16-årig pige begik selvmord og blev mindet i lukket netværk på Instagram

Hospital afviste at begrænse adgang til den 16-åriges telefon, mens hun var indlagt.

Det tikker ind med beskeder, da et forældrepar i februar 2018 får overrakt deres datters telefon af politiet.

Kort forinden har deres 16-årige datter taget sit eget liv, mens hun var indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Glostrup ved København.

Beskederne på telefonen kommer fra piger og unge kvinder, som forældrene ikke kender. Alligevel lader det til, at afsenderne ved, at den 16-årige er død.

- Der kom beskeder som: "Nu er der endnu en stjerne på himlen". Altså en romantisering af døden, fortæller den 16-årige piges far til DR i dag.

En del af priv-netværket

Den 16-årige piges forældre, der ønsker at være anonyme, finder med beskederne ud af, at deres datter har levet et digitalt liv. Et liv, de som forældre slet ikke kendte til.

Med deres datters telefon i hænderne opdager forældrene, at deres datter frem til sin død har været en del af et lukket netværk på Instagram. Netværket kalder brugerne "priv" – en forkortelse for privat.

Priv-netværket har omkring 1.000 brugere, hvoraf langt størstedelen er danskere. Det vurderer teknoantropolog og forsker ved Aalborg Universitet Asger Gehrt Olesen, der har kortlagt priv-netværket for DR.

I netværket deler særligt psykisk sårbare piger og unge kvinder billeder og historier fra deres hverdag med psykisk sygdom. En del af billederne viser voldsom selvskade og selvmordplaner.

DR skal advare om voldsomme billeder i billedhjulet herunder, der viser billeder fra priv-netværket. DR har af etiske hensyn valgt ikke at vise de mest voldsomme billeder fra netværket.

  • Billeder lagt ud af i brugere i priv-netværket på Instagram. DR har fået tilladelse af brugerne eller brugernes familie til at vise billederne.
  • Billeder lagt ud af i brugere i priv-netværket på Instagram. DR har fået tilladelse af brugerne eller brugernes familie til at vise billederne.
  • Billeder lagt ud af i brugere i priv-netværket på Instagram. DR har fået tilladelse af brugerne eller brugernes familie til at vise billederne.
  • Billeder lagt ud af i brugere i priv-netværket på Instagram. DR har fået tilladelse af brugerne eller brugernes familie til at vise billederne.
1 / 4

Mindeord på Instagram

DR har fået adgang til priv-netværket på Instagram og kan se, at der er lagt mindeord ud om den 16-årige pige i priv-netværket.

Brugere af priv mødes sjældent i virkeligheden. Men i netværket er der lagt billeder op fra et møde, hvor priv-brugere er samlet til en mindehøjtidelighed på det sted, hvor selvmordet skete.

Opslag i priv-netværket fra mindehøjtidligheden.

- De laver sådan en lille højtidelighed på hospitalets grund med billeder og lys og blomster, siger moren.

- Vel at mærke uden at hun nogensinde havde mødt dem i det rigtige liv, siger faren.

Psykolog og leder af Team Selvskade i Region Hovedstaden Lotte Rubæk vurderer, at det er farligt for de psykisk sårbare brugere i priv-netværket, at der bliver delt billeder til minde om dem, der er døde efter selvmord:

- Det kan trigge selvmordsforsøg, at man ligesom kan se billedet for sig af, hvordan man selv ville blive præsenteret efter sin død, og hvordan folk ville stå og græde til begravelsen, siger hun.

"En almindelig teenagepige"

Den 16-årige pige endte sit liv med at være indlagt på psykiatrisk afdeling. Men hun startede ifølge sine forældre teenageårene som alle andre.

- Hun var en helt almindelig teenagepige. Hun red og var glad for at bevæge sig, være ude i naturen, løbe på ski om vinteren, skøjte, havde veninder og gik til fester som enhver anden teenager, fortæller hendes mor.

Det var først, da pigen var 15 år, at hun ifølge forældrene begyndte at få det psykisk dårligt.

- Det kommer egentlig som lidt af et chok for os. Vi er på weekend og bliver ringet op af hospitalet. Hun har stået på en bro, og man har troet, at hun ville hoppe ud og tage sit eget liv, husker moren.

Fra dyrebilleder til selvskadefotos

Forældrene til den 16-årige pige ved ikke, hvornår deres datter blev en del af priv-netværket på Instagram. Men de ved, at hun var en del af netværket, da hun lå indlagt på psykiatrisk afdeling i Glostrup ved København i månederne op til sin død.

Forældrenes oplevelse er, at deres datter blev inspireret af de opslag, hun så i netværket på telefonen.

- Vi kunne jo se, at de billeder, hun lagde op på sin telefon, fuldstændig ændrede karakter fra at være heste- og dyrebilleder og familiebilleder, og så blev det de her selvskadebilleder, siger moren.

- Bagefter er vi jo ikke i tvivl om, at de selvskader, hun lavede, var hun inspireret til af det netværk. Det kan vi se, fordi de andre lagde tilsvarende selvskader ud, siger faren og uddyber:

- Vi kan se, at hun selv lagde billeder af sine selvskader ud og fik en slags anerkendelse eller respekt for at lægge de billeder ud. Det gik hen og blev til selvmordsforsøg, hvor hun også lagde billeder ud og fik tilsvarende anerkendelse.

Fortalte om digitalt liv til ansat

Af den 16-åriges journal, som DR har fået indblik i, fremgår det, at den 16-årige i december 2017 – få måneder før hun tog sit eget liv – fortæller en ansat, at hun er en del af lukkede fora på nettet.

I journalen står, at en ansat og den 16-årige en aften falder i snak om lukkede fora på nettet,"hvor patienter skriver sammen".

Den 16-årige pige spørger ind til, hvordan personalet kender til foraene. Herefter står der i journalen, at patienten "fortæller selv, at det kan være skidt at være en del af disse sider fordi de giver hinanden "gode råd"".

Herefter står der, at den ansatte anerkender pigen for "disse tanker".

Episoden fører ifølge den 16-årige piges forældre ikke til nogen ændring i deres datters adgang til hendes mobiltelefon, mens hun er indlagt.

Begrænset adgang til mobilen

Selvom forældrene ikke vidste, at deres datter var en del af priv-netværket, husker de, at de var bekymrede over, at deres datter var så meget på sin telefon, mens hun var indlagt på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Glostrup.

- Når man er på telefonen hele tiden, er man ikke social med sine venner og familie. Så vi syntes ikke, at det var sundt for sådan et ungt menneske at isolere sig så meget med sin telefon, siger moren.

I januar 2018 spurgte den 16-åriges far på et statusmøde med børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling ind til datterens telefonbrug. Det fremgår af den 16-åriges journal, hvor der står:

"Far spørger til begrænsning af mobil, og om vi kan motivere xx til at læse. Herfra beskrives, at vi juridisk ikke kan begrænse brugen af mobil, at (patient red.) ikke sidder og isolerer sig på værelset, og at motion og motivation er i fokus".

"Ulykkeligt udover alle grænser"

Jan Kristensen er klinikchef i afdelingen for døgntilbud i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. Det var her den 16-årige pige var indlagt, da hun tog sit eget liv.

- Det er jo ulykkeligt ud over alle grænser, at vi har haft en patient indlagt, som under indlæggelse begår selvmord. Det er jo forfærdeligt, siger Jan Kristensen.

Han kan ikke udtale sig mere om den konkrete sag, men siger i dag, at det er forkert at sige, at det ikke er muligt at fjerne en patients telefon af juridiske grunde.

- Det er enten en fejl eller en misforståelse hos dem, som viderebringer den oplevelse, siger Jan Kristensen.

Hvorfor tager man ikke mobiltelefonen fra en patient på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling?

- Fordi mobiltelefonen hos unge patienter og børnepatienter er en del af deres hverdagsliv. De bruger mobiltelefonen til at holde deres sociale netværk, til kontakt med forældre, til kontakt med venner.

- Det er en integreret del af deres hverdagsliv, så det tager vi ikke fra dem – medmindre der er helt særlige grunde til det.

Hvis forældre eller patienten selv udviser en bekymring for brugen af mobiltelefonen og nettet, hvorfor begrænser man så ikke brugen af telefonen?

- Vi vil begrænse brugen, hvis der er en stor bekymring hos os ud fra det, den unge fortæller, eller det, forældrene fortæller.

Mere viden om digitale netværk

Jan Kristensen mener, at der er et behov for, at børne- og ungdomspsykiatrien lærer mere om unge patienters liv i digitale netværk som "priv".

- Det er umuligt at følge med i de unges brug af sociale medier. Vi kan i hvert fald ikke følge med i børne- og ungdomspsykiatrien. Vi kan få en viden, men det er en viden om det, der foregår. Mens vi taler om det, der foregår, er der jo nogen, der er i gang med noget nyt. Det ved vi så om ét år eller to, siger Jan Kristensen.

Sammen med ledende overlæger i børne- og ungdomspsykiatrien på tværs af landet mener Jan Kristensen, at der er et behov for, at børne- og ungdomspsykiatrien lærer mere om unge patienters liv på sociale medier og lukkede netværk som "priv".

- Der har helt tydeligt ikke været viden nok om, at de findes, og hvad risikoen ved dem er. Det må vi gøre noget ved, siger han.