13-årige Georg har adhd, men synger sig fra det: ’Hele min hjerne går blank – og jeg elsker det bare’

I dag er han blevet optaget i en særlig talentklasse for at dyrke sit talent for at synge.

Det kan være nok så svært at finde lige præcis den plads i livet, der giver mening for os hver især, hvor vi kan rummes som den person, vi er.

Og for 13-årige Georg er det måske en større udfordring end for de fleste. Som tusindvis af andre børn, unge og voksne har han nemlig den neuropsykiatriske lidelse adhd.

En lidelse, der gør, at han har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen, og at han har svært ved at få venner.

- Jeg har altid tænkt, at jeg var anderledes, da jeg var mindre. Og fordi jeg godt kan blive sur, skal jeg nok ikke tale med dem der. Der er mange gange i mit liv, hvor jeg har lukket folk ude, hvor det ikke har været fantastisk godt, lyder det fra Georg.

- Jeg har noget dårligt i mig, som andre ikke har.

Lidelsen har ført til mange nederlag i Georgs liv, indtil der skete noget, der ændrede hans liv til det bedre.

Da han gik i tredje klasse, var der nogen fra Herning Kirkes Drengekor, der opdagede, at Georg har et stort talent for at synge. Han blev derfor tilbudt en af de eftertragtede pladser i koret, som han har været en del af lige siden.

Koret er et sted, hvor der er helt faste rammer, strukturer og regler for, hvad man gør og ikke gør, og selvom det måske kan lyde som en udfordring for en dreng med adhd, hjælper det faktisk Georg.

I dag er koret hans frikvarter, som han kalder det, hvor han ikke bliver dømt ud fra, at han har en diagnose stående i sin journal.

Når der skal optages nye drenge i koret, tager korleder Mads Bille ud og hører drengene synge uden at kende børnene og deres baggrund. De bliver udelukkende bedømt på deres stemme og sang, hvilket selvfølgelig også var tilfældet, da Georg blev optaget i koret.

- Nogle gange får jeg at vide, at ham, jeg har fundet, har en diagnose, men det er vi ikke så optagede af, fortæller Mads Bille.

- Og måske for første gang i de børns skolegang bliver de taget ud, fordi børnene udgør en ressource og ikke et problem, og det er en ny oplevelse for mange af dem.

Et til tider ustyrligt temperament

Igennem Georgs liv har det især været hans temperament, han har haft svært ved at styre, hvilket også har ført til episoder i koret, hvor han er blevet meget vred, men modsat i eksempelvis skolegården er det ikke noget, de i koret tager så tungt.

- De tilgiver én meget hurtigt, og man kan næsten ikke engang bruge ordet tilgiver, fordi det er næsten, som om du aldrig har været sur, siger Georg.

Georg er langt fra den eneste, der lider af adhd. Mellem to og tre procent af alle danske skolebørn menes at have lidelsen, og cirka 7 ud af 10, der får diagnosen, er drenge.

Især i de mindre klasser havde Georg udbrud af raseri, og siden 3. klasse har han gået i en specialklasse.

- Han kunne komme i nogle situationer, hvor han blev sur, og som gjorde, at han havde svært ved at holde sig selv tilbage, fortæller Georgs far, Mads Kristensen.

- Og så var der nogle lærere, der ikke helt kunne håndtere det, og som blev utrygge ved det, supplerer Eydis Kristensen, der er Georgs mor.

Georg har især sine udfordringer, når det kommer til at overholde regler. Hvis han får at vide, at tingene skal være på en bestemt måde, skal de helst være på den bestemte måde.

- Jeg kan ikke så godt lide folk, der ikke følger reglerne. Der er altid sådan nogle smarte børn, som siger, at regler er til for at blive overtrådt eller noget i den stil, fortæller Georg.

- Det er egentlig bare virkelig irriterende for sådan nogle som mig.

Vil du vide mere om, hvad adhd egentlig er, og hvordan lidelsen egentlig føles? Se med i videoen her og få svaret:

Regler, struktur og faste rammer

Georg fungerer bedst, når han ved præcis, hvad han skal, og det er måske derfor, at det fungerer så godt for ham at være i Herning Kirkes Drengekor.

- I koret er der et godt samarbejde i modsætning til skolen. Jeg bliver ikke så tit vred i koret, fordi der er strengere regler, og det kan jeg rigtig godt lide, for så er der mindre problemer.

Med koret følger også turnéer og rejser til udlandet, hvor drengene skal optræde i forskellige kirker. I år går turen eksempelvis til Østrig, og tidligere har Georg og koret været tværs over atlanten til New York, hvor de også har optrådt.

- Jeg ser Georg som et enormt godt begavet barn, som nogle gange har brug for forklaringer på, hvad der foregår, og dem skal han så have til en vis grænse, siger Mads Bille, der har været korleder for Georg i al den tid, han har gået i koret.

- Det er jo også en del af det at lære at gå med flowet.

Georg, hvad gør det ved dig, når du står og synger i koret?

- Jeg glemmer næsten alt andet. Hele min hjerne går bare blank, og jeg elsker det bare. For hvert sekund, der går, elsker jeg at lade de fantastiske toner strømme ud.

De forskellige diagnoser i koret

For korleder Mads Bille er det helt afgørende at fokusere på de ting, som børnene kan, fremfor det de har svært ved.

- Jeg har en tro på, at hvis man tager afsæt i det, folk er gode til, som giver dem energi og mening, så kommer alt det andet, siger Mads Bille.

Drengene selv føler heller ikke, at de behandles særligt, fordi de måske har nogle udfordringer.

- Selvfølgelig er Mads (Bille red.) ikke ligeglad med, at folk har diagnoser, men det er ikke sådan, at han tager én til side og siger, at ham der har det her, og derfor skal I ikke tale så meget til ham eller være ekstra søde mod ham, siger Georg.

- Når jeg er blevet sur, som jeg for eksempel er blevet et par gange, har jeg aldrig oplevet, at folk ikke gad og tale med mig, når jeg kom tilbage.

En meningsfuldhed ved at synge

Ifølge Mads Bille fungerer tingene i koret, fordi hver enkelt person i koret arbejder ind i nogle klare rammer, og rollerne er tydeligt fordelt.

- De fleste børn kan godt lide ritualer, men det er en decideret forudsætning for nogle af børnene med diagnoser. Derfor trives de godt med, at det er tydeligt, hvem der bestemmer, og det er dirigenten, siger korlederen.

- Prøverne, vi afholder, har nærmest også noget rituelt over sig med stemmeopvarmning, og hvad der nu følger med.

- Jeg mærker hos Georg en meningsfuldhed ved at udtrykke sig gennem sin sang, og den rejse, synes jeg, han bare skal have lov til at tage. Der hjælper vi ham så godt, vi kan.

Og noget har hjulpet Georg godt på vej, for i dag er han blevet optaget i en særlig talentklasse. En klasse for børn og unge med særlige talenter, hvor underviserne kan hjælpe én med at dyrke ens talent.

- Det er jo ret fantastisk. Det er simpelthen så dejligt, at det kunne lade sig gøre. Det er der ingen tvivl om. Det er noget, han rigtig gerne vil, siger Georgs mor.

- Det kan give ham en ny start på en ny skole, for det er også det, han har brug for.

- At gå i en talentklasse har været et mål for mig, siden jeg var lille, for jeg har altid gerne ville gå videre med min musik, siger Georg selv.

Og det er ikke kun Georg, der er glad for den nye klasse.

- Det giver noget håb. Et håb om, at han kommer ud og er blandt nogle ligesindede. Nogen hvor han kommer til at vokse, og hvor de ser den, han er, og ikke hans historie, lyder det fra Georgs mor.

- Der er jo sket meget med Georg i den senere tid. Han bliver jo ældre, men man er jo belastet af sin historie. Man er jo kun det, man bliver gjort til af andre. Så at komme ind i et nyt miljø og blive set for den, man er. Det er da en ny start.

Det er ikke kun Georgs forældre, der kan mærke en forandring.

- Hvis jeg stadig havde den hjerne, som jeg havde, da jeg gik i anden klasse, så ville jeg bare lukke folk ude og sidde i sofaen med min telefon. Men nu står jeg op, og jeg kan gå hen og lave en joke, uden at folk ser mærkeligt på mig. De griner rent faktisk, fortæller Georg.

- Det er det gode ved en talentklasse. Alle er søde mod alle.

Se og hør, koret optræde i en domkirke i Østrig her: