14-årig nær død af piller

Jeg ville egentlig ikke dø, siger 14-årig Sabrina efter selvmordsforsøg. Vi stod alene efter min datter forsøgte at tage sit liv, fortæller moren.

Der er ingen hjælp at hente, når et barn begår selvmord, mener Anette Monberg. Hun er mor til 14-årige Sabrina, som sidste år forgiftede sig selv. Sabrina selv ønsker ikke at få sit billede lagt på internettet.

14-årige Sabrina Monberg vågnede op i en hospitalsseng omkring midnat 1. juledag 2008.

Ville ikke dø

Hun havde ondt i kroppen, skulle kaste og blev sat til at drikke en sort væske, aktivt kul, som virker som modgift mod gift i mavesækken. Sabrina havde timer forinden forsøgt at begå selvmord ved at spise smertestillende piller.

- Jeg havde det ikke sådan, at nu ville jeg dø. Det var egentlig et råb om hjælp. Så jeg havde det godt med at vågne op igen, men jeg synes også, at det var rigtig hårdt at se familien være så ked af det, siger hun.

Kæresteproblemer og svært i skolen

Den 14-årige pige er én ud af de cirka 450 børn mellem 10 og 15 år, som hvert år bliver indlagt på hospitalet efter et selvmordsforsøg.

- Jeg havde været oppe at skændes med min kæreste, og var rigtig ked af det. Og der var problemer med nogle veninder, som havde skrevet noget grimt på Facebook. I det hele taget gik det ikke særlig godt sidste år med venner eller kæreste eller noget som helst, siger pigen som går i 8. klasse.

- Så gik det galt. Jeg havde hørt, at andre havde taget piller og havde tit gået og tænkt på det. I diverse tasker har man altid en pilledåse, hvis man nu skulle få ondt i hovedet eller maven. Så jeg samlede dem sammen og tog dem, og så vågnede jeg op inde på hospitalet, fortæller Sabrina.

Gik i sort

Det var moderen, Anette Monberg, som om aftenen fandt sin yngste datter livløs på værelset.

- Hun lå i sengen fuldstændig stille med fjernsynet tændt, sådan henslængt i sengen, som hun nu var væltet. Jeg gik helt i sort, og var ved at besvime, fortæller Anette Monberg, som mente at datterens øjne vibrerede på en underlig måde.

Familien ventede i dét, der føltes som en evighed på ambulancen. Men endelig ankom redderne, som forsøgte at afgifte Sabrina. Herefter blev hun kørt til Roskilde Hospital, hvor familien tog med.

Bad om hjælp

- Vi snakkede rigtig meget, det brugte vi meget energi på. Vi græd alle sammen, og jeg sagde, at vi havde brug for hjælp, fortæller Anette Monberg, som fik beskeden, at psykologen var i Thailand og kom hjem den 9. januar.

- Det var der ikke noget at gøre ved. Det der var vigtigt nu, var at få Sabrinas levertal op. Man er fuldstændig overladt til sig selv, siger Anette Monberg, som fortæller at Sabrina efter eget ønske blev udskrevet efter fire dage. Det skete, uden at hun havde haft en samtale med hverken psykiater eller psykolog.

Vidste ikke, om hun var syg

- Vi vidste ikke, om hun var psykisk syg eller havde en depression. Og det kunne vi jo ikke selv bedømme. Det havde vi brug for, at der blev sat ord på det. Men de udskrev hende bare, fortæller den frustrerede mor, som heller ikke hørte noget fra kommunen.

Hele familien har fået psykologhjælp, og Sabrina har stadig samtaler med en konsulent fra den private virksomhed ungdomsproblemer.dk.

I februar kontaktede Anette Monberg selv kommunen for at få økonomisk hjælp til efterbehandlingen. Men ved det efterfølgende møde følte familien sig afvist, og de forlod stedet uden en aftale.

Måtte selv finde hjælp

- Vi har selv fundet den hjælp, vi skulle have. Og jeg synes ikke det er ok, at der ikke kan blive ydet hjælp til en familie, der er i dyb krise. Det er forfærdeligt at man kan blive sendt ud til ingenting, siger Anette Monberg.

- Det var meget, meget tæt på, at vi havde mistet hende.

Ved ikke selv, hvorfor hun spiste piller

Sabrina Monberg selv er i tvivl om, hvorfor hun for et halvt år siden besluttede at spise piller.

- Jeg havde det godt, men ikke super godt. Der skulle ikke så meget til at slå en ud. Jeg har undret mig rigtig meget bagefter, men jeg kan ikke huske, om jeg tænkte noget, før jeg gjorde det. Det tror jeg ikke jeg gjorde.

Den 14-årige fortæller, at hun har udviklet sig meget siden selvmordsforsøget 1. juledag, og har fået det meget bedre.

- Jeg skal også tage mig meget sammen nu, for jeg synes ikke skolen er skide sjov, men det var værre før. Nu har jeg fundet mål og værdier i mit liv, som jeg går rigtig meget op i, fortæller hun og nævner blandt andet at familien og de rigtige venner er noget hun nu værdsætter højt.

- Jeg har sorteret mange af mine venner fra, og er blevet stærkere til at sige min mening, siger hun.

Håber andre får hjælp før selvmordsforsøg

Og Sabrina Monberg håber at andre børn og unge får klaret problemerne før det bliver så svært, at de bruger selvmordsforsøg som et nødkald.

- Man skal snakke med nogen om det, selvom det er rigtig svært eller lyder dumt. Det kan måske være noget rigtig latterligt. Noget man er ked af. Måske har man ikke lyst til at dele det med sin familie, hvis det har noget med kæreste eller venner at gøre. Men det er bare noget, man skal igennem, og så er det dét, siger hun.