På Nordagerskolen i Ringe på Fyn er der højt til loftet for 12-årige Benjamin Falch.

Hver uge bliver han, sammen med 17 andre højtbegavede elever på skolen, taget ud af den ordinære undervisning og får lov til at fordybe sig i særlige workshops i et par timer.

- Her møder man nogle andre elever, der har det ligesom mig og har en lille smule større, ja, hjerner end andre, siger Benjamin Falch.

Hver uge øver han sig i at skrive koder og kommandoer på sin computer, der kan få en lampe til at lyse eller en alarm til at gå i gang.

- Jeg kan godt lide at udvikle, og når jeg bliver stor, vil jeg gerne være programmør, fortæller han fra skolens bibliotek, hvor de ugentlige workshops afholdes.

Ikke langt fra ham sidder workshop-kammeraten Arthur Broby Henriksen. Han er ved at lave et computerspil om dinosaurer.

- Man er en hulemand, der skal kæmpe mod en masse onde og fange en dino, så man kan spise den og overleve, fortæller han.

Og selvom der normalt hverken er programmering eller dinosaurer på skoleskemaet, så har man på Nordagerskolen fundet ud af, at alternativ læring er en god måde at udfordre højtbegavede børn som Benjamin og Arthur.

- Vi har nogle elever med en særlig intelligens og et særligt behov. De vil gerne have udfordringer og keder sig måske i den almindelige undervisning, hvor det kan være svært at give dem udfordringer nok, forklarer Eva Skov, der er lærer og læringsvejleder på Nordagerskolen.

Begavede børn overses

Men det er langt fra en selvfølge, at der bliver gjort en særlig indsats for de højtbegavede børn rundt om på landets folkeskoler.

I en rundspørge foretaget af DR Nyheder, som 59 af landets 98 kommuner har svaret på, lyder det fra 30 af dem, at de ikke har særlige forløb for højtbegavede elever. Det er lidt over halvdelen.

Og de højtbegavede elever bliver alt for ofte overset i folkeskolen, mener blandt andre organisationerne Dansk Industri og Gifted Children samt undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Også Jill Mehlbye, der forsker i skolepolitik hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, ærgrer sig over, at mange skoler ikke har fokus på den elevgruppe.

- Vi tænker ikke på de højtbegavede, når vi snakker om inklusion, men på de svagt begavede eller dem, der måske ikke har så gode forudsætninger, fordi de måske har sværere ved at følge med i klassen.

- Men de højtbegavede kan jo også føle sig udenfor og måske også føle, at de har det svært rent socialt, fordi de ikke har nogen klassekammerater, der matcher dem, siger Jill Mehlbye.

Derfor bør flere folkeskoler følge i Nordagerskolens fodspor og tilbyde særlige forløb til de højtbegavede elever, mener hun.

- Det, de har brug for, det er at møde andre, der har de samme gode forudsætninger og den samme begavelse som dem selv. Det er faktisk nok til, at de føler, de får udnyttet deres muligheder, og de synes, det er spændende, forklarer Jill Mehlbye.

KL: Mere fokus på højtbegavede fremover

Kommunernes Landsforening (KL) afviser ikke risikoen for, at der nogle steder er et for stort fokus på de fagligt svage, der går ud over de højtbegavede.

- Måske opleves udfordringerne som størst for de svage elever, og der har for eksempel været meget fokus på, at vi ikke kan bryde den sociale arv. Men vi har også fokus på den anden gruppe, siger Leon Sebbelin (R), formand for KL’s børne og kulturudvalg.

Og for fremtiden skal der endnu mere fokus på at inkludere og udfordre folkeskolens særligt begavede elever, lyder det.

I et netop udgivet udspil fra KL, 'Godt på vej – Med folkeskolen', fremgår det blandt andet, at KL vil indsamle og dele "erfaringer og gode eksempler", så alle højtbegavede folkeskoleelever får faglig udfordring.

På Nordagerskolen får de højtbegavede elever noget under de særlige workshops, som de ikke kan finde i den normale klasseundervisning – og det gælder ikke kun de faglige udfordringer.

For kreativiteten, talentet og den høje begavelse kan hurtigt risikere at blive et irritationsmoment i klasseværelset.

- De har måske hele tiden noget, de gerne vil sige, og når 28 elever alle sammen skal have deres tur, så kan det være svært at vente, hvis det går lidt langsomt, siger Eva Skov.

- Grunden til, at de er glade for at komme her, er også, at de bliver set og værdsat for at være nogle dygtige og kloge børn.

12-årige Benjamin Falch er ikke i tvivl om, at de ugentlige workshops har gjort hans skolegang bedre.

- Før var jeg den, som alle spurgte om hjælp. Her kan jeg afstresse mere og være mig selv, siger han.