I folkeskolen skal der investeres i faglokaler, værksteder og udstyr. Eleverne skal gennem valgfag og undervisning få et bedre kendskab til erhvervsskolerne. Obligatorisk prøve i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 8. klasse.
Regeringen vil gennem en række initiativer gøre op med det automatiske valg af gymnasiet. Initiativerne inkluderer blandt andet et nyt undervisningsforløb ”Uddannelses- og erhvervskendskab” i 8. og 9. klasse.
10. klasse skal målrettes erhvervsskolerne, så der kommer en naturlig overgang fra 10. klasse til en erhvervsuddannelse.
Erhvervsuddannelserne skal "rebrandes".
Det socialemiljø på erhvervsskolerne skal styrkes, og der skal skabes øget identitet og fællesskab på uddannelserne.
Kilde: Undervisningsministeriet
For 9.klasses eleverne på Skolen ved Søerne på Frederiksberg er det især uvisheden, der får dem til at vælge erhvervsuddannelserne fra.
Eleverne mener, at de ikke ved nok om mulighederne på erhvervsuddannelserne, og mest af alt føler de sig ikke klar til at vælge én enkelt uddannelse frem for andre.
- Jeg tror, at jeg vil vælge et gymnasium, for jeg ved ikke, hvad jeg vil. Det er en meget ung alder, som 15-årig at skulle vælge, at man gerne vil være tømrer resten af sit liv, siger Marie-Louise Murmann.
Regeringen kom i går med et udspil, der skal styrke efteruddannelserne og tilføre området to milliarder kroner over fire år. I udspillet lægges der også op til at skabe et øget kendskab og en mere naturlig linje fra folkeskolen til de forskellige erhvervsskoler.
Blandt andet skal folkeskolerne prøve kræfter med forskellige håndværksfag - både i form af undervisning og valgfag på erhvervsskolerne.
Marie Louise Murmann sidder ikke alene med følelsen af ikke at være klar til at vælge en fremtidig uddannelse. Det kan Augusta Fleischer, der også går på skolen, også genkende.
- Jeg skal på gymnasiet. Jeg føler ikke, at jeg er klar til at tage en beslutning omkring, hvilken erhvervsuddannelse jeg skulle vælge. Jeg er ikke sikker nok på, hvad jeg vil, til at jeg kan tage en beslutning.
En anden årsag blandt 9.klasserne er manglende viden om erhvervsuddannelserne, forklarer de.
- Vi har ikke hørt så meget om erhvervsuddannelserne, så derfor er det lidt svært for mig at skulle vælge det, siger Alfred Lind.
Læs også: OVERBLIK Sådan vil regeringen styrke erhvervsskolerne
Kun syv procent vælger en erhvervsuddannelse
Esther Smedegaard Due skal ikke på gymnasiet som sine klassekammerater.
- Jeg ved, at jeg ikke skal på gymnasiet. Jeg læner mig mere imod en erhvervsuddannelse. Jeg vil gerne noget inden for film eller noget med foto, siger Esther Smedegaard Due.
Men Esther Smedegaard Due er meget alene om at vælge en erhvervsuddannelse på Frederiksberg. I kommunen er der nemlig syv procent af de unge, der i 2018 søgte ind på en erhvervsuddannelse. Det er langt under landsgennemsnittet på 19,4 procent.
Læs også: Se kortet: Her vil unge være håndværkere - og her gider stort set ingen
Regeringen har som mål for 2020, at hver fjerde elev, der forlader folkeskolen skal søge ind på en erhvervsuddannelse. Og i 2030 skal det være hver tredje.
En erhvervsuddannelse er en praktisk betonet uddannelse, hvor det meste af undervisningen foregår i en praktikvirksomhed som for eksempel en større industrivirksomhed, et værksted, et køkken eller en butik.
Den teoretiske del foregår på en erhvervsrettet institution, eksempelvis en handelsskole, en teknisk skole eller en landbrugsskole.
Uddannelserne er opdelt i et grundforløb, som normalt foregår på skolen, og et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på en skole.
Kilde: Undervisningsministeriet
En af drengene fra Esther Smedegaard Dues parallelklasse er lidt i tvivl om, hvad han skal vælge. Han vil gerne være bygningsingeniør, og for ham er det vigtigt at vælge den vej, der stiller ham bedst.
- Jeg overvejer både gymnasiet og en EUX, men jeg tror ikke, at det er helt så sjovt socialt på EUX, siger Milan Jäke Pedersen.
Læs også: Regeringen vil styrke erhvervsskoler med to milliarder: Folkeskolen bliver krumtap
Familiens valg betyder også noget
For flere af eleverne på Skolen ved Søerne betyder det noget, hvad deres familie laver.
Milan Jäke Pedersen siger, at hans far har haft en stor betydning for hans overvejelser.
- Min far er arkitekt, og han har inspireret mig meget til at blive bygningsingeniør. Han har også tidligere været tømrer, så derfor overvejer jeg også det, siger Milan Jäke Pedersen.
Flere af eleverne siger, at deres forældre generelt støtter dem lige meget, hvilken uddannelse de tager, så længe de er glade og tilfredse.
- Mine forældre har støttet mig i at vælge, hvad jeg ville ligemeget, om det var en gymnasie- eller en erhvervsuddannelse, siger Augusta Fleischer.
- Mine forældre synes, jeg må vælge lige den uddannelse, jeg vil, bare jeg tager en uddannelse, siger Marie- Louise Murmann.