Nyheder

Ikke godkendte pesticider på marken: Miljøstyrelsen giver landbruget dispensation år efter år

  • Ikke godkendte pesticider på marken: Miljøstyrelsen giver landbruget dispensation år efter år
    Carl Heiselberg dyrker 250 hektar med kartofler til chips, kartoffelmel og bagekartofler. Han sprøjter på lovlig vis med rimsulfuron, når planten er kommet op af jorden. (Foto: JRS © DR Nyheder)

    Når landmænd og gartnere finder marksprøjten frem fra maskinhuset, kan beholderen være fyldt med giftstoffer, der i udgangspunktet ikke er godkendt i Danmark.

    De seneste otte år har Miljøstyrelsen 131 gange sagt ja til, at landmænd og gartnere kan bruge pesticider, der enten er forbudte eller endnu ikke er godkendt.

    Syv af stofferne på listen har fået dispensation i mindst seks år i træk.

    - Det er et problem, at man fortsætter med at give lov til at bruge det igen og igen, for så er det jo svært at se, hvad forskellen er på en dispensation og en egentlig tilladelse.

    - Naturen og grundvandet kan ikke se forskel, siger professor Hans-Jørgen Albrechtsen, der er ekspert i vand- og miljøteknologi ved Danmarks Teknologiske Universitet, DTU.

    Hvis det er noget, der virkelig er skadeligt for vores grundvand, så mener jeg ikke, at vi skal bruge det.
    Kartoffelavler Carl Heiselberg

    Et af de stoffer, som Miljøstyrelsen giver dispensation til år efter år, er ukrudtsmidlet rimsulfuron. Sprøjtemidlet bruges til at bekæmpe ukrudt i kartofler, når planten er kommet op af jorden.

    Kartoffelavler Carl Heiselberg sprøjter rimsulfuron på sin kartoffelmark i Neder Jerstal i Sønderjylland for at få mest muligt ud af planterne.

    Han ønsker ikke at skade grundvandet, men føler sig tryg ved Miljøstyrelsens vurdering.

    - Hvis det er noget, der virkelig er skadeligt for vores grundvand, så mener jeg ikke, at vi skal bruge det, siger han.

    I 2012 kom rimfulsuron på Miljøstyrelsens forbudsliste. Stoffet var længere tid om at blive nedbrudt i jorden, end styrelsen var klar over, og samtidig advarede det alarmsystem, som skal sikre, at godkendte sprøjtemidler ikke kan ende i grundvandet, også om stoffet.

    Varslingssystemet fandt nemlig rester efter stoffet i vandprøver, da man havde sprøjtet midlet ud på testmarker. I grundvandsovervågningen har man også fundet rester efter stoffet - enkelte steder over grænseværdien.

    Alligevel har sprøjtemidlet altså fået dispensation de seneste syv år.

    - Det er forkasteligt. Vi har lavet et system, hvor vi bliver advaret, hvis vi anvender stoffer, der kan forurene vores drikkevand. Men når systemet rent faktisk virker, så ser vi igennem fingre med resultaterne, siger Carl-Emil Larsen, der er direktør for Danva, som er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber.

    Hos Miljøstyrelsen afviser kontorchef for pesticider Maria Sommer Holtze, at man ser igennem fingre med advarslerne. Tværtimod er de taget med i den samlede vurdering, siger hun

    - Vi går ind og laver en konkret faglig vurdering for hver dispensation og ser på, om det er sikkert at anvende i forhold til sundhed, miljø og grundvand, siger hun.

    Rigsrevisionen har det seneste år været i gang med at undersøge, om dispensationer til sprøjtemidler er blevet forvaltet godt nok herhjemme.

    I et udkast til vurderingen skriver Rigsrevisionen, at stoffet rimsulfuron udgør en høj risiko for udvaskning til grundvandet.

    Men Miljøstyrelsen vurderer, at stoffet ikke er til fare for grundvandet.

    - Vi har vurderet, at der er en acceptabel risiko, og at det er sikkert at anvende i forhold til grundvandet, siger kontorchef Maria Sommer Holtze.

    Miljøstyrelsen skriver i sin oversigt over dispensationer, at rimsulfuron er det eneste effektive middel til at bekæmpe ukrudt, efter kartoffelplanten er kommet op af jorden.

    Uden dispensationen ville avlerne opleve et udbyttetab på mindst 10 procent, men Miljøstyrelsen afviser, at hensynet til erhvervet vejer tungere end til miljøet.

    - Erhvervet søger om at få dispensation, typisk hvis kemikalievirksomhederne vurderer, at det danske marked er for lille til at bruge krudt på en egentlig ansøgning om godkendelse. Er der sikker anvendelse, så giver vi dispensationen, siger kontorchef Maria Sommer Holtze.

    Men den gentagne dispensation til sprøjtemidlet til kartoflerne vidner om, at hensynet til erhvervet vejer højere end hensynet til grundvandet, mener professor og ekspert i vand- og miljøteknologi ved DTU Hans-Jørgen Albrechtsen.

    - Jeg synes, at man står i en situation, hvor den økonomiske betydning vinder over den konstaterede risiko, der er for, at det rent faktisk vil sive ned i vores grundvand, siger han.

    Fredag vil Statsrevisorerne komme med deres vurdering af Rigsrevsionens undersøgelse af, hvorvidt dispensationer til sprøjtemidler bliver forvaltet godt nok i Danmark.

    I grafikken kan du se, hvordan lokale jordbundsforhold og undergrundens geologi kan have stor betydning for, om et stof udvaskes til grundvandet.

    Seneste Nyt

  • Alle favoritterne videre til Eurovision-finalen

    Destiny fra Malta er en af favoritterne til at vinde Eurovision-finalen på lørdag med nummeret ’Je me casse’. (Foto: Robin van Lonkhuijsen © Scanpix)

    I den første semifinale af årets Eurovision Song Contest, der er blevet afholdt i Rotterdam i Holland her til aften, gik det stort set, som bookmakerne havde forudset.

    De ti lande, der er klar til den store finale nu på lørdag, er nemlig:

    Norge, Israel, Rusland, Aserbajdsjan, Malta, Litauen, Cypern, Sverige, Belgien og Ukraine.

    Det eneste land, bookmakerne ikke havde videre af de ti finalister, var Israel.

    Ud røg til gengæld Slovenien, Nordmakedonien, Irland, Kroatien, Rumænien - og for første gang nogensinde Australien.

    Danmark, der er i år repræsenteres af duoen Fyr og Flamme og nummeret ‘Øve os på hinanden’, deltager i den anden semifinale på torsdag, mens finalen sendes lørdag.

  • Blå blok kritiserer regeringens 'kovending' i forhold børn og mødre i syriske lejre

    Både Venstre og Dansk Folkeparti har spidset de verbale knive, efter at regeringen tidligere i aften på et pressemøde meldte ud, at man vil arbejde for at hente de 19 børn med enten dansk statsborgerskab eller anden tilknytning til Danmark, som sidder i fangelejrene i al-Hol og al-Roj.

    Desuden vil regeringen også hente tre kvinder med dansk statsborgerskab hjem fra lejrene. De tre kvinder er mødre til 14 af børnene.

    - Det er dybt problematisk, at regeringen nu laver en kovending og henter fremmedkrigere og IS-sympatisører til Danmark, siger indfødsretsordfører Morten Dahlin (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

    Han understreger, at Venstre gerne vil hjælpe børnene hjem, men ikke mødrene.

    Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kalder regeringens beslutning for "vaskeægte løftebrud" og beskylder regeringen for at have bukket under for pres fra støttepartierne.

  • Viborg klar til guldduel efter tæt afgørelse

    Håndboldkvinderne fra Viborg HK er klar til DM-finalerne efter en sejr på 28-27 på udebane mod Herning-Ikast i den tredje og afgørende semifinale.

    Gæsterne var foran i hovedparten af kampen uden dog at lægge stor afstand til værterne. Og derfor blev det for alvor tæt i slutminutterne, hvor Herning-Ikast var foran med både 26-25 og 27-26.

    Men efter de 60 minutter viste måltavlen 28-27 til Viborg, og dermed er klubben, der har 14 danske mesterskaber på cv'et, klar til DM-finalen for første gang siden 2014.

    Her venter Odense Håndbold, der skulle bruge to kampe på at slå de forsvarende mestre fra Team Esbjerg.

  • Historisk oldtidsfund i norsk sø

    En velbevaret økse tilbage fra bronzealderen. Det blev den første metalgenstand fra forhistorisk tid, som nogensinde er blevet fundet i norsk farvand. Øksen blev fundet i en sø udenfor Arendal i det sydlige Norge. (Foto: Norsk Maritim Museum © Scanpix)
  • Skal du snart tilbage på kontoret efter et år ved spisebordet? Her er tre gode råd

    Fra den 21. maj åbnes der for 20 procent fysisk fremmøde på arbejdspladser. Fra den 1. august vil der være mulighed for 100 procent fysisk fremmøde. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)
    Vores sociale muskler er i en sørgelig tilstand.
    Einar Baldvin Baldursson, lektor i psykologi, Aalborg Universitet

    Støj i det åbne kontorlandskab, en sludder for en sladder med kollegaerne, mange kopper kaffe, og en it-afdeling, der fikser det meste for én, er noget, 600.000 lønmodtagere inden længe kan se frem til igen.

    Mange måneders hjemsendelse er nemlig ved at være ovre, for fra den 21. maj kan de langsomt begynde at vende fysisk tilbage på arbejde.

    Det står klart, efter at Folketingets partier - undtagen Nye Borgerlige - i nat blev enige om en yderligere genåbning af Danmark.

    Og selvom mange nok har set frem til at vende tilbage til det, de kender, kan det dog komme til at volde problemer - både psykisk og fysisk.

    Det fortæller Einar Baldvin Baldursson, der er lektor i psykologi på Aalborg Universitet med speciale i arbejdspsykologi.

    - Det bliver en fremmed verden, man vender tilbage til, og man vil opleve en underlig form for træthed. Derudover vil man have vanskeligheder ved at koncentrere sig. Og det er fordi, vores sociale kondital er faldet og har ændret sig meget. Vores normale sociale muskler er i en sørgelig tilstand grundet mangel af træning.

    Vi giver dig her tre råd til, hvordan du kan få den bedste start på de fysiske arbejdsdage.

    Pænere tøj, end det man normalt hopper i, kan være med til at gøre arbejdsdagen særlig. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Mange har efterhånden nok vænnet sig til at sidde derhjemme og arbejde, og man har måske endda fundet en glæde ved det. Derfor kan man hurtigt komme til at gøre de fysiske arbejdsdage til et problem.

    Her er det vigtigt, at man får gjort det modsatte.

    - For rigtig mange bliver det en udfordring. En af vejene til at gøre det svære nemmere er at gøre det til en oplevelse eller noget særligt, så det får en positiv værdi, siger Einar Baldvin Baldursson.

    Men hvordan gør man så arbejdsdagen til noget særligt? Svaret findes eventuelt i din garderobe.

    - Tag det pæne tøj på. Ikke det luksuspæne, men det, der er lidt mere pænt end normalt. Følelsen af, at man gør sig til, er noget af det mest resursevenlige, vi kan gøre for os selv, fordi man får oplevelsen af, at man skal noget særligt, fortæller Einar Baldvin Baldursson.

    Mindre effektivitet kan være med til at få en godt i gang på de fysiske arbejdsdage, lyder det fra ekspert. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Lange arbejdsdage, firkantede øjne og svedige hænder op til vigtige deadlines skal være fortid, når du vender fysisk tilbage.

    For selvom det kan virke paradoksalt, skal man skrue ned for effektiviteten.

    - Forsøget på at være effektiv forlænger omstillingsproblemet helt unødvendigt, siger Einar Baldvin Baldursson.

    - Man skal give sig selv tid til at finde formlen og huske på, hvordan det var at arbejde før nedlukningen. Ellers kan man risikere at stresse sig selv unødvendigt, fortsætter han.

    Man skal dog ikke helt forkaste de lærdomme, man har fået under de mange timers hjemmearbejde.

    - Det er vigtigt, at man ikke bare nøjes med at vende tilbage, men også medbringer tiden bag os. Der er nemlig rigtig mange positive værdier i den foregående tid. Vi skal lave et forlig mellem tradition og fremtid, for hjemmearbejdet har lært os mange ting, siger Einar Baldvin Baldursson.

    Forhåbentlig får de travle cyklister mindre travlt, når de skal på arbejde, da det kan være med til nedsætte stress. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

    Ungerne skulle vækkes og afleveres, der skulle smøres madpakker, og man skulle også lige huske at gøre sig selv klar. Og vupti, så er du stresset og er ved at komme for sent på arbejde.

    Dette scenarie er sikkert noget, de fleste har oplevet før, men hvis du skal have en god start på de fysiske arbejdsdage, er det bedst at vende sig af med rutiner som denne, lyder vurderingen fra Einar Baldvin Baldursson.

    - Lad for alt i verden være med at skynde dig på arbejde. Giv dig selv lidt mere tid, så du nærmest kan slentre på arbejde. Herved sætter man en af stresssystemets mest centrale og effektive mekanismer ud af kraft. Og det gør man, fordi man mister frygten for at mangle tid. Man tager selv kontrol over situationen, og det dæmper stress, siger han.

  • Hjelm med strøm hjælper parkinsonpatienter: Hannes liv blev som forvandlet

    Hjelmen sender svag strøm gennem Hanne Erbæks hjerne. Og det har hjulpet mod hendes parkinsonsymptomer. (Foto: Thea Bjørn © Scanpix)

    Små elektromagnetiske impulser forvandlede 69-årige Hanne Erbæks liv.

    Sådan beskriver hun det selv.

    Hun har levet med parkinson i otte år, og hun oplevede med tiden, at hun blev langsommere i både tanke og handling.

    Efter at have brugt hjelmen følte jeg, at jeg blev et helt normalt menneske.
    Hanne Erbæk, parkinsonpatient

    Når hun skulle handle, var det for eksempel stressende at skulle lægge varerne op på båndet, finde betalingskortet frem, inden varerne igen skulle pakkes ned – alt imens, hun følte sig stresset over de næste i køen.

    Så da hun sagde ja til at være med i et forskningsforsøg, var hun ikke klar over, at det ville virke så positivt, som det gjorde. Faktisk mener hun, at det forvandlede hendes hverdag.

    Nu kunne hun igen gå 18 huller på golfbanen og være med i byen uden at blive dødtræt.

    - Det virkede meget positivt på mig. Jeg fik meget mere energi, hurtigere bevægelser, og jeg synes også, jeg fik klarere tænkning og bedre humør. Efter at have brugt hjelmen følte jeg, at jeg blev et helt normalt menneske, siger Hanne Erbæk fra Rudkøbing på Langeland.

    Hun kombinerede behandlingen med fysisk træning, og over et halvt år skulle hun bruge hjelmen i 3x8 uger, en halv time hver dag.

    - Man mærker det overhovedet ikke. Man sidder bare og slapper af, og man kan sidde og strikke eller læse en bog, mens hjelmen, man har på hovedet, virker, siger Hanne Erbæk.

    Hanne Erbæk har været en del af et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet, som netop er blevet offentliggjort. Her viser resultaterne, at deres behandling med hjelmen kan gøre livet lettere for parkinsonpatienter.

    Forsøget viser, at længerevarende daglig stimulering med elektromagnetiske impulser forbedrer patienternes motoriske bevægehastighed betydeligt.

    Bente Rona Jensen er professor på neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital, og har været til at lave forsøget med hjelmen, der sender elektromagnetiske signalerne gennem hjernen og derved forbedrer parkinsonpatienters bevægelighed. (Foto: Thea Bjørn © Scanpix)

    Bente Rona Jensen er professor på neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital og har været en del af forskergruppen bag resultaterne.

    - Patienterne har forbedret sig med cirka 20 procent i gennemsnit, og når vi sammenligner med en rask kontrolgruppe på samme alder, er der ikke statistisk forskel på patientgruppen og den raske gruppe efter behandlingen, siger Bente Rona Jensen.

    Og resultaterne er ifølge professoren unikke. Indtil nu har parkinsonpatienter udelukkende fået symptombehandling, men resultaterne fra forsøget viser, at behandlingen med hjelmen har forbedret patienternes tilstand og øget deres motoriske bevægehastighed.

    - Med den nye form for behandling er der håb om, at man kan gå ind og begynde at reparere hjernen eller forsinke udviklingen af parkinsons sygdom.

    - Hvis vi kan reparere noget i hjernen, så er det jo faktisk banebrydende, siger Bente Rona Jensen.

    Hos Parkinsonforeningen mener de også, at forskningen er lovende. De maner dog til besindighed og mener, at det endnu er lidt for tidligt at glæde sig.

    Jeg har set nogle rigtig glade patienter, og vi har som forskningsgruppe fundet resultater, som gør, at den her behandling skal komme patienterne til gode. Min vurdering er, at vi er så langt, at jeg ikke kan se nogen grund til ikke at gå i gang.
    Bente Rona Jensen, professor, Odense Universitetshospital

    - Det er et mindre studie, og metodisk kunne det være stærkere. Så vi forventer ikke, det er en behandling, man som patient kan forvente at få lige med det samme, siger Astrid Blom, der er direktør i Parkinsonforeningen.

    Alligevel mener de, at resultaterne er opløftende, og at det giver håb for mange parkinsonpatienter.

    - Der er rigtig mange parkinsonpatienter, som i deres hverdag er plaget af langsomme bevægelser, og det ville være fantastisk, hvis de her resultater viser sig at holde på længere sigt, siger Astrid Blom.

    Men netop forskning i parkinsonpatienters bevægelighed er vigtigt. Ofte kan et almindeligt morgenritual med at komme ud af sengen, tage et bad og komme i tøjet tage flere timer.

    - Når det tager tid, er det meget belastende for en patient. Så det kan betyde rigtig meget for livskvaliteten for de patienter, hvor langsomhed i bevægelserne er udpræget, siger Astrid Blom fra Parkinsonforeningen.

    Der skal nu søges om godkendelse hos sundhedsmyndighederne i håb om, at det er en behandling, som fremover kan tilbydes parkinsonpatienter.

    Og professor Bente Rona Jensen er optimistisk omkring tilladelsen.

    - Det håber jeg meget på. Jeg har set nogle rigtig glade patienter, og vi har som forskningsgruppe fundet resultater, som gør, at den her behandling skal komme patienterne til gode. Min vurdering er, at vi er så langt, at jeg ikke kan se nogen grund til ikke at gå i gang, siger Bente Rona Jensen.

    Også Hanne Erbæk håber, at det er en behandlingsmetode, som snart vil vinde indpas.

    Hun oplever, at effekten af den behandling, hun fik for snart fire år siden, er aftaget. Derfor håber hun både på, at hun snart kan få behandling igen, men også at andre kan få samme glæde af behandlingen, som hun har haft.

    - Det skulle alle have lov til at prøve det. Absolut. Jeg synes, det er en enkelt og effektiv behandling, siger Hanne Erbæk.

  • Storsælgende 'mesterværk' blev trukket tilbage efter voldtægtsanklager - men nu trykkes bogen alligevel

    Den amerikanske forfatter Blake Bailey bliver beskyldt for at stå bag en række seksuelle overgreb på kvinder, samtidig med at hans karriere rammer et højdepunkt. Billedet her er fra 2013. (Foto: Allen J. Schaben © 2015 Los Angeles Times)

    På en måned er forfatteren Blake Bailey gået fra at være en litterær helgen til udstødt, inden han er nu er kommet en smule ind i varmen igen.

    Da Blake Baileys bog om en anden forfatter, Philip Roth, udkom i starten af april, var anmelderne overvældet.

    Bogen storsolgte, nærmede sig toppen af bestsellerlisterne og var ved at blive trykt i andet oplag.

    Indtil forlaget bag, W. W. Norton & Company, sagde stop.

    Årsagerne var de beskyldninger om seksuelle overgreb, der kom mod Blake Bailey, efter udgivelsen af Philip Roth-biografien.

    - Beskyldningerne er alvorlige, lød forlagets begrundelse tilbage i april for at stoppe med at sælge bogen ifølge blandt andre The Guardian.

    I går kunne samme medie fortælle, at et nyt forlag, Skyhorse Publishing, har meldt sig på banen, og 15. juni kommer Baileys Roth-biografi i handlen igen.

    Blake Baileys biografi om Philip Roth har overvældet anmelderne, men er samtidig blevet startskuddet til en række sager om seksuelle krænkelser begået af forfatteren bag.

    Det manglede da også bare, mener man på Gyldendal.

    Forlaget har for nylig oversat erindringerne fra Woody Allen, der ligesom Blake Bailey har en række alvorlige anklager hængende over hovedet, og ville ikke tøve med at oversætte og udgive Baileys bog, hvis man mente, den kunne sælge i Danmark.

    - Jeg synes, at vi forlag skal holde blikket stenhårdt på, om det er relevant indhold, og om det er en vigtig bog, siger Gyldendal-direktør Morten Hesseldahl og understreger:

    - Jeg synes ikke, at vi skal se på afsenderen.

    Vi falder ned i et intellektuelt hul, hvis et pøbelvælde skal diktere, hvad der kan udgives.
    Morten Hesseldahl, direktør på Gyldendal

    Det gjorde man på W. W. Norton & Company, efter skeletterne begyndte at vælte ud af Blake Baileys skab.

    Skabet står på en mellemskole i New Orleans, hvor Blake Bailey har undervist, og skeletterne er flere af hans tidligere elever.

    Via lokalavisen The Times-Picayune fortæller de, hvordan Blake Bailey opbyggede et godt forhold til dem for senere at udnytte dem seksuelt, og i slutningen af april fortæller en af eleverne, den nu 40-årige Eve Crawford Peyton, via netmediet Slate, detaljer om, hvordan Bailey skulle have voldtaget hende, da hun var 23 år.

    Også en forlagsredaktør ved navn Valentina Rice beskylder i New York Times Blake Bailey for at have voldtaget hende.

    Sidstnævnte fortalte ifølge samme medie i 2018 W. W. Norton & Company om voldtægten. Den mail røg videre til Blake Bailey selv, som benægtede og bad hende om at tie stille, da rygterne ville ødelægge hans familie.

    Blake Bailey har også skrevet til Eve Crawford Peyton og forklaret sig med, at han var psykisk syg på det tidspunkt, hvor hun beskylder ham for voldtægten.

    I forhold til beskyldningerne fra de andre elever holder Blake Bailey fast i, at han ikke havde sex med dem, mens de var hans elever, og at de heller ikke var mindreårige. Og at han derfor ikke har forbrudt sig mod loven.

    Forfatter Philip Roth nåede inden sin død i 2018 selv at udpege Blake Bailey som forfatteren til sin biografi. Philip Roth debuterede med 'Goodbye, Columbus' i 1959 og vandt Pulitzer-prisen for 'American Pastoral' i 1997. Billedet er taget i New York i 2010. (Foto: ERIC THAYER © Scanpix)

    Det er alvorlige anklager, men Gyldendals direktør holder fast.

    Han kan ikke se noget problem i at udgive Baileys bog.

    - Det er en voldsom glidebane, hvis vi som forlag skal se på, om afsenderen har begået noget kriminelt eller i det hele taget har gjort noget usympatisk, siger Morten Hesseldahl.

    - Det er vigtigt, at domstolene tager stilling til den slags. Vi skal som forlag ikke lave en eller anden form for tillægsstraf. Vi skal udelukkende tage stilling til, om indholdet er relevant, og om det er en vigtig bog.

    Den her cancel culture er noget af det dummeste, der findes.
    Morten Hesseldahl, direktør på Gyldendal

    Og forlagsdirektøren mener ikke, det bringer noget godt med sig, at man forsøger at "slette" biografien, fordi manden bag måske har begået noget kriminelt.

    - Den her cancel culture er noget af det dummeste, der findes, og det er noget, som man tidligere har set i totalitære samfund, siger Morten Hesseldahl.

    - Vi falder ned i et intellektuelt hul, hvis et pøbelvælde skal diktere, hvad der kan udgives, og hvad der ikke kan udgives, og hvis vi som forlag ikke kan stå på mål for, at det er indholdet, der bestemmer.

    Blake Bailyes bog om Philip Roth er ikke udgivet på dansk, og forlaget Gyldendal har heller ikke umiddelbart nogen plan om at gøre det.

    Men det skyldes ifølge Morten Hesseldahl ikke beskyldningerne mod Blake Bailey, men en vurdering af, at Philip Roth ikke er særlig kendt i Danmark, og at der derfor ikke vil være interesse for en biografi om ham.

    Skyhorse Publishing har endnu ikkefortalt omverdenen, hvorfor forlaget har valgt at gentrykke Roth-biografien.

  • Ingen tiltale mod tre politifolk, som skød og dræbte sort amerikaner

    Endnu engang har der været kritik af politiet i USA i forbindelse med nedskydningen af en sort amerikaner. Men statsanklageren i North Carolina har tidligere i dag fastslået, at der ikke bliver rejst tiltale med de tre vicesheriffer, som 21. april om morgenen åbnede ild og dræbte den 42-årige Andrew Brown Jr., da han sad i sin bil uden for sit hjem.

    Politiet var kommet for at anholde Brown og gennemføre en ransagning i forbindelse med narkorelateret kriminalitet. Han var omringet af politiet, da han i sin bil kørte fremad mod dem.

    - Mr. Browns død var tragisk, men retfærdiggjort, fordi han med sine handlinger fik de tre vicesheriffer til at tro, at det var nødvendigt at bruge dødelig magt for beskytte dem selv og andre, siger statsanklager Andrew Womble i sin begrundelse ifølge ABC News.

    Browns familie har efterfølgende betegnet nedskydningen som en henrettelse, og den har ført til store demonstrationer rettet mod politiet.

  • Røde Kors i Norge: Gør som Danmark, og hent norske børn i syriske fangelejre

    I Norge bør man lade sig inspirere af Danmark og hente norske børn og mødre fra de syriske fangelejre.

    Det mener Røde Kors i Norge, der opfordrer den norske regering til også at hente norske børn og mødre hjem fra syriske lejre.

    - Danmark har besluttet at hente mødte og børn hjem fra lejrene i det nordøstlige Syrien. Nu er det på høje tid, at Norge også tager ansvar for egne statsborgere og henter de mødre og børn, som stadig er i Syrien, hjem, siger Ivar Stokkereit, der er leder for menneskerettighedsenheden i norsk Røde Kors, i en udtalelse til det norske nyhedsbureau NTB ifølge Ritzau.

  • 'De vil blive varetægtsfængslet, så snart de sætter fod på dansk jord'

    Udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, social- og ældreminister Astrid Krag samt chef for PET, Finn Borch afholder pressemøde om afslutningen af Task Force Evakuerings arbejde. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    Efter stort politisk pres fra støttepartierne vælger regeringen at ændre holdning i sagen om de danske mødre og deres børn, der sidder i fangelejre i Syrien.

    Nu vil regeringen gerne evakuere 19 børn med tilknytning til Danmark og tre danske kvinder, som er mødre til 14 af børnene. Det har regeringen oplyst ved et pressemøde i Udenrigsministeriet her til aften.

    Fra regeringen deltog udenrigsminister Jeppe Kofod (S), justitsminister Nick Hækkerup (S), social- og ældreminister Astrid Krag (S) samt chefen for PET, Finn Borch.

    De tre kvinder, der er danske statsborgere, har altså tilsammen 14 børn. Syv børn er ni år eller ældre, to børn er otte år mens de resterende børn er i aldersgruppen fem år eller yngre.

    Godt halvdelen af børnene nærmer sig en aldersgruppe, som "ifølge tilgængelige oplysninger" er særligt sårbare for at blive udsat for indoktrinering og radikalisering eller for at blive udsmuglet af Islamisk Stat med henblik på at modtage våbentræning.

    Regeringens taskforce har truffet i alt ti børn, da de besøgte lejrene, fortæller udenrigsminister Jeppe Kofod:

    Hjemtagelse af de resterende fem børn kræver, at deres forældre og de kurdiske myndigheder samtykker.

    - Det er forældrenes ansvar at tage ned og kæmpe for en terrorstat, siger Jeppe Kofod.

    Taskforcen har vurderet en række af børnenes psykiske og fysiske helbred. Børnene udviser "symptomer på angst," herunder angst for adskillelse fra deres mor og søskende, angst om natten, ved høje lyde og ved syn af soldater.

    - Der er derudover symptomer og tegn på tristhed, problemer med koncentration og rastløshed. Baseret på speciallægens vurdering findes der hos alle ti undersøgte børn væsentlig risiko for forværring af tilstanden, hvis ikke der iværksættes psykosocial støtte, skriver taskforcen i sin sundhedsvurdering.

    Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer det sandsynligt, at de tre kvinder med dansk statsborgerskab, som i øjeblikket opholder sig i lejrene, på sigt vil returnere til Danmark med deres børn, og at de som danske statsborgere ikke vil kunne nægtes indrejse.

    PET har ifølge taskforcen et godt kendskab til de tre kvinder og deres familier, herunder på baggrund af den forebyggende indsats. Der er tale om kvinder, som sandsynligt er radikaliserede og muligt fortsat tilhængere af militant islamistisk ideologi.

    - PET er dog ikke i besiddelse af oplysninger om, at de tre kvinder skulle have modtaget våbentræning eller have deltaget i kamphandlinger under deres ophold i konfliktzonen, skriver taskforcen i sin redegørelse.

    PET-chef Finn Borch uddybede til pressemødet:

    - Bekymringen går på, at både kvinder og børn vil blive radikaliserede og få våbentræning. Kommer børnene så hjem af egen drift, fordi de har dansk statsborgerskab. Så kan vi ikke retsforfølge dem, som vi kan med mødrene.

    Regeringen har tidligere klart afvist at hjemtage kvinderne fra lejrene. Derfor bliver der spurgt til, hvad der har ændret billedet.

    Her svarer justitsminister Nick Hækkerup:

    - Det, vi har sagt, er, at vi gerne vil hjælpe børnene. Det kan vi ikke uden mødrene, lyder det fra taskforcen. Derfor har vi fået PET til at vurdere, hvad der var bedst for Danmarks sikkerhed.

    Samtidig fastholder han, at situationen er ændret efter taskforcens vurdering.

    Rigsadvokaten mener ifølge taskforcens redegørelse, at de danske kvinder, som har været udrejst til en konfliktzone for at støtte en militant islamistisk dagsorden, vil kunne sigtes, anholdes og afhøres, hvis de returnerer til Danmark, for overtrædelse af en eller flere terrorbestemmelser i straffeloven (særligt § 114 e og § 114 j, stk. 1).

    - Vi kigger på terrorbestemmelserne i terrorloven, og de (tre kvinder, red.) vil blive varetægtsfængslet, så snart de sætter fod på dansk jord, siger Nick Hækkerup på pressemødet.

    - De skal stå til ansvar for det, de har gjort, lød det videre.

    Han blev suppleret af social- og ældreminister Astrid Krag.

    - De her mødre har sikret de værst tænkelige vilkår for deres børn. Derfor vil vi naturligvis stå klar med en massiv, bred indsats, når børnene kommer til Danmark.

    Det er Rigsadvokatens umiddelbare vurdering, at kvinderne, såfremt de dømmes efter den rejste tiltale, kan forvente at blive idømt en fængselsstraf i størrelsesordenen tre-fem år.

  • Den rumænske diktator Ceausescus fly ryger på auktion

    Nicolae Ceausescu kom til magten i 1974, inden han sammen med sin kone, Elena, blev gennet op mod en mur og skudt i 1989. (Foto: STEEN JACOBSEN © Scanpix)

    Et fly, der tilhørte den tidligere rumænske diktator Nicolae Ceausescu, skal på auktion.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Ifølge AP kommer flyet, som Ceausescu brugte til officielle rejser, på auktion den 27. maj. Åbningsprisen bliver 25.000 euro, hvilket svarer til nogenlunde 185.000 kroner.

    Flyet blev bygget i Rumænien med en britisk licens, og Ceausescu tog det i brug i 1986 til hans død i 1989.

  • PET-chef: Mødre fra fangelejre kan sandsynligvis se frem til terrorsigtelser, når de lander i Danmark

    Der er en sandsynlighed for, at kvinderne i de syriske fangelejre kan se frem til at blive sigtet og varetægtsfængslet, når de igen står på dansk jord.

    Det fastslår PET-chef Finn Borch Andersen på et pressemøde.

    - Der er sandsynlighed for, at de kan strafforfølges for en eller flere bestemmelser i straffeloven. Det drejer sig om terrorbestemmelser, siger han.

    Regeringen arbejder på at hente 19 danske børn og tre mødre til Danmark fra fangelejre i Syrien, har udenrigsminister Jeppe Kofod bekræftet på et pressemødet.

  • Pernille Blume vinder EM-sølv i Ungarn

    Pernille Blume er endnu engang blandt Europas absolut hurtigste kvinder.

    Tirsdag aften svømmede hun sig således til en delt sølvmedalje ved EM på langbane i Budapest.

    Pernille Blume viste allerede gode takter i semifinalen mandag, hvor hun satte hurtigste tid af de 16 svømmere, der var i vandet. 24,06 sekunder lød tiden på.

    I finalen var hun marginalt langsommeren i tiden 24,17. Samme tid som polakken Katarzyna Wasick, som Blume dermed deler sølvet med.

    Hurtigst var til gengæld hollænderen Ranomi Kromowidjojo, der sikrede sig guldet i tiden 23,97 sekunder.

    EM-sølvet kommer godt to måneder før OL begynder i Tokyo. Her skal Pernille Blume forsøge at forsvare den OL-guldmedalje, hun vandt på samme distance i Rio i 2016.

  • LIVE: Regeringen holdt pressemøde om børn i Syrien

    Udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, social- og ældreminister Astrid Krag samt chef for PET, Finn Borch afholder pressemøde om afslutningen af Task Force Evakuerings arbejde, i Eigtveds Pakhus i København, tirsdag den 18. maj 2021. Pressemødet handler om danske statsborgere i Syrien-fangelejre. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
  • Udenrigsministeriet indkalder til pressemøde om Syrien-taskforces anbefalinger

    Udenrigsministeriet indkalder til pressemøde klokken 19.30. Det handler om anbefalingerne fra en taskforce, der har været i Syrien for at se på muligheden for at hjemtage mødre og børn.

    På mødet deltager udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, social- og ældreminister Astrid Krag samt PET-chef Finn Borch.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

  • Ungarn blokerer for fælles EU-opfordring til våbenhvile mellem israelere og palæstinensere

    Et møde mellem EU's udenrigsministre endte i dag med uden en fælles erklæring til Israel og palæstinenserne. Et ud af de 27 medlemslande ville nemlig ikke tilslutte sig en erklæring, der fordømte volden og opfordrede til våbenhvile.

    Den svenske udenrigsminister, Ann Linde, fortæller ifølge Ritzau til det svenske nyhedsbureau TT, at landet, som stod i vejen, var Ungarn.

    - Ungarn modsatte sig et forsøg på at få en erklæring med krav om våbenhvile og deeskalering, siger Linde.

  • Mangel på små chips skaber store problemer for dig, der vil have ny bil eller en Playstation 5

    De små chips kan i nogle tilfælde være mindre end et riskorn, men de spiller en stor rolle i den teknologiske verden, vi lever i. Her ses en chip fra et meget lille høreapparat fra Siemens. (Foto: ho © Scanpix)

    De styrer flere funktioner i din bil, maskinerne i dit køkken og grafikken i din nye Playstation 5 eller Xbox Series X - hvis du altså er så heldig at have krejlet dig til sådan én.

    Mikrochips ser måske ikke ud af så meget, men de udgør hjørnestenen i et hav af elektronik og gadgets, som vi flittigt bruger hver dag.

    Siden coronapandemien sidste forår tog verden i et jerngreb, har produktionen af de vigtige dimser været under hårdt pres.

    Presset har ført til en voldsom mangel på mikrochips, som i perioder har stoppet produktionen af både biludstyr og mange af de elektroniske følgesvende, som kan gøre livet lidt lettere for os.

    Det fortæller Esben Hardenberg, som er teknologi-ekspert og vært på ’Kortsluttet’ på P1, som i denne uge handler om netop manglen på mikrochips.

    - Manglen på mikrochips er kæmpestor. Det påvirker mange industrier, som hverken kan levere spillekonsoller, biludstyr eller grafikkort til butikkerne. Folk venter i flere måneder på deres bestillinger – og i nogle tilfælde kan man slet ikke få det, man er på udkig efter, siger han.

    En af verdens mest magtfulde mænd med en af verdens mest magtfulde teknologier. Præsident Joe Biden har også sine bekymringer over manglen på mikrochips, fortalte han på en tale forleden. (Foto: Saul LOEB © AFP or licensors)

    Coronapandemien er skyld i en stor del af chip-manglen.

    Lukkede fabrikker og hjemsendte medarbejdere har i flere omgange sat produktionen helt i stå.

    Samtidigt har de selvsamme nedlukninger af verdenssamfundet fået rigtig mange af os til at efterspørge endnu flere ting med mikrochips som hovedingrediens.

    Og så kommer den klassiske sætning om udbud og efterspørgsel igen i spil, fortæller Esben Hardenberg.

    - Det har simpelthen skabt en flaskehals, at et meget lavt produktionsniveau er blevet kombineret med en masse mennesker, som efterspørger computere, grafikkort og andre ting til hjemmekontor eller coronafritid. Virksomhederne kunne sælge enorme mængder elektronik lige nu, hvis bare der var chips nok, siger han.

    Men det er der ikke.

    Folk venter i adskillige måneder på varer, de har bestilt hjem. Eller på overhovedet at kunne bestille dem.

    Et problem, som bedst kan beskrives ved at kigge på den populære Playstation 5, fortæller Simon Frølich, som er salgschef hos elektronikkæden Power.

    - Når vi får et nyt parti ind, er der typisk 1500-2000 konsoller ad gangen. På det tidspunkt, hvor vi sætter dem til salg, har vi omkring 100.000 brugere på hjemmesiden, som desperat forsøger at købe én af dem. Det betyder, at vi reelt har udsolgt på få sekunder, siger han.

    Hos Power venter man stadigvæk på forsendelser af forskellige varer, som skulle være kommet sidste år.

    Ordrer fra november 2020 ankommer først nu, fortæller Simon Frølich.

    - Vi har valgt ikke at aflyse vores ordrer, fordi efterspørgslen stadigvæk er høj. Lige nu kommer der ting ind, som vi bestilte hjem for et halvt år siden. Det er ret tankevækkende, siger han.

    Mange bilfabrikanter er særligt hårdt ramt af manglen på mikrochips, som er essentielle for at kunne sende bilerne på markedet. (Foto: Toshifumi Kitamura © AFP or licensors)

    De manglende mikrochips rammer nogle virksomheder hårdere end andre.

    Fabrikkerne modtager store ordrer fra mange forskellige købere, men de kan ikke producere nok mikrochips til, at alle får dem, de vil have.

    Derfor bliver fabrikkerne nødt til at vælge mellem ordrerne, fortæller Esben Hardenberg.

    - Der er stor forskel på, om du bestiller millionvis af helt ens mikrochips, eller om du bestiller et mindre parti af mere specielle chips. Der er store spillere som Apple og Samsung, som skal bruge uendeligt mange chips til deres devices og computere, og det sender andre virksomheder bagerst i køen, siger han.

    Det går særligt hårdt ud over bilproducenter, som er afhængige af de små chips, men befinder sig bagerst i køen, fordi de skal have meget få, hvis man sammenligner med tech-giganternes bestillinger.

    Det samme gælder en spillekonsol som Playstation 5, hvor en meget specifik chip styrer displayet på maskinen. En chip, som også lader vente på sig.

    Der er dog lys for enden den efterhånden lange tunnel, mener Esben Hardenberg.

    - Markedet for mikrochips skal nok finde tilbage til det normale igen, men det er nok bedst at væbne sig med tålmodighed det næste stykke tid. Uanset om du skal have det fede grafikkort, en helt særlig bilmodel eller den sagnomspundne PS5, så kommer du formentlig til at vente en del, siger han.

  • 'Vi får ikke den respekt og betaling, som vi fortjener': Coronasyge Boris Johnsons sygeplejerske siger op i protest

    Boris Johnson blev testet positiv i marts sidste år. (Arkivfoto) (Foto: John Sibley © Scanpix)

    En af de sygeplejersker, som passede Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, da han var indlagt med covid-19, har sagt op.

    Jenny McGee var en af de to sygeplejersker, som passede Johnson. Men nu har hun sagt op i protest med regeringens manglende ”respekt” for frontlinje-personalet.

    - Vi får ikke den respekt og betaling, som vi fortjener. Jeg er træt af det, så nu har jeg afleveret min opsigelse, siger hun ifølge The Guardian i en kommende Channel 4-dokumentar.

  • Var glemt i 80 år: Nu er 'vigtig bog' fra Anden Verdenskrig pludselig blevet en bestseller

    Ulrich Alexander Boschwitz døde som 27-årig, to år efter at han skrev den bog, der nu er røget ind på britisk bestsellerliste. (© Leo Baeck Institute)

    På en hylde i det tyske nationalbiblioteks arkiv i Frankfurt har der i flere årtier ligget en bog, som nu er støvet af og udgivet igen.

    83 år efter at den blev udgivet første gang.

    Der er tale om Ulrich Alexander Boschwitz' bog 'The Passenger', som blev genfundet i 2018 og nu er havnet på tiendepladsen på The Sunday Times' liste over de bedst sælgende fiktionsbøger. Det skriver BBC.

    Bogen er skrevet i ugerne efter Krystalnatten, hvor tusindvis af jødiske butikker, synagoger og ejendomme i Nazityskland og Østrig blev udsat for hærværk og plyndringer, og hvor tusindvis af jøder blev fanget og smidt i kz-lejre.

    I bogen møder læserne den jødiske forretningsmand Otto van Silbermann, der sammen med sin kone flygter med kufferten pakket med deres værdigenstande. Derefter følger man deres flugt gennem Tyskland.

    Flere anmeldere har også rost bogen. Amerikanske Wall Street Journal kalder bogen for et vitalt historisk dokument og roser romanen for sin beskrivelse af Krystalnatten.

    Sunday Times' anmelder skriver, at der er kommet flere gode genudgivelser de seneste år fra Anden Verdenskrig. Men anmelderen er tilbøjelig til at tro, at 'The Passenger' kan være blandt de bedste af dem.

    Guardians anmelder skriver, at bogen fortjente at blive læst, da den blev skrevet – og at den klart fortjener at blive læst i dag.

    Ulrich Alexander Boschwitz forlod selv Nazityskland og udgav sin bog i USA og Storbritannien i henholdsvis 1939 og 1940.

    Men udgivelsen førte ikke noget stort palaver med sig og blev hurtigt glemt. Allerede i 1942 døde Ulrich Alexander Boschwitz, da hans skib på vej til England blev ramt af en torpedo fra en tysk ubåd.

    Hitler gik dagen inden Krystalnatten gemmen Münchens gader sammen med blandt andre Herman Gøring, Himmler og Rudolf Hess. (© Scanpix)

    Men bogen dukkede op igen, efter Boschwitz' niece læste et interview med den tyske forlagsredaktør Peter Graf, der fortalte om en anden roman, han havde fundet.

    Interviewet fik hende til at kontakte redaktøren, og derefter tog Peter Graf selv til det tyske nationalbiblioteks arkiv.

    Redaktøren blev så rørt af teksten, at han besluttede sig for at redigere og udgive bog i Tyskland og 20 andre lande. For ifølge Peter Graf er bogen stadig relevant.

    - Hvis du ser på flygtningeproblematikken i dag, så ser du, at villigheden til at hjælpe mennesker er begrænset, siger Peter Graf ifølge BBC.

    - Jo flere flygtninge der er, jo mindre er villigheden til at hjælpe. Dette forfærdelige og simple mønster fortsætter gennem vores historie, siger han.

    Peter Graf fortæller, at nærmest ingen lande ville hjælpe de udsatte jøder, og at folk, der flygter af økonomiske årsager, er værre stillet. Derfor mener han, at 'The Passenger' vil give læserne et indblik i menneskelige værdier, og hvordan folks mangel på mod kan gøre terror mod enkeltgrupper mulig.

  • Flere kommuner nær faretruende grænse: Nu kommer en række borgmestre med opråb

    Hørsholm Kommune har været den seneste kommune, der har været lukket ned på grund af for høje smittetal. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

    Det kan gå ultrastærkt. Og der skal faktisk ikke meget mere end en hyggelig Champions League-aften med gutterne til for at vælte læsset.

    Det måtte Hørsholm Kommune sande for få uger siden, da ni unge mænd blev konstateret coronasmittede efter en hyggelig aften.

    Herefter bredte smitten sig hurtigt til venner og familie, og på nærmest ingen tid havde kommunen et så højt smittetryk, at de måtte lukke ned for skoler og erhvervsliv.

    Hørsholm er nu genåbnet, så der er for tiden ikke nogen nedlukkede kommuner, men flere flirter med nedlukningsgrænsen, som er 250 smittede per 100.000 indbyggere på en uge.

    Derfor kommer flere borgmestre i København og omegn nu med et opråb.

    Det er på tide at hæve grænsen for, hvor mange smittede der skal til, før kommunen automatisk lukker ned.

    Det vil nemlig kunne få store konsekvenser for både økonomien og indbyggernes trivsel, hvis man ramler ind i en ny nedlukning.

    - De grænser, der er nu, er alt for lavt sat. Der skal ikke ret meget til, før det går galt, og så skal man lukke et sogn eller en hel kommune. Det har altså ret store konsekvenser for det private erhvervsliv og de børn, der ikke kan komme i skole, siger Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K).

    Den konservative borgmester står ikke alene. Også borgmestrene i Ishøj, Rudersdal og Hørsholm er utilfredse med de nuværende regler.

    Hørsholm er netop genåbnet efter lidt over en uges nedlukning. Og her er borgmesteren bestemt ikke tilfreds med, at de måtte lukke kommunen ned.

    Jeg tjekker incidenstallene hver dag for at se, hvor vi ligger. Vi håber selvfølgelig, at det ikke går yderligere op, men det ser lidt skidt ud lige nu.
    Casper Kønig, indehaver af Krøgers Have på Frederiksberg

    - Jeg synes ikke, at det giver mening med rigide nedlukninger i syv dage i træk. Det, der hjælper, er at inddæmme smitten.

    - Man skal selvfølgelig lukke et gymnasium, hvis der har været meget smitte, og så skal vi selvfølgelig følge op og isolere alle omkring de smittede. Men at lukke hele erhvervslivet ned, det giver simpelthen ikke nogen mening, siger borgmester Morten Slotved (K).

    Hvordan ville du have, at man skulle vurdere de enkelte ting, hvis man ikke har nogle konkrete tal at forholde sig til?

    - Jeg vil ikke acceptere den der regerings-overvågning. Jeg tror godt på, at vi i de lokale samfund kan vurdere, hvor der skal lukkes, siger borgmesteren.

    Casper Kønig fra restaurant Krøgers Have krydser fingre for, at Frederiksberg Kommune kan holde sig fri af nedlukningen.

    Mens Hørsholm Kommune igen kan ånde lettet op - i hvert fald for en stund - så er der erhvervsdrivende i andre kommuner, som stadig må holde vejret.

    På Frederiksberg er smitten for eksempel på jævn fremmarch, og kommunen har netop nu det næsthøjeste incidenstal i landet.

    Og det er noget, de har lagt mærke til på restauranten Krøgers Have.

    - Jeg tjekker incidenstallene hver dag for at se, hvor vi ligger. Vi håber selvfølgelig, at det ikke går yderligere op, men det ser lidt skidt ud lige nu, siger indehaver Casper Kønig.

    Hvilke konsekvenser vil det have for jer, hvis I bliver lukket ned?

    - Det er dyrt hver gang, man lukker op og ned. Jeg har valgt kun at ansætte faste kokke i år og ikke tjenere. Der kører jeg på afløsere, fordi det er så usikkert det hele, siger han.

    Det er dog ikke kun på bemandingssiden, at Casper Kønig tager sine forholdsregler.

    Når der for eksempel skal indkøbes liflig fadøl til de tørstige danskere, så er det heller ikke, som det plejer.

    - Jeg bestiller cirka halvdelen af, hvad jeg normalt gør. Jeg vil sikre, at der er nok til vores gæster, men jeg vil heller ikke brænde inde med det, siger han.

    Med et incidenstal på lige under 195 er Frederiksberg dog stadig et lille stykke fra at nå nedlukningsgrænsen på 250.

    Det kan dog alligevel være en god idé at give den grænse et servicetjek, vurderer ekspert.

    I den politiske aftale, der blev præsenteret i nat, lød det, at man fastholder de samme grænser for, hvornår de enkelte kommuner eller sogne skal lukkes ned. Men den nye genåbning vil betyde flere nedlukninger, lyder det fra Statens Serum Institut.

    Med det in mente bør man også overveje at hæve nedlukningsgrænsen, lyder det fra professor i eksperimientel virologi Allan Randrup Thomsen.

    - Der er blevet forhandlet frem til en yderligere åbning, der vil give en vis stigning i smitten. Når man har en planlagt stigning, så skal man også sørge for at justere grænserne, men det er klart, at man ikke skal have grænserne så højt op, at de ikke har en effekt smittedæmpende set, siger han.

    Næste del af genåbningen kommer 21. maj - er det ikke for tidligt at skrue på grænserne?

    - Nej, tværtimod. Man kan konkludere, at der med genåbningerne kommer en vis smittestigning. Hvis man sætter grænserne for lavt, vil det betyde, at mange kommuner nemt kommer over grænsen. Derfor skal det løbende justeres, så de passer med de forventede smittetryk, siger Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.

    Allan Randrup Thomsen er dog ikke enig med blandt andet Hørsholms borgmester i, at det skal være op til den enkelte kommune, hvorvidt de ønsker at lukke ned.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

  • Sygeplejekonflikt udskudt: Skal stemme om nyt forslag

    Sygeplejerskerne havde varslet strejke med start 21. maj. Den er nu afblæst i første omgang. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    To døgn før en landsdækkende sygeplejekonflikt ville være trådt i kraft, er strejken afblæst - for nu.

    Det er nemlig lykkedes forligsmanden Lise-Lotte Nilas at få Dansk Sygeplejeråd og Radiografrådet, der begge stemte nej til overenskomstforliget for 2021, til at skrive under på en mæglingsskitse sammen med arbejdsgiverne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

    Det betyder, at der nu er en ny aftaletekst, der fastlægger sygeplejerskernes løn og arbejdsvilkår for de kommende tre år.

    Mæglingsskitsen lægger op til, at sygeplejerskerne skal omfattes af den aftale, de i første omgang stemte nej til. Altså lige over 5 procent i lønstigning over de kommende tre år.

    Til gengæld er der blevet tilføjet et par væsentlige ændringer.

    - Vi har brugt rigtig meget energi på at lande en aftale, som begge parter kan være tilfredse med, og at vi kan undgå en konflikt, som vil skade en masse patienter, lyder det fra regionernes chefforhandler Anders Kühnau.

    Han peger blandt andet på et nyt introduktionsforløb for nye sygeplejersker som en af de ting, der er forbedret i mæglingsskitsen.

    Før en sygeplejerskestrejke endeligt kan udelukkes kræver det dog, at et flertal af Dansk Sygeplejeråds godt 80.000 medlemmer stemmer ja til mæglingsforslaget.

    Resultatet af afstemningen vil blive offentliggjort mandag 14. juni kort efter klokken 12.

    Sygeplejerskerne havde varslet strejke med start 21. maj.

    - Det har været hårde og intense forhandlinger, siden vi fik nej fra sygeplejerskerne, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

    - Vi har kæmpet for mere i løn, men vi har også måttet konstatere, at der ikke var flere lønkroner at hente i Forligsinstitutionen. Derfor har vi kæmpet for at finde andre løsninger.

    Både Anders Kühnau og Grete Christensen giver en kommentar på mæglingsskitsen. Begge er med hjemmefra, da forhandlinger i Forligsinstitutionen de seneste to dage har været virtuelle.

    En central knast i de nuværende overenskomstforhandlinger har været den 52 år gamle tjenestemandsreform fra 1969.

    Her mener sygeplejersker, at de sammen med andre kvindedominerede fag er blevet indplaceret for lavt i det offentlige lønhierarki. Det har ifølge flere fagforbund og studier sammenhæng med lønniveauerne i dag.

    Men et opgør med Tjenestemandsreformen har ikke været mulig indenfor rammerne af det danske overenskomstsystem.

    Derfor er en opfordring fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der vil have Christiansborg til at kigge på de offentlige lønninger, central i mæglingsskitsen.

    I mæglingsskitsen fra Forligsmanden står der, at FH har stillet forslag om, at regerignen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område.

    Både Dansk Sygeplejeråd, Radiograf Rådet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening er enige om at tilslutte sig FH's anbefaling.

    - Vi har valgt at tilslutte os en henvendelse fra FH, som repræsenterer en meget stor del af lønmodtagerne i både det offentlige og det private arbejdsmarked, der går på, at man skal have nedsat en komite. Og det er blandt andet også, fordi den komite skal lægge op til de videre overenskomstforhandlinger, vi skal have, siger Anders Kühnau.

    - Der er meget mere mening i det her end at gå ind i en konflikt på fredag og så køre ud af en tangent uden at vide noget om, hvornår den egentlig kunne stoppe igen, siger Grete Christensen.

    Også fra regeringen lyder der positive takter.

    - Regeringen mener også, at det er en god idé at nedsætte en komité efter afslutningen af overenskomstforhandlingerne. Regeringen vil derfor med udgangspunkt i FHs bidrag arbejde videre med at udforme et kommissorium, lyder det i en skriftlig kommentar fra skatteminister Morten Bødskov.

    Der har dog været skiftende meldinger fra sygeplejerskerne under overenskomstforhandlingerne om, hvordan man bedst kommer uligelønnen til livs.

    Da sygeplejerskerne indsendte et strejkevarsel var der et ønske om trepartsforhandlinger på Christiansborg. I første omgang fejede sygeplejerskerne en kommission af bordet.

    - Vi har ikke brug for nye afdækninger eller udredninger. Vi mener faktisk, at problematikken omkring vores løn er blevet afdækket. Nu skal der handling til for at løse det, sagde Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, til A4 Overenskomst.

    Men efterhånden som forhandlingerne er skredet frem, fik piben en anden lyd, når det kom til udsigten til en kommission.

    Da sygeplejerskernes chefforhandler gik ind i Forligsinstitutionen den 7. maj svarede hun følgende til DR Nyheder, om hun fortsat var afvisende overfor en kommission:

    - Vi har ikke lagt os fast på noget.

    Der har tidligere været en lønkommission, der har gransket lønninger på det offentlige arbejdsmarked. Den blev nedsat i 2008 og kom med sine resultater i 2010.

    Dengang endte kommissionen dog ikke helt, som sygeplejerskerne havde håbet på, har arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl tidligere fortalt DR.

    Derfor bliver et af de store spørgsmål nu så, om udsigten til en komité, der skal kigge på lønnen, er nok til at vende et nej fra de utilfredse sygeplejersker til et ja.

    - Det her er et skridt i den rigtige retning for at få gjort op med den fastlåsthed, vi har haft omkring lønningerne i mange år. Det, at der nu bliver taget initiativ til fra FH's side at regeringen iværksætter en komité, er rigtig godt, siger Grete Christensen.

    Også fra FH bliver det afvist, at den nye komité bliver en syltekrukke.

    - Man må sige, at uanset om det er sygeplejersker, jordemødre, lægesekretærer eller hvem der nu arbejder i den offentlige sektor, så synes alle, at der er noget, der ikke er, som de egentligt gerne ville have det. Og der er det vigtigt, at vi får det her område analyseret, siger formand Lizette Risgaard.

  • Mundbindet skal udfases, men er det et endeligt farvel?

    Mundbindet kan måske også i fremtiden være en god idé i for eksempel offentlig transport, når der er influenzasæson, vurderer eksperter. Illustration: Morten Fogde Christensen

    Nogle mener, at det er et indgreb i vores frihedsrettigheder.

    Andre har ligefrem fundet tryghed i at have det på, mens det for flere af os bare er blevet en normal del af hverdagen.

    Vi taler selvfølgelig om mundbindet.

    Det skal udfases allerede fra begyndelsen af juni, ifølge en ny politisk aftale, som et flertal i Folketinget blev enige om i nat.

    Målet er, at mundbindskravet bliver helt ophævet, når alle fra 16 år og opefter, der ønsker det, er færdigvaccineret.

    Som det fremgår af vaccineplanen lige nu, vil det være en gang i slutningen af august.

    Siden august 2020 har mundbindet været et fast inventar i tasken, når vi skulle med den offentlige trafik.

    Mundbindet blev dog først allemandseje i oktober, hvor det blev et krav at bære det på alle indendørssteder med offentlig adgang, som for eksempel på indkøbsturen, eller når vi bevægede os rundt på en restaurant.

    Det kan derfor måske være lidt svært at forestille sig ikke at have et par mundbind klar i lommen.

    Jeg vil ikke udelukke, at danskerne har taget mundbindet til sig og vil bruge det i den offentlige transport, når der er influenzasæson.
    Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi, Københavns Universitet.

    Og det er heller ikke sikkert, at det er et endeligt farvel til det svedfremkaldende, lille stykke stof.

    Det vurderer Henning Bundgaard, som er professor og overlæge på Rigshospitalet.

    Han stod i spidsen for den danske undersøgelse af mundbindets virkning tilbage i november.

    Bundgaard siger blandt andet, at det kan give mening for os at beskytte os med mundbindet i fremtiden, hvis vi bliver syge med for eksempel influenza, så vi undgår at smitte andre.

    - Der er et stort antal mennesker, som dør af influenza hvert år. Nu har der så været to sæsoner, hvor der er døde meget få af influenza. Og det tilskriver vi jo blandt andet mundbindet. Så jeg tror, at vi kommer til at lære af det her, og vi kommer til at passe mere på hinanden, siger Henning Bundgaard.

    Samme toner kommer fra professor i immunologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.

    Han vil ikke afvise, at mundbindet fremover bliver praksis i den offentlige transport i visse perioder.

    - Jeg vil ikke udelukke, at danskerne har taget mundbindet til sig og vil bruge det i den offentlige transport, når der er influenzasæson, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Henning Bundgaard peger også på, at vi er blevet så vant til at bruge mundbindet, at det ikke vil ligge os så fjernt at tage det på igen, når mundbindskravet skrottes.

    - Især om vinteren, kan der være mange dage, hvor man er lidt forkølet og derfor alligevel omgås med andre i stedet for at blive hjemme. I en sådan situation kan vi måske være mere tilbøjelige til at holde fast i mundbindet for ikke at smitte andre. Og det ville måske også være en god idé, siger Henning Bundgaard.

    Før corona har det ikke været praksis i Vesten, at personer udenfor sundhedssektoren ifører sig mundbindet.

    I Øst- og Sydøstasien derimod har mundbindet været langt mere udbredt.

    I Japan vandt mundbindet for eksempel allerede frem efter den spanske syge i 1918, men blev særdeles populær og normaliseret med SARS-epidemien og fugleinfluenzaen i det 21. århundrede.

    Af den årsag har mundbindet heller ikke været et krav i Japan under corona, fordi det allerede var kutyme blandt befolkningen.

    I mange Øst- og Sydøstasiatiske lande har det længe været normalt at gå med mundbind i offentligheden, hvis man for eksempel er syg. Her et et billede af demonstranter i Hong Kong i sommeren 2019. (Foto: TYRONE SIU © Scanpix)

    Jan Pravsgaard Christensen henviser også til, at mange af de lande, som har været vant til at bruge mundbind før corona ikke er blevet ramt særlig hårdt af pandemien.

    Mundbindet kan derfor også i fremtiden hjælpe os til at reagere hurtigere, hvis der kommer en lignende sundhedskrise, fordi det ligger os mere nært, påpeger han.

    Sundhedsstyrelsen skriver i en kommentar til dr.dk, at man løbende har vurderet behovet for brug af mundbind i forskellige sammenhænge under pandemien.

    - Vi er endnu ikke afklarede med, om mundbind i fremtiden kommer til at indgå i generelle anbefalinger om smitteforebyggelse. Hvis det er tilfældet, vil det ligesom nu være som et supplement til øvrige smitteforebyggende råd i form af afstand, rengøring og håndhygiejne og at blive hjemme ved symptomer på smitsom sygdom.

  • Russisk parlament stemmer for at forbyde valg af Navalnyj-støtter

    Det bliver nu endnu sværere for Aleksej Navalnyj og hans tilhængere at udfordre magten i Rusland. Det russiske underhus Dumaen har i dag med 293 stemmer for og 45 imod stemt for en lov, der forbyder medlemmer af 'ekstremistiske' organisationer at blive valgt til parlamentet, skriver AFP ifølge Ritzau.

    Loven er direkte møntet på Navalnyj og hans parti, som af de fleste regnes som Vladimir Putins mest fremtrædende politiske modstandere.

    Nu venter yderligere to afstemninger i Dumaen, inden det russiske overhus skal sige god for loven. Til sidst skal den underskrives af præsident Putin.

    Navalnyj afsoner i øjeblikket en dom på tre et halvt års fængsel. Han vendte tidligere i år hjem til Rusland efter at være blevet behandlet i Berlin for en livstruende forgiftning.

  • LÆS SVARENE om genåbning: ’JA – vi kommer til at kramme og klemme igen!’

  • Regeringen klar til at hente tre kvinder og deres 14 børn ud af Syrien

    Regeringen vil ifølge DR Nyheders oplysninger hjemtage tre mødre, der er danske statsborgere, og deres tilsammen 14 børn fra de kurdiske fangelejre i Syrien.

    Derudover kan yderligere fem børn med dansk tilknytning komme til Danmark. Deres mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab, og børnene vil få mulighed for at blive evakueret fra lejrene uden deres mødre.

    Regeringen ventes at præsentere planen på et pressemøde i aften. Beslutningen kommer, efter at en tværministeriel task force har været på besøg i de kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien.

  • Regeringen vil hente tre kvinder og deres 14 børn ud af Syrien

    En kvinde og et barn i al-Hol-fangelejren. Personerne på billedet er ikke danske statsborgere. (Foto: Delil Souleiman © Scanpix)

    Regeringen vil ifølge DR Nyheders oplysninger hjemtage tre mødre, der er danske statsborgere, og deres tilsammen 14 børn fra de kurdiske fangelejre i Syrien.

    Derudover kan yderligere fem børn med dansk tilknytning komme til Danmark. Deres mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab, og børnene vil få mulighed for at blive evakueret fra lejrene uden deres mødre.

    Regeringen ventes at præsentere planen på et pressemøde i aften. Beslutningen kommer, efter at en tværministeriel task force har været på besøg i de kurdisk kontrollerede fangelejre i Syrien. Her traf den danske delegation ifølge DR Nyheders oplysninger to af de tre danske kvinder, regeringen i dag har besluttet at hjemtage med deres børn.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger vurderer de danske efterretningstjenester, at det er sikrest at hente de danske mødre og deres børn til Danmark – frem for at lade dem blive i fangelejrene. Vurderingen fra efterretningstjenesterne er, at risikoen for radikalisering, og for at kvinder og børn forsvinder fra lejrene, er vokset.

    I alt tre danske kvinder og deres sammenlagt 14 børn kommer nu til Danmark ifølge DR Nyheders oplysinger. Men hvem er de?

    En kvinde på 37 år med syv børn

    Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard

    Kvinden er dansk statsbroger og tog til Syrien i 2015 sammen med sin mand. Han er ifølge DR Nyheders oplysninger død i Syrien. Sammen har de fået syv børn. Et af deres børn er født i Syrien, resten i Danmark. Derudover har kvinden fået et barn med anden mand i Syrien.

    Kvindens ældste barn – en dreng på i dag 15 år - er hentet tilbage til Danmark og bor hos sine bedsteforældre, da han blev hårdt såret af et skud i ryggen og er lam i benene.

    En kvinde på 33 år og fem børn mellem 2 og 13 år

    Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard

    Hun er en etnisk dansk kvinde, som er vokset op i en provinsby i Jylland. Tilbage i 2005 konverterede hun som ung til islam. Hun blev også gift med en mand, som er dansk statsborger med somalisk baggrund, og i november 2014 tog parret med deres fire børn til Islamisk Stat i Syrien. Under deres tid i Syrien, fik de et barn til.

    DR Nyheder mødte kvinden i efteråret:

    Da kalifatet brød sammen blev kvinden, sammen med mange andre udlændinge, taget til fange. I dag sidder hun i al-Roj-lejren sammen med børnene, mens hendes mand sidder fængslet.

    Han har fået frataget sit danske statsborgerskab, og det er usikkert, om han er med i regeringens plan omkring hjemtagelse.

    En kvinde på 31 år med to børn på 4 og 5 år

    Grafik: Sofie Jackson Bangsgaard

    Kvinden er etnisk dansk og kommer fra en by i Nordvestsjælland. Da hun var i begyndelsen af 20'erne, konverterede hun til islam, og i 2014 rejste hun til Syrien og terrorbevægelsen Islamisk Stat. Ifølge hendes mor ringede hun kort efter ankomsten hjem, fordi hun havde fortrudt.

    DR Nyheder mødte kvinden og hendes to børn i februar i år:

    I 2015, mens hun levede under IS-kontrol, blev hun gift med en udenlandsk mand. Samme år adopterede hun en lille dreng og året efter fødte hun selv en pige. Faderen til pigen blev sidenhen dræbt. Pigen er i dag fire år og er diagnosticeret med PTSD – posttraumatisk stresssyndrom.

    Udenrigsministeriet har via pårørende og partsrepræsentanter kendskab til i alt 19 børn, der enten er født af eller har tilknytning til danske eller tidligere danske statsborgere, som opholder sig i de to fangelejre al-Hol og al-Roj i Syrien.

    De er børn af seks mødre, hvoraf tre er danske statsborgere. Derudover er der endnu en kvinde uden børn. Med hende har i alt fire kvinder har fået administrativt frataget deres statsborgerskaber - det vil sige, at fratagelsen er sket uden rettergang.

    Alle fire kvinder har gennem deres advokater klaget over fratagelserne, og deres sager skal nu for retten i Danmark.

    Danmark har tidligere hjemtaget børn fra syriske fangelejre i særlige tilfælde:

    I øjeblikket huser al-Roj-lejren 600 udenlandske familier med kvinder og deres børn. De mindste børn blev født i IS-kalifatet i Syrien, og de lidt større tog kvinderne med sig, da de i årene 2012-2016 drog afsted for at leve et liv under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol.

    Al-Hol-lejren huser 9.000 udenlandske kvinder og børn og udgør et mini IS-kalifat, hvor IS’ moralpoliti hersker med påbud om tildækning af ansigt, hænder og fødder. I al-Hol slår kvinder andre kvinder ihjel, og smuglernetværk har gjort det muligt for kvinder at flygte. 12 personer er de første to uger af januar blevet fundet dræbt i lejren.

  • To rockere idømmes fængsel på livstid efter drab på teenager

    To Bandidos-rockere er blevet idømt fængsel på livstid for drabet på en 18-årig mand i Holbæk.

    Ved drabet i foråret 2019 blev 18-årige Zobair Saidi skudt på tæt hold i alt fem gange med en revolver.

    Zobair Saidi befandt sig i boligområdet Ladegårdsparken på drabstidspunktet den 28. april, fordi han skulle hente en klump hash, som var blevet smidt ned til ham fra en lejlighed. Hashen blev brugt til at lokke ham i et bagholdsangreb.

    Det var i sidste uge, at de to mænd blev kendt skyldige, men i dag er straffen blevet udmålt.

    Begge mænd har anket dommen.

  • 'En alvorlig krise for Spanien og EU': 6.000 nye migranter vækker bekymring

    Det er "en alvorlig krise for både Spanien og EU", at flere end 6.000 migranter - heriblandt mange børn - i går ankom til den spanske Ceuta-enklave i det nordlige Marokko.

    Det er meldingen fra den spanske premierminister, Pedro Sánchez, der samtidig opfordrer de marokkanske myndigheder til at respektere grænsen til Ceuta.

    Spanien og Marokko befinder sig for tiden i en diplomatisk strid, efter at Brahim Ghali, der kæmper for et uafhængigt Vestsahara, har modtaget hospitalsbehandling i Spanien.

    Men den store tilstrømning af migranter har også vakt opsigt i Bruxelles, hvor blandt andre kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtrykt sin støtte til Spanien.

  • Radikale efter møde med justitsministeren: 'Bedst, at børn i Syrien kommer hjem med deres mødre'

    En afklaring om de danske børn i fangelejre i Syrien rykker nu nærmere.

    Flere partier har i dag været til orienteringsmøde hos justitsminister Nick Hækkerup (S).

    Det sker i kølvandet på, at et bredt politisk flertal i marts besluttede at nedsætte en taskforce, der skal afdække, om børn af danske forældre kan hentes hjem.

    - Jeg kan ikke sige meget om de forhandlinger, der pågår, men jeg kan sige, at vi har en meget klar forventning om, at taskforcen snart afleverer deres konklusioner, og at regeringen også vil levere på det, som har stået meget klart for os længe, nemlig at det er bedst for både børnene og for dansk sikkerhed, at de kommer hjem hurtigt - med deres mødre, siger udenrigsordfører for De Radikale Martin Lidegaard efter mødet.

    De syv mødre til de i alt 19 børn med tilknytning til Danmark er alle rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. De sidder nu tilbageholdt i to fangelejre, al-Hol og al-Roj, i det nordøstlige Syrien sammen med tusindvis af andre kvinder og børn.

  • Konservativt folketingsmedlem går på sygeorlov efter blodprop

    Det konservative folketingsmedlem Brigitte Klintskov Jerkel tager sygeorlov.

    Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

    Stine Pilt Olsen overtager hendes plads som suppleant.

    Tilbage i april blev Brigitte Klintskov Jerkel ramt af en blodprop, og efter en række undersøgelser har lægerne anbefalet hende at gå på sygeorlov, så hun kan komme sig helt.

    Foruden at sidde i Folketinget er Brigitte Klintskov Jerkel også medlem af byrådet i Greve Kommune. Også her træder en suppleant til.

  • 28-årig mand idømmes 60 dages betinget fængsel for trafikdrab i Aarhus

    En 28-årig mand er i dag blevet idømt 60 dages betinget fængsel ved Retten i Aarhus i en sag om et trafikdrab.

    Den dømte kørte i oktober over for rødt og ramte en 23-årig kvinde i et kryds lige i udkanten af Gellerupparken i den vestlige del af Aarhus.

    Trafikdrabet fik stor bevågenhed og var medvirkende til, at der i foråret kom en ny lov, der gør det muligt at straffe vanvidsbilister hårdere, blandt andet ved at konfiskere deres biler.

    Manden var tidligere taget i at køre mere end 120 kilometer i timen, hvor fartgrænsen var 60.

  • EMA siger god for at opbevare Pfizer/BioNTech-vaccine i køleskabet

    Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) har nu sagt god for, at Pfizer/BioNTech-vaccinen kan opbevares i køleskabet i op til en måned. Det sker efter, at man har gennemgået et nye studie af, hvor stabil vaccinen er over længere tid ved højere temperaturer.

    Hidtil har anbefalingen fra EMA lydt på, at man kun måtte opbevare vaccinen i ved køleskabstemperatur i fem dage.

    De nye retningslinjer gør det muligt at bruge vaccinen med større fleksibilitet. Tidligere har man skullet opbevare vaccinen ved meget lave temperaturer.

  • 77-årig dræbt i trafikulykke på Fyn

    En 77-årig mand er blevet dræbt i en trafikulykke ved Ringe på Midtfyn.

    - Vi er til stede ved færdselsuheld i Ringe, hvor en bil og lastbil klokken 14.17 stødte frontalt sammen, lyder det.

    De pårørende er blevet underrettet.

    Ulykken skete på Hovedvejen nord for Ringe.

    - Her kører personbilen og lastbilen frontalt ind i hinanden, men de nærmere omstændigheder ved ulykken kender jeg ikke, siger Peter Vestergaard, der er vagtchef ved Fyns Politi, til Ritzau.

  • Østrig udfaser AstraZeneca-vaccinen

    Østrig gør klar til at lægge AstraZeneca-vaccinen på hylden. Dermed blev det centraleuropæiske land det tredje i rækken efter Danmark og Norge til at droppe den omdiskuterede vaccine.

    Det sker på grund af problemer at få leveret doserne. I stedet satser Østrig nu på vaccinerne fra Pfizer/BioNTech, Moderna og Johnson&Johnson.

    Østrig vil dog stadig fortsætte med at give første dosis af AstraZeneca-vaccinen frem til begyndelsen af juni. Og i modsætning til herhjemme vil de personer, som har fået første stik med AstraZeneca, også blive tilbudt den anden dosis, oplyser sundhedsminister Wolfgang Mückstein ifølge Die Presse.

  • Heartland holder alligevel festival – men gør det primært på nettet

    Festivalen Heartland, der normalt afholdes ved Egeskov Slot på Fyn, kommer alligevel til at finde sted.

    I den kommende weekend vil Egeskovs riddersal blive brugt som scene, når to koncerter og to såkaldte talks, vil blive afholdt.

    Koncerterne vil være med de to musikere Jeuru og Helana Gao.

    De to festivaldage vil foregå med et begrænset antal publikummer, og deltagerne vil findes ved hjælp af lodtrækning.

    I weekenden 28. og 29. maj kan de to events streames af alle.

  • EU-Kommsionen vil sikre ens beskatning

    EU-Kommissionen fremlægger i dag en plan, der skal gøre beskatningen af selskaber mere ens inden for EU. Der skal være større åbenhed om, hvor meget store virksomheder betaler i effektiv skat.

    - Næste år vil vi fremlægge et forslag om, at visse store virksomheder skal offentliggøre deres effektive skattesats, siger den italienske økonomikommissær Paolo Gentiloni ifølge Ritzau på et pressemøde.

  • Dansk OL-hold får 1.404 Pfizer-doser

    Danmark får 1.404 doser Pfizer-vaccine til i maj og juni at vaccinere 702 danskere, der skal til OL i Japan.

    Det oplyser DIF i en pressemeddelelse.

    Doserne er både til atleter, stab og presse.

    - Vi er meget taknemmelige for vaccinationsmuligheden, som minimerer smitterisikoen under legene uden at påvirke den danske vaccinationskalender i negativ retning, da der er tale om en ekstraordinær donation, siger administrerende direktør Morten Mølholm i pressemeddelelsen.

    Det er uvist, hvor mange journalister og hvor mange i staben der skal vaccineres ud af de 702.

  • 29-årig mand anholdt: En gruppe af kvinder gik til politiet med flere anmeldelser om voldtægt, seksuelle overgreb og andre krænkelser

    En 29-årig mand er i dag blevet anholdt, efter at en større gruppe kvinder er gået til politiet med en række anmeldelser om voldtægt, seksuelle overgreb og andre krænkelser.

    Manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør i morgen i Københavns Byret. Det er uvist, hvordan han forholder sig til sigtelserne.

    - Der venter stadig en omfattende efterforskning i forlængelse af de mange anmeldelser, og flere sigtelser kan følge, skriver politiet i pressemeddelelsen.

    Vi ved ikke, hvor mange kvinder der er gået til politiet med anmeldelserne.

  • Teater med ny cocktail: Bobler og kviktest, før tæppet går op

    Magistraten i Silkeborg vil have teatergæsterne tilbage i salen, så de tilbyder nu en kviktest for corona ved indgangen. (© Foto: Teatret Magistraten)

    Teatret Magistraten i Silkeborg havde håbet, at kravet om en negativ coronatest før teaterbesøg ville blive hævet. Det skete ikke, så nu går teatret nye veje.

    Teatret tilbyder gæsterne at blive kviktestet, inden de går ind til forestillingen. Mens de venter på svaret, kan de så få et glas bobler udenfor.

    - Mange kolleger har svært ved at sælge billetter, fordi gæsterne er i tvivl, om de kan nå en test, før de skal i teatret, siger teaterdirektør Tommy Nielsen.

    - Men det skal ikke være en kviktest, der holder folk fra at gå i teatret.

    Teatret bruger en godkendt spyttest, så teatergæsterne slipper for en vatpind i næsen.

  • Der er registreret 916 nye smittetilfælde det seneste døgn

    Der er det seneste døgn konstateret 916 smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Ingen personer er døde.

    Der er nu 166 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er syv færre end i går. Af de indlagte er 31 på intensiv afdeling og 23 er i respirator.

    Dagens smittetal er baseret på 173.133 pcr-test. Det svarer til, at 0,53 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Derudover er der det seneste døgn foretaget 554.856 lyntest. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Der er indtil videre vaccineret 1.693.174 personer, hvilket svarer til 29,0 procent af befolkningen. 1.070.158 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 18,3 procent af befolkningen.

  • Giganter fusionerer og skaber ny streamingtjeneste: 'Det er en accelerering af streamingkrigen'

    Warner har allerede en større streamingtjeneste med HBO og HBO Max, hvor man blandt andet finder serier og blockbusters som 'Wonder Woman 1984'. (© (© 2020 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved.))

    En ny, stor streamingtjeneste med nærmest uendeligt mange timers underholdningsindhold ser nu snart dagens lys.

    Televirksomheden AT&T, som er en af verdens største teleselskaber og som samtidig ejer mediekoncernen Warner Media, har nemlig indgået en aftale, som betyder, at Warner Media fusionerer med konkurrenten Discovery.

    Det skriver flere internationale medier og AT&T selv.

    Det betyder, at Warner Media, som ejer flere store medievirksomheder som CNN, TBS, Warner Bros. og HBO, flyder sammen med Discoverys indhold, som blandt andet tæller Discovery Channel, The Food Network, Animal Planet og TLC.

    Handlen har en værdi af 43 mia. dollar, hvilket svarer til lidt over 260 milliarder kroner.

    Serien 'Mare of Easttown' med Kate Winslet i hovedrollen er lavet af HBO, som lige nu kan ses herhjemme på HBO Nordic. (Foto: HBO / The Hollywood Archive / Av © Scanpix)

    Med fusionen mellem Warner Media og Discovery bliver der ifølge medieanalytiker Claus Bülov Christensen skrevet et nyt kapitel i den verserende streamingkrig mellem de primært amerikanske mediemastodonter.

    - Jeg vil mene, at det er en ret hurtig accelerering af streamingkrigen, hvor det for de amerikanske mediegiganter handler om at skaffe sig en masse nye kunder.

    - Det er en kamp for at komme ud på verdensmarkedet og få forankret sig hurtigst muligt. Et af de bedste våben til at gøre det er at have meget og godt indhold.

    Danskerne har generelt så stor en interesse for streamingtjenester, at der er plads til endnu flere.
    Claus Bülow Christensen, medieanalytiker

    - Derfor giver det god mening med denne fusion, fordi de to selskaber dermed sikrer sig en bredde, som kan matche de andre giganter som Netflix og Disney, siger Claus Bülow Christensen.

    Claus Bülow Christensen forventer, at det nye selskabs indhold bliver samlet på HBO Max, som senere i år erstatter HBO Nordic herhjemme.

    Presset mod de lokale streamingtjenester som TV 2 Play, DRTV og Viaplay bliver endnu større de kommende år. Udfordringen kan blive ganske, ganske stor.
    Claus Bülow Christensen, medieanalytiker

    - Det mest logiske vil være, at Warner Media tog Discoverys brands og lagde den ind som en del af HBO Max. Ligesom Disney har gjort med Marvel, Star Wars og voksenindholdet under Star-kategorien.

    Det vil betyde, at man som forbruger vil få mere indhold til billigere penge, end det ellers ville koste at købe sig adgang til de to separate streamingtjenester.

    - Jeg tror, at HBO Max vil blive en succes herhjemme, fordi den har meget bredde og samtidig også har mange gode spillefilm.

    - Lægger man dertil oveni, at man formentlig til næste år også vil få indholdet fra Discovery med i pakken, så burde det være interessant for den danske forbruger, siger Claus Bülow Christensen.

    Han har for nyligt lavet analyser af danskernes medievaner i samarbejde med analyseinstituttet Wilke og DR's Medieforskning, og de viste, at danskerne har stor appetit for streaming.

    - Danskerne har generelt så stor en interesse for streamingtjenester, og der er plads til endnu flere. Det skyldes blandt andet, at mange husstande har sparet en del penge ved at opsige det gamle abonnement til kabel-tv, så det ser ud til, at der er god plads i budgettet.

    Warner Media blev i 2016 opkøbt af telegiganten AT&T for svimlende 109 milliarder dollar, hvilket svarer til 670 milliarder kroner. (Foto: ED JONES © Scanpix)

    Men den store oprustning fra de udenlandske streamingtjenester kan også betyde, at de danske spillere på streamingmarkedet kan gå en hård tid i møde.

    - Presset mod de lokale streamingtjenester som TV 2 Play, DRTV og Viaplay bliver endnu større de kommende år. Udfordringen kan blive ganske, ganske stor, forudser Claus Bülow Christensen.

    Tilbage i 2016 købte AT&T Warner Media for svimlende 670 milliarder kroner, og derfor kan det lyde af "lidt" med en handel på 260 milliarder kroner.

    Dog skal det siges, at AT&T og televirksomhedens aktionærer får 71 procent ejerandel i det nye selskab, hvis navn stadig er ukendt. De resterende 29 procent går til Discovery.

    Manden i spidsen for det nye selskab bliver David Zaslev, der i forvejen er administrerende direktør for Discovery.

    Fusionen mellem Warner Media og Discovery er godkendt af bestyrelserne i begge selskaber, men afventer den endelige godkendelse fra relevante myndigheder.

  • Identitetstyveri på nettet: Nu skal det gøres ulovligt!

    Fremover vil regeringen og støttepartierne have gjort identitetstyveri på nettet ulovligt, uanset om der har været økonomisk svindel eller ej. (Foto: Pawel Kopczynski © Scanpix)

    Hvad gør man, hvis man opdager sine egne billeder blive brugt til falske profiler på nettet? Og hvordan straffes det, hvis nogen har fået fingre i dit nemID, men endnu ikke brugt det til noget?

    Lige nu, er der ikke meget andet at gøre, end at anmelde dem til det sociale medie, hvor man finder profilen, for politiet kan ikke gøre noget ved det. Og politiet må også i sager om svindel med NemId fokusere på selve det offeret taber og ikke at identiteten i sig selv er stjålet.

    Ifølge straffeloven er det nemlig ikke strafbart at stjæle en andens identitet, hvor man udgiver sig for at en anden person - så længe man ikke begår kriminalitet, som eksempelvis optager lån, med den stjålne identitet. Hvis man gør det, så kan man straffes for databedrageri, men ikke for identitetstyveriet.

    Jeg var heldig, det er det ikke alle, der er.
    Sigrid, offer for identitetstyveri

    Men det skal være slut nu. Regeringen er sammen med støttepartierne, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, blevet enige om, at der skal laves en selvstændig bestemmelse om identitetstyveri i straffeloven, der skal gøre det kriminelt at bruge andres identitet på nettet. Før skulle der have været økonomisk svindel, før politiet kunne gå videre med sagen.

    Og det er et vigtigt skridt, siger SF's rets- og IT-ordfører, Karina Lorentzen.

    - Mange ofre er blevet efterladt på perronen når de er blevet udsat for identitetstyveri. Hvad enten det har været på falske dating-profiler eller med nemIDtyveri. Det skal være slut nu og det er derfor vi har presset på for at kriminalisere identitetstyveri i sig selv.

    Det er socialdemokratiet retsordfører Jeppe Bruus enig i.

    - Vi vil gerne sende et signal om, at vi tager det meget alvorligt, når folk oplever at blive forulempet ved at der er nogle andre, der misbruger deres billeder, til at udgive sig for at være dem, siger han.

    Regeringen og støttepartiernes forslag vil blive fremstillet som lovforslag efter sommerferien, og strafferammen ventes at blive bøde eller fængsel op til 6 måneder.

    Hos Digitalt Ansvar, der er et videnscenter for digitale krænkelser, er de glade for den nye melding. Det fortæller Miriam Michaelsen, der er stifter af Digitalt Ansvar.

    Når de er gået til politiet har de ikke fået den hjælp, som de havde ret til. Der var ikke en kasse, som deres sag passede ned i. Det betød, at mange fik at vide, at politiet ikke kunne hjælpe dem
    Miriam Michaelsen, Digitalt Ansvar

    - Det her kommer titl at betyde alverden for de mange forurettede, der har følt sig alene, når de bliver udsat for identitetstyveri. Så det her betyder virkelig, at man tilpasser dansk lovgivning, så den passer med den type kriminalitet, vi ser på området.

    Udover at være en del af Digitalt Ansvar, er Miriam Micahelsen advokat, og repræsenterer flere klienter, der har oplevet at få delt krænkende materiale på internetter, eller som har oplevet at få misbrugt deres identitet.

    - Når de er gået til politiet har de ikke fået den hjælp, som de havde ret til. Der var ikke en kasse, som deres sag passede ned i. Det betød, at mange fik at vide, at politiet ikke kunne hjælpe dem.

    I sit arbejde som advokat og som en del af Digtigalt Ansvar, har hun derfor længe kæmpet for, at der skal være flere rettigheder til folk, der bliver krænket på nettet, hvad enten det fører til økonomisk kriminalitet eller afpresning.

    - Det her kan komme til at betyde, en virkelig stor forskel i deres opfattelse af at retssystemet faktisk håndterer denne her form for krimninalitet og at de ikke står alene med det.

    - Jeg synes i den grad, det er på tide, siger hun.

    DR har tidligere fortalt om sygeplejersken Sigrid, hvis sag afslørede et ukendt hul i sikkerheden med NemID. Hendes gerningsmand blev tiltalt for databedrageri, men ikke for at have stjålet hendes identitet:

    - Det er på høje tid at straffeloven følger med den digitale udvikling. Jeg har selv som offer for identitetstyveri oplevet, hvor tilfældigt det var, at jeg fik hjælp og hvor mange der i systemet faktisk ikke helt vidste, hvordan de skulle agere, siger Sigrid.

    Hun har i en artikel på DR tidligere fortalt, hvordan hun fik stjålet over 100.000 kroner på sin konto.

    - Jeg var heldig, det er det ikke alle, der er. Ved at kriminalisere det får alle vi ofre for identitetstyveri en oprejsning, fordi samfundet på den måde siger, at ja, i sig selv er det grænseoverskridende og alvorligt og kriminelt at få stjålet sin identitet.

    DR har gennem en række artikler fortalt om personer, der har fået stjålet deres identitet på nettet.

    Det har både været personer, der har fået svindlet med deres nem-id, men også folk, der har fået oprettet falske profiler, men også folk.

    - For ofrene kommer det her til at betyde anerkendelse. Vi har talt med mennesker, der har oplevet at møde op på politistationen, og fået at vide, at før identitetstyveriet har haft en konsekvens, kunne politiet ikke tage sig af det, siger Line Gertsen, DR's undersøgende korrespondent.

    Ifølge Karina Lorentzen (SF) er dette tiltag ikke det sidste på området.

    - Det er desværre et område i vækst, og det er både kriminelle som begår identitetstyveri og prøver at lænse folk for penge. Men det er også i høj grad mennesker, som får noget ud af, at bruge andre folks profilbilleder.

    Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus fortæller, at det er en del af et større udspil om sikkerhed på sociale medier, der vil komme senere.

    I både Norge og Sverige findes der allerede bestemmelser, der gør det ulovligt at stjæle en andens identitet på nettet. Uanset økonomisk kriminalitet eller ej.

  • Kan du huske Speedo'en? Nu gør de små badetrusser comeback

    De små Speedo-badebukser kan være på vej til at gøre comeback. (Foto: Nico De Pasquale Photography © Getty Images)

    Den overlader mildest talt ikke meget til fantasien. Og måske forbinder du den mest med noget, din far engang trak i, når I var på stranden.

    Vi taler selvfølgelig om Speedo'en – de bittesmå badebukser, der faktisk mest af alt er en god, gammeldags herretrusse beregnet til at bade i.

    Og til sommer tyder meget på, at flere mænd igen vil hoppe i bølgen iklædt – eller afklædt, om man vil – de klejne badebukser.

    I hvert fald gør Speedo'en comeback, mener Graham Addinal, der moderedaktør på mandemagasinet Dossier. Det siger han til Børsen, der også fortæller, at det danske firma Pond Copenhagen vil lancere en nordisk variant af Speedo's.

    Trenden handler om, at moden generelt er blevet mere sexet, må man forstå. Vi trænger med andre ord til at vise mere hud end længe som reaktion på, at vi har været tildækket og har holdt os for os selv under coronapandemien. Nu vil vi ud og vise os frem.

    Hvis den forudsigelse holder stik, så er der tale om noget af et comeback, mener Mikkel Venborg Pedersen, der er dr.phil. på Nationalmuseet og forfatter til bogen 'Den perfekte gentleman'.

    Den har nemlig været tæt på forsvundet fra de danske strande i omkring 30 år, forklarer han. Og vi skal endnu længere tilbage for at finde dens storhedstid her til lands.

    - Speedo'en kommer i 1960'erne. Den blev ikke mindst stor på grund af, at man begyndte at se OL i tv. Dér så man de her flotte svømmemænd i de her meget, meget små, australske badebukser. Og det var så ovenikøbet også dem, der vandt medaljerne, siger Mikkel Venborg Pedersen i 'P1 Morgen'.

    - Den gled direkte ind i tiden og blev den store bademode. Den var rigtig stor i 1960'erne, uddyber forfatteren, der også har forsket i mænds stil gennem tiden.

    Det danske mærke Pond Cph vil igen have de danske mænd til at trække i de små badebukser med deres bud på en nordisk Speedo. (Foto: Mads Tolstrup © Pond Cph)
    Det er sjældent, at Speedo's eller andre små badebukser sidder helt på en normal mand, som designeren havde forestillet sig.
    Mikkel Venborg Pedersen, dr.phil. og forsker i mænds stil

    De mikroskopiske badebuksers velvoksne succes hænger ikke mindst sammen med, at vi skandinaver i samme periode møder en ny badekultur, der er anderledes end den, vi har kendt herhjemme.

    - Man begynder at tage sydpå i stor stil og møder en sydlandsk strandkultur og stereotypen på den sydlandske strandløve i små Speedo's, måtte på brystet, guldkæde og pomadehår, siger Mikkel Venborg Pedersen og uddyber:

    - Man møder det at have et strandliv; det at være på stranden i lang tid og have dét spil mellem kønnene, som der også hører med til at være på stranden.

    Hvis vi så spoler tiden frem til 2021, rammer Speedo'en fint ind i den kropsdyrkelse, som ligger i tiden, mener Mikkel Venborg Pedersen.

    - Mode er jo også forretning. Så en dygtig modeforretningsmand vil jo altid se, hvor man har noget, der er langt ude, men stadig gangbart, og så prøve at få det med. Og så har moden nogle loops.

    En model under Sao Paulo Fashion Week i 2018 iført et par Speedo-lignende badebukser. (Foto: Fernanda Balster/Fotoarena/Sipa USA © Scanpix)

    Mode eller ej, så bør man(d) dog måske lige tænke sig om en ekstra gang, inden man drøner til stranden og trækker i et par af de tætsiddende badetrusser.

    - Det er sjældent, at Speedo's eller andre små badebukser sidder helt på en normal mand, som designeren havde forestillet sig, medgiver Mikkel Venborg Pedersen.

    Hænger Speedo'ens comeback sammen med corona?

    - Jeg tror, der er et ønske om at komme ud, særligt blandt ungdommen. Men om det ligefrem giver sig udslag i at vise bar hud, det tror jeg nu ikke helt. De små, stramme badeshorts har været fremme et stykke tid. Også før corona.

  • Kronprins Frederik har fået første vaccinestik

    Sådan så det ud, da kronprinsen fik stikket. (Foto: Kongehuset)

    52-årige kronprins Frederik har nu fået første stik med coronavaccine.

    Det fremgår af et billede, som kongehuset har offentliggjort på Instagram.

    - I dag har jeg fået mit første stik. Tak til alle jer, der hjælper os på vej mod en normal hverdag igen, lyder det i billedteksten.

    Dronning Margrethe fik første vaccine mod corona 1. januar.

    Dagen forinden, under nytårstalen, udtrykte hun stor glæde over, at vaccinerne var kommet til Danmark.

    - En glæde og en opmuntring er det, at vaccinen nu er en realitet, og at vaccinationen er gået i gang, sagde hun i talen ifølge Ritzau.

  • Hvornår har du sidst fået tjekket bisserne? Flere bliver væk fra tandlægen under corona

    Hver 10. har ikke besøgt deres tandlæge under corona. (Foto: Grafik: Lærke Kromann © (C) DR Nyheder)

    Et lille spejl, der undersøger alle mundens afkroge, et blændende lys i øjnene og lyden af et summende tandbor. Sådan kan et besøg hos tandlægen være. Men den oplevelse har flere holdt sig væk fra sidste år.

    Tandlæger landet over oplevede nemlig færre patienter sætte sig til rette i tandlægestolen og gabe højt op for at få tjekket tænderne i 2020.

    Det viser tal fra Danmarks Statistik, hvor antallet er dalet sammenlignet med de sidste par år. I forhold til 2019, faldt antallet af tandlægebesøg med 11,8 procent.

    Tallene bekymrer Christian Eggers-Lura, der er tandlæge i Holbæk. Han oplever, at de manglende tjek begynder at vise sig hos patienterne, der kun kommer, hvis de kan mærke noget.

    - Når folk har huller og tandpine, så skal de nok komme, siger han.

    Men det er i det forebyggende arbejde, det kan have konsekvenser.

    - Der ser vi desværre flere problemer og mere sygdom, fordi de ikke kommer regelmæssigt.

    Også Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen og praktiserende tandlæge i Roskilde, er bekymret. Hun siger, at det ikke er uden grund, patienterne bliver bedt om at komme til halvårlige tjek.

    - Det spejler den sygdom, man har i munden. Der er en risiko for at få huller i tænderne eller tandkødsbetændelse, når man ikke kommer til de intervaller tandlægen anbefaler, siger hun.

    Artiklen fortsætter under grafen.

    En af dem, der har aflyst, er Thomas Hansen fra Næstved, der har udsat sine tandeftersyn siden sidste år. Det er frygten for coronasmitte, der får ham til at undgå at lægge sig i tandlægestolen.

    Thomas Hansen er en af dem, der er blevet væk fra tandlægen under corona. (Foto: Louise Wimmer Elmhoff - DR Sjælland)

    Og derfor er tandlægebesøget er en af de ting, han venter med at klare. Indtil videre har han udskudt sit tandeftersyn to gange.

    - Det er et spørgsmål om at undgå så mange steder som overhovedet muligt, siger Thomas Hansen, der ikke er overrasket over, at færre besøger deres tandlæge.

    - Jeg synes, det passer meget godt med den adfærd jeg selv har, siger han.

    Men ifølge Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen og praktiserende tandlæge, så er der ingen grund til bekymring for at blive smittet. For der har ikke været smittetilfælde på tandklinikkerne.

    Hun forstår dog godt, at patienterne er nervøse, men forklarer, at de kan være helt trygge.

    - I forhold til mange andre brancher har vi været vant til at bruge værnemidler. Vi har brugt mundbind, briller og handsker meget længe. Så vi er ret glade for og stolte over, at den måde vi kører vores hygiejne på, har vist sig at holde ­— også i en coronapandemi, siger hun.

    Det er dog en dårlig idé at udskyde sit tandlægebesøg. Sådan lyder udmeldingen fra Palle Holmstrup, der er professor på tandlægeskolen under Københavns Universitet.

    Der kan udvikle sig sygdom uden, man opdager det. Og det kan blive alvorligt, hvis ikke man passer sine regelmæssige tandlægebesøg. Så det vil jeg anbefale, at man gør.
    Palle Holmstrup, professor på tandlægeskolen under Københavns Universitet

    Derfor synes han, tendensen er meget uheldig.

    - Der kan udvikle sig sygdom uden, man opdager det. Og det kan blive alvorligt, hvis ikke man passer sine regelmæssige tandlægebesøg. Så det vil jeg anbefale, at man gør, siger han.

    Palle Holmstrup synes det er trist, hvis patienterne ikke får gjort noget ved eksempelvis tandsygdommen paradentose i tide. For så kan det være svært at redde.

    - Det væv, der er nedbrudt, kan man ikke genopbygge. Derfor er det vigtigt at gribe ind med forebyggende tiltag, siger han.

    Netop efter en coronanedlukning mistænker Palle Holmstrup, at der er endnu mere brug for at få gået tænderne i gennem.

    - I en tid med corona, hvor vi har opholdt os mere hjemme, der kunne man fristes til at tro, at folk har spist mere slik og ting og sager, fortæller han og påpeger, at han dog ikke har dokumentation for den tanke.

    I sidste ende er det heller ikke kun tænderne, det kan ende med at gøre ondt i, hvis patienterne holder sig væk. Det kan også ramme pengepungen, mener tandlæge Christian Eggers-Lura.

    - Når man bliver væk fra de regelmæssige eftersyn og kun kommer ad hoc, så vil regningen blive højere, fordi man skal rydde op først, inden man kan gå i gang, siger han.

    Men Thomas Hansen fra Næstved skal ikke have tandlægens spejle og vatruller i munden lige med det samme. Han vil helst vente til, at vi alle sammen er vaccinerede.

    - Og det er jo snart, siger han.

  • Kontakttallet er beregnet til 1,1 - epidemien er i let stigning

    Kontakttallet er beregnet til 1,1 i denne uge. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

    Et kontakttal på 1,1 svarer til, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre. Det betyder altså, at epidemien vokser.

    Det er samme niveau som i sidste uge.

    Derfor er testmulighederne ekstra vigtige lige nu, skriver Heunicke i sit opslag.

    - DK er et godt sted pga. en massiv testkapacitet og effektive indsatser ved lokale smitteudbrud. Det er særligt vigtige værktøjer nu, hvor flere snart vender fysisk tilbage på arbejdspladsen.

  • Redningsplanen for flyselskabet Norwegian er nu godkendt

    Flyselskabet Norwegian er tæt på at have sin redning på plads.

    En stor redningsplan skal lette virksomheden for en stor del af dens gæld og samtidig tilføre omkring seks milliarder norske kroner.

    Redningsplanen blev i marts godkendt af en irsk domstol, og det samme blev den af en norsk domstol i april. Siden da er der ikke kommet nogen indvendinger eller appeller, dog derfor er planen betragtet som godkendt, skriver Ritzau.

    Dermed kan redningsprocessen være helt afsluttet 26. maj, oplyser Norwegian.

  • Gymnasie- og erhvervsskoleelever: Genåbningsaftale giver kun få ekstra dage tilbage i skolen

    Det kommer kun til at betyde et par få ekstra fysiske skoledage, at der med den nye genåbningsaftale åbnes for, at alle uddannelser kan få eleverne tilbage på fuld tid.

    Det siger Ingrid Kjærgaard, der er forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

    - For et par uger siden havde det gjort en rigtig stor forskel for mange elever. Nu kommer det til at være et par få fysiske dage.

    Den sene tilbagevenden til skolebænken har påvirket den uddannelser, eleverne har fået. Det mener Julie Kølskov Madsen, som er formand for Erhvervsskolernes elevorganisation.

    - Desværre er skolerne blevet udskudt rigtig længe, og det kan tydeligt ses på den uddannelse, som folk har fået. Så det kommer bare for sent, siger hun.

    Lige nu har ikke-afgangselever på ungdoms- og voksenuddannelserne kun fysisk fremmøde hver anden uge. Med den nye aftale kan de komme tilbage på fuld tid fra på fredag.

  • Forskere: Danske ulve bliver dræbt af mennesker

    En del af de ulve, der på mystisk vis er forsvundet i Danmark, er blevet dræbt af mennesker.

    Det konkluderer professor Peter Sunde fra Aarhus Universitet nu sammen med andre forskere. Dødeligheden blandt unge danske ulve er nemlig på 46 procent - og altså meget højere end i andre lande.

    - Dødeligheden er ti gange så høj, som den burde være. Det kan vi ikke forklare naturligt, siger Peter Sunde.

    Og det efterlader ifølge Peter Sunde med én herskende teori om, hvad der er sket med ulvene.

    - Der er kun en plausibel forklaring tilbage: De bliver fældet og bortskaffet. Hvem der står bag, kan vi i sagens natur ikke sige noget om.

    I de seneste år er der forsvundet ni ulve fra Danmark.

    Ulvene her er helt sikkert ikke nogle af dem, der er blevet bortskaffet på mystisk vis. Disse er nemlig fotograferet i Københavns Zoo. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • Hvideruslands mest populære medie blokeret

    Her til morgen har myndigheder i Hviderusland ransaget og blokeret et af landets mest populære og uafhængige medier TUT.BY.

    Mediet er officielt anklaget for skatteunddragelse af omfattende karakter og chefredaktør Marina Zolotova er blevet anholdt.

    En række journalister fra både TUT.BY og mindre medier er her til formiddag forsvundet, og deres kolleger formoder, at de er anholdt i en større operation.

    Præsident Aleksandr Lukasjenkos styre har løbende indskrænket pressefriheden siden sommerens protestvalg, men blokeringen af TUT.BY bliver af oppositionen kaldt for det største angreb mod frie medier i mere end 15 år.

Mere fra dr.dk