11 myter om alkohol: Hvad du absolut (ikke) skal gøre, når du drikker

Vi har - en gang for alle - undersøgt, hvad alkohol gør ved din krop og dit liv.

(Foto: Clara Juliane Münnecke)

Alkohol er et rusmiddel, som mennesker har brugt gennem flere tusinde år. Og det kommer næppe bag på dig, at det er et rusmiddel med mange negative konsekvenser: Alkohol kan give tømmermænd, dårligt helbred og er afhængighedsskabende.

Men trods utallige kampagner om at drikke mindre alkohol er vin, øl og sprut stadig populært, når vi mødes til fest eller hygge. Sagen er nemlig, at alkohol for mange både smager godt og er en form for social lim.

På et år ryger der i gennemsnit 9,1 liter ren alkohol indenbords per indbygger over 15 år her i landet.

Det svarer til, at alle over 15 år i gennemsnit drikker otte flasker vin eller to-tre flasker snaps om måneden. Det er faktisk mindre end for 23 år siden, hvor vi i gennemsnit drak 12,2 liter ren alkohol per indbygger over 15. Det er dog stadig mere end i de andre nordiske lande.

Men hvordan påvirker alkohol egentlig dig og dit liv? Er det bedst at kampdrikke en enkelt aften eller at tage et glas om dagen - og giver natmad færre tømmermænd? Det har I bedt os undersøge - så her be- eller afkræfter vi 11 myter om alkohol:

1

Jo fuldere, jo sjovere

Det er nærliggende at tro, at jo fuldere du drikker dig, desto sjovere har du det. Men efter tre genstande er det faktisk slut med den gode udvikling.

Undersøgelser af, hvordan ens humør bliver påvirket af alkohol, viser, at humøret kun stiger i begyndelsen. Når du har drukket to eller tre genstande, føler du dig munter, har mere lyst til at snakke, og du bliver mere fri. Men efter tre genstande udligner stigningen sig, og til sidst falder humøret endda.

Alkohol påvirker hjernens forreste centre. Dem, der hedder frontallapperne. De fortæller dig normalt, hvad du bør gøre, og hvad du ikke bør gøre. Men når du drikker alkohol, så bliver den del af hjernen en lille smule bedøvet. Derfor bliver du mere fri og løssluppen, når du begynder at drikke. Men hvis du bliver meget fuld, så kan samme bedøvelse gøre, at du kommer til at gøre noget, du ikke har lyst til.

2

En øl dræber tusind hjerneceller

Når alkoholpromillen stiger, er det specielt i hjernen, du kan mærke effekten. Først bliver du måske opstemt og i godt humør. Siden bliver du klodset, og ultimativt kan for høje promiller gøre, at du ender i koma.

Alkohol er nemlig et giftstof, som påvirker hjernen, og alkohol kan da også gøre skade på hjernecellerne. Der er endda nogle hjerneceller, der kan blive slået ihjel. Men hjerneceller kan regenereres, og noget af den skade, som alkohol giver på hjernen, kan faktisk genoprettes. Det er derfor en skrøne, at der kommer et permanent tab af tusindvis af hjerneceller, når du drikker igennem.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at alkohol er dårligt for hjernen på sigt. Når du drikker alkohol fast gennem en lang periode, kan du udvikle alkoholdemens, som minder om almindelig demens. Men det er ikke sådan, at du efter en enkelt nats druk vågner op og er meget dummere.

3

Du bliver hurtigere ædru, når du danser hele natten

Du forbrænder omtrent en genstand i timen. Det er tommelfingerreglen, uanset om du supplerer alkoholindtaget med vand, om du danser eller sover. Så nej; fysisk aktivitet øger ikke forbrændingen af alkohol.

Forbrændingen af alkohol foregår primært i leveren via nogle forskellige enzymsystemer, og de systemer forbrænder alkohol på en meget konstant måde, helt uafhængigt af om du bevæger dig eller ej.

Den Daglige Dosis undersøger, hvordan alkohol påvirker vores venskaber. Lyt med her:

Der er faktisk noget, der tyder på, at det omvendte sker. Altså; hvis du bevæger dig meget, så tager det længere tid at forbrænde alkoholen. Du har nemlig brug for mere blod til musklerne, når du laver fysiske udfoldelser, og nogle forskere mener, at det begrænser blodtilførslen til leveren.

Men det kan sagtens være, at du føler dig bedre tilpas ved at bevæge dig, mens du drikker - fremfor at sidde stille.

4

Kampdruk en enkelt aften er bedre end et glas om dagen

Hvis du giver den gas på J-dag, men ikke drikker i hverdagen, kan du måske tro, at alt er godt. Men kampdruk, eller bingedruk, som det også kaldes, når man drikker meget på én gang, er ikke nødvendigvis bedre end at brede alkoholindtaget ud.

Der er relativt få studier, der siger noget om, hvor farligt bingedruk egentlig er. Men de studier, der er, siger, at det er mindst lige så farligt at bingedrikke, som det er at drikke det samme antal genstande jævnt fordelt over en uge - måske er det endda farligere.

Leveren er det primære organ, som nedbryder alkohol, og den kan håndtere omkring 15-18 genstande på et døgn for et ungt menneske. Så når du drikker rigtig mange genstande flere dage i streg, kører leveren på sin maksimale kapacitet, hvad angår forbrænding af alkohol. Og hvis du drikker udover det, så er det klart, så falder alkoholpromillen aldrig i blodet, og så kan det blive rigtig farligt.

Inden du afskriver alkohol helt og holdent, skal du dog vide, at der er noget, der tyder på, at det faktisk er ok at drikke lidt. I hvert fald er det sådan, at dem, der har et lavt forbrug af alkohol, har en lavere dødelighed end både dem, der drikker meget, og dem, der slet ikke drikker. Det viser kurven over befolkningens samlede dødelighed.

5

Du bliver mere fuld, når du går ud i kulden

Efter flere timer i et varmt festlokale er det fristende at gå udenfor og få noget luft. Men -slam! - så opstår følelsen af pludselig at være meget mere fuld end før. Du opdager måske, at du pludselig ikke kan gå lige, verden snurrer rundt, og du kan have svært ved at formulere dig ordentligt eller cykle. Det føles, som om alkoholen rammer.

Men i virkeligheden er det bare, fordi du først her bemærker, hvor påvirket du faktisk er af alkohol, fordi du har forladt festuniverset.

Alkohol er et lille molekyle, som både kan gennemtrænge vand og fedt. Det vil sige, at alkohol kan komme ind i alle kroppens organer, inklusiv hjernen. Derfor kan du miste balancen og føle dig lidt klodset, når du drikker - uanset om du er inde eller ude.

Du skal dog passe på med at blive underafkølet med alkohol i blodet. Hypotermi hedder tilstanden, hvor din krops kernetemperatur kommer ned under 35 grader - og det er du ekstra udsat for med rusmidler som alkohol i blodet. Alkohol hæmmer nemlig kroppens varmeproduktion.

6

Alkohol er den største årsag til sex første gang

Når tiden er er kommet til at have sex for første gang, så er der nogle, der vælger at drikke sig mod til. Og alkohol spiller en væsentlig rolle for motivet til at have sex første gang. Det fortæller en stor del af unge ifølge lærebogen 'Sexologi; Faglige perspektiver på seksualitet'.

Mere præcist svarede 13 % af unge mellem 15-24 år, at de var fulde/skæve, da de havde sex første gang. Det fremgår af en undersøgelse fra 2017, oplyser organisationen Sex og Samfund. Men alkohol er ikke den største årsag til at have sex første gang.

Faktisk fylder forelskelse væsentligt mere, når beslutningen om sex første gang skal tages: Tre fjerdedele af både piger og drenge fortæller, at de havde deres første samleje, fordi de var forelskede, står der i lærebogen.

7

Du kan sagtens køre hjem, selvom du har drukket et par genstande

Selvom du har drukket tæt, føler du dig faktisk mindre påvirket efter nogle timer. Din hjerne forsøger simpelthen at tilpasse sig din beduggede tilstand. Derfor føler du dig mindre påvirket, selv om din promille fortsat er høj.

Det er blandt andet det, der kan få nogen til at køre spirituskørsel. De tror simpelthen, at de har mindre alkohol i blodet, end de faktisk har. Og mange bliver da også taget for spirituskørsel dagen efter, de har drukket.

Det er forbudt at køre bil, hvis du har en promille på over 0,5. Der er derimod ikke nogen fast promillegrænse for cyklister, og du kan ikke miste kørekortet, hvis du kører fuld på cykel. Men du kan godt få en bøde på kr. 1.500 alligevel, hvis politiet vurderer, at du ikke er i stand til at cykle forsvarligt.

Og faktisk går det hurtigt ned af bakke med de motoriske færdigheder, når promillen stiger:

  • 0,5-1 promille: Du bliver ukritisk og risikovillig

  • 1 promille: Du har mindre kontrol med bevægelser og balance

  • 1,5 promille: Du har problemer med hukommelsen

  • 2 promille: Du har risiko for at blive bevidstløs

Sidste år var der spiritus involveret i 11% af alle ulykker, og der blev dræbt 32 i spiritusulykker. Det er lige under en femtedel af det samlede antal trafikdræbte.

Det er især mænd, der kommer galt afsted i trafikken med spiritus i blodet. 86 procent af de spirituspåvirkede førere og fodgængere, der var involveret i trafikulykker sidste år, var mænd. Næsten halvdelen af disse mænd var mellem 18 og 34 år.

8

Vin er værre for klimaet end røde bøffer

Oksekød er langt værre for klimaet end øl og vin, hvis man kigger på klimaaftrykket per kilo fødevare.

Klimaaftrykket af kød, vin og øl er således:

  • Oksekød: 13,9 kg CO2 pr. kg

  • Øl: 1 kg CO2 pr. kg

  • Vin: 2,4 kg CO2 pr. kg

Så hvis du spiser en ribeye-steak på 250 gram, skal du drikke omkring to flasker vin for at have sat det samme klimaaftryk. Du kan altså godt hjælpe klimaet ved at skære ned på nydelsesmidler som vin og øl. Der skal bare langt større mængder til end ved oksekød.

Og selvom vin altså udleder mere CO2 end øl, kan vin i nogle tilfælde være mere klimavenligt end øl - hvis du altså drikker det i mindre mængder.

9

Natmad giver færre tømmermænd

Der er mange, der vælger at svinge forbi den nærmeste fastfoodrestaurant, inden de lægger sig til at sove branderten ud. Men det hjælper ikke mod tømmermænd.

Der er lavet nogle få undersøgelser, der viser, at en portion natmad øger blodtilførslen omkring tarmene og leveren. Det kan måske være med til at gøre, at man forbrænder alkohol lidt hurtigere. Men det er meget, meget lidt.

Til gengæld ved man, at det med at have tømmermænd handler om, at man er dehydreret. Så det er smart at drikke vand, når du drikker alkohol, OG holde saltbalancen ved lige, hvis du ikke vil have det helt forfærdeligt dagen efter. Og ja, så giver det jo god mening, at du har lyst til en omgang snasket saltholdig natmad. Men det er mere dine smagsløg og glæden ved en fyldt mave, der bliver tilfredsstillet. Kroppen mangler nemlig kun sjældent salt i de mængder.

10

En reparationsbajer dagen efter er god mod tømmermænd

Tømmermænd føles meget forskellige fra person til person. Derfor er det svært at sige noget entydigt om. Men når man drikker en øl dagen efter, man har været i byen, så kan det måske virke på hovedpinen. Det kan skyldes, at man simpelthen udskyder tømmermændene lidt, og på den måde kan det føles behageligt.

Tømmermænd opstår af flere forskellige grunde. Det kan skyldes nogle af de giftstoffer, som alkoholforbrænding resulterer i. Og det kan også skyldes, at alkohol stimulerer det, der hedder inflammatorisk respons – en slags betændelsesrespons i kroppen.

Hvad der hjælper, og hvad der absolut ikke hjælper på hovedpinen og kvalme, er derfor ret individuelt.

11

Du føler dig deprimeret dagen efter en druktur

Når man vågner fra sin brandert, mærker hovedpinen, bestiller fastfood og ser dårligt tv -mens tømmermændene langsomt forsvinder - så føler mange sig deprimeret.

Det er videnskabeligt bevist, at du kan få hangover-blues dagen efter, du har drukket. Det har noget at gøre med, hvordan alkohol påvirker de neurotransmittorer, som du har i hjernen.

Når du drikker alkohol, kommer de i ubalance. Når du er i underskud eller overskud i nogle af neurotransmittorerne, så kan det betyde, at du føler sig deprimeret, og du kan også føle dig decideret angst. Så næste gang du oplever hangover blues, så husk, at du ikke er alene.

Kilder: Filip Krag Knop, overlæge på medicinsk afdeling Gentofte Hospital; Janne Tolstrup professor ved Forskningsafdelingen for Sundhed og sygelighed i befolkningen på Syddansk Universitet; Michael Minter, Programleder, Fremtidens fødevarer hos Concito; Sex og Samfund