122 personer er evakueret efter et gasudslip i Nykøbing Mors

Beboerne i en del af byen skal holde sig inden døre, mens der arbejdes på at lukke for gassen.

Gassen strømmer tirsdag aften ud fra en gasledning i Nykøbing Mors, og beboerne i en del af byen skal holde sig inden døre.

Samtidig er 122 personer blevet

evakueret
i området. 120 af dem befandt sig i et bankocenter. De forlader området i deres egne biler, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

De to sidste personer befandt sig på private adresser, og begge er blevet

tilset
af læge. Den ene er kørt til observation på Thisted Sygehus. De vil begge blive genhuset hos familie over natten.

Lækken på gasledningen er omkring 20 meter nord for krydset mellem Soltoften og

Ringvejen
.

Omkring klokken 22.45 oplyser politiet, at afspærringen fortsat varer et par timer, da gasselskabet skal grave ned til gasledningen.

Beboerne i det

omtalte
område skal holde sig indenfor, lukke døre og vinduer og slukke for ventilationsanlæg.

/ritzau/