En bosnisk mand er i dag kendt skyldig i drabet på en 30-årig landsmand på Café Palermo i Københavns nordvestkvarter.
Drabsmanden skal 12 år i fængsel og er dømt til en udvisning af Danmark efter sin straf. Drabet blev begået i maj i år.
Dermed købte nævningetinget altså ikke den tiltaltes påstand om, at skyderiet skete i selvforsvar. Hvad udvisningen angår, blev der heller ikke taget hensyn til, at den dømte har tre børn.
Levede på værtshuse
Drabsmanden, Alahudin Kolasinac, kom til Danmark i 1992, men han har ikke hverken lært dansk eller været en del af arbejdsmarkedet.
Hans sociale liv var koncentreret omkring værtshusmiljøet i København.
Drabet skulle da også angiveligt have haft rod i længere tids uvenskab kombineret med beruselse og en uoverensstemmelse på drabstidspunktet.