11.500 ordblinde fundet på ungdomsuddannelser: Annekatrine er enormt lettet

Nogle ordblinde bliver ikke opdaget i folkeskolen, men først på ungdomsuddannelserne, lyder kritikken.

Annekatrine Ottosen har mere end 10 års skolegang bag sig. Men hun fandt først for alvor ud af, at hun var ordblind, da hun for få måneder siden begyndte på en ungdomsuddannelse og blev testet.

Egentlig er Annekatrine Ottosen ved at uddanne sig til dyrepasser på Landbrugsskolen i Høng. Men lige nu står der dansk på skoleskemaet.

Hun og gruppen har skrevet og printet deres egen folder, som handler om, hvordan man ombygger en svinestald til en kostald.

- Jeg har skrevet dén lille del dernede, smiler den 16-årige pige genert og peger på fire linjers tekst, som står i det ene hjørne af folderen.

Annekatrine Ottosen er én blandt flere end 11.500 elever, der på deres ungdomsuddannelse har taget en national test, som har vist, at de er ordblinde.

For hende føltes resultatet som en befrielse.

- Jeg føler mig rigtig lettet, for jeg har jo gået rundt med en følelse af at være dum, siger Annekatrine Ottosen, som forklarer, at hun altid har haft problemer med at stave:

- Da læsevejlederen sagde, at jeg var ordblind, tænkte jeg sådan, ”selvfølgelig, det er derfor, jeg har svært ved det”. Jeg fik helt ro i min mave.

Finder ordblinde, som ikke er opdaget i folkeskolen

Den nationale ordblindetest blev lanceret af Undervisningsministeriet i februar 2015.

Testen foregår elektronisk og målet er, at den skal ensarte den måde, som landets kommuner og uddannelser opsporer ordblinde.

Vi skal huske på, at det jo er mennesker, der hver dag igennem hele deres folkeskoletid er blevet mødt med krav om skriftlighed og læsning. Så deres selvværd har altså fået et enormt knæk.

Pia Møller Kjeldgaard, læsevejleder, Landbrugsskolen Sjælland

Men selvom alle landets kommuner har taget den nationale test i brug, er der stadig en del elever, der aldrig er blevet testet, før de starter på en ungdomsuddannelse.

Ingen ved hvor mange ordblinde der overses

Ungdomsuddannelserne har fundet over 11.500 ordblinde på to et halvt år. Jævnligt oplever de erhvervsskoler, DR har talt med, ordblinde elever, som ikke er opdaget i grundskolen. De kan være overset være både i folke-, fri- og privatskoler. Men der findes ingen sikre tal for, hvor mange elever der forlader grundskolen uden at ordblindhed er opdaget. Eleverne kan være flove over ordblindhed og siger det derfor ikke til ungdomsuddannelserne. Selvom eleverne ikke er testet ordblinde, kan skolerne også have været opmærksomme på problemet.

Sådan lyder kritikken fra blandt andre erhvervsskolerne.

- Det er åbenbart ikke tilstrækkeligt til at fange alle sammen. Vi modtager stadig en række elever med ordblindhed, som ikke er blevet opdaget, siger Bodil Hoier, der er uddannelseskonsulent hos Danske Erhvervsskoler og Gymnasier og uddyber:

- Vi synes, det er rigtig ærgerligt. For det første er de bagud på point, når de starter. For det andet kan der være nogle elever, som jo simpelthen mister modet til overhovedet at starte på en erhvervsuddannelse.

Turde ikke bede om hjælp

På erhvervsskolerne alene har man på to et halvt år fundet ordblindhed hos flere end 7.600 elever med den nationale test.

For flere af elevernes vedkommende er læse- og skrive-vanskelighederne allerede opdaget med andre tests tidligere i skoleforløbet.

Men der er også eksempler som Annekatrine Ottosen, der ikke selv var klar over, hun var ordblind, ind til hun efter sommerferien i år startede på landbrugsskolen i Høng og blev testet.

Før da havde hun en folkeskoletid fyldt med frustrationer. Særligt slemt var det, når der skulle skrives store opgaver, forklarer hun.

- Så jeg skulle have hjælp, men jeg turde ikke spørge. Jeg var meget genert over, at jeg ikke kunne stave og skulle slå op på google, hver eneste gang, at jeg skulle skrive et langt ord.

For mange er det lidt skamfuldt at opdage, at man ikke kan læse så godt som andre. Så de gemmer det lidt væk og prøver at skjule sig. På den måde kan vi kan faktisk godt komme til at overse nogen, hvis ikke vi er grundige i vores arbejde.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

De gjorde ikke den store forskel for Annekatrine Ottosens problemer med skrivningen, at hun fik ekstraundervisning i dansk.

- Det hjalp jo ikke meget, når jeg ikke kunne forstå, hvordan man sammensatte ordene, siger hun.

Knæk på selvværdet

Annekatrine Ottosens læsevejleder og dansklærer på Landbrugsskolen Sjælland i Høng hedder Pia Møller Kjeldgaard.

Hvert år tester hun omkring en håndfuld elever, der siger, at de ikke på forhånd vidste, de var ordblinde.

- Der er nogle elever, hvor jeg virkelig undrer mig, hvor jeg tænker, ”den er klokkeklar”, siger Pia Møller Kjeldgaard, som understreger, at den slags situationer er blevet sjældnere, siden den nationale test blev lanceret.

Alligevel er det stadig et massivt problem for den enkelte elev, hvis ordblindhed ikke er blevet opdaget, siger hun.

- Selv hvis det så kun er en eller to i hver klasse, synes jeg, det er for mange. For vi skal huske på, at det jo er mennesker, der hver dag igennem hele deres folkeskoletid er blevet mødt med krav om skriftlighed og læsning. Så deres selvværd har altså fået et enormt knæk.

Bedre rustet, når ordblindhed er opdaget tidligt

Omvendt oplever læsevejleder Pia Møller Kjeldgaard, at de elever, der tidligt i deres skolegang er blevet testet ordblinde, typisk er langt bedre rustet til de udfordringer og krav, de møder på en ungdomsuddannelse.

- De har haft lang tid til at vænne sig til tanken om det at være ordblind, og hvad det vil sige. Så de er langt stærkere, når de ankommer her, helt klart - og meget mere selvhjulpne ude i klasserne, end de elever, som vi først fanger på erhvervsskolerne.

21-årige Magnus Klougart Hansen er snart færdiguddannet landmand fra landbrugsskolen i Høng. For ham har det haft stor betydning, at hans ordblindhed blev opdaget tidligt.

Se hvorfor i klippet herunder.

Magnus Klougart Hansen fandt tidligt i sit skoleforløb ud af, at han var ordblind. Derfor har han haft mere end 10 år til at lære de it-hjælpemidler at kende, som kan hjælpe ham med at læse og skrive.

Skolelederne: Skam kan få ordblinde elever til at ’gemme sig’

Hos Skolelederforeningen hæfter formand Claus Hjortdal sig ved, at testen stadig kun har et par år på bagen.

- Så der kan godt være smuttet nogle endnu. Men jeg forventer, at vi har styr på det i årene fremadrettet. Vi har et enormt fokus på, at vi ikke taber nogen, siger han.

Når et barn med ordblindhed alligevel går under radaren, kan det skyldes, at eleven er flov over sine læse- og skrivevanskeligheder og derfor holder dem for sig selv, oplever Claus Hjortdal.

- For mange er det lidt skamfuldt at opdage, at man ikke kan læse så godt som andre. Så de gemmer det lidt væk og prøver at skjule sig. På den måde kan vi faktisk godt komme til at overse nogen, hvis ikke vi er grundige i vores arbejde.

Minister: Flere ordblinde skal findes med nyt retskrav

Siden august i år har forældre haft retskrav på at få testet deres barn for ordblindhed fra foråret i 4. klasse.

Samtidig har skolelederne fået pligt til at tilbyde elever med læsevanskeligheder en ordblindetest.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) kalder tilgangen til opsporingen at ordblinde for ”langt mere systematisk” end tidligere.

Hun regner med, at testen sammen med de andre tiltag nok skal vise gode resultater.

- Min forventning og forhåbning er, at efterhånden som årgangene kommer igennem det net, vi har spredt ud nu, så vil vi fange mange flere i løbet af grundskolen. Det skal vi, slår ministeren fast.

'Det sjoveste fag'

På Landbrugsskolen i Høng har Annekatrine Ottosen nu fået et computerprogram særligt til ordblinde.

Det kan læse ordene højt og kan også indstilles til at være opmærksom på bestemte typer af stavefejl. For eksempel med nutids-r.

- Det ville være nemmere, hvis jeg havde lært at bruge programmet i folkeskolen. Men jeg prøver at lære det nu, siger Annekatrine Ottosen.

Hun har valgt at kombinere den praktiske dyrepasser-uddannelse med en erhvervsfaglig studentereksamen og drømmer om at komme til at arbejde som hestemanager; et speciale med fokus på heste.

Men indtil da glæder Annekatrine Ottosen sig over, at hun nu kan se anderledes afklaret på danskundervisningen i klassen.

- Jeg synes, det er det sjoveste fag. Det har jeg altid syntes. Men jeg har bare altid haft problemer med det.