1000 psykologer i opråb til politikere: Børn og unge mistrives, og vi er dybt bekymrede

Psykologer mener, at problemer med mistrivsel blandt børn og unge skyldes rammerne på landets dagtilbud og skoler.

En række psykologer mener, at færre børn ville ende hos psykiatrien, hvis der blev investeret mere i samarbejdet mellem lærere, pædagoger og PPR-psykologer. (Foto: © Signe Goldmann, Ritzau Scanpix)

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at forhandlinger om en ny psykiatriplan begynder i morgen, men det er retteligt onsdag.

Flere børn og unge mistrives, og fagpersonalet har ikke ressourcer nok til at hjælpe dem.

Sådan lyder budskabet i et åbent brev, som flere end 1000 psykologer har skrevet under på og sendt til alle Folketingets medlemmer forud for forhandlingerne om en ny psykiatriplan, som begynder på onsdag.

Her skriver de, at 'børnene bliver taberne i et system, hvor forældre og professionelle kan blive enige om, at de rammer børnene tilbydes ikke er tilstrækkelige, men hvor der ikke er mulighed for at lave de tiltag, der vurderes nødvendige for at vende udviklingen'.

På 10 år er antallet af børn og unge, der behandles i psykiatrien, ifølge Sundhedsstyrelsen steget med omkring 50 procent. (Foto: © Signe Goldmann, Ritzau Scanpix)

En af initiativtagerne til brevet er Tine Møllgaard, der er psykolog og har arbejdet i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i syv år.

- Vi er i PPR hver dag vidne til, hvordan børn og unge mistrives. Vi ser, at de vilkår, der er i dagtilbud og skoler, ikke er gode for børns trivsel og udvikling, siger hun.

Lige under halvdelen af underskriverne arbejder i PPR, som arbejder tæt sammen med lærere og pædagoger i landets dagtilbud og på skoler.

Solidaritet med lærere og pædagoger

Tine Møllgaard fortæller, at brevet er skrevet i dyb solidaritet med lærerne og pædagogerne, som hun oplever ikke har den fornødne tid til at udføre det faglige arbejde, der kan forbedre børn og unges mistrivsel.

- Vi opfordrer Folketinget til at være opmærksom på, at en af nøglerne til at ændre udviklingen med børn og unges mistrivsel, er at kigge på arbejdsvilkårene for de voksne, der arbejder med dem, både lærere, pædagoger og PPR som os, siger hun.

- Konkret skal politikerne tale med de relevante fagforeninger om, hvilke vilkår der skal til for, at vi kan gøre det, som vores faglighed tilsiger os, er nødvendigt for at hjælpe børnene.

Brevet møder opbakning fra pædagogernes fagforening, BUPL, og Danmarks Lærerforening.

Psykiatriplan kan koste milliarder

Underskriverne håber på, at det åbne brev vil sætte tanker i gang hos partierne, inden de længe ventede forhandlinger om en 10-årig psykiatriplan indledes i onsdag.

- Vi kunne forhåbentligt forebygge, at så mange børn ender hos psykiatrien, hvis de blev mødt med det, de havde behov for hver dag, siger Tine Møllgaard.

Forbedringer i psykiatrien var et af de løfter, som regeringen blev valgt på i 2019 og efter valget var en tiårsplan for psykiatriområder en del af det såkaldte forståelsespapir, som regeringen lavede med sine støttepartier. (Foto: © Signe Goldmann, Ritzau Scanpix)

En investeringsplan fra Dansk Psykiatrisk Selskab viser, at en ny psykiatriplan kan komme til at koste milliarder.

Konkret er der tale om 4,5 milliarder kroner til permanente driftsudgifter samt engangsbevillinger på i alt 3,5 milliarder kroner til anlægsudgifter, hvis man vil foretage de nødvendige investeringer for at give psykiatrien et 'samlet løft', som Sundhedsstyrelsen blandt andet anbefaler.

Det viser overslagsberegninger foretaget af professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, Jakob Kjellberg, og professor i psykiatri Merete Nordentoft.

- Beregningerne viser, at der skal et ganske stort beløb til, hvis man vil indfri de ambitioner, der er til psykiatrien siger Jakob Kjellberg til Ritzau.

Men Tine Møllgaard mener, det er vigtigt, at anbefalingerne fra det åbne brev også bliver tænkt ind i psykiatriplanen.

- Jeg har ikke noget konkret bud på, hvor pengene præcist skal komme fra, men jeg tror bare, at det er vigtigt at forstå, at det her bliver markant dyrere i længden – både økonomisk og menneskeligt – hvis ikke vi gør noget nu, siger hun.