15-årige Magnus var totalt isoleret i et år: Nu skal han lære at gå normalt på gaden igen

Det kan være svært at vende tilbage til hverdagen efter et år med corona, siger psykolog.

Mange glæder sig i disse dage til at kunne komme til frisøren, ud og drikke en kop kaffe på en café eller måske bare at kunne møde op på sin arbejdsplads eller skole igen.

Men for nogle danskere er det ikke alene forbundet med glæde. Et års lockdown og selvisolation har sat sig som en reel angst hos en del af befolkningen.

- Nogle vil komme til at opleve et mentalt efterspil, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

En af dem, der igen skal til at vende tilbage til livet, som det så ud, før coronapandemien ramte, er 15-årige Magnus Heegaard.

Han lider af en lungesygdom og lever med blot 20-25 procents lungekapacitet.

Det betyder, at han og familien har været komplet isoleret i over et år. Ingen besøg, ingen handleture, ingenting.

Det var nemlig vurderingen, at det ville kunne få fatale konsekvenser for Magnus, hvis han blev smittet med corona.

- Vi frygtede jo, at jeg ville dø af det. Fordi jeg er lungesyg. Så vi turde simpelthen ikke tage risikoen, siger Magnus, der som en af de eneste unge under 16 år er blevet vaccineret mod corona. Sidste stik fik han i starten af marts.

Nu kan han i princippet igen færdes på gader og stræder, præcis som han har lyst til. Det er bare ikke helt så nemt, som det lyder, når man i over et år har vænnet sig til at undgå andre mennesker helt og aldeles.

Så nu øver Magnus sig i at gå ture uden at zigzagge fra fortov til fortov. Men det er stadig med svedige håndflader, hastige skridt og hjertebanken, at han går uden for hoveddøren.

- Det er rigtig stressende at gå en tur, fordi jeg er bange for hvert eneste menneske, jeg møder. Jeg har vænnet mig til at skulle gå langt uden om dem, siger Magnus.

Han er ude på dagens øve-rute sammen med sin mor.

- Så. Nu kommer der faktisk nogle. Åhh... Bare gå lige ud. Gå over til højre... Det er faktisk lidt svært. Man skal vænne sig til det, lyder det, idet der kommer en fodgænger mod dem.

Søsteren og Magnus plejer at kalde det skak, når han går tur. Fordi han hele tiden skal placere sig i forhold til, hvor alle andre mennesker befinder sig.

Du er vaccineret nu, prøver han at fortælle sig selv, når han får lyst til at skifte fortov. Men det er stadig svært at ryste vanen - og skrækken - af sig.

- Jeg forsøger at gå i en lige linje og ikke at dreje hovedet eller gå langt væk, som jeg plejer. Det er virkelig ligesom en træningsøvelse bare at forsøge at gå lige ud. Jeg har jo været bange for, at de skulle hoste mig i hovedet og smitte mig.

I et år har vi i en eller anden grad fodret vores system med frygt for smitte og andre mennesker. Men ligesom vi har oplevet nedlukningen forskelligt, vil danskerne også opleve genåbningen forskelligt, lyder det fra Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening:

- Nogle vil styrte ud og længselsfuldt tage verden i brug igen på den måde, de har savnet. Andre vil tage meget forsigtige skridt. Dels fordi de har været alene længe, men også fordi de reelt i et helt år har haft det sådan, at verden har været farlig for dem.

De, der ligesom Magnus har været i risikogruppen enten på grund af sygdom eller sociale forhold, vil i højere grad også være i risiko for at opleve et længere efterslæb, lyder hendes vurdering.

- For dem kan det være enormt belastende, når verden åbner igen, siger Eva Secher Mathiasen.

Et år med corona har sat sig som depression og angst hos flere, og det kan mærkes ude hos psykologerne, som har haft travlt i 2020, fortæller hun.

- Frygten har jo været reel, rationel og velbegrundet, fordi virussen er farlig. Men nu begynder vi at være i en situation med vaccinerne, hvor man kan være relativ tryg. Og så kan man tale om, at frygten ikke længere er rationel. Så kan man tale om decideret angst, siger Eva Secher Mathiasen.

Læs Eva Secher Mathiasens råd til, hvordan du igen bevæger dig ud i det genåbnede samfund nederst i artiklen.

Frygten for at blive smittet har betydet, at Magnus kun er gået udenfor om aftenen, hvor han vidste, at der var få mennesker på gaden. Men forældrene har flere gange måttet hente ham, hvis han følte, at der var for mange mennesker omkring ham.

- Hver dag har der været en risiko for at blive smittet, og hver dag har været en kamp for ikke at blive det, siger han.

Da Magnus’ søster stadig gik i skole, delte familien huset i to ved hjælp af en plastikvæg. I den ene ende boede Magnus og moderen. I den anden ende boede søsteren og faderen. Sådan levede de i 2,5 måned.

Siden slutningen af februar sidste år har familien ikke haft besøg i huset. Magnus har ikke været sammen med sine venner i et år. Kun med stor afstand.

- Det har været rigtig svært. Jeg vil næsten sige forfærdeligt. Det her med hele tiden at være indenfor. Og med corona i tankerne hele tiden. Der har ikke været noget positivt, siger han.

Da Magnus endelig blev tilbudt vaccine, var det en stor lettelse for alle i familien.

- Jeg kunne næsten ikke tro på det. Det er noget, jeg har ventet på i så lang tid. Min mor begyndte at græde, da hun fik det at vide, fortæller han.

    For Magnus er der ét sted, hvor det på alle måder bliver lettere for ham at leve i verden med corona. Nemlig i sin jolle på havet. Her kan alle tankerne få en pause, for her er der ingen mennesker.

    - Når jeg er inde på land, skal jeg hele tiden tænke på, om der kommer nogle forfra eller bagfra eller ude fra siderne. Ude på vandet skal jeg ikke tænke på alt det. Jeg kan ligesom bare være derude, siger Magnus.

    For ham er lysten til at gå i butikker eller på café endnu ikke helt så stor, som den er for andre.

    - Det skal jeg jo på et tidspunkt. Altså - det skal jeg jo presse mig selv til at gøre. Og vænne mig til det. Men ikke lige nu. Vi starter med gåture, og så bygger vi på, siger Magnus, der ikke bare kan slippe bekymringerne uden videre.

    Heller ikke selvom han nu er vaccineret.

    - Jeg har været isoleret i et år, og det er ligesom blevet en rutine – en vane, som jeg ligeså stille skal af med. Det er ikke noget, man gør over en nat. Det er noget, der tager tid, og som jeg skal arbejde med.

    Det vil være en speciel oplevelse for de fleste, når vi er færdigvaccinerede og igen frit kan bevæge os rundt blandt andre mennesker. Men det vil mange hurtigt vænne sig til, lyder vurderingen fra formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen:

    - De fleste vil være stærkt motiveret af driften og lysten til at komme ud og være i kontakt med andre. Men for nogle har frygten etableret sig så dybt, at man ikke kan forvente, at det bare forsvinder med det samme.

    Hun har fire gode råd til, når og igen skal ud og begå os i samfundet, som vi gjorde før corona:

    1. 1

      Eksponering - Øv dig i at eksponere dig selv for det, du er bange for. Tving dig selv til ikke at gå en stor bue udenom andre mennesker og øv dig i langsomt at gå tættere på folk.

    2. 2

      Accept - Accepter, hvis du kan mærke, at du har brug for at tage det stille og roligt. Tag små skridt ad gangen.

    3. 3

      Eftertanke - Hvis du under krisen har opdaget, at det har været dejligt med mere ro og færre sociale kontakter, så hold fast i det. Krisen skulle også gerne mane til eftertanke, så vi ikke bare går tilbage til det gamle liv, hvis det har vist sig, at det andet har været godt og sundt for os.

    4. 4

      Giv plads - Udvis rummelighed overfor hinanden. Vær opmærksom på, at den tryghed, du selv måtte føle ved at komme ud, ikke nødvendigvis gælder for andre. Vi lever forskelligt med det.

    Du kan se mere til Magnus Heegaard i aften i 21 Søndag på DR1.

    Facebook
    Twitter

    Mere fra dr.dk