Nyheder
5. dec 2019

Ikke godkendte pesticider på marken: Miljøstyrelsen giver landbruget dispensation år efter år

Carl Heiselberg dyrker 250 hektar med kartofler til chips, kartoffelmel og bagekartofler. Han sprøjter på lovlig vis med rimsulfuron, når planten er kommet op af jorden. (Foto: JRS © DR Nyheder)

Når landmænd og gartnere finder marksprøjten frem fra maskinhuset, kan beholderen være fyldt med giftstoffer, der i udgangspunktet ikke er godkendt i Danmark.

De seneste otte år har Miljøstyrelsen 131 gange sagt ja til, at landmænd og gartnere kan bruge pesticider, der enten er forbudte eller endnu ikke er godkendt.

Syv af stofferne på listen har fået dispensation i mindst seks år i træk.

- Det er et problem, at man fortsætter med at give lov til at bruge det igen og igen, for så er det jo svært at se, hvad forskellen er på en dispensation og en egentlig tilladelse.

- Naturen og grundvandet kan ikke se forskel, siger professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der er ekspert i vand- og miljøteknologi ved Danmarks Teknologiske Universitet, DTU.

Hvis det er noget, der virkelig er skadeligt for vores grundvand, så mener jeg ikke, at vi skal bruge det.
Kartoffelavler Carl Heiselberg

Et af de stoffer, som Miljøstyrelsen giver dispensation til år efter år, er ukrudtsmidlet rimsulfuron. Sprøjtemidlet bruges til at bekæmpe ukrudt i kartofler, når planten er kommet op af jorden.

Kartoffelavler Carl Heiselberg sprøjter rimsulfuron på sin kartoffelmark i Neder Jerstal i Sønderjylland for at få mest muligt ud af planterne.

Han ønsker ikke at skade grundvandet, men føler sig tryg ved Miljøstyrelsens vurdering.

- Hvis det er noget, der virkelig er skadeligt for vores grundvand, så mener jeg ikke, at vi skal bruge det, siger han.

I 2012 kom rimfulsuron på Miljøstyrelsens forbudsliste. Stoffet var længere tid om at blive nedbrudt i jorden, end styrelsen var klar over, og samtidig advarede det alarmsystem, som skal sikre, at godkendte sprøjtemidler ikke kan ende i grundvandet, også om stoffet.

Varslingssystemet fandt nemlig rester efter stoffet i vandprøver, da man havde sprøjtet midlet ud på testmarker. I grundvandsovervågningen har man også fundet rester efter stoffet - enkelte steder over grænseværdien.

Alligevel har sprøjtemidlet altså fået dispensation de seneste syv år.

- Det er forkasteligt. Vi har lavet et system, hvor vi bliver advaret, hvis vi anvender stoffer, der kan forurene vores drikkevand. Men når systemet rent faktisk virker, så ser vi igennem fingre med resultaterne, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør for Danva, som er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber.

Hos Miljøstyrelsen afviser kontorchef for pesticider Maria Sommer Holtze, at man ser igennem fingre med advarslerne. Tværtimod er de taget med i den samlede vurdering, siger hun

- Vi går ind og laver en konkret faglig vurdering for hver dispensation og ser på, om det er sikkert at anvende i forhold til sundhed, miljø og grundvand, siger hun.

Rigsrevisionen har det seneste år været i gang med at undersøge, om dispensationer til sprøjtemidler er blevet forvaltet godt nok herhjemme.

I et udkast til vurderingen skriver Rigsrevisionen, at stoffet rimsulfuron udgør en høj risiko for udvaskning til grundvandet.

Men Miljøstyrelsen vurderer, at stoffet ikke er til fare for grundvandet.

- Vi har vurderet, at der er en acceptabel risiko, og at det er sikkert at anvende i forhold til grundvandet, siger kontorchef Maria Sommer Holtze.

Miljøstyrelsen skriver i sin oversigt over dispensationer, at rimsulfuron er det eneste effektive middel til at bekæmpe ukrudt, efter kartoffelplanten er kommet op af jorden.

Uden dispensationen ville avlerne opleve et udbyttetab på mindst 10 procent, men Miljøstyrelsen afviser, at hensynet til erhvervet vejer tungere end til miljøet.

- Erhvervet søger om at få dispensation, typisk hvis kemikalievirksomhederne vurderer, at det danske marked er for lille til at bruge krudt på en egentlig ansøgning om godkendelse. Er der sikker anvendelse, så giver vi dispensationen, siger kontorchef Maria Sommer Holtze.

Men den gentagne dispensation til sprøjtemidlet til kartoflerne vidner om, at hensynet til erhvervet vejer højere end hensynet til grundvandet, mener professor og ekspert i vand- og miljøteknologi ved DTU Hans-Jørgen Albrechtsen.

- Jeg synes, at man står i en situation, hvor den økonomiske betydning vinder over den konstaterede risiko, der er for, at det rent faktisk vil sive ned i vores grundvand, siger han.

Fredag vil Statsrevisorerne komme med deres vurdering af Rigsrevsionens undersøgelse af, hvorvidt dispensationer til sprøjtemidler bliver forvaltet godt nok i Danmark.

I grafikken kan du se, hvordan lokale jordbundsforhold og undergrundens geologi kan have stor betydning for, om et stof udvaskes til grundvandet.

Nyheder

  1. 51 min. siden

    Dansker dømt til døden ved hængning i Nigeria

    En dansk mand er blevet dømt til døden i Nigeria. Det skal foregå ved hængning. Det bekræfter Udenrigsministeriet.

    - Vi har i dag modtaget meddelelse om, at en dansk statsborger er idømt dødsstraf i Nigeria, oplyser Udenrigsministeriet i en mail til DR Nyheder.

    - Danmark og øvrige EU-lande tager i alle fora stærkt afstand fra alle former for dødsstraf og arbejder konstant for afskaffelse af dødsstraf og indførelse af moratorium for eksekvering af dødsstraf. Vi vil igen i stærke vendinger gøre nigerianske myndigheder opmærksom på Danmarks afstandtagen til dødsstraf.

    Udenrigsministeriet skriver desuden, at Nigeria ikke har eksekveret dødsstraf i flere år.

    - Danmark har gjort de nigerianske myndigheder bekendt med Danmarks og EU’s holdning til dødsstraf, og vi har noteret os, at Nigeria ikke har eksekveret dødsstraf i flere år.

    Udenrigsministeriet har siden varetægtsfængslingen af danskeren ydet konsulær bistand i sagen.

  2. 37 min. siden

    Holger Rune kæmper forgæves mod verdens nummer 11

    Holger Rune slog godt tilbage i semifinalen, men formåede ikke at spille sig i finalen i Lyon. (Foto: Patrick Cannaux/DPPI / ipa-agenc © Ritzau Scanpix)

    Den danske tennisstjerne Holger Rune er ude af ATP-turneringen i Lyon.

    I fredagens semifinale tabte den unge dansker til briten Cameron Norrie med cifrene 6-2, 5-7, 6-4 i den franske grusturnering.

    Dermed formår danskeren ikke at spille sig i sin anden ATP-finale på tre uger.

    På maj måneds første dag gik 19-årige Rune hele vejen i München, der ligesom turneringen i Lyon er en ATP 250-turnering.

    Holger Rune, der er nummer 40 på verdensranglisten, kan nu se frem til grand slam-turneringen French Open, hvor han møder verdens nummer 15, canadieren Denis Shapovalov.

    French Open spilles i Paris fra på søndag og to uger frem.

  3. 50 min. siden

    To af Bidens sikkerhedsfolk er sendt hjem fra Sydkorea efter anklager om overfald og druk

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, er ankommet til Sydkorea, hvor han de næste dage besøger landet samt Japan.

    Men turen bliver uden to af sine folk fra Secret Service, da to agenter er blevt sendt hjem på orlov.

    De var rejst forud for præsidenten for at planlægge besøget, og den ene er ifølge Reuters under mistanke for at have været beruset og have overfaldet en lokal dagen før præsidentens ankomst.

    Reuters citerer det lokale politi for, at det mulige overfald skulle være sket på grund af et skænderi om en taxa, men de oplysninger er ikke bekræftet af amerikanerne.

    - Secret Service kender til en hændelse uden for arbejdstiden, hvor to ansatte er involveret, og som muligvis har at gøre med overtrædelse af retningslinjerne, siger Anthony Guglielmi, talsperson fra Secret Service.

  4. I dag kl. 18:30

    Russisk soldat indrømmer mulig krigsforbrydelse: 'Jeg forstår godt, hvis du aldrig kan tilgive mig'

    En russisk soldat står anklaget for drab og krigsforbrydelser begået i krigens første dage. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

    Det er svært at forestille sig, hvor intenst et øjeblik det må have været. En 21-årig russisk soldat stod i retten i Kyiv ansigt til ansigt med konen til den mand, soldaten står anklaget for at have likvideret.

    - Fortryder du dine handlinger? spurgte kvinden, hvis 62-årige mand døde, kort efter Rusland invaderede Ukraine.

    - Jeg anerkender min skyld. Jeg beder dig om at tilgive mig, lød det fra den 21-årige soldat i retssalen i går.

    Men han forventede ikke hendes tilgivelse, fik han også sagt.

    Den russiske soldat står anklaget for at have likvideret den 62-årige mand i en landsby i det nordøstlige Ukraine den 28. februar. Han er anklaget for at have skudt mod den ubevæbnede mand flere gange fra en bil.

    Hvis retten finder ham skyldig, hvilket er ganske realistisk, eftersom den anklagede har tilstået, så bliver han dømt for krigsforbrydelser og risikerer en livstidsdom.

    Sagen mod den unge soldat er den første af sin slags, siden russerne invaderede Ukraine i slutningen af februar.

    Ukraine har identificeret over 10.000 sager, som de vil have undersøgt for, om det eventuelt er krigsforbrydelser, der har fundet sted. Mindst tre andre sager mod russiske soldater er allerede på vej til domstolen, oplyste Ukraines statsanklager i sidste uge.

    Drabet fandt sted i landsbyen Chupakhivka i Sumy-regionen i det nordøstlige Ukraine, kun fire dage efter den russiske invasion af Ukraine var gået i gang.

    Her havde en gruppe russiske soldater, heriblandt den anklagede, stjålet en civil bil, som de forsøgte at køre ud af landsbyen i. Fra bilen skød den unge soldat ifølge anklagerne den 62-årige, der talte i telefon, mens han kørte på cykel nær sit hjem, for at undgå, at han alarmerede de ukrainske styrker i byen.

    Soldaten selv og vidner i retten fortæller, at en af de andre soldater i bilen beordrede den anklagede til at skyde den 62-årige ukrainer - noget han nægtede flere gange. Til sidst affyrede han dog tre eller fire runder mod den ubevæbnede mand, skriver blandt andre BBC.

    - Han sagde, at hvis jeg ikke gjorde det, satte jeg os alle i fare. Jeg skød ham på kort afstand. Det dræbte ham, fortalte soldaten torsdag til retten.

    Kateryna Shelipova fortalte om drabet på sin mand, Oleksandr, da hun torsdag vidnede mod den anklagede russiske soldat. (Foto: sergei supinsky © Ritzau Scanpix)

    Enken til den dræbte hørte skuddene falde og så den unge russiske soldat med et våben i hånden. Fem minutter senere fandt hun sin mand død på gaden, fortalte hun torsdag i retten i Kyiv.

    - Han var død, skudt i hovedet. Jeg begyndte at skrige meget højt, fortalte kvinden, som flere gange henvendte sig direkte til den anklagede:

    - Fortæl mig, hvorfor er I (russerne, red.) kommet her? For at beskytte os? Beskytte os mod hvem? Beskyttede du mig mod min mand, som du slog ihjel? spurgte hun soldaten, som ikke kom med et svar.

    Hun fortalte også i retten, at hun havde ondt af ham, men at hun ikke kunne tilgive ham for hans forbrydelse.

    Bliver den unge soldat kendt skyldig, kan det som sagt udløse en livstidsdom. Og den anklagede vil tage den straf, han får, sagde han i dag på sagens sidste retsdag:

    - Jeg er dybt og oprigtigt ked af det. Jeg ville ikke have, at det skulle ske. Jeg ville ikke være der, men det skete. Jeg vil gerne undskylde igen. Og jeg vil acceptere enhver straf, som jeg bliver idømt, lød det fra den russiske soldat.

    Hans forsvarsadvokat har dog bedt de ukrainske dommere om at frikende den russiske soldat, som ifølge sin forsvarer ikke er skyldig i overlagt mord og krigsforbrydelser. Fordi soldaten handlede efter ordre, bør drabet ikke anses som et bevidst brud på krigens regler, siger han.

    Han udførte ordren, ikke med håb om at dræbe den civile, men med håb om, at skuddene ikke ville ramme.
    Forsvarsadvokat Viktor Ovsiannikov

    - Han havde ikke til hensigt at dræbe den civile, og han udførte ordren, ikke med håb om at dræbe den civile, men med håb om, at skuddene ikke ville ramme, siger advokat Viktor Ovsiannikov ifølge Reuters.

    Men den påstand bliver afvist af de ukrainske anklagere. De mener, at instruktionerne om at skyde den civile ikke kan betragtes som en militær ordre, og derfor ikke undtager soldaten for ansvar.

    - Den person, som gav "ordren" var ikke den anklagedes overordnede. Det var den anklagede klar over. Den person, der gav instruktionen, var klar over det. Før de steg ind i bilen, kendte de ikke hinanden, siger anklager Andriyj Syniuk til The Guardian.

    Fra Kreml lyder meldingen, at man ikke har nogen informationer om sagen mod soldaten og grundet fraværet af en russisk diplomatisk delegation i Ukraine har man heller ikke kunnet yde soldaten juridisk støtte i sagen. Han har i stedet fået beskikket en ukrainsk forsvarer.

    Sagen mod den russiske soldat bliver genoptaget mandag, hvor der også ventes at falde dom.

  5. I dag kl. 18:19

    Det kan blive svært for regeringen at finde et flertal for et forbud mod salg af cigaretter og alkohol i kommende forhandlinger

    (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    En 16-årig skal ikke længere kunne købe en øl, og det skal aldrig være en mulighed at købe cigaretter og snus for personer født efter 2010.

    Det var, hvad der blev foreslået, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i marts præsenterede regeringens udspil til en ny sundhedsreform.

    I dag har ministeren så præsenteret første del af sundhedsreformen, som han har fået bred opbakning til blandt Folketingets partier.

    Men forbud mod salg af cigaretter og alkohol til unge mangler.

    Magnus Heunicke har nemlig valgt at dele forhandlingerne om sundhedsreformen op i to dele, hvoraf første del er blevet præsenteret i dag.

    Anden del kommer til at handle om forebyggelse på blandt andet tobaksområdet, og i næste uge vil ministeren derfor indkalde til forhandlinger på dette område.

    For på et pressemøde tidligere i dag lagde Magnus Heunicke ikke skjul på, at regeringens ambition er den samme - nemlig at forbyde salg af nikotinprodukter helt for årgang 2010 og frem samt at hæve aldersgrænsen for salg af alkohol fra 16 til 18 år.

    - Jeg synes, der skal gøres noget markant indenfor forebyggelse. Vores holdning er den samme som i udspillet, sagde han.

    Flere af Folketingets partier er dog kritiske overfor at indføre forbud, når det kommer til salg af alkohol og tobak til unge.

    Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, siger, at partiet gerne vil forhandle med regeringen om at gøre noget på tobaks- og alkoholområdet.

    Men Venstre støtter fortsat ikke Socialdemokratiets forslag om at lave forbud.

    - Vi har sagt, at hvis man vil gøre noget på tobaksområdet, så vil vi gerne være med til at kigge på at sætte afgifterne op, siger han og tilføjer:

    - Vi vil ikke forbyde unge mellem 16 og 18 år at købe en øl, men vi kan godt kigge på promillegrænserne for, hvor stærk alkohol man kan købe.

    SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, vil også gerne sidde med ved forhandlingsbordet i den kommende tid, men ser heller ikke et forbud som den bedste løsning.

    - Det er vigtigt, at vi lykkes med at forebygge, at alt for mange unge begynder at ryge, og at vi undgår, at unge drikker alt for meget.

    - Men det er lidt et paradoks, at forbud er det eneste redskab, vi har i værktøjskassen, når det handler om unge, siger hun.

    Hun påpeger, at man aldrig ville indføre den slags forbud mod voksne.

    SF ønsker i stedet at sikre håndhævelsen af de eksisterende regler for salg af alkohol og kigge på adgangen til alkohol.

    - Altså, skal man kunne købe Bacardi Breezer i Netto på strøget klokken tre om natten? Der kunne man godt få et lidt mere begrænset udbud af alkohol, siger hun.

    SF vil også gerne skabe en ny kultur omkring alkohol og tobak blandt unge og se på mistrivslen først.

    DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, vurderer, at der lige nu ikke er flertal for de forslag, regeringen har lagt frem på alkohol- og tobaksområdet.

    Og det bliver kun sværere at finde et flertal, hvis regeringen ønsker en lige så bred aftale, som de har fået i første del af aftalen om sundhedsreformen, der er kommet i dag.

    - Jeg tror på, at Magnus Heunicke vil prøve, om det kan lade sig gøre at lave noget med støttepartierne i rød blok. Men det ser også svært ud, fordi der ikke er enighed om, hvordan man skal gøre det, siger hun.

    Desuden peger Christine Cordsen på, at der er nogle udfordringer i regeringens forslag, fordi det lige nu ikke kan lade sig gøre i henhold til EU-reglerne.

    - Men det kan være, at der kan være enighed om en anden model, som skal forebygge alkoholforbrug og rygning blandt unge.

    Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker, ærgede sig allerede inden dagens pressemøde over beskeden om, at alkohol og tobak ikke ville indgå i aftalen.

    - Danmark har været fodslæbende på de her områder gennem mange år.

    - Så kom rygeinitiativerne sidste år, hvor priserne steg lidt, og med det her forslag ville vi have taget et tigerspring fremad til den internationale elite på det her område.

    Han kalder det "exceptionelt ærgerligt", at det er røget ud i den første del af forhandlingerne.

    - Så må vi satse på, at politikerne er opgaven voksen, når de tager fat i drøftelserne på forebyggelsesområdet senere, siger Jesper Fisker.

    Den nuværende lovgivning giver fra 16 år unge mulighed for at købe drikkevarer med en alkoholprocent på under 16,5 procent. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Lægeforeningen er overvejende positiv overfor den nye aftale, men formand Camilla Rathcke håber snart at se ambitiøse tiltag på området for forebyggelse.

    - Det er tydeligt, at der ikke har været et bredt flertal bag de tiltag, regeringen var kommet med, men det håber jeg, de kan få.

    - De her forebyggelsestiltag er virkeligt vigtige. Både i forhold til den enkeltes sundhed, men også fordi vi i sundhedsvæsnet skal skåne os for at lave behandlinger, vi ikke behøver at lave, siger hun.

    Den fulde aftale om sundhedsreformen, der blev præsenteret i dag, kan du læse her.

  6. I dag kl. 18:17

    Nu kan du igen prøve at bo i en landsby: Tilflytterhusene er ikke længere ulovlige

    Anne-Marie Dyhr i bosætningshuset i Bregninge på Ærø sammen med sit barnebarn i 2016. Et halvt år efter sit ophold flyttede hun permanent til Ærø. (Foto: PRIVATFOTO)

    I 2016 tog Anne-Marie Dyhr færgen til Ærø.

    Hun havde været på ferie på øen et par gange før, men ville gerne prøve at bo der lidt i længere tid. Hun havde egentlig ikke tænkt, at hun ville flytte permanent til den sydfynske ø, men to måneder i Ærø Kommunes bosætningshus fik hende på andre tanker.

    Blandt andet på grund af den modtagelse, hun fik i landsbyen Bregninge, hvor huset ligger.

    - Inden jeg så mig om, havde jeg en vennekreds og et fritidsjob. Og så mødte jeg en, der forfærdeligt gerne ville sælge sit hus, der lå smukt og dejligt i Bregninge. Jeg har aldrig gjort noget så impulsivt i mit liv, men så købte jeg det, og så var det det, husker hun.

    Et halvt år efter opholdet i bosætningshuset flyttede den pensionerede gymnasielærer derfor fra København til Ærø. Og opholdet i bosætningshuset var "altafgørende" for den beslutning, fortæller hun.

    Jeg troede bare, jeg skulle prøve, og når jeg så prøvede, opdagede jeg, at det var da det, jeg ville.
    Anne-Marie Dyhr, tilflytter til Ærø

    - Dels fordi jeg bare troede, jeg skulle prøve, og når jeg så prøvede, opdagede jeg, at det var da det, jeg ville. Dels også fordi jeg ligesom de fleste turister troede, jeg skulle bo i Ærøskøbing. Der er jo så fint og historisk og dejligt. Men så kom jeg til at bo ude på landet, og så opdagede jeg, at det var det, jeg ville.

    Fra 1. januar 2012 til 30. april 2021 har Ærøs bosætningshus været udlejet 26 gange. Af de lejere er de 17 flyttet fast til Ærø, viser tal fra Ærø Kommune.

    Her ses Ærøskøbing. Ærøs mest kendte by, som ligger lidt øst for Bregninge. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Ritzau Scanpix)

    Der findes bosætningshuse i stort set hele landet. Blandt andet i Sæd-Udbjerg, Trekroner, Tarm og på Møn, Orø, Anholt, Samsø og Bornholm. Men i en lang periode har husene været lukket. Boligministeriet fandt nemlig i december 2020, at de var ulovlige, for kommuner må ikke drive udlejningsvirksomhed ifølge den gældende lovgivning.

    Og det er også en god fortælling, et godt signal og en god service for folk, der søger mod Ærø, at de kan mærke, at vi gerne vil dem.
    Peter Hansted, borgmester på Ærø

    Men stort set alle var enige om, at det var en uheldig bivirkning ved loven, og nu er en lovændring så på vej, og den ventes at træde i kraft 1. juli.

    Det glæder borgmester på Ærø Peter Hansted (S).

    - Når vi har bosætningshuset, er det jo, fordi vi har gavn af det, fordi det skaber tilflytning, så derfor er det utrolig ærgerligt, at der har været en periode, hvor vi ikke har kunnet bruge det. Også fordi der faktisk er fuldt booket langt ind i 2023, siger han.

    Der bor typisk fire familier i huset om året, men selv om der umiddelbart er tale om få ekstra borgere, er det en vigtig del af bosætningsstrategien, mener han.

    - Og det er også en god fortælling, et godt signal og en god service for folk, der søger mod Ærø, at de kan mærke, at vi gerne vil dem.

    Vagn Rottbøll er formand for lokalrådet i Bregninge, hvor Ærøs bosætningshus ligger. Han fortæller, at lokalrådet gør meget for at byde nye borgere velkommen og invitere dem med til aktiviteter.

    Han glæder sig over, at huset nu igen bliver fyldt med nye borgere i landsbyen.

    - Det er til gavn for alle, både for kommunen og for dem, der gerne vil flytte til øen, at man træffer beslutningen på et bredere grundlag. Det er jo ærgerligt at flytte herover og så fortryde det. Det er der jo desværre nogen, der gør.

    For landsbyen Bregninge gør det også en forskel at have et bosætningshus, mener Vagn Rottbøll.

    - Det betyder, at man kan lære nogle nye mennesker at kende, og at man føler, at man kan gøre noget godt for andre mennesker. Og vi kan hjælpe til, at vi får nogle flere, der flytter til Ærø, så vi kan vedligeholde antallet af beboere på Ærø. Så på den måde er det ret vigtigt.

    Det mener også indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen. Bosætningshusene får nemlig flere til at bosætte sig i yderområderne, og det er en god ting, mener han.

    - Reglerne har stået i vejen for en rigtig fornuftig ordning. Når regler og gode ideer ikke passer sammen, så er det en god idé at ændre reglerne, siger han til DR, og forklarer, at selvom man gerne ville have ændret regler tidligere, så var det ikke muligt.

    - Det lovgivningsarbejde som man skal lave, det skal jo også være ordentligt, så den hjemmel, man tilvejebringer, også bliver lavet på et ordentligt grundlag. Det kan nogle gange godt være lidt langsommeligt, men jeg er glad for, at vi nu er nået derhen, siger ministeren.

    Undersøgelser viser da også, at bosætningshuse virker, fortæller seniorforsker Helle Nørgaard, Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Men flertallet af kommunerne vil nok alligevel holde fast i mere traditionel markedsføring, mener hun.

    - Men måske vil nogle kaste sig over den her mulighed, og for de kommuner, for hvem det giver mening, er det godt, at det nu igen bliver lovligt, siger hun.

    Spørger man Anne-Marie Dyhr, er hun glad for, at andre nu igen får muligheden for at få den oplevelse, hun fik i 2016.

    - Det er bare så godt. Vi har gået og grædt over, at det hus bare stod tomt. For det har da skaffet en del permanente tilflyttere til Ærø. Så det har været rigtig synd, at det har skullet stå til ingen verdens nytte, fordi det er et udtryk for en rigtig god idé, som jeg tror, mange steder, der kæmper lidt med befolkningstallet, ville have glæde af at prøve.

  7. I dag kl. 18:17

    Se billederne: Dronning Margrethe og prinsesse Beatrix markerer 500-året for hollandsk indvandring i Dragør

    Dronning Margrethe og den hollandske prinsesse Beatrix var i dag på besøg i Dragør Kommune. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    2021 var 500-året for, at Christian den anden indgik en aftale, hvor 184 hollandske bønder fik brugs- og ejendomsret til hele Amager og Saltholm.

    Specielt Store Magleby i Dragør Kommune fik et hollandsk præg.

    Det blev fejret i dag, da området fik royalt besøg af dronning Margrethe og den tidligere hollandske dronning, der i dag hedder prinsesse Beatrix i den særlige anledning.

    Programmet stod på besøg på Amagermuseet, en demonstration af traditionel fastelavnsridning samt et besøg på Seerupgaard.

    Det var planen, at den særlige dag skulle fejres sidste år, men der kom coronapandemien i vejen for det.

    I morgen er det dronning Margrethes tur til at blive fejret.

    Tivoli fejrer nemlig dronningens 50-års regentjubilæum. Oprindeligt skulle hun være fejret i januar, men det blev også aflyst på grund af coronapandemien.

    • Dronning Margrethe og den hollandske prinsesse Beatrix var i dag på besøg i Dragør Kommune i anledningen af 500-årsjubilæet af den hollandske indvandring til Dragør. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Som en del af arrangementet viste Foreningen Vennekredsen den traditionelle ’fastelavnsridning’. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Rytterne begynder opvisningen med at synge den danske nationalsang, hvorefter de i galop demonstrerer tre runder med tøndeslagning for til slut at udråbe et ’længe leve’ for de to kongehuse. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Dragør Kommunes borgmester, Kenneth Gøtterup, var der også for at tage imod dronningen og prinsesse Beatrix. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Mange lokale var også mødt frem til arrangementet med både danske og hollandske flag, og de fik også muligheden for at hilse på de royale. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Arrangementet skulle oprindeligt være afholdt sidste år, men på grund af coronapandemien blev det udsat til i år. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Dronningen og prinsesse Beatrix besøgte også gård Seerupgaard. Familien Seerup Hansen er af gammel hollandsk slægt og trækker tråde til nutidens økologiske landbrug. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    1 / 7
  8. I dag kl. 17:38

    Efter massiv kritik: Schröder trækker sig fra bestyrelsen af russisk olieselskab

    Gerhard Schröder var tysk kansler i perioden 1998-2005. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Den tyske eks-kansler Gerhard Schröder er lige nu ikke særlig populær i Tyskland. Hans nære forhold til den russiske præsident, Vladimir Putin, samt hans bestyrelsespost i det russiske olieselskab Rosneft har skabt røre i Schröders hjemland.

    Men nu har han valgt at trække sig fra bestyrelsen i olieselskabet. Det oplyser selskabet selv i en udtalelse, hvor de også oplyser, at Nord Stream 2's direktør, Matthias Warnig, trækker sig.

    - Vi har forståelse for deres beslutninger, og vi takker dem for deres fortsatte støtte, står der i udtalelsen ifølge BBC.

    I går fik Schröder frataget nogle af sine officielle goder i Tyskland på grund af sit forhold til Rusland. Som tidligere kansler har han blandt andet haft et kontor, der var finansieret af skatteyderne.

  9. I dag kl. 17:18

    Franskmand tager tredje etapesejr i Giro d'Italia efter hektisk afslutning

    Arnaud Demare lagde yderligere til i kampen om den lilla pointtrøje, hvor han har 117 point flere end Mark Cavendish på andenpladsen. (Foto: Luca Bettini © Ritzau Scanpix)

    Det var lige ved og næsten for en håndfuld håbefulde udbrydere på 13. etape af Giro d'Italia.

    Først på den sidste af de 150 kilometer fra Sanremo til Cuneo i den nordvestlige del af Italien blev sidste udbryder hentet, og FDJ-franskmanden Arnaud Demare kunne spurte sig til tredje etapesejr i årets udgave af det italienske løb.

    Umiddelbart bag ham sprintede Phil Bauhaus (Bahrain Victorious) og Mark Cavendish (Quick-Step) sig i mål på de efterfølgende placeringer.

    Etapen bød ikke på nogen forskydninger i toppen af klassementet, hvis man ser bort fra Romain Bardets (DSM) afsked med løbet.

    Franskmanden, der lå nummer fire inden etapen, stod undervejs af på grund af sygdom.

    Førertrøjen sidder fortsat på Treks Juan Pedro Lopez, der har 12 sekunder ned til Richard Carapaz (Ineos) og João Almeida (UAE Emirates).

    /ritzau

  10. I dag kl. 17:17

    Frankrig får sin kun anden kvindelige udenrigsminister

    Catherine Colonna har en diplomatisk baggrund og har haft stillinger i Bruxelles og Washington, skriver Reuters. Hun har også været Frankrigs ambassadør i Italien og senest i Storbritannien. (arkivfoto9 (Foto: Philippe Wojazer © Ritzau Scanpix)

    Den franske præsident, Emmanuel Macron, har udnævnt nye ministre i sin regering, og det betyder, at landet for anden gang i historien får en kvinde på udenrigsministerposten.

    Det er den tidligere ambassadør Catherine Colonna, som kommer med på Macrons ministerhold. Hun har også været talsperson for den daværende franske præsident Jacques Chirac.

    Sebastien Lecornu, der hidtil har været minister for oversøiske territorier, er ny forsvarsminister, skriver Ritzau.

    Præsidenten, der i april blev genvalgt, har valgt at lade en række ministre blive på deres poster.

    Bruno Le Maire bliver på posten som finansminister. En anden genganger fra den tidligere regering bliver indenrigsminister Gérald Darmanin.

    Også justitsminister Eric Dupond-Moretti bliver i sit embede, meddeler Élysée-palæet.

  11. I dag kl. 16:19

    Signalfejl betyder, at der kører færre tog mellem København og Roskilde resten af døgnet

    En signalfejl ved Glostrup volder Banedanmark så mange problemer, at fejlen ikke kan rettes lige foreløbig.

    Ifølge DSB betyder det, at der kører færre tog mellem Københavns Hovedbanegård og Roskilde.

    Det betyder længere rejsetid med kun et tog i timen mellem København H og Roskilde, og ændringerne kommer til at vare resten af døgnet, skriver DSB på sin hjemmeside.

    Der er følgende ændringer:

    - Togene til/fra Holbæk er aflyst.

    - Togene til/fra Kalundborg standser ekstra i Vipperød, Tølløse, Hvalsø og Lejre.

    - Der vil også køre tog mellem Høje Taastrup og Roskilde i minuttal '31 fra Høje Taastrup og minuttal '16 fra Roskilde, første gang henholdsvis klokken 16.31 og 17.16.

    - Passagerer til/fra Valby og Høje Taastrup kan med fordel benytte S-tog.

    Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afrejse.

  12. I dag kl. 16:06

    Bus er kørt i grøften på Fyn - kran skal hjælpe passagerer ud

    Fredag eftermiddag er der sket et færdselsuheld på Rugårdsvej mellem Hindevad og Morud på Fyn, hvor en bus er kørt i grøften.

    TV2 Fyn skriver, at der er mellem 35 og 40 passagerer i bussen, der skal hjælpes ud.

    Politiet har lukket vejen helt for at sende en kran ud, der skal hjælpe med at få passagererne ud af bussen. Det oplyser politiet til P4 Fyn Trafik.

    TV2 skriver, at ingen passagerer skulle være kommet til skade, men dørene kan ikke åbnes i bussen, og derfor kræver det lidt ekstra at evakuere passagererne.

  13. I dag kl. 15:40

    Badminton Danmark ophæver kontrakten med direktør: 'Vil i ny strategisk retning'

    Badminton Danmark stopper samarbejdet med direktør Bo Jensen.

    Det oplyser forbundet i en pressemeddelelse.

    Badminton Danmark ønsker at gå i en "ny strategisk retning", lyder det. Det accepterer Bo Jensen, som dog gerne havde fortsat i stillingen.

    - Jeg har været rigtig glad for min tid i Badminton Danmark, og jeg er stolt over de mål, jeg har nået sammen med mine medarbejdere og samarbejdspartnere.

    - Jeg havde gerne fortsat arbejdet med at indfri en række andre målsætninger for Badminton Danmark, men jeg accepterer og respekterer hovedbestyrelsens beslutning, det er nu engang den præmis, man er ansat under som topleder, siger Bo Jensen.

    /ritzau/

  14. I dag kl. 15:17

    Sundhedsstyrelsen forventer ikke stort abekoppe-udbrud - alligevel laves særlig indsats til mænd der har sex med mænd

    Der er 20 bekræftede og knap 50 mistænkte tilfælde af den sjældne virus abekopper på tværs af Europa - herunder i Storbritannien, Tyskland og Sverige.

    Sveriges regering har sågar her til eftermiddag besluttet at klassificere abekopper som en alment farlig sygdom, skriver Ritzau.

    Men herhjemme forventer Sundhedsstyrelsen ikke stor spredning af sygdommen.

    Dog har man nu valgt at lave nogle retningslinjer, så det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere eventuelle tilfælde.

    Derudover tager styrelsen nu kontakt til Aids-fondet og LGBT+ Danmark for at få hjælp til at sprede budskabet om at have god hygiejne og bruge kondom under sex for at forebygge smitte mod abekopper.

    De nuværende tilfælde af abekopper i Europa har nemlig især været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse.

    Abekopper opstår ofte efter rejser til Afrika. Sygdommen viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

    Sygdommen er ikke farlig for mennesker og varer ifølge Sundhedsstyrelsen normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv. (kilde: Ritzau)

  15. I dag kl. 15:05

    Færre tog mellem Roskilde og København - normal drift forventes efter klokken 19

    Der kører fortsat kun ét tog i timen mellem København H og Roskilde. Det skyldes signalfejl ved Glostrup, oplyser DSBsin hjemmeside.

    Mellem Roskilde og Høje Taastrup indsættes der yderligere ét tog i timen, så der er forbindelse til S-togene videre ind mod hovedstaden.

    Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen inden afrejse og DSBs hjemmeside.

    DSB håber, at der er normal togdrift igen fra klokken 19.00.

  16. I dag kl. 14:55

    Dummebøder og tabascosovs i bagdelen: Par idømt syv års fængsel for grov mishandling af datingoffer

    En 37-årig mand og en 33-årig kvinde er i dag blevet idømt syv års fængsel hver ved retten i Herning for at have lokket en 31-årig mand i en datingfælde, der endte med grov mishandling og frihedsberøvelse. Det skriver Ritzau.

    Den 33-årige kvinde skulle ifølge domsskriftet have lokket ofret hjem til sig via en datingside, hvor den 37-årige mand sad klar til at hjælpe med mishandlingen.

    Her blev ofret blandt andet slået med et jernrør og fik smurt tabascosovs i bagdelen. Derudover blev han afkrævet dummebøder, som han måtte låne penge til af familie og venner.

    Mishandlingen og afpresningen stod på i cirka én måned sammenlagt.

    - Der er tale om en voldssag af en grovhed, man sjældent ser, hvilket de markante straffe også vidner om, udtaler senioranklager Søren Kløvborg i en pressemeddelelse fra politiet.

    Den 33-årige kvinde har anket dommen til Vestre Landsret, og den 37-årige mand overvejer lige nu, om han skal gøre det samme.

  17. I dag kl. 14:21

    Venstre om kuldsejlede medieforhandlinger: Vi kunne have været med, hvis ikke regeringen kørte fagforeningsvognen foran sig

    Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har netop forladt forhandlingerne om et medieforlig i Kulturministeriet.

    Regeringen har i et udspil foreslået, at man stiller krav om, at medier, som vil have mediestøtte, skal leve op til de overenskomstlignende løn- og arbejdsvilkår, som er gældende på området.

    Det kan Venstre ikke være en del af, siger Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen.

    - Hvis man havde nøjedes med at køre mediepolitik, så tror jeg sådan set godt, vi kunne have været med, men fordi man kører sådan en fagforeningsvogn foran sig, så er det altså, at den bliver svær at sluge for os alle sammen, siger han.

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ærgerlig over, at det ikke lykkes at lave en bred politisk aftale, fortæller hun.

  18. I dag kl. 14:00

    Sigtelse: Plejehjemsansat brugte medicin til at dræbe én og sende tre andre på sygehuset

    Kvinden var ansat på Tirsdalen Plejecenter i Randers (Arkivfoto: Annelene Petersen/Ritzau Scanpix)

    Politiet løfter nu sløret for en mørklagt og opsigtsvækkende sag, som handler om plejehjemmet Tirsdalen i Randers.

    Her er en ansat på plejehjemmet sigtet for et drab og tre drabsforsøg på beboere på plejehjemmet.

    Ifølge politiet er det dræbte offer en kvinde. De øvrige ofre er to mænd og én kvinde.

    DR Nyheder har samtidig fået udleveret retsbogen fra grundlovsforhøret i sagen, der fandt sted 15. marts - dagen efter anholdelsen af kvinden. Den kaster yderligere lys over sagen.

    Her fremgår det blandt andet, at kvinden nægter sig skyldig i de alvorlige sigtelser mod hende.

    Kvinden er beskyttet af et navneforbud. Det forhindrer DR Nyheder i at beskrive hendes stilling.

    Vi er chokerede. Det ved jeg, at medarbejderne også er.
    Thomas Krarup, direktør i Randers Kommune

    Ifølge sigtelsen gav den ansatte kvinde forud for den 27. februar klokken 09.51 en ældre dame på plejehjemmet lægemidlet Baclofen, selvom det ikke var ordineret, eller at der var en begrundelse for det.

    Baclofen er et stærkt muskelafslappende middel, som blandt andet bruges til at behandle spasmer i muskler.

    Kvinden blev samme dag indlagt på Randers Sygehus.

    Her døde hun godt to dage senere.

    Men den afdøde kvinde var ifølge politiet ikke den eneste, som den plejehjemsansatte havde til hensigt at slå ihjel.

    Det fremgår af retsbogen, at to ældre mænd og en ældre kvinde ad flere omgange har været indlagt på sygehuset med medicin i blodet.

    I alle tilfælde gav den plejehjemsansatte ifølge sigtelserne ’uden lægelig ordinering eller lægelig begrundelse’ de tre ældre beboere de potentielt farlige lægemidler Baclofen, Mirtazapin og Diazepam.

    Den ældre kvinde nåede at være indlagt tre gange på Randers Sygehus. Senest den 14. marts.

    Samme dag blev den ansatte kvinde anholdt og hemmeligt sigtet i sagen.

    Siden kvindens anholdelse har det været meget begrænset, hvad myndighederne har ønsket at sige om sagen.

    I retten kørte den til at begynde med bag dobbeltlukkede døre, hvor offentligheden ikke kunne få kendskab til detaljerne i sagen.

    Men nu siger Thomas Krarup, direktør for sundhed, kultur og omsorg i Randers Kommune, at der er tale om en chokerende sag.

    - Sigtelsen og mistanken om en forbrydelse berører os meget dybt. Hver dag går vi på arbejde med det formål at drage omsorg for vores beboere, tilføre livskvalitet og hjælpe dem.

    - Vi er chokerede. Det ved jeg, at medarbejderne også er, lyder det i en pressemeddelelse.

    Det er Retten i Randers, der behandler sagen. (Arkivfoto) (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Da Retten i Randers efter grundlovsforhøret besluttede sig for at varetægtsfængsle kvinden, lagde dommeren vægt på plejecenterets vagtplan.

    Den viste, at hun var den eneste, der var på vagt dagen før samtlige af de ældres indlæggelser.

    Derudover fremgår det af logfiler, at kvinden med sin nøglebrik loggede sig ind i medicinrummet, selvom hun 'ikke havde tilladelse til at dosere medicin'.

    I retsbogen lyder det også, at der på kvindens bopæl er fundet medicin og emballage med relation til sagen.

    Desuden er der også fundet medicin til andre beboere på plejehjemmet i kvindens hjem.

    Kvinden har ifølge retsbogen fortalt til politiet, at hun har "godt styr" på medicin.

    Dommeren mente, at der er en begrundet mistanke om, at kvinden har givet medicinen til ofrene.

    Men dommeren mente dog ikke under grundlovsforhøret, at politiet havde nok beviser til at bevise, at den anførte medicin kunne slå de fire ældre ihjel.

    Derfor er kvinden fængslet på baggrund af en mistanke efter den grove voldsparagraf.

    Ifølge Østjyllands Politi mangler der stadig meget efterforskning i sagen, fortæller politiinspektør Brian Voss Olsen.

    - Vi fortsætter vores undersøgelse af, hvad der kan være sket. Vi mangler rigtig, rigtig mange ting, som vi skal have belyst, så vi har et langt efterforskningsarbejde foran os endnu, siger han til DR Nyheder.

    Brian Voss Olsen fortæller, at det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der anmeldte sagen til politiet.

    På grund af de lukkede døre i sagen ønsker han ikke at uddybe, hvad der fik styrelsen til at reagere.

    DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra kvindens forsvarer.

  19. I dag kl. 14:00

    'Farvel og tak. K, DF og V forlader medieforligsforhandlingerne'

    Det ser ud til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal forberede sig på at indgå et smalt forlig med de røde partier om en ny medieaftale.

    Efter månedlange forhandlinger er oppositionspartierne Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti her til eftermiddag ude af forhandlingerne.

    Det skriver De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman, på Twitter.

    - Farvel og tak. K, DF og V forlader medieforligsforhandlingerne, skriver hun.

    - Nu har vi kæmpet med regeringen i fire måneder, men vi nægter at pålægge danskerne flere afgifter, give endnu flere penge til DR og skabe mere bureaukrati for danske medier. Nej tak herfra.

    Dansk Folkeparti vil heller ikke være med til at give DR flere penge, skriver partiets ordfører på området, Dennis Flydtkjær, på Twitter:

    - Kunne ikke leve med flere penge til DR, og at alle medier skal lave kønsselvangivelser, som skal opgøres på han, hun og andet køn. Den slags woke hører ikke hjemme i en medieaftale.

  20. I dag kl. 13:57

    'Bemærkelsesværdig' stor rentestigning rammer boligejere

    Tusindvis af danske boligejere kommer til at betale dyrere renter. Det står klart, efter nye rentesatser er blevet fastsat. (© DR GRAFIK/Nathalie Nystad)

    Renterne er på himmelfart, og det begynder nu at kunne mærkes for tusindvis af boligejere med variable lån.

    Fredag har landets største udbyder af boliglån, Totalkredit, nemlig fastsat nye rentesatser for godt 12.000 danske boligejere, der skal have en ny rente på deres rentetilpasningslån.

    De nye renter rammer de boligejere, hvis F5- og F3-lån skal refinansieres nu, mens andre først vil mærke stigningen, når deres lån skal tilpasses i løbet af de kommende år, forklarer Sune Malthe-Thagaard.

    Og så får det betydning for de danskere, der overvejer at optage et lån.

    - Det her er jo en retningspil for, hvad det koster at låne, hvis du gerne vil have et F5-lån nu og her. Og det betyder kort sagt, at det er blevet dyrere at købe en bolig i 2022, siger han.

    Enhver kan jo sætte sig ind i, at 400 kroner om måneden er værd at bemærke, især hvis du har et lån på ikke bare én men fire millioner. For så er det jo pludselig en regning på fire gange 400 kroner.
    Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit

    Helt konkret stiger renten på F5-lån med godt 1,5 procentpoint fra 0,37 til 1,92. Dermed skal boligejere med et F5-lån betale 720 kroner mere om måneden før skat for hver million kroner, de skylder.

    Samtidig stiger renten på F3-lån med 1,78 procentpoint fra -0,28 til 1,50. Det betyder, at boligejere med et F3-lån kommer til at betale 790 kroner mere om måneden per million før skat.

    Det er dog værd at bemærke, at hvis man har udsigt til en højere rente, så har man også udsigt til et højere fradrag.

    Efter skat kan boligejerne derfor se frem mod at skulle betale henholdsvis 400 kroner for F5-lånene og 420 kroner for F3-lånene om måneden per million.

    Sammenholdt med rekordstore prisstigninger på almindelige forbrugsvarer, kan rentestigningerne mærkes, vurderer Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Men det er stadig noget, der vil kunne mærkes i de fleste af de ramte husholdninger, vurderer Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit.

    - Enhver kan jo sætte sig ind i, at 400 kroner om måneden er værd at bemærke, især hvis du har et lån på ikke bare én men fire millioner. For så er det jo pludselig en regning på fire gange 400 kroner, siger han.

    - Det tror jeg de fleste ville kunne mærke i deres daglige budget, når vi ovenikøbet også har store prisstigninger på almindelige forbrugsvarer, som vi også har set på det seneste. Så boligejerne bliver ramt både fra den ene og anden side.

    Rentestigningerne kommer efter en lang periode med rekordlave renter i kølvandet på finanskrisen.

    De stigende renter afspejler i høj grad, at centralbanker både i USA og herhjemme strammer pengepolitikken og signalerer, at de vil hæve renterne. Det gør de hovedsageligt for at tøjre de høje prisstigninger, som vi ser i alle dele af samfundet.

    Det smitter altså af på boligmarkedet med højere renter. Og Sune Malthe-Thagaard tøver ikke med at kalde den seneste stigning "meget bemærkelsesværdig."

    - Det er det højeste niveau i ti år, og det betyder, at det er blevet dyrere at skulle ud og finde bolig og finasiere den, siger han.

    Selvom boligejerne skal gribe dybere i lommerne med de nye rentesatser, understreger Sune Malthe-Thagaard dog, at stigningerne kommer efter en lang årrække med med lave renter.

    Han forudser derfor ikke, at stigningen betyder, at de danske boligejere må gå fra hus og hjem.

    - Selvom det er en meget stor stigning, vi ser, har vi været vant til meget lave renter, og vi har generelt nogle meget velpolstrede boligejere, så jeg er ikke bekymret for, at de ikke vil kunne betale deres lån.

    - Vi har også set, at folk det seneste år under corona har været rigtig gode til at betale for deres boliglån. Helt overordnet set har vi nogle meget solide boligejere, siger han.

  21. I dag kl. 13:45

    Vestenvind blæser sommerfornemmelserne væk

    De bugnende rapsmarker får mere regn den kommende uge, hvor flere fronter trækker ind fra vest. Her er det ved Lendum i Vendsyssel. Foto: Jane Riberholdt

    Mens denne uge gav os årets to første meteorologiske sommerdage med temperaturer på 25,9 grader i Store Jyndevad i Sønderjylland onsdag og 25,1 i Abed på Lolland torsdag, så er der nu langt til lignende temperaturer. Fælles for de dage var nemlig, at vinden kom til os fra en sydlig kant, og trak derved varmen op fra Sydeuropa. Men det er slut nu, siger vejrvært Louise Gade fra DR Vejret.

    - Det er lidt af et vejrskifte, der venter i weekenden. Fredag kan vi måske lige akkurat nå 19-20 grader, men weekenden bliver noget anderledes end det stabile og solrige vejr, vi har haft, siger hun.

    De kommende dage skal vi indstille os på mere afdæmpede temperaturer, men mandag slår vinden kortvarigt i syd, og det sender lun luft op over landet. Grafik: Simon Brix

    - Temperaturen vil weekenden igennem næppe komme over 16 grader. Det skyldes, vi har en vestenvind, og den har været en tur over Nordsøen, som køler luften ned, siger hun.

    Mandag får vi dog lige en lun afstikker. Der skifter vinden kortvarigt over i syd, og det giver os lige en enkelt dag, hvor temperaturen kan nå 20 grader.
    Louise Gade, vejrvært, DR Vejret

    Med vestenvinden følger der også mere ustadigt vejr, og det kan man også se på prognosen for de kommende dage. Her venter der flere dage med regn og byger, og første omgang kan give lidt vand til de unge, der fejrer sidste skoledag i dag.

    - I løbet af eftermiddagen begynder skyer fra en front at trække ind over landet, så aften- og nattetimerne bliver med et regnvejr hængende over landet. Den sidste hale med regn kan stadig være over den østlige del af landet lørdag morgen, og der kan komme småbyger over hele landet resten af dagen, siger Louise Gade.

    Diset vejr omkring Samsø, og de næste dage kan vejret opfører sig mere ustadigt med byger og regn. Foto: Ib Skou

    Resten af weekenden bliver med køligere vejr, hvor temperaturen næppe når over 16-17 grader hverken lørdag og søndag. Lørdag vil vi ligge under skyer store dele af dagen, mens søndag ser ud til at give mere plads til solen.

    - Mandag får vi dog lige en lun afstikker. Der skifter vinden kortvarigt over i syd, og det giver os lige en enkelt dag, hvor temperaturen kan nå 20 grader.

    Ifølge prognoserne vil der den kommende uge de fleste dage være temperaturer, der ligger omkring 14-16 grader som det højeste niveau.

  22. I dag kl. 13:34

    PLO-formand i jubel over løfte om flere praktiserende læger

    Formand for de Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Skadborg er meget positivt overrasket over den nye sundhedsreform.

    6,8 milliarder kroner.

    Det har regeringen netop meldt ud, at de vil bruge over de næste otte år på sundhedsområdet. Pengene skal blandt andet gå til at få flere praktiserende læger i yderområder, der i dag oplever lægemangel.

    - Det er utroligt visionært, og det peger i den rigtige retning, siger formanden for De Praktiserende Lægers Organisation, Jørgen Skadborg.

    I alt er der et mål om at have mindst 6.500 læger med speciale i almen medicin senest i 2035, hvilket svarer til en stigning på cirka 43 procent i forhold til i år.

  23. I dag kl. 13:19

    Slut med russisk naturgas til Finland

    Fra i morgen lukkes der for den russiske naturgastilførsel til Finland.

    Det har det russiske energiselskab Gazprom meddelt og det bekræfter Finlands statsejede gasleverandør Gasum.

    Det skyldes, at Finland har nægtet at betale for naturgassen i rubler – et krav russerne har stillet til samtlige af de europæiske lande, de eksporterer naturgas til.

    - Vi har dog nøje forberedt os på denne situation. Og givet at der ikke er afbrydelser på gasnetværket, så vil vi være i stand til at forsyne alle vores kunder med gas i de kommende måneder, oplyser Mika Wiljanen, administrerende direktør i Gasum via Ritzau.

    Gas står for cirka fem procent af energien i Finland.

    Helt præcist bliver Finland afskåret fra russisk gas klokken 07.00 lørdag morgen finsk tid.

  24. I dag kl. 12:42

    Finsk bryggeri lancerer Nato-øl

    Her er et billede af øllen med den øldrikkende ridder på etiketten. (Foto: Lehtikuva © Ritzau Scanpix)

    Et lille bryggeri i Finland har lanceret en Nato-øl for at markere det nordiske lands forsøg på at tilslutte sig militæralliancen.

    Olaf Brewings Otan-lager har en blå etiket med en øldrikkende middelalderridder på forsiden, hvis rustning er prydet med Natos kompas-logo.

    Otan svarer til Nato på fransk.

    Øllens navn er et ordspil, fordi den finske frase "Otan olutta" betyder "Jeg tager en øl".

  25. I dag kl. 12:17

    Kvinde sigtet for drab og drabsforsøg i plejehjemssag

    En midaldrende kvinde, der er anholdt i mørklagt plejehjemssag i Randers, er sigtet for et drab og tre drabsforsøg på ældre beboere på Plejecenter Tirsdalen i Randers.

    Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Den mistænkte kvinde er sigtet for bevidst have givet forkert og farlig medicin til de fire ofre.

    Kvinden blev efter en intensiv efterforskning anholdt 14. marts.

    Hidtil har politiet ikke villet oplyse sigtelserne.

    Politiet satte en efterforskning i gang efter en anmeldelse om mistænkelige indlæggelser på Randers Sygehus.

    Ifølge sigtelserne var det en medvirkende årsag til, at en ældre kvinde afgik ved døden, og at en anden ældre kvinde og to ældre mænd blev indlagt stærkt svækkede.

    Af en retsbog fremgår det, at kvinden nægter sig skyldig.

    Ifølge Retten i Randers er der på nuværende tidspunkt ikke begrundet mistanke om drab.

    Kvinden er derfor varetægtsfængslet for 'groft legemsangreb'.

  26. I dag kl. 12:15

    Hver femte ældre med demens får stadig kritiseret medicin

    Flere fagpersoner peger på alvorlige bivirkninger som blodpropper, hjerteforstyrrelser og endda død ved brug af antipsykotisk medicin.

    Men trods en national målsætning om at skære kraftigt ned indløste hver femte ældre borger med demens i løbet af 2021 mindst én recept netop det.

    Det svarer til cirka 7.800 personer.

    Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som er blevet offentliggjort fredag.

    - Siden det ikke er lykkedes at nedbringe brugen, så er der et stort stykke arbejde foran os, siger hun, Mette Keis Jepsen, der er afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, i en pressemeddelelse.

    Brugen af den antipsykotiske medicin blandt ældre har været stort set uændret siden 2014.

  27. I dag kl. 11:59

    Stærk thailænder giver Line Christophersen klø

    Det var en gedigen overraskelse, da den danske badmintonspiller, Line Christophersen, i går spillede sig i kvartfinalen ved Thailand Open.

    Her måtte damesinglespilleren dog sande, at hun fredag formiddag mødte sit match i form af hjemmebanehelten Ratchanok Intanon. Nederlaget på 8-21 og 8-21 efterlod ikke just mange håb om en dansk semifinaleplads i det blot 25 minutter lange opgør.

    22-årige Christophersen er nummer 22 i verden og nåede på sin vej til kvartfinalen blandt andet at slå verdens tredjebedste An Se Young fra Sydkorea.

    Dagens banekvinde, Ratchanok Intanon, ligger nummer otte på verdensranglisten og møder nu nummer to på listen i form af Tzu Ying Tai fra Taiwan i semifinalen.

    Dermed er der blot dansk islæt tilbage i herredoublen ved Thailand Open, hvor Kim Astrup og Anders Skaarup senere fredag spiller kvartfinale. Tidligere er både Anders Antonsen og Mia Blichfeldt røget ud, mens Viktor Axelsen måtte trække sig med en skade efter sin sejre i første runde.

  28. I dag kl. 11:48

    Knap 12.000 boligejere skal nu betale markant højere rente

    Renterne er på himmelfart, og det begynder nu at kunne mærkes for tusindvis af boligejere med variable lån.

    Fredag har Totalkredit nemlig fastsat nye rentesatser for godt 12.000 danske boligejere, der skal have en ny rente på deres rentetilpasningslån.

    Og det står klart, at boligejerne kan se frem til at betale væsentligt mere, end de er vant til, når de nye renter træder i kraft 1. juli.

    Helt konkret skal boligejere med et F5-lån betale 720 kroner mere om måneden før skat for hver million kroner, de skylder.

    Boligejere med et F3-lån kommer til at betale 790 kroner mere om måneden per million før skat. Efter skat er det henholdsvis 400 og 420 kroner om måneden per million.

  29. I dag kl. 11:31

    'Lille prut' og 'fin lille aftale': Aftalepartier vil ikke affyre konfettirør over den nye sundhedsreform

    Imens begejstringen for den nye sundhedsreform stråler ud af sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som kalder den for en ”historisk aftale”, har flere af aftalepartierne svært ved at få armene helt op i vejret.

    - Løser denne aftale alle udfordringer i det danske sundhedsvæsen fremadrettet? Nej. Det gør den bestemt ikke. Det er en fin lille aftale. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

    Hos Enhedslisten tager sundhedsordfører Peder Hvelplund yderligere gas ud af ballonen.

    - Når jeg ser på aftalen, må jeg nok også konstatere, at det her er en lille prut, som ikke løser de enorme udfordringer, vi står med i sundhedsvæsnet, siger ordføreren på pressemødet.

  30. I dag kl. 10:57

    To er anholdt for at dræbe 22-årig kvinde i Kolding

    En 22-årig kvinde er død, efter at hun torsdag blev fundet hårdt kvæstet på en adresse på Violvej i Kolding.

    Det oplyser Sydøstjyllands Politi, skriver Ritzau.

    Kvinden blev fundet med alvorlige skader på overkroppen, og hun døde torsdag eftermiddag på sygehuset.

    En 30-årig mand og en 29-årig kvinde fra Kolding, der var til stede, da kvinden blev fundet, blev anholdt kort efter politiets ankomst til adressen.

    Politiet oplyser, at omstændigheder ved dødsfaldet gør, at de begge sigtes for drab. De fremstillesi dag klokken 11 i Retten i Kolding, hvor en dommer skal vurdere, om de skal varetægtsfængsles.

    Det er politiets opfattelse, at den afdøde og de to anholdte kendte hinanden i forvejen.

    De pårørende til den 22-årige kvinde er underrettet.

  31. I dag kl. 10:56

    Partier er enige om sundhedsreform om nærhospitaler og flere praktiserende læger

    Sundhedsminister Magnus Heunicke afholdt i dag sammen med aftalepartierne pressemøde om en delaftale vedrørende sundhedsreformen. (Foto: NILS MEILVANG © Nils Meilvang)

    Et mere nært sundhedsvæsen og flere praktiserende læger.

    Det er nogle af ingredienserne i den længe ventede aftale om sundhedsvæsnet, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) netop har fremlagt sammen med en lang række aftalepartier.

    Efter månedlange forhandlinger er aftalepartierne blevet enige om at afsætte 6,8 milliarder kroner ekstra over de næste otte år.

    - Pengene går blandt andet til at etablere op til 25 nærhospitaler, og det går til, at vi får flere læger ud i Danmark, hvor vi har brug for dem, sagde Magnus Heunicke ved pressemødet.

    - Og vi får etableret kvalitetsplaner for kronikere, så kommunerne bliver bundet op på at levere høj kvalitet i hjælpen til kroniske patienter, så vi kommer væk fra postnummerlotteri og geografisk ulighed.

    Aftalen fokuserer på at styrke det nære sundhedsvæsen og at mindske antallet af indlæggelser og genindlæggelser.

    Der skal arbejdes på flere digitale sundhedsløsninger for både borgere og sundhedspersonale, og så skal en "national kvalitetsplan" sikre kvalitet og sammenhæng i de kommunale sundhedstilbud, uanset hvor man bor.

    Aftalen er første del af en samlet aftale om sundhedsreformen. Regeringen inviterer Folketingets partier til nye forhandlinger om anden del i næste uge.

    Du kan læse hele aftalen her, men her er tre nedslag.

    Op til 25 nye nærhospitaler er en af ambitionerne i den nye aftale. (Foto: NILS MEILVANG © Nils Meilvang)

    I aftalen er partierne blevet enige om at oprette op til 25 såkaldte nærhospitaler.

    Et nærhospital defineres som et sted, hvor borgere kan få ambulant behandling af hospitalslæger og andet sundhedspersonale. Der vil ikke være sengepladser eller døgnfunktion på nærhospitalerne.

    - De patienter, der bruger lang tid på landevejen for at få et tjek, kan få det tættere på. Helst i eget hjem, men ellers i et sundhedstilbud tæt på, sagde Magnus Heunicke.

    Nærhospitalerne skal indeholde sygehusfunktioner, som er koblet til det nærmeste akutsygehus, samt kommunale tilbud som genoptræning og misbrugsbehandling. Desuden skal praktiserende læger og psykologer også kunne være i nærhospitalet. Det står i aftaleteksten.

    I dag findes der allerede de såkaldte sundhedshuse, der også tilbyder behandling nær borgerens hjem.

    Magnus Heunicke fortalte ved pressemødet, at det nye er, at Sundhedsstyrelsen bliver bedt om at udarbejde en liste over, hvad alle nærhospitaler skal kunne tilbyde borgeren.

    - Det skal defineres, hvad der skal leves op til på nærhospitalerne, hvis man skal have del i de midler, vi har, til udbygninger, ombygninger og udstyr.

    ARKIVFOTO..(Foto: Morten Germund/Scanpix 2012) (Foto: Morten Germund © Scanpix)

    Der skal også flere læger til almen praksis.

    Sundhedsaftalen sætter et mål om at have mindst 6.500 læger med speciale i almen medicin senest i 2035.

    Det svarer til en stigning på cirka 43 procent i forhold til i år.

    For at nå det mål skal man nu i gang med en større analyse.

    Analysen skal finde ud af, hvordan kommuner og almen praksis bedre kan samarbejde, og hvordan almen praksis i højere grad kan få større ansvar for patienterne ved at tage flere opgaver på sig.

    Man vil gøre en særlig indsats for at styrke lægedækning især i de områder, hvor der er mangel på læger. Det vil man blandt andet gøre i form af økonomiske tilskud i form af honorarer til praktiserende læger.

    Noget af det, der fik stor opmærksomhed, da regeringen i marts fremlagde udspillet til sundhedsreformen, var forslaget om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol.

    Regeringen ønskede samtidig at lave et forbud mod salg af nikotinprodukter som snus og cigaretter for alle født i 2010 og senere.

    De planer er dog ikke at spore i den nye reform.

    Magnus Heunicke fortalte ved pressemødet, at ambitionen ikke er lagt i graven.

    - For mig var det vigtigt at lave en bred aftale nu. Jeg kom frem til, at det ikke var muligt at gå så langt på forebyggelse med alkohol og tobak.

    - Så nu inviterer vi til forhandlinger om det i næste uge, og så må vi se, hvor mange vi kan få med på det, sagde han.

    - Regeringen har ikke selv 90 mandater, så der skal være nogle partier, der er med på at gøre noget markant. Vores holdning er den samme som i udspillet.

    Der er endnu ikke fastlagt et tidspunkt for, hvornår anden del af sundhedsreformen er på plads.

  32. I dag kl. 10:52

    Eurovision-ekspert om stemmefusk: 'Det er en regulær skandale'

    Rumænske WRS nåede videre til Eurovision-finalen i lørdags. Hans hjemland var blandt de lande, der ifølge EBU snød med stemmerne. (Foto: MARCO BERTORELLO © Ritzau Scanpix)

    Rygterne har svirret i Grand Prix-land den seneste uges tid.

    Og nu har arrangørerne bag Eurovision, European Broadcasting Union (EBU), så bekræftet, at man har fundet "uregelmæssige stemmemønstre" i seks landes juryer under den anden semifinale, der fandt sted torsdag den 12. maj.

    Det drejer sig om Georgien, Montenegro, Polen, Rumænien, San Marino og Aserbajdsjan, skriver EBU i en pressemeddelelse, hvor organisationen slår fast, at man aldrig tidligere har set så store uregelmæssigheder i juryens stemmemønstre.

    Ifølge EBU valgte fagjuryerne i de seks lande at tildele hinanden markant flere og højere point end resten af de 15 lande, der også stemte i semifinalen.

    - Stemmeafgivelsens integritet, både fra fagjuryerne i hvert land og seernes stemmer, er essentiel for showets succes. Det er EBU's pligt over for alle interessenter, ikke mindst de 40 deltagende public service-broadcastere, at sikre, at vi kan levere et troværdigt resultat ved slutningen af vores liveshows, lyder det fra EBU, som fastslår:

    - Ethvert brud på reglerne vil blive taget meget alvorligt.

    Da snyderiet blev opdaget, valgte EBU derfor – i overensstemmelse med Eurovision-reglerne – at fjerne de uregelmæssige jurystemmer i de seks lande i finalen og erstatte dem med point, der var udregnet på baggrund af resultater fra andre lande med lignende stemmemønstre.

    De seks landes snyd har dog ikke været udslagsgivende i forhold til, hvem der gik videre til fra semifinalen til finalen. Resultatet i både semifinaler og finale afgøres både af jury og seere, der hver har 50 procent af magten i forhold til det samlede resultat.

    Lørdag den 14. maj vandt ukrainske Kalush Orchestra Eurovision-finalen med rekordmange seerstemmer. Danmark var ikke med i årets finale. (Foto: MARCO BERTORELLO © Ritzau Scanpix)

    Sagen er ifølge Grand Prix-ekspert og tidligere Eurovision-kommentator Ole Tøpholm yderst speget for Eurovision:

    - Det er en regulær skandale, og det er med til at underminere troværdigheden om afstemningsformen i Eurovision, som skal være gennemskuelig og fair for alle og beror på, at alle har en lige chance.

    - Indimellem dukker der beskyldninger eller småsager op om uregelmæssigheder i afstemningen. Men det her slår tidligere sager.

    Det er en regulær skandale, og det er med til at underminere troværdigheden om afstemningsformen i Eurovision, som skal være gennemskuelig og fair for alle og beror på, at alle har en lige chance.
    Ole Tøpholm, Grand Prix-ekspert og tidligere Eurovision-kommentator for DR

    Ifølge Tøpholm har EBU tidligere holdt nogle af de tidligere østlande, deriblandt Moldova og Aserbajdsjan, "i kort snor".

    - Men det her med, at man simpelthen går ud og offentligt underkender juryresultaterne i seks lande, det er omfattende, siger han.

    Det var som bekendt ukrainske Kalush Orchestra, der endte med at sejre ved sangdysten den 14. maj. Og heldigvis for det, mener Tøpholm:

    - Men andre år har der været tæt løb, og dér kunne det her måske have haft en konsekvens i forhold til, hvem der til syvende og sidst havde vundet Eurovision. Det havde været helt katastrofalt, hvis vi havde udpeget en forkert vinder, og derfor er det kun fair, at EBU slår hårdt ned på de her lande.

    På baggrund af denne sag mener Ole Tøpholm derfor, at der nu potentielt kan blive åbnet for en debat om, hvordan afstemningssystemet er indrettet.

    - Jeg tror ikke, der bliver ændret på selve pointsystemet, men jeg kunne godt se for mig, at der skal gøres noget i forhold til, hvem der sidder i de enkelte landes juryer. Hvem ved, måske jurymedlemmerne fremover skal udpeges centralt af EBU og ikke de enkelte lande selv?

    - Eurovision er en supertanker, og det sker sjældent, at man ændrer radikalt på tingene fra år til år, men når der er problemer i så mange lande, bør man nok gøre et eller andet.

    Vladana fra Montenegro gik ikke videre fra Eurovision-semifinalen. Hendes hjemland afviser, at man har snydt med stemmerne. (Foto: MARCO BERTORELLO © Ritzau Scanpix)

    I kølvandet på sagen om stemmefifleriet har blandt andet Montenegros broadcaster, RTCG, afvist EBU's påstand om, at landet skulle have snydt med stemmerne i den anden semifinale.

    Det skriver mediet Eurovisionfun.

    - Vi vil understrege, at det intet har at gøre med Montenegro, og at det kun er spekulation, som ikke er sandt, og ubekræftet information, lyder det i en udtalelse fra RTCG, som fortsætter:

    - Eurovision Song Contest er en konkurrence, som har et regelmæssigt og stort publikum, og som næsten altid er ledsaget af forskellige intriger, hvilket vi er sikre på også bidrager til dens popularitet.

    Ifølge pressemeddelelsen fra EBU har man givet de seks landes broadcastere mulighed for at undersøge jurystemmerne yderligere.

    - EBU, dets medlemmer og referencegruppen vil fortsat samarbejde tæt for at sikre integriteten og succesen for et arrangement, som har været en unik platform for kreativt talent gennem 66 år og ser frem til fortsat at kunne underholde publikum verden over, lyder det afslutningsvist.

  33. I dag kl. 10:50

    OVERBLIK Her er de EU-missioner, ja-partierne kan se Danmark deltage i

    Særligt en militær mission ud for Afrikas Horn og en i Bosnien-Hercegovina er oplagte for Danmark at deltage i, mener flere ja-partier. Illustration: Søren Winther Nørbæk

    Der tegner sig et klart billede af, hvilke missioner danske soldater kan blive en del af, hvis et flertal af danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet.

    Én i Bosnien-Hercegovina og én ud for Somalias kyst.

    Det viser en rundspørge blandt ja-partierne, som Detektor har lavet.

    Ja-siden har ellers fået kritik for ikke at ville ud med, hvor de forestiller sig danske soldater med EU-flag på skulderen:

    - Vi vil gerne vide, hvor I vil sende dem hen, har Morten Messerschmidt (DF) blandt andet sagt i Folketingssalen, hvor han kritiserer ja-siden for at putte med informationerne.

    Detektor har spurgt ja-partierne, hvilke af EU's syv aktuelle militære missioner, de kan se Danmark deltage i.

    Og her peger de fleste på missionerne i Bosnien-Hercegovina og i havet omkring Somalia.

    Derudover kaster Venstre også en tredje aktuel mission i Middelhavet i puljen.

    Bliv klogere på alle tre operationer her.

    Artiklen fortsætter efter faktaboksen:

    Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte Eufor og Natos hovedkvarter udenfor Sarajevo i begyndelsen af maj. (Arkivfoto) (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Missionen med bredest opbakning fra ja-partierne foregår i Bosnien-Hercegovina.

    Formålet med EU-missionen er at bevare sikkerhed og fred i Bosnien-Hercegovina, der lige nu igen bevæger sig på kanten af konflikt.

    - Det ulmer i Bosnien lige nu, fordi der snart er valg, forklarer DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager, der for nylig har besøgt EU-missionen i området.

    Her skal styrkerne blandt andet sprede tryghed og være klar til at støtte de lokale myndigheder, hvis der kommer uroligheder.

    - De bemander for eksempel en række huse rundt omkring i landsbyerne, hvor de med deres blotte tilstedeværelse skal skabe en form for tryghed, og hvor de kan overvåge, om der er optakt til ufred, siger Mads Korsager.

    SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, kalder indsatsen "et oplagt bud" på en mission, Danmark kunne deltage i.

    Det hænger sammen med, at danske soldater tidligere har været udstationeret i området under Nato-kommando. Men som en konsekvens af forsvarsforbeholdet måtte danskerne tage hjem, da operationen overgik fra Nato til EU i 2004.

    - Det var pinligt, har Søren Gade (V), der var forsvarsminister dengang, blandt andet ytret.

    Partierne understreger alle, at de først tager endelig stilling til missionerne på baggrund af en konkret vurdering fra Forsvaret, hvis forbeholdet bliver afskaffet.

    Formålet med EU's operation ud for Afrikas Horn er blandt andet at bekæmpe pirateri. (Arkivfoto) (Foto: Joseph Okanga © Scanpix Denmark)

    En anden mission, der også får opbakning fra flere partier på ja-siden, er den, der blandt andet handler om bekæmpelse af pirateri.

    Som en del af operationen har forskellige flådefaretøjer siden 2008 under EU-flag 2008 patruljeret ud for Afrikas Horn ved Somalias kyst.

    Forsvarsminister Morten Bødskov (S) peger blandt andet på den mission.

    - Det vil være i klar dansk interesse at bidrage til beskyttelse af den danske handelsflåde, skriver han i en mail til Detektor og understreger, at det vil være en beslutning, der skal tages i Folketinget.

    Formålet med missionen er at mindske pirateri og sikre, at mad og andre vigtige forsyninger kan komme sikkert ind i Somalia.

    - Hvis de (udsendte soldater, red.) ser en kraftig motorbåd med seks mand, der ser ud til at have geværer i stedet for fiskestænger, så er det noget, man ser nærmere på, siger forsvarsanalytiker Mads Korsager.

    Danmark har tidligere bekæmpet pirater som en del af en Nato-mission omkring Afrikas Horn, men missionen eksisterer ikke længere.

    - EU's mission minder i al sin væsentlighed om de piraterimissioner, Danmark tidligere har været involveret i under Nato-flag og amerikansk ledelse, men her med et EU-badge på skulderen af uniformen, siger Mads Korsager.

    Derudover har danske soldater bekæmpet pirater i Guineabugten ud for Nigeria. Her kom de for nylig kom i ildkamp, hvor fire formodede pirater blev dræbt.

    Et af formålene med EU's mission i Libyen er blandt andet at forsøge at mindske antallet af migranter, der forsøger at flygte til Europa over Middelhavet. (Arkivfoto) (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix Denmark)

    Venstre peger som en tredje mission på EU's operation i Libyen. Den går ud på at opretholde en våbenembargo mod landet.

    Det vil sige at sikre, at der ikke kommer våben ind i landet, som har været præget af væbnede konflikter i mange år.

    Missionen foregår på havet og i luften, hvor fregatter og fly under EU-flag inspicerer havet udenfor Libyen.

    Hvis de eksempelvis mistænker skibe for at fragte våben til landet, undersøger de dem.

    Derudover træner styrkerne Libyens kystvagter og bidrager til kontrollen med skibe mistænkt for menneskesmugling.

    Og netop den del af missionen har Venstres Jakob Ellemann-Jensen flere gange fremhævet.

    - Jeg ønsker, at vi skal have mulighed for at deltage, når det handler om at standse menneskesmugling over Middelhavet, lød det for nylig fra partilederen i en tv-debat.

    Dansk forsvar bidrager allerede i dag til bekæmpelsen af menneskesmugling gennem EU's kystvagt Frontex.

    Regeringen valgte så sent som i oktober at styrke bidraget til Frontex for at kontrollere "irregulære migrantstrømme" og menneskesmugling.

    - På den store klinge handler forskellen på de to missioner om, hvilke farvande de besejler. Frontex bruger små både og opererer lidt mere kystnært. Operation Irini er længere ude til søs, hvor man holder øje med et område defineret omkring Libyen, siger Mads Korsager.

    Venstre er det eneste af de ja-partier, Detektor har været i kontakt med, der specifikt nævner missionen omkring Libyen som en, partiet kan se Danmark deltage i.

    Flere af de andre partier vil dog ikke på forhånd afvise, at andre missioner end dem i Somalia og Bosnien-Hercegovina kan blive aktuelle.

    (Arkivfoto) (Foto: Oleg Petrasyuk © Ritzau Scanpix)

    Udover EU's aktuelle syv militære operationer, vil der naturligvis også opstå nye EU-missioner i fremtiden.

    En af de potentielle missioner, der af flere ja-partier bliver fremhævet i debatten om forsvarsforbeholdet er en mulig indsats i Ukraine efter krigen.

    Danmark kan trods forsvarsforbeholdet godt deltage i det, der bliver defineret som civile missioner, men hvis en operation kommer til at indeholde for eksempel militær træning, så vil Danmark stå udenfor - medmindre vi afskaffer forsvarsforbeholdet.

    Men om der bliver en mission i Ukraine efter krigen, hvordan den kommer til at se ud, og om det overhovedet bliver i EU-regi, er der endnu ingen, der ved med sikkerhed.

    Nej-partierne påpeger, at en sådan mission også ville kunne blive aktuel i andre sammenhæng end EU.

  34. I dag kl. 10:50

    Hvad skal der til for at gøre Erdogan blød i knæene, når det kommer til Finland og Sveriges Nato-ansøgninger?

    Det er ikke første gang, Tyrkiets præsident benytter en usædvanlig udvikling i Nato-samarbejdet til at kræve modydelser, forklarer ekspert. (© DR GRAFIK/Nathalie Nystad)

    Lige nu er der et stort bump på vejen, før Finland og Sverige kan blive Nato-medlemmer: Tyrkiet.

    Som det eneste land i Nato-samarbejdet er Tyrkiet nemlig ikke villige til uden videre at lukke de to nordiske lande ind i Nato.

    Det slog landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, endnu en gang fast torsdag.

    Natos generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, er alligevel optimistisk, hvad angår udsigterne til, at Finland og Sverige ender som medlemmer af forsvarsalliancen.

    – Vi må erkende, at Tyrkiet er et vigtigt Nato-land, som står med helt særlige sikkerhedsudfordringer. Alt det er med i det store billede, så vi sætter os ned og finder en løsning, lød det fra Stoltenberg. Det skete torsdag i forbindelse med hans møde med Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, i København.

    Tyrkiet har en af de største hære i Nato-samarbejdet.

    Også Finland gav ved et pressemøde i Washington D.C. torsdag udtryk for, at man var åben overfor at diskutere Tyrkiets bekymringer, og fra Sverige lød meldingen også, at man var i dialog med Tyrkiet om at løse eventuelle problemer.

    Men hvad er det egentlig, Tyrkiet vil, og hvad skal der til, før de bliver klar til at give Finland og Sverige grønt lys til et medlemskab af Nato? Det har vi bedt Hetav Rojan, journalist og analytiker med kendskab til Tyrkiet, om at give sit bud på.

    Præsident Erdogan har forlangt at få udleveret personer med tilknytning til den tyrkiske Gülen-bevægelse og det kurdisk arbejderparti PKK. Han påstår, at det var Gülen-bevægelsen, der stod bag et mislykket militærkup i Tyrkiet i 2016.

    - Det er enormt svært for svenskerne og finnerne at gøre det, siger Hetav Rojan.

    Domstole i både Sverige og Finland har afgjort, at de omtalte personer ikke kan udleveres af hensyn til deres sikkerhed.

    - Men det er i og for sig ligegyldigt, for Erdogan har haft mulighed for at sige til sine kernevælgere, at "jeg tør godt tale Nato og Vesten lidt imod" og altså forlange forhandlinger på Tyrkiets præmisser.

    • Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Sveriges premierminister, Magdalena Andersson, besøgte i går USA's præsident, Joe Biden, i Washington DC. (Foto: Chip SOmodevilla © Ritzau Scanpix)
    • Joe Biden er positivt stemt over for at lukke Finland og Nato ind i Nato-samarbejdet. (Foto: Oliver Contreras © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Tyrkiet og Erdogan har også blikket rettet på et andet punkt. Nemlig en række sanktioner, som de ønsker fjernet.

    - De vil have ophævet nogle af de sanktioner, som amerikanerne har påduttet tyrkerne, efter man fra tyrkisk side købte russiske forsvars- og missilsystemer, forklarer Hetav Rojan.

    Det gælder blandt andet et forbud om at videresælge militærudstyr videre til tredjepartslande.

    - Tyrkerne har en stor forsvarsindustri. En stor del af den lever af at købe militærgrej i Vesten og sælge det videre til lande som Pakistan og Aserbajdsjan. Det har de haft et forbud mod at gøre siden 2019, og det vil de meget gerne forhandle om i samme omgang.

    I forbindelse med sanktionerne, der blev indført, fordi Tyrkiet handlede hos Rusland, blev Tyrkiet også suspenderet fra programmet om F-35 kamply.

    - Lad mig sige det sådan her: Tyrkiet vil rigtig gerne tilbage i F-35 kampflyprogrammet. Hvis ikke det kan lade sig gøre, vil en trøstepræmie være at få adgang til at købe reservedele til deres F-16 fly, siger Hetav Rojan.

    Tyrkiets præsident har modtaget en del kritik for sin ageren i spørgsmålet om, hvorvidt Finland og Sverige skal have lov til at blive en del af Nato-klubben. Noget de to lande har anmodet om, efter Rusland invaderede Ukraine.

    Men det er ikke overraskende, at Erdogan gør, som han gør, vurderer Hetav Rojan.

    - Det er en tilgang til udenrigspolitik, som Erdogan har lagt for dagen de seneste 7-10 år. Det er klassisk Erdogan.

    - Vi har set det før. Vi så det i 2019, dengang Nato sammen med Polen og Baltikum-landene ville lave en ny forsvarsaftale, i tilfælde af Rusland ville angribe nogle af de lande. Dengang sagde Tyrkiet nej og krævede omvendt støtte til nogle af deres militæroperationer.

  35. I dag kl. 10:40

    Donbas-regionen er totalsmadret: 'Det er et helvede der, og det er ikke en overdrivelse'

    Den østlige ukrainske region Donbas er fortsat genstand for nogle af de hårdeste kampe, der har været, siden Rusland invaderede Ukraine.

    I sin vanlige tale til pressen i nat erklærede den ukrainske præsident Zelensky blandt andet, at Donbas-regionen er blevet ”fladmast”, og at de østlige egne af den er blevet til et ”helvede”.

    - Donbas er totalt destrueret. Alt dette kan umuligt retfærdiggøres med militære argumenter fra russerne, sagde Zelensky blandt andet ifølge Reuters og britiske BBC.

    - Dette er et overlagt og kriminelt forsøg på at dræbe så mange ukrainere som muligt.

    De sidste 24 timer er 13 civile desuden blevet dræbt af russisk artilleri i naboregionen Lugansk ifølge en lokal ukrainsk militærleder.

  36. I dag kl. 10:21

    Mange togaflysninger mellem Roskilde og København: Tidshorisonten er ukendt

    Lige nu er der mange togaflysninger mellem Roskilde og Københavns Hovedbanegård, og der er lige nu ikke nogen tidshorisont for, hvornår problemerne er løst.

    Det melder DR P4 Trafik.

    Det skyldes en signalfejl, og Banedanmark melder, de arbejder på at finde fejlen. Det er muligvis et kabel, der er revet over.

    Følg opdateringer i togdriften på P4 Trafiks regionale profil på Twitter eller på DSB's hjemmeside.

  37. I dag kl. 10:09

    Meningsmåling: Bedste måling for ja-siden i valgkampen

    Flere vælgere vil nu stemme "ja" til at afskaffe forsvarsforbeholdet end på noget tidligere tidspunkt i de seneste måneders valgkamp.

    Det viser en ny måling foretaget af Epinion for DR og Altinget.

    Her svarer 42 procent af de adspurgte, at de vil stemme "ja" til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens 28 procent svarer, at de vil stemme "nej".

    22 procent er stadigvæk i tvivl om deres stemme.

  38. I dag kl. 09:58

    Grønlændernes fysiske vaner skal undersøges i historisk stort omfang

    Hver sjette voksen i Grønland kommer til at modtage en besked i e-Boks-indbakken i løbet af de kommende par dage med et spørgeskema om deres motions- og bevægelsesvaner.

    Undersøgelsen er blevet søsat af Grønlands Idrætsforbund i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet.

    - Selvom der tidligere er gennemført gode undersøgelser af både befolkningens sundhedsprofil og af deres idrætsvaner, ved vi stadig for lidt i dag, fortæller Bjørn Søvsø Jensen, porteføljeleder i Grønlands Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

    - Denne undersøgelse vil give os et mere nuanceret og detaljeret billede af de mekanismer, der er i spil, når vi vælger at være mere eller mindre aktive. Samt hvordan den måde, vores hverdag er bygget op, har betydning for hvor aktive, vi er.

  39. I dag kl. 09:41

    Norsk politi: Tre personer såret efter knivstikkeri nær Oslo

    Tre personer er blevet såret, én af dem alvorligt, efter et knivstikkeri i Norge. Det oplyser norsk politi.

    Ifølge myndighederne er den mistænkte gerningsmand pågrebet.

    - Vi kan bekræfte, at der er en familiereltation mellem gerningspersonen og én af de sårede, siger politiinspektør Odd Skei Kostveit i en pressemeddelelse ifølge mediet Verdens Gang.

    Politiet forklarer, at der er tale om en familie fra Syrien og at gerningspersonen og én af de sårede var gift.

    Knivstikkeriet skete i området Numedal i nærheden af hovedstaden Oslo. To af de sårede, deriblandt den alvorligt sårede, er blevet fløjet med akutlægehelikopter til et sygehus.

    Opdateret 11.35 med nye oplysninger fra norsk politi.

  40. I dag kl. 09:37

    Regeringen og Folketingets partier har indgået bred aftale: Vil oprette op til 25 nærhospitaler

    Sundhedsminister Magnus Heunicke holder doorstep sammen med aftalepartierne. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterer lige nu en aftale indgået med en lang række aftalepartier, der blandt andet skal omstille sundhedsvæsenet til at kunne håndtere det stigende antal ældre og kronisk syge.

    - I alt er aftalen en investering på 6,8 milliarder kroner ekstra over næste otte år, siger Magnus Heunicke (S).

    I aftalen indgår oprettelsen af op til 25 nærhospitaler, et mål om flere praktiserende læger og en bedre sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

    - Vi får også etableret kvalitetsplaner for kronikere, så kommunerne bliver bundet op på at levere høj kvalitet i at hjælpe kroniske patienter.

    Aftalen definerer et nærhospital som et sted, hvor borgere kan få ambulant behandling af hospitalslæger og andet sundhedspersonale. Der vil ikke være sengepladser på nærhospitalerne.

  41. I dag kl. 09:14

    Kommune vil forhindre druk på sidste skoledag: 'Jeg frygter, at vi får dannet en snigekultur'

    I dag er det mange steder sidste skoledag for folkeskolens ældste klasser, der nu får læseferie inden årets eksamener. En dag fyldt med masser af traditioner

    I Aarhus har sidste skoledag i mange år været ensbetydende med en større drukfest i Mindeparken.

    Men i år bliver festen procentfri.

    Kommunen kører nemlig eleverne i busser til en festivalplads i Brabrand, hvor der er planlagt en alkoholfri festival med musikoptrædener.

    Det sker, efter der de senere år har været problemer med fulde unge. Det møder dog kritik.

    - Jeg frygter, at vi får dannet en snigekultur, hvor det ender med en krig om, at hvis vi ikke må have alkohol med, så gør vi det alligevel, siger formanden for Danske Skoleelever, Mille Borgen Mikkelsen.

  42. I dag kl. 09:12

    Tilliden til vores egen og til Danmarks økonomi er historisk lav

    Vi er for alvor blevet pessimister, når vi kigger på vores privatøkonomi og på Danmarks økonomiske situation. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugertillidsindeks.

    Indekset bliver udregnet på baggrund af en rundspørge til et repræsentativt udsnit af danskere, der bliver spurgt ind til deres syn på deres egen og på Danmarks økonomiske situation.

    I maj måned ligger indekset så på minus 22,4, hvilket er det laveste niveau nogensinde i den periode, man har lavet opgørelsen. Det har man gjort siden 1974.

    Det er især de stigende priser på fødevarer og energi, der får os til at tage de negative økonomibriller på.

  43. I dag kl. 08:47

    Mercedes fra 1955 er solgt for over en milliard kroner

    En Mercedes Benz 300 SLR Uhlenhaut-Coupe, som der kun er bygget to af, er solgt på en auktion for over én milliard kroner. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    En privat samler har haft kræmmerpungen ude af foret og smidt små 135 millioner euro - lidt over én milliard kroner - på bordet for at få fingrene i en ganske særlig bil.

    En sjælden Mercedes-Benz-model fra 1955 blev således tidligere i maj solgt på en auktion for 135 millioner euro.

    Det gør angiveligt køretøjet til den dyreste bil, der nogensinde er solgt, oplyser RM Sotheby's - der har specialiseret sig i auktioner med klassiske biler - skriver Ritzau.

    Konkret er der tale om Mercedes-Benz 300 SLR Uhlenhaut Coupe.

    Det er ifølge RM Sotheby's én af to prototyper, som Mercedes' afdeling for racerbiler lavede for 67 år siden og navngav efter bilens skaber, chefingeniør Rudolf Uhlenhaut.

    • Bilen i profil. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Et lille kig på bilens interiør. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Bilerne med vingerne slået ud. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  44. I dag kl. 08:38

    Beskæftigelseskurven fortsætter opad

    Antallet af lønmodtagere er igen steget – alene mellem februar og marts blev arbejdsmarkedet 16.000 personer rigere, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Ritzau.

    Det er især hotel- og restaurationsbranchen og kultur- og fritidsområdet, der står for at trække tallet op. Tilsammen står de for cirka 7.400 af de nyligt beskæftigede mellem februar og marts.

    Det er dermed 14. måned i streg, at beskæftigelseskurven peger i den positive retning.

    Det samlede antal af beskæftigede består nu af 2.947.000, når man korrigerer for sæsonudsving.

  45. I dag kl. 08:10

    Første retssag om manddrab med bredt anvendt Tesla autopilot-system i USA

    Rettelse: Vi har før skrevet, at retssagen omhandler en selvkørende bil. Dette er ikke korrekt, da bilen altid skal have en fører bag rattet, som skal kunne gribe ind. Det er derfor rettet til autopilot, som er en mere passende beskrivelse af bilens funktion.

    En 27-årig californisk mand skal i retten for at have kørt to mennesker ihjel med sin Tesla Model S på autopilot tilbage i 2019.

    Det er netop blevet fastlagt af en dommer fra Los Angeles, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Ofrene døde, efter den 27-åriges bil kørte over for rødt og bragede ind i deres bil med 119 kilometer i timen.

    Sagen bliver landets første grove straffesag, der omhandler det hyppigt anvendte Tesla autopilot-system, og den har vakt en del opmærksomhed hos Tesla selv, som har foretaget grundige undersøgelser af den involverede bil i forbindelse med sagen.

    Ifølge den amerikanske elbilsgigant har føreren af bilen altid det fulde ansvar for kørslen, selv når bilen betjenes af autopilot-funktionen.

  46. I dag kl. 07:59

    Tilsyn overvejer indgreb mod 30-årige afdragsfrie lån

    Finanstilsynet overvejer at foretage indgreb mod lån med 30 års afdragsfrihed.

    Det siger direktøren i Finanstilsynet, Jesper Berg, ifølge Børsen i en tale til Lokale Pengeinstitutters årsmøde.

    Det er blandt andet stigende renter, muligheden for faldende boligpriser og en såkaldt musefælde, der bekymrer.

    - Jeg er bange for, at nogle boligejere kan blive sat fra hus og hjem, siger han.

    Lån, hvor man i 30 år ikke betaler afdrag - men kun renter og bidrag - kræver, at man kan stille med 40 procent af ejendommens samlede værdi. Dermed må man maksimalt låne 60 procent af boligens værdi.

    Men lånene er indrettet med en såkaldt musefælde. Bankerne kan kræve afdrag, hvis boligpriserne pludselig falder så meget, at lånet udgør 75 procent af boligens værdi.

    Det er ifølge Jesper Berg ikke utænkeligt. Han siger, at der godt kan ske et "prisfald på 20-25-30 procent", skriver Børsen.

  47. I dag kl. 07:27

    Fredag giver flest skyer, men de drypper først i aften

    Der vil være flest skyer i starten af dagen, men i eftermiddag er der mulighed for at nyde solen. (Foto: Maria brinks Arianfar)

    Oven på to dage, hvor temperaturen har nået over 25 grader, tager vi et dyk ned fredag.

    Vinden er gået i vest med en let til jævn styrke, og det giver os temperaturer, der ligger mellem 15 og 19 grader. Langs Vestkysten dog køligere, mellem 12 og 15 grader.

    Solchancerne er beskedne i starten af dagen, men efter middag klarer det op. I aften og nattetimerne trækker et regnvejr ind over os.

  48. I dag kl. 07:19

    Regeringen vil gøre havn til 'militært knudepunkt' for Nato

    Regeringen vil sætte gang i arbejdet med at udbygge Esbjerg Havn, så den kan fungere som knudepunkt for at fragte militære styrker fra USA og andre allierede til Østersøområdet og Baltikum.

    Esbjerg Havns beliggenhed nær lufthavn, jernbane og flere store kaserner fremhæves som en af årsagerne til, at Esbjerg er i militærkikkerten.

    - Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark, lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov i meddelelsen.

  49. I dag kl. 07:13

    Udenrigsminister Jeppe Kofod til møde i Europarådet om russiske overgreb på civilbefolkningen i Ukraine

    Det er på baggrund af de mange oplysninger om henrettelser, tortur og andre alvorlige overgreb på den ukrainske civilbefolkning, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i dag mødes med de andre udenrigsministre i Europarådet.

    I løbet af de kommende dage skal ministrene nemlig drøfte, hvordan Europarådet kan være med til at indsamle beviser på de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Ukraine.

    Tidligere på ugen udgav menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch en rapport, hvor der blev beskrevet massive overgreb på den ukrainske civilbefolkning.

    - Det er forfærdelig dokumentation af den død og ødelæggelse, som Rusland har trukket gennem Ukraine med deres alvorlige, uprovokerede angrebskrig, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

    - Rapporten dokumenterer jo sort på hvidt drab på civile og summariske henrettelser.

    Det er første gang, siden Rusland blev udelukket, at Europarådet skal samles igen.

  50. I dag kl. 07:05

    Regeringen vil gøre Esbjerg Havn til militært knudepunkt for Nato og USA

    I begyndelsen af april ankom 300 amerikanske panserkøretøjer og materiel med skibet ARC Endurance til Esbjerg Havn. Hvis det står til regeringen, skal Esbjerg Havn fremover yde mere værtsnationsstøtte.

    Regeringen vil sætte gang i arbejdet med at gøre Esbjerg Havn til et knudepunkt for at fragte militære styrker fra USA og andre allierede til Østersøområdet og Baltikum.

    Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

    Fredag eftermiddag var forsvarsminister Morten Bødskov (S) derfor på besøg i Esbjerg Havn for at se nærmere på mulighederne for at gøre havnen klar til at blive militært centrum.

    Det er især USA, der har udtrykt ønske om at bruge Esbjerg Havn til formålet. Amerikanerne har flere gange benyttet Esbjerg Havn i forbindelse med øvelser. Blandt andet i begyndelsen af april, hvor 300 amerikanske panserkøretøjer kørte i land i Esbjerg.

    Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.
    Morten Bødskov, Forsvarsminister (S)

    - Det er meget store investeringer, vi potentielt kigger ind i i forhold til Esbjerg Havn, og derfor vil Regeringen principielt tilkendegive, at vi er klar til at gå ind i drøftelser om, hvordan vi kan sikre, at Esbjerg Havn kan blive et knudepunkt for allieredes ønske om at transportere militærmateriel igennem Danmark, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    Hvad der præcist skal gøres på havnen, hvor meget det kommer til at koste, og hvad det kræver af miljøgodkendelser, skal der nu arbejdes på at få klarlagt. Samtidig skal regeringen sikre sig et endeligt politisk flertal til projektet.

    Ifølge ministeren er der politisk opbakning i Folketinget til at sætte undersøgerne hurtigt i gang i en arbejdsgruppe bestående af de relevante myndigheder, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune:

    - Aftalen er meget tæt på, men det er klart, at der en række spørgsmål om miljø, jord og økonomi. Det er vigtigt for Danmark hurtigt at kunne meddele og vi håber, at der er en afklaring i slutningen af 2023.

    • Amerikansk militær ankommer til Esbjerg havn tilbage i april i år. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)
    • Storbritannien og Danmark stod klar til at hjælpe USA, da fragtskibet ARC Endurance i begyndelsen af april ankom til Esbjerg Havn. (Foto: (C) DR Nyheder © (c) DR)
    • Det amerikanske fragtskib ARC Endurance var fyldt med flere hundrede pansrede køretøjer og materiel, som skulle losses og transporteres videre til Polen på lastbiler. (Foto: (C) DR Nyheder © (c) DR)
    • Det er langt fra første gang Esbjerg ligger havn til militær transport. Her bliver dansk materiel til den danske KFOR-brigade i Kosovo, bestående af blandt andet 10 Leopardkampvogne, den juli 27, 1999 udskibet fra Esbjerg med DFDS til Thessaloniki i Grækenland.
    1 / 4

    Det er ikke helt tilfældigt, at amerikanerne kigger mod Esbjerg. Esbjerg Havn har nemlig en god beliggenhed og størrelse, ligger tæt på lufthavnen og har gode forbindelser til jernbane- og motorvejsnet. Derudover ligger havnen tæt på flere store kaserner og tilhørende muligheder for indkvartering af soldaterne, lyder begrundelsen.

    Og hvis projektets miljømæssige og økonomiske udfordringer løses, kan især esbjergenserne blive førstehåndsvidner til store ændringer på havnen og i området omkring, siger DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager:

    - Man kommer til at se en stigende øvelsesaktivitet, når Nato og andre allierede skal øve sig ret hurtigt i at få flyttet materiel og personel hen over havet og i land i Danmark og så videre ned i landet.

    - Det er en ret vigtig øvelse, fordi de fleste er enige om, at Rusland lige nu har hænderne fulde, men krigen i Ukraine har også vist, at Rusland har viljen til at bruge militær magt som et politisk instrument, siger han.

    Derfor er en udbygning af Esbjerg Havn også helt nødvendig med den nuværende situation i Ukraine, mener Morten Bødskov:

    - Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark.

    - Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.

    Men før vi kan komme dertil, så skal Esbjerg Havn have sig lidt af en make-over. Det vil nemlig betyde en udbygning af havnen både til lands og til vands, hvis Esbjerg Havn skal fungere som militært knudepunkt, som regeringen drømmer om.

    Det siger Dennis Jul Pedersen, der er havnedirektør for Esbjerg Havn. Han forklarer, at havnen både af militære hensyn og for kommende havvindmøller skal uddydes fra 10,5 meter i dag til 12,5 meter. Derudover skal jernbanen ved havnen forlæges med omkring 415 meter.

    - En af de ting, der er vigtige er uddybning af sejlrenden, men det er også en forlængelse af jernbanen til havnen og belægningen af flere arealer.

    - Vi er ikke færdig med at lave projekt- og detailplanlægningen og kan ikke sige, hvad den kommer til at løbe op i. Men vi kan i hvert fald sige, at vi skal fjerne omkring seks millioner ton sand, lyder det fra havnedirektøren.

    Forsvarsminister Morten Bødskov har heller ikke fået skruet en færdig økonomisk plan sammen endnu, men han ser forskellige finanseringsmuligheder for sig.

    - Der vil være et finansieringsbehov på 80-85 millioner kroner til den militære del. Anlægsudgifter er noget man som værtsnation skal sikre, hvordan det skal gøres kommer an på modellen og det skal vi finde ud af nu, siger han.

Mere fra dr.dk