100.000 forsinkede vacciner: Se, hvordan det ændrer din dato til første stik

Alle grupper påvirkes af ændringer i ny vaccineplan. Klik og se de nye datoer her.

Vaccineplanen er opdateret 20. januar, efter Statens Serum Institut har meddelt, at Danmark får omtrent 100.000 færre vacciner i første kvartal af 2021.

I den nye plan er der både tabere og vindere. Nogle får første stik op til fem uger tidligere, mens andre får vaccinen op til tre uger senere.

Tast dine oplysninger nedenfor og se, hvornår din gruppe skal vaccineres ifølge den nye plan.

Sundhedsstyrelsen har lavet en plan med foreløbig 12 grupper, som man prioriterer vaccinerne efter.

Hvornår du skal vaccineres, afhænger af hvilken gruppe du er i.

Alt efter din situation er det sundhedsmyndighederne, din arbejdsgiver, læge eller kommune der bestemmer din gruppe.

Sygehuse og udkørende vaccinationstilbud er også taget i brug til især at vaccinere plejehjemsbeboere og udvalgt personale.

Her kan du se, hvor Sundhedsstyrelsen forventer, at de forskellige grupper kan få første stik.

På et senere tidspunkt forventes en plan med mere detaljerede datoer for de cirka tre millioner mennesker, der lige nu er i gruppe 12.

Planen kan også blive ændret, hvis der for eksempel bliver leveret flere eller færre vacciner end forventet.

Når du bliver tilbudt en dato til første vaccination, vil du få et brev i din e-boks.

Men allerede nu kan du se, hvornår Sundhedsstyrelsen efter den nuværende plan forventer, at du kan få første stik.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter