17-årig psykisk syg pige spærret inde i næsten et halvt år uden dom: 'Det er nærmest tortur'

Unge med sociale problemer anbringes i stigende grad med kriminelle unge på sikrede institutioner.

Hun er ikke særlig høj, og hun er meget tynd, for de sidste tre år har hun kæmpet med en spiseforstyrrelse, hvor hun overtræner, sulter sig og kaster op.

I næsten et halvt år har 17-årige Julie boet på den sikrede institution Grenen på Djursland.

Her er der lås på dørene, høje hegn og overvågning. Men Julie er hverken dømt eller sigtet for noget kriminelt.

Hver fjortende dag har hun fået besøg af sine forældre, der bor i den anden ende af landet. De har ikke måttet besøge hende oftere, men de har talt i telefon med hende hver dag, hvor der har været tyve minutters ringetid til familie og venner fra institutionens fastnettelefon.

- Det er nærmest tortur. Det er som at blive taget til fange, siger Julie, da DR er med forældrene på besøg hos hende på Grenen.

Ud over sin spiseforstyrrelse har hun også en personlighedsforstyrrelse, og de lidelser er skyld i, at hun endte på den sikrede institution. For når hun har det værst, bliver hun udadreagerende og forsøger at stikke af.

- Når man er meget undervægtig, så går det meget ud over ens tankegang. Man har ikke herredømme over sig selv, siger hun.

Julie mener ikke selv, det har været en hjælp at være på den sikrede institution. - Hvordan forventer de, at man får det bedre af at være spærret inde? (Foto: Sarah Bach Boelsmand Golczyk © dr)

Halvdelen har psykiatriske problemer

Hun er en af de unge, der findes flere og flere af på de sikrede institutioner. Det er unge, der betegnes som sociale anbringelser.

De har svære, sociale udfordringer eller er psykisk syge, og de tæller nu hver fjerde af anbringelserne på de sikrede institutioner, som ellers primært er beregnet til unge, der afsoner en dom, eller som er sigtet for grov kriminalitet.

Sidste år var hver fjerde af anbringelserne i Danmark sociale anbringelser. Det er det hidtil højeste. Fem år tidligere var det hver tiende. Se udviklingen her:

Ann-Karina Henriksen, der er lektor på Københavns Professionshøjskole for socialrådgiveruddannelsen, er netop nu i gang med et forskningsprojekt finansieret af Socialstyrelsen.

Hun undersøger, hvem de unge, der kommer på sikrede institutioner som sociale anbringelser, er, og hvorfor kommunerne bruger de sociale anbringelser, og hun mener ikke, de socialt anbragte hører til på de sikrede institutioner.

- De sikrede institutioner blev sat i verden for at undgå, at varetægtsfængslede mindreårige skulle være i voksenfængsler. Målet med en sikret anbringelse er at motivere de unge til et liv uden kriminalitet og misbrug, men det er jo ikke behandlingsinstitutioner, siger Ann-Karina Henriksen.

Hun er indtil videre gået i dybden med 28 konkrete unges sager, hvor hun også har interviewet nogle af de unge og nogle af deres sagsbehandlere, og hun har delkonklusioner fra sin forskning klar nu.

- Halvdelen har haft kontakt med psykiatrisk skadestue eller er blevet udredt psykiatrisk. Nogle har diagnoser som adhd og autisme. Andre mere alvorlige problemer, siger hun.

Svingdørspatient i psykiatrien

Julies problemer startede for tre år siden, hvor hun begyndte at træne mere og mere. Hun spillede fodbold på højt niveau, så der gik lidt tid, før forældrene lagde mærke til, at ikke alt var, som det skulle være.

- Hun havde masser af venner og var dygtig til alt. Vi havde ikke set, at det ville udvikle sig på den måde, siger Ole, der er Julies far.

Men overtræningen blev værre og værre, Julie sultede sig selv, og hun har været inde og ude af psykiatrien og har boet på flere bosteder.

Sidste år blev hun så dårlig, at hun blev indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling. Her var hun i et halvt år, og hun var gentagne gange udadreagerende, og i et anfald slog hun en af de ansatte på afdelingen.

- Hvis der havde stået en væg, havde jeg ramt væggen. Jeg gik ikke direkte efter en person, og jeg undskyldte også bagefter, fortæller Julie.

Før hun blev indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling, havde hun også boet på forskellige bosteder, men det var uden succes.

- De kunne ikke holde på hende. Det havde de ikke hjemmel til, siger Anette, der er Julies mor.

- Hvis de siger, hun skal spise, men hun hellere vil løbe en lang tur, så stikker hun bare af. Derfor bliver bostederne en fiasko. Hun taber sig meget der, siger Ole.

Efter et halvt år på Bispebjerg Hospitals psykiatrisk afdeling, hvor hun ikke fik det bedre, og hvor hun havde mange udadreagerende episoder, anbefalede hospitalet, at hun kom på en særligt sikret institution.

Hun blev anbragt på Grenen under farlighedskriteriet. Det vil sige, hun vurderes at være til fare for sig selv og andre.

- Jeg kan godt se det med, at jeg kan være til fare for mig selv, altså det med gentagne gange at tabe sig, siger Julie.

- Men jeg vil ikke mene, at jeg er decideret farlig for andre. Det er jo ikke sådan, jeg er.

Kunne ikke have Julie hjemme

Forældrene bad selv om hjælp hos Glostrup Kommune. For i takt med, at Julie fik det dårligere, blev hun sværere og sværere at håndtere derhjemme.

I forældrenes rækkehus i Glostrup, kan man stadig se tegn på, at en spiseforstyrrelse kan ændre en piges personlighed.

Her er huller i væggen, efter hun i vrede har sparket på væggen eller kastet med ting, og der er skrevet med rød sprittusch på gulvet.

'Fuck jer', står der.

- Når man er ked af det og frustreret, så går det ud over dem, man elsker mest, og det er så os, siger Julies mor, Anette.

Forældrene skrev under på, at de ikke kunne have deres datter hjemme, men de havde ikke regnet med, at det betød, at hun ville blive anbragt på en sikret institution.

- Det er et sted for kriminelle, siger Anette.

Under sit ophold på den sikrede institution har hun været indlagt på hospitalet tre gange på grund af kritisk lavt kaliumniveau, fordi hun har kastet så meget op, mens hun har boet der, og hun har samtidig trænet flere timer om dagen.

- Hun har været ved at dø af det, siger Anette.

Besøgtiden på halvanden time på Grenen foregår i et lille besøgsrum med lås på dørene. (Foto: Sarah Bach Boelsmand Golczyk © dr)

Hører ikke til på en sikret institution

Forældrene mener ikke, Julie hører til på Grenen, og det er Glostrup Kommune, der selv har anbragt Julie på stedet, enig med dem i. Fra et møde i børn- og ungeudvalget står der:

Forvaltningen har under mødet erklæret sig enig i, at Grenen ikke er et optimalt sted for Julie at være anbragt, men der er i øjeblikket ikke andre muligheder.

Ifølge Ann-Karina Henriksen er det ikke kun Glostrup Kommune, der anvender sikrede institutioner af den årsag.

- Generelt er det unge, der i høj grad mistrives, og hvor kommunerne faktisk ikke oplever, at der er andre muligheder end at sende dem på en sikret institution, siger hun.

Hun har tidligere i sin forskning brugt 300 observationstimer på de sikrede institutioner.

- De sager, vi kigger på, der ser det ikke ud til, at de unge får det markant bedre af at være på de sikrede institutioner, siger hun.

Men hun har også erfaret, at de sikrede institutioner er gode til at sætte en prop i, når en ung person er i krise.

- De får en midlertidig pause. De får skabt ro omkring et turbulent liv, hvor de stikker af, de bor rundt omkring, og der er misbrug, siger hun.

Men de unge, hun har talt med, er ikke selv begejstrede for de sikrede institutioner.

- De siger alle sammen, at de har brug for hjælp, men de har ikke brug for at være spærret inde. Det opleves som straf, fordi de bliver spærret inde sammen med unge, som er kriminelle.

- De unge oplever ret entydigt, at det er en krænkelse at blive anbragt på det, de ser og oplever som et ungdomsfængsel, siger lektor Ann-Karina Henriksen. (© Grafik: Signe Heiredal (DR))

Brug for nye institutioner

Glostrup Kommune vil ikke forholde sig til en enkelt sag, men Tine Buch Juhl, der er centerchef i Center for Familie og Forebyggelse i Glostrup Kommune, siger, at det er meget sjældent, kommunen placerer unge med psykiatriske vanskeligheder på de sikrede institutioner.

- Men vi kunne godt ønske os, at der i højere grad i regionerne blev kigget på at få strikket nogle tilbud sammen, hvor vi ikke får lavet den sammenblanding mellem unge, som er anbragt af en dommer og har kriminalitetsudfordringer og så unge, der er meget psykisk sårbare, siger hun.

Ann-Karina Henriksen mener også, der bør laves særskilte institutioner til unge, der er for vanskelige til de brede botilbud, men som ikke har begået kriminalitet.

- Hvis vi er oppe i, at det skal blive ved med at være så høje tal - altså over 100 om året, så er der jo sådan set basis for, at man etablerer en ny type institution, hvor man får adskilt de retlige fra de sociale anbringelser og får behandlingsverdenen ind på institutionerne, siger hun.

DR besøgte Julie på den sikrede institution Grenen midt i marts i år. Få uger efter besøget, besluttede Glostrup Kommune, at Julie ikke længere skulle være på den sikrede institution.

Hun kom hjem til sine forældre onsdag i denne uge, hvor hun skal være, indtil Glostrup Kommune har sammensat et nyt behandlingsforløb til hende.

Julies forældre har ønsket, at både deres og Julies efternavn ikke nævnes, da de vil beskytte Julies identitet. Redaktionen er bekendt med deres fulde navne.

Facebook
Twitter