17 år siden 11. september: Terror er stadig et ”bøvlet” problem

Hvorfor har vesten ikke kunnet løse terrorproblemet her næsten to årtier efter angrebet på World Trade Center og Pentagon?

I dag er det 17 år siden, at to fly ramte World Trade Center i New York. (Foto: © SEAN ADAIR, Scanpix)

Den 11. september 2001 var en skelsættende dag for de fleste mennesker. I dag er det 17 år siden, at folk rundt omkring i verden sad klistrede foran skærmene og stirrede på de voldsomme optagelser af mennesker, der kastede sig ud fra de brændende tvillingetårne i New York City. Alle var enige om, at verden ville se anderledes ud efter angrebene.

Støvet på Manhattan havde nærmest ikke lagt sig, før kampen mod terror var sat i gang. I snart to årtier har vesten med moderne terrorbekæmpelse prøvet at løse problemet, men det er stadig ikke lykkedes. Det er der en helt bestemt grund til, ifølge terrorforskeren Anja Dalgaard-Nielsen, der er chef for Institut for strategi ved Forsvarsakademiet.

- Terror er det, man kalder et “wicked problem”. Bøvlede eller genstridige problemer, som det hedder på dansk, er et problem, hvor der ikke er enighed om, hvad problemets natur er, og hvad årsagerne er. Det fortæller hun i serien Terrordilemmaer på P1.

- Hvis man skal pege på nogle af yderpunkterne i debatten, så er der dem, der mener, at terror opstår, fordi islam er en iboende aggressiv religion. På den anden side, så er der dem, der mener, at det er et socialt og samfundsmæssigt problem, og at terror opstår på grund af frustration over vestens krige, uddyber hun.

Men når man ikke er enige om årsagen til problemet, så er det svært at finde ud af, hvad der skal til for at løse problemet.

Luftmadraseffekten

Et af de instrumenter, som vesten indtil videre har brugt i kampen mod terror er brug af militære midler. Det vil sige, når stater sætter militært ind for at passivisere eller tilintetgøre fjenden.

- Det, militære midler kan, er, at det kan vriste territorier fra terrorgrupperne. Det vil sige, at man kan forhindre dem i at have en base, hvor de kan træne eller begå overgreb mod lokalbefolkningen, fortæller forskeren.

Men ifølge Anja Dalgaard-Nielsen, så køber militære midler kun tid, fordi der opstår det, hun kalder for luftmadraseffekten.

- Når man skubber en voldelig islamistisk gruppe væk i eksempelvis Afghanistan, så trykker man luftmadrassen flad, men så rykker gruppen sig blot videre til et andet sted på luftmadrassen, forklarer hun.

Derfor er det ifølge Anja Dalgaard-Nielsen vigtigt, at den tid man køber, når man har fået fravristet et territorium fra en terrorgruppe, bliver brugt på genopbygningsindsatser, forsoningsprocesser og diplomatisk arbejde.

Politiske løsninger er mere effektivt

Martha Crenshaw, der er professor ved Stanford University og forsker i terror, mener, at vi har haft for stor tillid til militære midler.

- Terror er et politisk problem. Dem der bruger terror gør det for at skaffe sig politisk magt. På samme måde som staters reaktioner på terror også handler om politisk magt, fortæller hun i programmet Terrordilemmaer.

Militære magtdemonstrationer i sig selv fungerer ikke særlig godt. En mindre dramatisk reaktion på terror kan være meget mere effektiv. De små forbedringer kan være svære at se, men det er dem, der har bedst effekt på længere sigt, lyder det fra den amerikanske forsker.

Chef for Hærstaben generalmajor Hans-Christian Mathiesen er enig i, at militærmagtanvendelse skal holdes på et absolut minimum, men samtidig understreger han, at der nogle gange ikke er et valg.

- Du kan være i en situation, hvor der er en trussel mod nogle af de mennesker, vi beskytter, som gør, at vi bliver nødt til at tage til genmæle og tage kampen op, fortæller han.

Svært at måle

En anden problematik er, at terror ikke er et naturvidenskabeligt problem, der kan måles og vejes. Det er svært at dokumentere, hvordan det går med terrorbekæmpelsen eller hvornår problemet reelt er løst.

- Det er ikke muligt endegyldigt at vise, at man har løst problemet med terror. Hvis der ikke er nogle terrorangreb, er det ikke ensbetydende med, at man har løst problemet. For er det, fordi vi har løst problemet eller er det blot fordi, der ikke er nogle, der forsøger at begå et terrorangreb? forklarer Anja Dalgaard-Nielsen.

Derfor er det utrolig svært at definere nogle endegyldige løsninger for myndighederne.