12 storkøbenhavnske præster bag påskeopstandelse

En påskeopstandelse skal nu hjælpe til med at markere at et flertal af folkekirkepræsterne, gerne vil vie homoseksuelle par.

12 storkøbenhavnske præster skaber nu en påskeopstandelse, som skal markere at et flertal i den danske folkekirke, står bag tanken om homovielser i kriekn. (© DR)

En påskeopstandelse skal nu markere at homoseksuelle er velkomne til at blive viet i den danske folkekirke.

Siden kirkeminister Manu Sareen (R) erklærede, at han vil tillade kirkevielser mellem personer af samme køn, har debatten raset blandt præsterne i Den danske Folkekirke.

Men 12 københavnske præster føler at modstandere af forslaget desværre har formået at sætte dagsordenen, selv om de reelt udgør et mindretal.

Derfor opfordrer de 12 nu deres kolleger landet over til en påskeopstand, for at markere over for danskerne, at flertallet af folkekirkens præster faktisk gerne vil vie homoseksuelle.

- Den gode historie er tydeligvis at fremstille folkekirken som et forstokket præstevælde med fødderne plantet i forforrige århundrede. Derfor må vi på banen med gode argumenter og fornuftige holdninger, som er fri for den fundamentalisme, der – uanset hvilket navn den iklædes – ligger i modstanden mod vielse af par med samme køn, siger en af underskriverne, sognepræst Julie Damlund fra Gentofte Kirke, i en pressemeddelelse.

Opstandelse i påsken er ikke tilfældig

En anden af de 12 underskrivere, sognepræst i Kokkedal Kirke Sarah Auken siger at opstanden blandt de 12 præster ikke er tilfældig.

- Påskens budskab er at guds kærlighed overvinder død og ligegyldighed og det var Jesus tolv diciple der tog det grænsesprængende budskab med ud i verden - på samme måde sætter vi en påskeopstand i bevægelse der vil brede sig ud over hele Danmark og som vil fortælle at folket og kirken hører sammen og at et flertal i folkekirken siger ja til både homo og hetereo, siger Sarah Auken.

Hun oplyser at påskeopstands aktionen, i første omgang omfatter en Facebook side hvor man prøver at sprede budskabet om at et flertal af folkekirkepræsterne gerne ser homoseksuelle vielser i kirken.

De 12 præster bag påskeopstanden er Sarah Auken fra Kokkedal Kirke, Annette Molin Brautsch fra Flintholm Kirke, Jeanette Capion fra Kongsted Kirke, Julie Damlund fra Gentofte Kirke, Anders Gadegaard fra Vor Frue Domkirke i København, Anne Gadsbøll fra Brøndby Strand Kirke, Mette Kathrine Grossbøl fra Sions Kirke på Østerbro, Michael Hemmingsen fra Frederiksberg Kirke, Marlene Lindsten fra Vor Frelsers Kirke, Kim Fischer Nielsen fra Vallensbæk Kirke, Flemming Pless fra Christianskirke og Mikkel Vale fra Helligåndskirken i København

Facebook
Twitter