15 år, autist og anbragt bag lås og slå: Psykisk syge anbringes side om side med kriminelle

Hver fjerde anbringelse på landets sikrede institutioner er psykisk syge eller socialt udfordrede unge, der ikke er kriminelle. Mor til infantil autist føler sig magtesløs.

Hvad skal der ske med Marcus?

Det spørgsmål har Hanne Pedersen stillet sig selv mange, mange gange. Hun er mor til 15-årige Marcus Pedersen, der er infantil autist, og som samtidig lider af simpel skizofreni.

Han er bare en af de unge, der er blevet anbragt på en af landets sikrede institutioner, i den kategori, der hedder ’sociale anbringelser’.

Det betyder, at der er tale om en ung med svære sociale vanskeligheder eller adfærdsproblemer, ligesom der kan være tale om unge med psykiske diagnoser. Men det er også unge, der ikke er kriminelle.

Alligevel placeres de side om side med kriminelle unge på sikrede institutioner. Steder, der primært bruges som alternativ til varetægtsfængsel for unge under 18 år eller til unge, der afsoner en dom.

- Der hører han jo slet ikke til. Det er unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Marcus er jo hverken blevet sigtet eller dømt for kriminalitet. Så hvad skal han være der for?, spørger Hanne Pedersen.

Stigning i antal sociale anbringelser

Kommunerne anbringer i stigende grad børn og unge, der som Marcus har psykiske og sociale problemer, på landets sikrede institutioner.

Sidste år var hver fjerde af anbringelserne sociale anbringelser. Det er det hidtil højeste. Fem år tidligere var det hver tiende.

De sociale anbringelser er et resultat af, at der ikke er andre alternativer til netop den gruppe unge. Det mener Knud Aarup, der er landsformand for Bedre Psykiatri.

- Det er en falliterklæring for samfundet. Det er urimeligt, at børn, der har nogle behandlingsbehov, bliver sat i fængsel. For det er jo det, der er tale om, siger han.

- Vi mangler en type institutioner, der er så godt professionelt bemandede, at de kan varetage de her unges behov. Vi kan ikke være det her bekendt.

Ifølge formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Anne Marie Raabjerg Christensen, ved vi for lidt om, hvilken gavn psykisk syge børn og unge har af at være placeret på en sikret institution.

- Jeg synes, man skal være meget forsigtig med at bruge sikrede institutioner. I de få sager jeg kender, der er det også nødløsninger, fordi man tænker, barnets sikkerhed er bedst skærmet der. Men det er ikke det optimale.

’Får det ikke bedre af at være i fængsel’

Hanne Pedersens søn Marcus blev anbragt på et botilbud for to år siden, da Hanne Pedersen havde brug for aflastning.

- Han har massivt støttebehov og brug for hjælp i alle situationer, fortæller hun.

Efter flere ophold på botilbud og en langvarig indlæggelse i psykiatrien blev Marcus mere udadreagerende. I januar i år vurderede Herlev Kommune, at han var til fare for sig selv og andre.

Derfor blev han, direkte fra psykiatrien, tvangsanbragt på den særligt sikrede afdeling på ungdomsinstitutionen Egely i Nørre Aaby på Fyn.

- At være lukket inde i noget, der minder om et fængsel, det får han det jo ikke bedre af, siger Hanne Pedersen.

Egely har ikke ønsket at udtale sig i sagen.

Risikerer at ende som kriminelle

Det er et stort problem, at unge med svære, sociale eller psykiske problemstillinger anbringes på landets sikrede institutioner. Det mener Martin Hoffmann, der er lektor og ph.d. i pædagogik. Han forsket i den pædagogiske behandling på sikrede institutioner.

- Uanset om de er socialt anbragte eller i varetægtssurrogat, så er de her børn indespærret sammen med hinanden, og de har ikke mulighed for at komme væk. Der skal altså ikke mere end et par minutter til, før de unge kan ramle sammen og smadre hinanden fuldstændigt på et værelse, siger han.

Han peger på, at problemet med de sikrede institutioner er, at de ikke er bygget eller indrettet til unge med svære, psykiske problemstillinger.

- Det er forskellige former for pædagogisk samarbejde, der skal til. Men i stedet behandles de alle som én gruppe, og der tages ikke hensyn til hver enkelt ung og dennes særlige problemstillinger, siger Martin Hoffmann, der kalder institutionerne med deres høje mure, overvågning og lås på dørene for 'fængselslignende rammer'.

Den sammenligning er Lars Emil Andersen uenig i. Han er øverste chef for de to sikrede institutioner Koglen og Grenen i Midtjylland, som er de steder i landet, der har flest sociale anbringelser.

- Man skal ikke skue hunden på hårene. Vi er først og fremmest en socialpædagogisk døgninstitution, siger han og tilføjer, at han mener, det giver mening at have de to grupper under samme tag.

- Den adfærd og de behandlingsbehov, der er hos børn og unge, der er anbragt socialt sammenlignet med de unge, der er anbragt på et retsligt grundlag, kan være identiske eller ligne hinanden, siger han.

Danske Regioner: 'Kommunerne forebygger ikke godt nok'

Det er Danske Regioner, der driver syv af de otte sikrede institutioner. De mener, ligesom Martin Hoffmann og Bedre Psykiatri, heller ikke, det er optimalt, at de to grupper er anbragt side om side. Bag lås og slå.

- Derfor vil det være bedst, hvis vi kunne skille dem ad. Det er bare ikke økonomisk og fagligt muligt, siger Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Danske Regiones psykiatri- og socialudvalg.

Det bekymrer hende, at hver fjerde anbringelse nu er en socialanbringelse.

- Det tyder for mig på, at der sker for lidt i for lang tid ude i kommunerne, inden man sætter ind. Og at vi måske ikke samarbejder godt nok om at undgå, at de unge får brug for en social anbringelse på en sikret institution.

Det er formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening Joy Mogensen uenig i:

- Vi prøver rigtig meget at forebygge og gøre alle mulige ting for at undgå at anbringe på sikrede institutioner. Netop fordi det er så stort et indgreb i de unges liv, siger hun.

Fortryder at lade sin søn anbringe

Hanne Pedersen har klaget til Ankestyrelsen over, at Marcus nu er anbragt på en særligt sikret institution. Hun mener, han har brug for et specialiseret autismepædagogisk tilbud.

- Jeg tænker, kommunen simpelthen ikke har vidst, hvor man skulle gøre af ham. Den nemmeste løsning har så været, at man bare opbevarer ham.

Nu kæmper hun for at få sin søn hjem at bo igen.

- Hvis der var noget, jeg kunne gøre anderledes, så ville jeg ikke have ladet ham anbringe. Jeg havde simpelthen ikke fantasi til at forestille mig, at det kunne gå så galt.

Herlev Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR:

- Herlev Kommune kan desværre ikke udtale sig i den konkrete sag. Det er altid en ulykkelig situation, når børn eller unge har det så svært, at det bliver nødvendigt at anbringe dem på en særligt sikret institution.

Kommunen tilføjer:

- Herlev Kommune anbringer kun undtagelsesvist børn og unge på særligt sikrede institutioner, og alene når andre muligheder er udtømt. Der skal altså være væsentlige grunde til at anbringe et barn eller en ung på en særligt sikret institution.

Dokumentation: Se hele svaret fra kommunen her:

Facebook
Twitter