Artiklen er efter sin udgivelse opdateret med flere navne på kvinder, der står frem i sagen.

12 personer har klaget over en professor fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Nogle af dem har klaget flere gange - både som del af en fællesklage i 2019 og på egen hånd før det.

P1-programmet Kulturen har fået adgang til klagerne, som beskriver tilfælde af mobning og krænkende adfærd. Kulturen har talt med et flertal af de personer, der har klaget, samt en række personer, der har bidraget til klagerne eller er omtalt i dem. Flere ønsker ikke at fortælle om deres oplevelser offentligt, fordi de blandt andet frygter for deres fremtidige jobsituation.

Men seks personer har valgt at fortælle om deres klager mod professoren.

Tidligere studerende om professoren: 'En belastende relation'

En af dem, der for år tilbage sendte en klage afsted mod professoren, er Charlotte Frantzdatter, der tidligere har været studerende og ansat på Københavns Universitet. I klagen beskriver hun, hvordan hun er blevet omtalt som "Charlotte med de store bryster" af professoren, og at det var så belastende en relation, at hun måtte skifte vejleder, da hun skrev speciale.

En anden kvinde, der har klaget over professoren, er Jóhanna Katrín Friðriksdóttir, der er tidligere ph.d.-studerende på Oxford Universitet. I sin klage beskriver hun, hvordan hun i en periode på to år oplevede at blive udsat for krænkende adfærd fra professoren på blandt andet internationale konferencer og på en sommerskole, som professoren var medarrangør af.

Ifølge Jóhanna Katrín Friðriksdóttir kommenterede professoren på hendes bryster, ben og bagdel.

Hun klagede ikke, da det skete, men først flere år senere i 2019 som en del af fællesklagen, som også Sheryl McDonald, tidligere postdoc på Københavns Universitet, og Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet, og som i dag har orlov fra sin stilling og er ansat på Árni Magnússon-instituttet i Island, var en del af.

I fællesklagen fra 2019 beskriver en anden tidligere studerende desuden en episode, som fandt sted under en middag sammen med internationale fagfæller, hvor professoren ifølge den studerende begyndte at stryge hendes lår under bordet.

De involverede retter kritik mod Københavns Universitet

Det, der går igen hos de fleste af dem, der har klaget, er, at Københavns Universitet ikke har kontaktet dem i forbindelse med behandlingen af sagen.

Kun to af dem, der har klaget, siger, at de fik direkte besked fra Københavns Universitet om, at klagen var behandlet og afsluttet.

Og det er på trods af, at flere af kilderne havde læst i universitetets klagevejledning, at de kunne forvente svar på deres klage.

- Jeg er absolut ikke den eneste, der har klaget. Vi er mange, der har klaget. Der er flere, der har klaget ad flere omgange. Fra København, fra udlandet, siger Charlotte Frantzdatter, der i dag er udviklingschef ved Sagnlandet Lejre.

- Og der er ikke nogen af de klager, som har haft nogen som helst indvirkning på det arbejdsmiljø, der er derinde, eller på hans (professorens, red.) ansættelse eller noget som helst, fortsætter hun.

En anden, der har klaget over professoren hele to gange, er Agathe Hahn. I 2019 var hun medunderskriver af fællesklagen, og hun kritiserer også den måde, som Københavns Universitet håndterede sagen på.

- Det, at jeg klager og får en ny vejleder, har den ene konsekvens, at jeg bliver stemplet som den person, der skaber ballade, siger Agathe Hahn.

- Jeg har klaget før. Den eneste konsekvens er, at det har skadet mig selv.

Og det er uheldigt, hvis orienteringen om, at en klage er afsluttet, kun blev givet til nogle af klagerne, siger Kirsten Busch Nielsen, der dog ikke var dekan på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet på daværende tidspunkt, men er det i dag.

Professor kan ikke genkende billedet

DR har været i kontakt med professoren og har forelagt de anklager og den kritik, som de medvirkende har fremsat til Kulturen. Han har ikke ønsket at give interview, men har valgt at svare skriftligt og ønsker at stå frem med navn.

Matthew Driscoll, professor på den Arnamagnæanske Samling på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Unviersitet, ønsker ikke at kommentere de enkelte sager, da de i de fleste tilfælde ligger flere år tilbage til i tiden, og ifølge ham allerede er blevet behandlet.

- Jeg kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet af mine interaktioner med mine kolleger og studerende, men jeg er ked af, at det har været deres oplevelse og kan kun sige, at det ikke har været min intention at skade nogen, svarer han skriftligt.

- I løbet af de sidste mange år og især efter klagen i 2019, er jeg i stigende grad opmærksom på mit sprogbrug, særligt humoristiske kommentarer og det ulige magtforhold, der kan opstå på grund af min stilling som professor, med henblik på at forhindre, at nogen skulle opleve, at jeg overtrådte deres grænser, lyder det videre fra Matthew Driscoll.

Dekan vil ikke gå ind i den konkrete sag

Den nuværende dekan, Kirsten Busch Nielsen, vil ikke gå ind i den konkrete sag, men fortæller, at der i den del af Københavns Universitet, hvor dette sker, har været et indgående arbejde med arbejdsmiljøet efter APV-undersøgelsen (arbejdspladsvurderingen, red.) i 2019.

Hvordan kan man fortsat være ansat som professor, hvis 12 personer har klaget over mobning og krænkende adfærd?

- Der er ikke noget generelt svar på sådan et spørgsmål, og den konkrete sag kan jeg desværre ikke gå ind i.

Professoren er fortsat ansat i sin stilling og blev for nylig udpeget til MA-uddannelsens advisory board og søger pt en ny ph.d.-studerende.

Udnævnelsen af professoren til MA-uddannelsens advisory board fik forskningslektor ved Árni Magnússon-instituttet i Island Emily Lethbridge til at trække sig fra advisory boardet.

Hun fortæller, at hun tidligere var del af en gruppe unge kvindelige forskere, som jævnligt blev inviteret på private middage hos professoren. Selvom hun oplevede ubehagelige situationer og kommentarer, så følte hun ikke, at de var i stand til at fortælle nogen om det.

En anden, der har trukket sig fra et samarbejde med professoren, er Svanhildur Óskarsdóttir, forskningsprofessor ved Árni Magnússon-instituttet i Island. Hun har arrangeret et sommerskolekursus sammen med professoren og Københavns Universitet i en periode på ti år. Ifølge Svanhildur Óskarsdóttir endte hun med at trække sig fra samarbejdet på grund af professorens opførsel.

Flere lande fraråder studerende at søge stillinger på fakultetet

Derudover har Kulturen talt med universitetsansatte i Norge, Sverige, Island og USA, der alle fraråder deres studerende at søge stillinger på den Arnamagnæanske Samling på Københavns Universitet.

Derudover har Island meddelt, at de overvejer et midlertidigt stop for at sende deres studerende til den del af Københavns Universitet.

- Det bliver jeg naturligvis ked af at høre - også lidt overrasket. For det er Københavns Universitets hensigt og også realitet at sikre et godt studie- og arbejdsmiljø - og det betyder et studie- og arbejdsmiljø, hvor krænkende handlinger ikke accepteres, siger Kirsten Busch Nielsen.

Hvad skal nuværende studerende eller ansatte på Københavns Universitet gøre, hvis de bliver udsat for krænkende adfærd?

- Hvis man er studerende, kan man henvende sig til en studievejleder eller en studieleder, fordi vi skal have fat i de problemer, der måtte være, siger Kirsten Busch Nielsen og fortsætter:

- Det første, man skal gøre, er jo at prøve at sige fra, og så skal man dernæst tale med nogen, og hvis man synes, at man ikke kan få løst det, som jo er en klart ubehagelig oplevelse, så skal man overveje at klage, siger hun.