Særligt dygtige pædagoger, der tager job i daginstitutioner i socialt udsatte områder i hovedstaden, kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse.
Hvis det står til børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, skal pædagogerne kunne tjene op mod 100.000 kroner mere om året, hvis de tager et job på for eksempel Ydre Nørrebro eller i Nordvest-kvarteret, skriver Berlingske.
En tjeneste på den lange bane
Pia Allerslev erkender, at der er tale om en stor lønforhøjelse, men mener samtidig, at det er nødvendigt at tage utraditionelle metoder i brug, hvis man vil sikre en tidlig indsats og dermed gøre børnene en tjeneste på den lange bane.
Næstformand i den københavnske pædagogfagforening LFS Jan Hoby mener, at pengene kunne bruges bedre på at nedbringe antallet af børn i institutionerne eller ved at ansætte ekstra personale.
/DR Nyheder/