107 år med social blåstempling: Hvad skal vi med Kraks Blå Bog?

Kraks Blå Bog er blevet kaldt alt fra en årlig børsnotering for samfundsmæssig succes til en social institution.

Hvert år udkommer et kilotungt murstensværk af en bog. Den er blå og indeholder navnene på toneangivende danskere, der hver især gør en forskel i deres felt.

I dag er 178 nye navne blevet optaget, så antallet af biografier i Kraks Blå Bog er nået op på 8.501.

Blandt de nyankomne tæller en kongelig våbenmaler, en gårdejer, en statsobducent, en robotforsker, en zoodirektør, en hofdame og en OL-vinder i hækkeløb.

Det er dog fortsat professorerne, direktørerne og formændene, der fylder mest blandt de nye navne i det biografiske opslagsværk.

Men hvilken værdi har Kraks Blå Bog i dag?

Vi har spurgt en headhunter, en af de nyoptagne og et af de mediehuse, der bruger opslagsværket.

Sådan kommer man i Blå Bog

  • Udvælgelsen sker i samarbejde mellem redaktionen på Kraks Blå Bog og et netværk af anonyme fagkonsulenter inden for dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og kulturområdet.

  • De holder nøje øje med udviklingen inden for hvert deres hjørne af samfundet og lukker hvert år et par hundrede nye navne ind i varmen.

  • Mange nye navne findes i dag gennem overvågning af medier, men der kommer også forslag fra offentligheden.

  • Nogle foreslår sig selv, andre anbefaler personer, som de kender.

Kan man for eksempel veksle en plads i bogen til en forlomme i køen til toplederstillinger i det private erhvervsliv?

Det skal man ikke hænge sin hat på.

Selv om Kraks Blå Bog står i virksomhedreolen hos rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval, så bliver den uhyre sjældent brugt til at lede efter potentielle kandidater, siger administrerende direktør Christian Kurt Nielsen.

- Når man i mit erhverv skal finde frem til kandidater, så gør man det på andre måder og med andre værktøjer. Hvis man skal slå op i Kraks Blå Bog, så skal man først kende navnet på en person, før man kan finde vedkommende, siger han.

- Som jeg ser det, kan bogen derfor kun bruges til eventuelt at kontrollere en kandidat, og det vil vi typisk gøre på anden vis.

I stedet trækker Mercuri Urval typisk på virksomhedens eget netværk og egen viden i kombination med det faglige netværk LinkedIn og andre databaser, når stillinger skal besættes med de bedst egnede kandidater.

Det er altså ikke nødvendigvis i rekrutteringsbranchen - selv om andre virksomheder selvfølgelig kan have en anden tilgang - at den gamle bog skal finde sin relevans.

Kraks Blå Bog ønsker ikke at oplyse oplagstallet på den trykte bog, men digital chef Bolette Rud. Pallesen fortæller, at det blandt andet er mediehuse, der bruger bogen.

På Jyllands-Posten fortæller navneredaktør Peter Rosendal, at Kraks Blå Bog rigtig nok her bliver brugt som opslagsværk i dækningen af navnestof som fødselsdagsomtaler, dødsfald og jubilæer.

- Det gælder primært ved mindre navneomtaler om personer, der ikke er meget omtalt i offentligheden, siger han.

Med udgangspunkt i sit eget arbejde på Jyllands-Posten har Peter Rosendal også et bud på, hvorfor navnestof er interessant for andre, end dem der selv bliver omtalt.

- Navnestof er i modsætning til meget andet journalistik ikke systemhistorier, men konkrete historier om konkrete mennesker, som vi kan identificere os med, siger Peter Rosendal.

Sådan bliver man slettet igen

  • Som udgangspunkt bliver man optaget på livstid.

  • Der har dog været tilfælde, hvor biografier er blevet slettet efter domfældelse.

  • Landmandsbankens krak i 1922 og de efterfølgende retssager førte til flere sletninger, det samme gjorde besættelsestiden og det påfølgende retsopgør.

  • I 1983 blev skatteadvokat og stifter af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup slettet efter en højesteretsdom for skattesvig.

  • I 1995 fik tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen sin biografi slettet efter en dom for krænkelse af ministeransvarlighedsloven i Tamilsagen.

  • Finansmanden Klaus Riskær Pedersen blev også slettet, efter at han i 1998 blev idømt fængsel for skyldnersvig.

  • Enkelte har helt sagt nej til optagelse, herunder præst og digter Kaj Munk og filminstruktør Erik Clausen. De blev begge optaget alligevel.

Så det var et bud fra rekrutteringsbranchen og mediebranchen.

Men hvad kan der ellers siges om Kraks Blå Bogs værdi?

Siden første udgave - som udkom i 1910 og kunne erhverves for seks kroner - er Kraks Blå Bog sejlivet udkommet hvert år med undtagelse af den sidste del af Anden Verdenskrig.

Professor emeritus i litteratur Hans Hertel beskrev i et jubilæumsskrift i 2010 opslagsværket som en social institution, der fortæller samfunds- og kulturhistorie og rækker helt tilbage til statsbankerottens, napoleonskrigenes og guldalderkulturens tid.

- Der er masser at hente, hvis man er i det sociologiske hjørne, og det sker jævnligt, at jeg begynder med at lede efter en konkret oplysning - og vågner op og opdager, at jeg har været fortabt i en halv time, fordi øjnene selv går på opdagelse efter andre oplysninger og gode historier, skrev han også.

Selv om samtlige årgange af Kraks Blå Bog er blevet digitaliseret, så mener digital chef Bolette Rud. Pallesen da heller ikke, at den fysiske bog er overflødiggjort.

- Vi vurderer, at der stadig er et marked for den trykte udgave af Blå Bog. Den har en funktion i nogle situationer, og man lystlæser på en anden måde i en bog, som man kan sidde og bladre i, siger hun.

Samtidig understreger hun, at det ikke er nok at være synlig i medierne eller at være kendt, hvis man vil optages i Kraks Blå Bogs selskab.

- Det vigtigste kriterium er, at man har en særlig betydning inden for sit fagområde, siger Bolette Rud. Pallesen.

(© DR Nyheder)

En af dem, der er kommet gennem årets nåleøje, er den 31-årige kongelige operasanger Sofie Elkjær Jensen, der senest har været på turné med 'Figaros Bryllup'.

Hun er beæret og overrasket over optagelsen.

- Det betyder, at man indtræder i en række af kunstnere og andre betydningsfulde personer, og det er stort, siger hun.

Dog tror Sofie Elkjær Jensen ikke, at optagelsen i Kraks Blå Bog kommer til at få større betydning for hendes karriere.

- Jeg kan nok mest bruge det til min scrapbog, og til når jeg er gammel og grå og ved, at jeg står i den, siger hun.

Så mange har været optaget i Blå Bog

  • I alt 29.828 danskere har været med i Blå Bog.

  • Den nye udgave vejer 2,2 kilo.

  • Den digitale udgave af Blå Bog rummer samtlige 694.793 biografier, der nogensinde er trykt. Det store antal skyldes, at mange er med i bogen i flere årtier, hvorfor deres biografier kan undergå en ret stor udvikling over tid.