16.000 danske Toyota-biler indkaldes til tjek

Toyota-pressechef beklager ulejligheden over for de danske Toyota-ejere, der skal have bilen til tjek.

Toyota-pressechef beklager ulejligheden over for de 16.000 danske Toyota-ejere, der skal have bilen til brand-tjek.

16.000 danske Toyotaejere skal have deres bil på værksted. Knappen, der får bilvinduet til at køre op og ned, kan smelte. Derfor kalder Toyota 7,4 millioner biler verden over til tjek.

Pressechef i Toyota Danmark, Anders Tystrup, beklager, at deres kunder skal en tur på værksted.

- Vi er naturligvis kede af, at vi belemrer vores kunder med det her, men omvendt mener vi også, at vi har et ansvar for at sikre, at man som Toyota-kunde kan være helt sikker, når man kører rundt i sin bil, siger han til DR Nyheder.

Ikke farligt at køre i biler

Blandt de modeller, der skal tjekkes, er Corolla, Yaris og Auris og Rav 4. Det er biler produceret i årene 2006-2008, som har fejlen.

Anders Tylstrup siger, at det ikke er farligt at køre i bilen, selv om knappen skal smelte. Alligevel skal alle biler tjekkes.

Toyota har i løbet af de sidste tre år tilbage kaldt tolv millioner biler på verdensplan - der var problemer med gulvmåtten.

Bliver indkaldt automatisk

Men Anders Tylstrup frygter ikke for Toyotas fremtidig ry hos kunderne:

- Vi er vores ansvar bevidst, så lige så snart vi får en mistanke, og der er den mindste smule risiko for et eller andet, tager vi hånd om det, siger Anders Tylstrup.

Har man en Toyota i risikozonen, vil ens bil blive indkaldt til tjek inden for en overskuelig fremtid.

Facebook
Twitter