100 år gammel lov sætter retsplejeloven ud af kraft

En dom fra Østre Landsret i en sag om en fartoverskridelse betyder, at danske borgere kan blive straffet, hvis de ikke angiver deres nærmeste til politiet. Det bryder med et grundlæggende princip i retsplejeloven.

En dom fra Østre Landsret i en sag om en fartoverskridelsebetyder, at danske borgere kan blive straffet, hvis de ikke angiverderes nærmeste til politiet.

Det bryder med et grundlæggende princip i retsplejeloven, dersiger, at man ikke kan tvinges til at give politiet belastendeoplysninger om ens nærmeste. Men når det gælder forseelser itrafikken, er retstilstanden en helt anden, fastslår landsretten idommen.

Sagen udspringer af, at en politimands bil sidste år blevfotograferet i en automatisk trafikkontrol på Kildegårdsvej iHellerup. Farten var mindst 56 kilometer i timen, og straffen varen bøde på 500 kroner.

Men politimanden kørte ikke selv bilen, da den blevfotograferet. Og så tilføjede han, at han under "iagttagelse afretsplejelovens § 171 ikke har pligt til at medvirke til politietsefterforskning, idet denne kan være til skade for mig og/eller minenærmeste pårørende."

Færdselsloven over retsplejeloven

Men princippet kan undergraves, viser det sig. I færdselsloven ernemlig en bestemmelse, som netop i år fejrer 100 år. Ved enforordning af 20. december 1902 og derefter gennemført ved lov omautomobiler i 1903 blev det fastslået, at en ejer eller bruger afen bil har pligt til at fortælle politiet, hvem der har siddet vedrattet.

Og nu er tre landsdommere nået frem til, at færdselslovensbestemmelse står over retsplejeloven. Facit er en bøde på 500kroner til bilejeren, fordi han har holdt mund med, hvem føreren afbilen var.

Mandens forsvarer, advokat Thomas Berg, kalder sagen grotesk ogabsurd:

- Hvis jeg ejer en brødkniv, og en af mine nærmeste brugerkniven til et drab, kan jeg rense kniven for fingeraftryk. Og detvil være ganske straffrit. Men omvendt skal jeg altså straffes,hvis jeg ikke giver politiet navnet på den person, der kører minbil, siger Thomas Berg.

Professor ser gerne sagen for Højesteret

Det er også langt fra sikkert, at landsrettens dom får et langtliv. Bilisten vil nemlig søge Procesbevillingsnævnet om atindbringe dommen for Højesteret, og en juridisk ekspert er hellerikke begejstret for landsrettens afgørelse.

- Dommen er ikke helt utvivlsom. Jeg så meget gerne en afgørelsei Højesteret, siger juraprofessor ved Københavns Universitet VagnGreve.

- Det er meget, meget betænkeligt at gennemhulle princippet iretsplejeloven og at pålægge folk, at de under strafansvar skal gåtil politiet og fortælle, at de selv eller deres nærmeste erskyldige. Det hænger ikke sammen, siger professoren.