalsregeringen støtter et beslutningsforslag fra SF om at kriminalisere internationale forbrydelser i dansk ret.

    - Det er vigtigt at sige, at krigsforbrydelser i dansk strafferet allerede er ulovliggjort, siger justitsministeren.

    - Det er ikke skrevet ind som specifikke bestemmelser i straffeloven, men alle de handlinger, der er krigsforbrydelser, er strafbare, siger Peter Hummelgaard.

    Selvom det kan virke som en teknikalitet, så er det relevant, da der kan herske tvivl om, hvorvidt krigsforbrydelser er omfattet, når man, som man gør i dag, straffer efter dansk straffelov.

    Justitsministeren vil nedsætte et lovforberedende udvalg, der skal undersøge, hvordan krigsforbrydelser rent teknisk kan tilføjes til straffeloven.

    Udvalget skal også vurdere, om strafferammen for krigsforbrydelser eksempelvis skal være højere end de gældende bestemmelser for eksempelvis drab og tortur.

  18. 9.000 flere kan vente en fyreseddel fra Amazon

    Internetgiganten Amazon vil nedlægge 9.000 stillinger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det kommer oveni de 18.000 medarbejdere, som virksomheden sagde, man planlagde at fyre i januar. Det betyder altså en nedlæggelse af 27.000 stillinger.

    I en online besked til medarbejderne, skrev Amazon-direktøren, at beslutningen udsprang af løbende analyse af prioriteter og usikkerhed om økonomien.

    Flere tech-virksomheder har den seneste tid afskediget medarbejdere.

    Meta, der blandt andet ejer Facebook, har også for nyligt annonceret en sekundær runde fyringer. I første runde ville 11.000 Meta-medarbejdere blive afskediget, mens anden runde ville ramme 10.000 stillinger.

  19. 44-årig idømt fængsel for at ramme mand i moshpit

    Først er der helt stille, og så blæser musikken så højt ud ad højtalerne, at det næsten kan mærkes i håret.

    Samtidig rammer publikum i rundkredsen hinanden, mens de danser voldsomt.

    Hvis du har været til en tempofyldt koncert, kender du nok til moshpit.

    I forbindelse med en moshpit til en heavy metal-koncert med bandet Morbid Angel ramte en 44-årig mand en anden koncertgænger.

    Den 44-årige ramte ham i ansigtet med sin albue og flækkede hans ene øjenbryn samt slog et flig af en tand, oplyser Midt- og Vestsjællands Politis anklagemyndighed på Twitter.

    Den mandlige tilskuer har forklaret, at han ikke selv deltog i moshpitten, men blot var almindelig tilskuer.

    Der skulle dog ikke have været en uoverensstemmelse mellem de to forud hændelsen.

    Den 44-årige er blevet idømt 30 dages betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste.

  20. Grønland bliver for første gang repræsenteret i Nato

    Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og det danske Udenrigsministerium er blevet enige om at udsende en grønlandsk diplomat til Nato.

    Det skriver Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel i Grønland på sin hjemmeside.

    - Det er vigtigt, at Grønland øger sin indsigt i den sikkerhedspolitiske udvikling i Det Høje Nord og Natos fokus på regionen.

    - Det er også vigtigt, at Nato øger sin forståelse af de særlige forhold i vores region og vores samfund, og er bekendt med vores interesser, vore værdier og prioriteter, siger Naalakkersuisoq - minister - for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, Vivian Motzfeldt.

    Valget er faldet på chefkonsulent Lida Skifte Lennert, der har 25 års erfaring i centraladministrationen under Naalakkersuisut. Hun bliver del af Kongeriget Danmarks faste repræsentation ved forsvarsalliancen i Bruxelles.

  21. Fransk journalist løsladt efter to år som gidsel i Mali

    Olivier Dubois snakker med journalister efter sin ankomst i Diori Hamani International Airport i Niamey i Malis naboland Niger i dag, den 20. marts 2023. Han var kidnappet af Støttegruppen for Islam og muslimer i Mali (GSIM). (Foto: © SOULEYMANE AG ANARA, Ritzau Scanpix)

    Den franske journalist Olivier Dubois er blevet løsladt efter næsten to år som gidsel i det afrikanske land Mali.

    Det oplyser chefen for det franske medie Libération, Dov Alfon, som Dubois blandt andet arbejder for, til nyhedsbureauet Reuters.

    - Vi er dybt lettede og glade, siger han.

    Dubois forsvandt i Gao, en by i det nordlige Mali, i april 2021.

    Franske borgere har længe været mål for kidnapning af kriminelle og islamistiske grupper i Vestafrikas Sahel-region, blandt andet på grund af opfattelsen af, at den franske regering er parat til at betale løsesummer for at sikre deres løsladelse. Frankrig har gentagne gange nægtet at betale løsesum for gidsler.

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, takker i en erklæring Malis naboland Niger for hjælpen med at sikre frigivelsen af Dubois, skriver Reuters.

  22. EU sender millarder til Tyrkiet og Syrien: Stadig massivt behov for hjælp til jordskælvsramte

    Konsekvenserne af de voldsomme jordskælv, der ramte Tyrkiet og Syrien i begyndelsen af februar og kostede flere end 48.000 livet, sætter stadig tydelige spor.

    Derfor har EU-Kommissionen besluttet at sende én milliard euro afsted til Tyrkiet samt 108 millioner euro til Syrien, skriver Ritzau. Det svarer til henholdsvis knap 7,5 milliarder kroner og 800 millioner kroner.

    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger, at der stadig er et enorm behov for international hjælp til blandt andet at bygge nye skoler, hospitaler og boliger til de mange, der blev gjort hjemløse som følge af katastrofen.

    - Behovet for hjælp til de overlevende er stadig massivt og skal håndteres med hast. Vi skal hjælpe de overlevende med at genopbygge deres liv, siger hun på en donorkonference, som hun sammen med Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, er vært for.

  23. Putin og Xi skal diskutere Kinas fredsplan

    Kinas præsident, Xi Jinping , er i dag ankommet til Moskva, hvor han i tre dage er gæst hos Ruslands præsident, Vladimir Putin.

    Vladimir Putin og Xi Jinping skal diskutere en løsning på konflikten i Ukraine, når de to præsidenter mødes i disse dage.

    Det siger Putin på et pressemøde ifølge Reuters.

    Kina har tidligere fremlagt en 12-punktsplan for fred i Ukraine, og den er altså på bordet ved de to præsidenters mødes i Moskva.

    Ifølge nyhedsbureauet siger Putin, at man har studeret Kinas forslag til en løsning i Ukraine, og at de to ledere skal diskutere sagen. Rusland er ifølge Putin åben for en forhandlingsproces vedrørende Ukraine.

    - Du ved, at vi altid er klar til forhandling, og vi skal diskutere alle disse spørgsmål inklusiv dine forslag, siger Putin til Xi ifølge the Guardian.

    Xi Jinping er på statsbesøg i Moksva til og med onsdag.

  24. Statsrevisorerne kritiserer regionerne: Har ikke styr på lægeregninger

    Når vi smutter forbi vores praktiserende læge for at følge op på en smerte, et spørgsmål eller noget helt tredje, sender sender lægen en regning til regionen.

    Samlet set modtager de fem regioner hvert år i omegnen af 60 millioner regninger fra lægerne, og i 2021 udbetalte de cirka ni milliarder kroner til 3.298 praktiserende læger.

    Statsrevisorerne, som holder øje med, hvordan staten bruger skatteborgernes penge, kritiserer, at regionerne fra 2018 til midten af 2021 ikke har ført en effektiv kontrol med praktiserende lægers honorarafregning.

    Det oplyser Statsrevisorerne i en beretning, hvor det fremgår, at der er en risiko for, at regionernes udbetalinger af honorarer til læger er fejlbehæftede.

    Rigsrevisionen har sandsynliggjort, at regionerne indtil medio 2021 har udbetalt cirka 50 millioner kroner årligt, som burde have været afvist.

  25. Estlands forsvarsminister: EU vil sende en million artillerigranater til Ukraine

    EU’s medlemslande er enige om at sende store mængder artilleriammunition til Ukraine. Det siger Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, ifølge Reuters.

    - Vi er nået til politisk enighed om at sende en million kaliber 155mm artillerigranater til Ukraine, siger Hanno Pevkur ved et EU-møde mellem landenes forsvarsministre i Bruxelles.

    - Der er stadig mange, mange detaljer, der skal på plads, men jeg synes, det er vigtigt, at vi får afsluttet forhandlingerne, og dette her viser mig, at hvor der er vilje, er der vej, siger han.

    Artillerigranater leveres ifølge Pevkur til Ukraine i løbet af de næste 12 måneder. Ritzau skriver, at ammunitionen har en værdi af knap 15 milliarder kroner.

  26. Danmark træner ukrainske soldater som del af EU-mission

    Danmark skal træne ukrainske soldater som del af en EU-mission.

    Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

    Danmark har tidligere trænet ukrainske styrker, men denne gang foregår det altså som del af en EU-mission.

    - Der er stort behov for at træne ukrainske soldater og støtte Ukraines forsvarskamp mod de fortsatte russiske angreb. Danmark har både før og efter invasionen trænet det ukrainske forsvar og kan derfor også i forhold til EU-missionen bidrage med stor erfaring, udtaler fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i meddelelsen.

    Det er blevet muligt for Danmark at deltage i EU's forsvarsmissioner, efter at forsvarsforbeholdet sidste år blev afskaffet.

    Missionen blev indledt i november, hvor EU's ambition var at træne 15.000 soldater. Dette er nu fordoblet til, at 30.000 soldater skal trænes inden udgangen af 2023, skriver Forsvarsministeriet.

  27. IS-tvillingesøstre får ikke det rødbedefarvede pas igen

    Tvillingepigerne blev født i 1998 af somaliske forældre i Danmark og brugte deres første leveår i Århus-forstaden Hasle.

    Da de var omkring seks år gamle, valgte familien at flytte flere hundrede kilometer vestpå til England, og senere fik de en ny bopæl i Syrien hos Islamisk Stat.

    Tvillingerne befinder sig i dag i den kurdiske fangelejr al-Roj-lejren i det nordlige Syrien, efter de fik frataget deres danske statsborgerskab i 2020.

    De lagde sag an mod Udlændinge- og Integrationsministeriet for at få deres statsborgerskab igen, som der i dag er faldet dom i.

    Ministeriet er blevet frifundet, oplyser pressekontaktdommeren i Københavns Byret til Ritzau.

    Dommen er dog betinget af, at pigerne ikke bliver statsløse, og myndighedernes forklaring i 2020 var, at tvillingeparret også var somaliske statsborgere og derfor ikke ville blive efterladt statsløse.

  28. Sidste mulighed for at få en vatpind i halsen: Snart lukker de sidste offentlige covid-testcentre

    De fleste havde nok allerede lykkeligt glemt den, men nu er PCR-testen, der med en vatpind i halsen kan teste for covid-19, snart for alvor noget, der hører fortiden til.

    Efter 31. marts er det ikke længere muligt at bliver PCR-testet, når de sidste offentlige testcentre lukker. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

    Fremover vil det kun være muligt at få en PCR-test, hvis ens læge vurderer, at det er nødvendigt.

    Ønsker man en test, selvom der ikke er sundhedsmæssigt behov for det, kan man gå til en privat testudbyder.

  29. Yderligere fire havvindmølle-projekter genoptages i åben dør-ordning

    I februar blev den såkaldte åben dør-ordning for havvindmølle-projekter sat i bero af danske myndigheder, men nu har fire af projekterne fået genoptaget deres sagsbehandling.

    Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    Det er projekterne Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark, der genoptaget.

    Tidligere på måneden har to andre projekter fået genoptaget deres sager.

    Åben dør-ordningen blev sat i bero, fordi der ifølge danske myndigheder var tvivl om, hvorvidt ordningen er i strid med EU's regler for statsstøtte, skriver Ritzau.

    Men det er der altså ikke længere tvivl om i de her fire projekter.

  30. Rusland åbner sag mod international domstol efter arrestordre mod Putin

    Ruslands statslige undersøgelseskomité har indledt en efterforskning mod anklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan og flere dommere, som fredag udstedte en arrestordre mod præsident Vladimir Putin.

    Det oplyser undersøgelseskomitéen ifølge Reuters og AFP.

    ICC, som har hovedsæde i Haag i Holland, beskylder den russiske præsident for at være ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Ukraine - herunder at flytte ukrainske børn fra det område, de bor i.

    Arrestordren blev udstedt fredag. Den er gyldig i 123 lande, som Putin nu ikke kan rejse i.

    Den russiske regering har gentagne gange afvist at stå bag krigsforbrydelser og at have målrettet angreb mod civile.

  31. Direktør i Finanstilsynet efter bankkrak: ’Frygten er altid, om en krise et sted kan sprede sig til andre'

    Efter to bankkrak i USA og UBS’ overtagelse af schweiziske Credit Suisse bliver tilliden til banksystemet sat på prøve verden over.

    Og tillid er nøgleordet, hvis bankerne skal komme igennem den uro, som har præget bankverdenen de seneste uger. Det fortæller Jesper Berg, der er direktør i Finanstilsynet, til DR Nyheder.

    - Frygten er altid, om en krise et sted kan sprede sig til andre steder, fordi det er mistillid, der driver den slags. Det er det, vi skal undgå, siger han.

    Jesper Berg vurderer dog, at den danske banksektor står i en meget stærkere situation nu, end den gjorde tilbage under finanskrisen.

    - Du kan aldrig være 100 procent sikker på, at du har stoppet alle huller. Men når jeg kigger på tværs af sektoren og på de forskellige institutter, så er jeg meget tryg, siger direktøren.

    Jesper Berg understreger også, at de danske bankkunder ikke skal være bekymrede. Alle kunder er dækket under Indskydergarantifonden, som dækker op til 750.000 kroner, der står på ens konto.

    - Selv for dem, der ikke er dækket af Indskydergarantifonden, er der stillet krav til pengeinstitutterne. Derfor skal det virkelig gå galt, før vi begynder at røre ved deres penge, siger Jesper Berg.

  32. Ny rapport fra FN anslår, at 43.000 døde under sidste års tørkekatastrofe i Somalia

    I en ny rapport anslår Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN's børnefond (Unicef), at omkring 43.000 mennesker mistede livet i den tørke, der sidste år ramte Somalia.

    Halvdelen af dem anslås at være børn, lyder det i rapporten ifølge AP.

    Tørken, som er den længste, der nogensinde er registreret i Somalia, er ikke forbi, og derfor forventer FN-organisationerne, at mindst 18.000 kan dø af den i løbet af det første halvår af 2023.

    - Denne her krise er langt fra slut, lyder det i rapporten.

    Somalia, Etiopien og Kenya står over for det sjette år i træk med en udebleven regnsæson, som efterlader befolkningen i madmangel.

  33. Hundredvis af kenyanere demonstrerer i Nairobis gader

    Kenyansk politi har affyret tåregas og anholdt flere højstående oppositionspolitikere, efter hundredvis af mennesker er gået på gaden i protest.

    Demonstranterne er utilfredse med landets præsident, William Ruto, ligesom høje leveomkostninger og påstande om snyd ved sidste års valg også har vakt uro.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Protesterne finder blandt andet sted i Nairobis enorme slumkvarter Kibera, hvor politi har affyret tåregas mod stenkastende demonstranter, der kræver, at præsidenten går af.

    • Demonstranter smider sten mod politiet i Kibera. (Foto: © Ben Curtis, Associated Press)
    • Der er opsat brændende barrikader. (Foto: © Ben Curtis, Associated Press)
    • Politiet bruger tåregas i et forsøg på at dæmpe uroen. (Foto: © THOMAS MUKOYA, Ritzau Scanpix)
    • Der bliver affyret tåregas mod demonstranterne. (Foto: © Thomas Mukoya, Ritzau Scanpix)
    • Demonstrant har iført sig en ulve-maske. (Foto: © Ben Curtis, Associated Press)
    1 / 5

Mere fra dr.dk