123 blev hjemløse: Storbrand i Kolding forbliver et mysterium

Trods flere tekniske undersøgelser må politiet lukke sagen om en storbrand i Kolding uden svar om årsagen.

Trods flere tekniske undersøgelser må politiet lukke sagen om en storbrand i Kolding uden svar om årsagen. (Foto: Elo Christoffersen- Kolding-netavis.dk)

Politiet lukker nu sagen om storbranden i en boligblok på A. D. Burcharths Vej i Kolding i september.

Efter de tekniske undersøgelser er det fortsat uvist, hvad der startede branden og gjorde over 100 personer hjemløse, oplyser Sydøstjyllands Politi til TV Syd.

  • Branden er under kontrol. (Foto: Johnny Wichmann © Scanpix)
  • 10 lejligheder brændte ud. (Foto: Johnny Wichmann © Scanpix)
  • Branden opstod søndag aften i en etageejendom på A. D. Burchardhs. (Foto: Johnny Witchmann © Scanpix)
  • Politiet siger, at branden startede på et børneværelse. (Foto: Johnny Witchmann © Scanpix)
  • Ti lejligheder brændte ud. (Foto: Johnny Witchmann © Scanpix)
  • Brand Kolding (Foto: Elo Christoffersen- Kolding-netavis.dk)
1 / 6

Ilden begyndte i en lejlighed på 3. sal i et børneværelse i boligblokken 2. september og bredte sig til nabolejligheder og op i tagkonstruktionen.

- Vi kan dog ikke komme nærmere, hvordan ilden er opstået, men det ligger fast, at der ikke er tale om en bevidst påsat brand eller fejl i de elektriske installationer, siger vicepolitikommissær Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi til TV Syd.

16 lejligheder udbrændt

123 mennesker fra 93 lejligheder blev evakueret, og en stor del af dem måtte genhuses. 16 lejligheder udbrændte totalt, og 81 hjem fik omfattende vandskader.

Ejendomsselskabet, der ejer bygningen, oplyser, at de første beboere kan flytte ind i lejlighederne fra starten af april næste år.

Tidligere har det været fremme, at der kan være sket skader for op mod 50 millioner kroner.

Facebook
Twitter