Tusinder tons døde mink har ikke forurenet drikkevand omkring to jyske nedgravninger

Der er heller ikke risiko for søer og åer i områderne, vurderer Miljøministeriet.

Opgravningen af de mange tusinder tons mink skete sidste år fra maj til juli. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Naboerne til de to minkgrave, hvor mere end 13.000 tons døde dyr blev begravet i efteråret 2020, kan ånde lettet op.

Der er efter opgravningen af de døde dyr ingen risiko for forurening af drikkevand, søer eller åer, slår Miljøstyrelsen fast.

Otte måneder efter opgravningen er der nu kun en lille rest forurening tilbage, som ifølge styrelsen vil blive nedbrudt naturligt.

- Den forurening, der er tilbage, er så minimal, at naturen kan klare resten selv. Vi holder selvfølgelig øje med det, men oprydningen er sket nemmere og hurtigere, end vi havde regnet med, fortæller fødevareminister, Rasmus Prehn (S).

Myndighederne vil dog stadig holde øje med områderne for en sikkerheds skyld, fortæller Rasmus Prehn.

- Vi holder løbende øje med det. Og er der brug for, at vi gør noget yderligere, så gør vi selvfølgelig det, så borgerne i Nr. Felding og Kølvrå kan være helt trygge, siger Rasmus Prehn.

I videoen herunder kan du se droneoptagelser fra opgravningen ved Nr. Felding i maj sidste år.

Lettelse og skepsis

Da dyrene blev lagt i jorden, spredte der sig hurtigt en stank fra de døde kadavere til naboerne. Og efter kort tid begyndte dyrene at presse sig op af jorden, fordi de gik i forrådnelse, og naturlige gasser fik de døde kroppe til at udvide sig.

Siden kom bekymringen for eventuelle miljømæssige konsekvenser – og om de døde mink var blevet nedgravet for tæt på søer og åer.

Derfor er der i dag også lettelse hos Leif Brøgger, der er formand for borgerforeningen i Nr. Felding og repræsenterer Venstre i byrådet i Holstebro Kommune.

- Jeg synes, det er utrolig glædeligt og meget positivt både for borgerne og Holstebro Kommune, at det trods alt ikke er gået værre, end det er.

- Det viser jo, at det var det helt rigtige at grave minkene op igen og fjerne så meget jord, så vi kunne undgå forurening i området.

Palle Skov blev ramt af lugtgener, da minkene først skulle graves ned og senere op igen. (Foto: Anders Davidsen © DR Nyheder)

Kun 800 meter fra gravene i Kølvrå ligger Palle Skovs hus. Selvom Miljøstyrelsen ikke vurderer, at der nu er noget at bekymre sig om, er han stadig skeptisk.

- Jeg forestiller mig jo, at når 13.000 tons mink bliver gravet ned - og det i den periode regner vanvittig meget – at al forureningen fra kadaverne spreder sig ud af området.

I næste måned inviterer Fødevarestyrelsen borgerne i Kølvrå og Nr. Felding til borgermøde om undersøgelsens konklusioner og anbefalinger.

- Det skal de være hjertelig velkomne til. Jeg er sikker på, at der vil være rigtig mange spørgsmål til, hvordan man har taget de her test, hvor man har taget dem, og hvor langt nede man har taget dem.

En mærkelig rejse og underlig oplevelse

For formanden for lokalforeningen i Nr. Felding er det stadig svært at forstå, hvorfor minkene skulle ende i den midt- og vestjyske jord til at begynde med.

- Jeg er helt overbevist om, at der har været alternativer, som har været bedre og billigere. Så jeg håber, at vi som nation har lært at det, hvis vi, Gud forbyde det, skulle komme i en lignende situation igen, siger Leif Brøgger.

- Det har været en mærkelig rejse og en underlig oplevelse. Det er utrolig glædeligt, at vi nu er nået hertil. Det viser også, at det er en rigtig dum og dyr idé at bruge naturen som losseplads.

Beslutningen om ned- og opgravningen af de døde dyr – og ikke mindst de medfølgende omkostninger - har været diskuteret voldsomt.

Men alligevel mener fødevareministeren i dag ikke, at man kunne have gjort det anderledes.

- Men det, vi burde have gjort anderledes, var, at vi burde have haft en bedre inddragelse af borgerne i området og en bedre kommunikation med borgmestrene, siger Rasmus Prehn.

- Vi beklager hele det postyr og den ulejlighed, der har været. Vi takker dem, der har arbejdet sammen med os. Nu er vi på den anden side, hvor vi kan drage lettelsens suk, siger Rasmus Prehn.