Det danske velfærdssystem er under pres.
Det mener i hvert fald flere organisationer og sammenslutninger, der på det seneste har sendt opråbs- og bekymringsbreve til regeringen og Folketinget.
Senest var det fagforeninger, der repræsenterer de ansatte i Region Nordjylland, der fredag morgen sendte et brev på vegne af mere end 14.000 ansatte.
De ansatte i sundhedsvæsenets bekymringer er noget, der bliver taget seriøst af politisk ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen.
- Jeg tager medarbejdernes bekymringer meget alvorligt, og det er også derfor, at vi allerede har besluttet at afsætte en ekstra velfærdsmilliard til regionerne og kommunerne, siger han.
Den ekstra milliard blev præsenteret ved regeringsseminaret d. 24. august, hvilket var før opråbene fra både ansatte i Region Nordjylland og de kommunalt ansatte.
Fra blandt andre Mads Duedahl, regionsrådsformand i Region Nordjylland, lyder et ønske om at få nogle flere penge nu, hvor regionerne sidder med økonomiske udfordringer og forsøger at få budgetterne til at gå op.
Men Christian Rabjerg Madsen vil ikke på nuværende tidspunkt love hverken regioner eller kommuner flere penge, der kan stå på bankbogen i morgen.
- Vi har præsenteret en plan, der inkluderer et løft på fem milliarder til sundhedsvæsenet, tre milliarder til psykiatrien, en ekstra milliard og den største kræftpakke nogensinde, og som udgangspunkt er det hvad, der kommer for nu, siger han.
Den ekstra milliard vil blive ført ud til kommuner og regioner til næste år og skal ifølge Christian Rabjerg Madsen ses som en økonomisk håndsrækning.
Moderaterne: 'Det er regionernes ansvar'
Christian Rabjerg Madsen er ikke den eneste fra regeringen, der har en klar mening om bekymringsbrevet, der er kommet fra ansatte i Region Nordjylland i dag.
Hos Moderaterne så Monika Rubin (M), der er sundhedsordfører og medlem af sundhedsudvalget, gerne, at brevet var blevet sendt til regionspolitikerne i Region Nordjylland - og ikke til Christiansborgs politikere.
- Regionspolitikerne har ansvaret for driften i sundhedsvæsenet. Regeringen har anerkendt fuldstændig, at vi står i en presset situation her og nu. Det er også derfor, at vi i foråret blandt andet lavede en akutplan på to milliarder kroner til sundhedsvæsenet - og der kommer fem milliarder kroner yderligere, siger Monika Rubin.
Monika Rubin forstår godt, at der er frustration blandt medarbejderne ude i regionerne - men driften af sundhedsvæsenet er her regionspolitikernes ansvar, mener hun.
- Det handler om, hvordan regionerne bruger deres penge. Det er ærgerligt, at hver eneste gang regionerne er i gang med budgetforhandlingerne, starter det her spil sorteper om sundhedsvæsenet. Her prøver regionerne at løbe fra deres driftsansvar, siger Monika Rubin.
Finansminister: Vi har afsat yderligere 650 millioner kroner
Det gør selvfølgelig meget stort indtryk, når kommunalt ansatte melder, at de er bekymrede, fortæller finansminister Nicolai Wammen.
Men når de er så pressede, hvorfor vil du så ikke love dem ekstra penge, udover det I allerede har aftalt?
- Vi har som sagt - udover de penge vi allerede har aftalt med kommunerne - afsat yderligere 650 millioner kroner.
For regeringen handler det også om at afbureakratisere, og derudover vil man i efteråret give et lønloft til nogle af de grupper, som man har sværest ved at tiltrække og fastholde.
Wammen mener desuden, at selvom det går godt med dansk økonomi, så er det vigtigt at sige, at hvis man bare giver los og sender pengene afsted, så puster man til inflationen, som stadig er noget, man er nødt til at være meget opmærksom på.
Så der kommer ikke flere penge?
- Vi har lagt op til i vores finanslovsforslag, at udover det, vi allerede har aftalt, så kommer der 650 millioner kroner ekstra.
Derudover er der i finansloven en forhandlingsreserve, hvor partiernes ønsker også skal høres. Ifølge Wammen må tiden vise, hvad de penge skal bruges på, men fra regeringens side har man sagt, at man blandt andet vil prioritere velfærd.
Når der er så stor frustration derude, og selv dine egne borgmestre siger drop de ekstra skattelettelser til fordel for investeringer i velfærd, hvorfor retter I jer så ikke efter det?
- Det vi kommer til at lægge frem, når vi kommer med vores 2030-plan, er et samlet bud på dansk økonomi i de kommende år, hvor der vil være meget store investeringer i vores velfærdssamfund. Det er rigtig vigtigt for mig som finansminister, og det vil også være det, man kan se, når vi lægger planen frem, siger han.
Konservative forudser 'massakre'
Hos Per Larsen, der både er sundhedsordfører hos De Konservative og medlem af Region Nordjyllands forretningsudvalg, er der bestemt hold i bekymringerne, som bliver fremlagt i bekymringsbrevet.
Han så gerne, at de ekstra fem milliarder kroner, som Regeringen har afsat til sundhedsvæsenet årligt, hurtigere fik ben at gå på.
- Med så store overskridelser på regionernes budgetter, er det på tide at fremrykke udmøntningen af nogle af de midler, så regionerne kan få budgetterne til at hænge sammen, siger Per Larsen og fortsætter:
- Det er noget af en massakre, vi kommer til at se ellers. I Region Midtjylland har man blandt andet nedlagt fire lægebiler i tyndt befolkede områder for at få økonomien til at hænge sammen. Alle disse besparelser får kæmpe konsekvenser for borgerne, siger han.