12-årig pige overfaldet i Liseleje og forsøgt bortført

Politiet i Nordsjælland beder om hjælp til at opklare et groft overfald i Liseleje lørdag eftermiddag, hvor en 12-årig pige blev slået ned og forsøgt bortført.

Politiet i Nordsjælland beder om hjælp til at opklare et groft overfald i Liseleje lørdag eftermiddag, hvor en 12-årig pige blev slået ned og forsøgt bortført.

Gerningsmanden beskrives som 190-195 centimeter høj, iført sort hue med enten røde eller grå effekter og blå bukser. Ifølge pigen taler han engelsk med accent.

Manden forsøgte at tvinge pigen ned i sit bagagerum. Han viste pigen et kort der lå opslået i bilens bagagerum, men da hun kiggede i kortet, blev hun slået i hovedet med en gummihammer, hvorefter manden forsøgte at tvinge hende ned i bagagerummet.

Den 12-årige satte sig til modværge og faldt ned på asfalten, og det lykkedes hende at flygte. Ved overfaldet fik hun en bule i hovedet og blev behandlet på skadestue.

Manden forsvandt efter overfaldet i sin bil, en mindre blå personbil med hvide nummerplader, muligvis en sedan.

FacebookTwitter