141 hårdkogte kriminelle styrer de nye bander

Bandekriminaliteten styres af 141 hårdkogte personer, fremgår det af Rigspolitiets statusrapport. Politiet bruger mere tid og avanceret overvågning, men antallet af hårde kriminelle er uændret.

Taastrupgård var for en måned siden ramme om voldsom skyderi, og politiet mener, at der var tale om et bandeopgør. (Foto: Mogens Flindt © Scanpix)

Selv om politiet bruger flere kræfter og avanceret overvågning i kampen mod kriminelle bander, er antallet af hårde kriminelle og antallet af bander stort set uændret i forhold til de to seneste år.

Det fremgår af Rigspolitiets statusrapport om kriminelle grupper og bander. Rapporten fastslår, at 141 hårde kriminelle, hvoraf de fleste er af anden etnisk herkomst, udgør toppen af det kriminelle isbjerg. Men under sig har de langt flere "soldater" i form af lokale grupperinger og netværk, som lederne kan bruge efter behov.

- De 141 er toppen af bandekriminaliteten eller førsteholdet, om man vil. De er alle kendt af politiet og mange af dem er tidligere dømte, siger vicepolitiinspektør Jørgen Isalin, der har stået for udarbejdelsen af statusrapporten.

Flere våben

Rigspolitiet overvåger de hårdeste kriminelle tæt og i rapporten vurderer de, at banderne har fået flere våben - og at de oftere trækker knivene eller trykker på pistol-aftrækkeren.

- Vi kan se, at banderne har mere vilje til at bruge skydevåben og stikvåben end tidligere. Men om det vil fortsætte, har vi ikke belæg for at sige noget om, siger Jørgen Isalin.

Anden division

Rapporten tegner ligeledes et billede af banderne som stærkt hierakiske. Lederne styrer grupperne med hård hånd, mens de lokale forbrydere, de såkaldte soldater, kan tilkaldes hurtigt og er villige til at lade sig bruge. Selvom de befinder sig i forbrydernes 2. division, er de lige så villige som de ledende til at bruge våben.

Skyderiet ved Tåstrupgaard i december sidste år blev eksempelvis begået af to konkurrerende, lokale bander, og havde efter politiets formodning sin årsag i et opgør om narkotikamarkedet.

Ifølge vicepolitiinspektør Jørgen Isalin skal man ikke gøre sig håb om, at samfundet nogen sinde får bugt med bandekriminaliteten.

- Det er et langt sejt træk, men med overvågning og efterforskning kan vi hindre, at de udbredes. Det vigtige er, at vi har gode værktøjer til at blotlægge bandekriminaliteten og nu ved vi i hvert fald hvem de er, siger Jørgen Isalin.

Politiet fortsætter aggresiv linje

Til trods for at den skærpede indsats mod bandekriminalitet ikke har ført til færre hårde kriminelle, så fortsætter politiet ufortrødent.

Det er ifølge Kim Kliver, der er chef for det nationale efterforskningscenter NEC den eneste måde at sikre sig, at kriminaliteten ikke udbredes

- Vi skal blive ved med at lægge pres på dem og ånde dem i nakken. Samtidig skal vi sørge for at knække fødekæden. Men vi kommer nok aldrig til at opleve at kriminalfrit samfund, siger han.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532de800a11f9d0b28f30366

Facebook
Twitter