11.000 studerende har oplevet sexisme: Berøringer, kys og kommentarer kommer oftest fra studiekammerater

Ny rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet giver indblik i omfanget af sexisme på de videregående uddannelser.

I Uddannelses- og Forskningsministeriets spørgeskema blev de studerende også spurgt ind til, om da har oplevet forskelsbehandling eksempelvis på grund af seksuel orientering, religion, køn, etnicitet, handicap. (Foto: Mathias Bojesen © Ritzau Scanpix)

Berøring, kys og kommentarer er nogle af de eksempler på uønsket opmærksomhed, som studerende i en spørgeskemaundersøgelse sidste år skulle tage stilling til, om de har oplevet.

Og nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort resultaterne i en rapport.

Næsten 11.000 studerende har svaret, at de har oplevet fysisk sexisme, verbal sexisme eller/og uønsket seksuel opmærksomhed på deres videregående uddannelse.

- Det tal er alt for højt, og det viser mig, at vi på vores videregående uddannelser har sexisme, og at problemet er alt for stort, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

I efteråret 2020 besluttede hun i kølvandet på #MeToo-bevægelsen at undersøge omfanget af sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed på de videregående uddannelser.

Derfor sendte Uddannelses- og Forskningsministeriet i oktober 2020 et spørgeskema ud til omkring en kvart million studerende og indsamlede senere cirka 94.000 besvarelser.

Oftest de studerende, der udsætter hinanden for sexisme

I rapporten fremgår det, at den verbale sexisme er den dominerende. Her svarer 9,3 procent af de 94.000 studerende, der har besvaret spørgeskemaet, at deres køn eller udseende er blevet kommenteret på en ubehagelig måde.

Ud af de 9,3 procent svarer 2,3 procent, at oplevelserne er sket ”regelmæssigt”.

For fysisk sexisme, der af rapporten defineres som ”at blive rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, man ikke ønskede” er tallet 3,3 procent – heraf 0,7 procent regelmæssigt.

Til sidst svarer 10,3, at de har oplevet forskelsbehandling. Dette kan dog både være på baggrund af køn, seksuel orientering, etnicitet, religion eller handicap.

Samtidig konkluderer analysen, at sexismen i langt overvejende grad er sket fra de medstuderende. Dog svarer 18 procent af kvinderne og 11 procent af mændene, at de har oplevet verbal sexisme fra deres undervisere.

Minister vil have tal for hver enkelt uddannelse

Nu har ministeren så indblik i omfanget.

Og hvad vil hun så gøre?

- For det første vil jeg tale om det. Jeg tror i høj grad, at man kan gøre meget ved at få ting frem i lyset. Desuden skal vi have de her tal helt ud på de enkelte uddannelser, så både de studerende og de ansvarlige for studiemiljøerne kan forholde sig til dem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) satte i efteråret 2020 gang i en undersøgelse, som skulle kortlægge sexisme på de videregående uddannelser. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

'Der er ikke nogen hurtig løsning'

I Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som er landsorganisationen for studerende på videregående uddannelser i Danmark, er man begejstret over nu at have indblik i omfanget af sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed på uddannelserne, men overrasket over resultatet.

- Det er desværre et rigtig højt tal og 11.000 for mange, siger Mike Gudbergsen, forperson i DSF.

Landsorganisationen er allerede i gang med at modarbejde sexisme og seksuel chikane gennem dialog med de studerende og uddannelsesinstitutionerne, men den nye rapport viser, at man ikke er i mål. - Vi har et fælles ansvar for at gøre noget ved det. Jeg ville ønske, at vi var kommet meget længere med det her problem, men der er ikke nogen hurtig løsning. Det handler om en kulturforandring, siger Mike Gudbergsen.

Det er uddannelses- og forskningsministeren enig i. Ifølge hende er det vores allesammens ansvar at gøre noget ved problemet.

- Vi kan ikke regulere os ud af det her. Det er en kulturændring, vi som land skal igennem sammen. Første skridt er at erkende problemet, og så skal vi fastholde fokus og blive ved med at have vilje til at gøre noget ved det, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Opdatering: Klokken 08.45 er artiklen blevet opdateret med tal fra ministeriets rapport.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk