Det kan have kostet menneskeliv, at Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet på tre år har fået henvist 489 flere patienter svarende til en stigning på 17 procent.

For på trods af, at afdelingen - der oftest behandler ældre patienter med åreforkalkning - flere gange har råbt vagt i gevær, er den indtil videre ikke lykkedes med at få flere midler, der kan fjerne noget af arbejdspuklen og nedbringe ventetiderne, som lige nu er op til 20 uger.

17 patienter er gået bort på de ti måneder, mens de har stået på ventelisten for at få tjekket en alvorlig kredsløbssygdom hos en læge på afdelingen, skriver Politiken.

Over for Politiken kalder ledelsen på Rigshospitalet det en meget beklagelig situation og fortæller, at man konkret har bedt regionen om flere penge i budgettet, så ventetiderne på afdelingen kan komme ned.

Men hos Region Hovedstaden kan man ikke bare uden videre love flere midler til hospitalet. Man er nemlig nødt til at vurdere, om der kan flyttes penge til Karkirurgisk Klinik fra en af de andre afdelinger, fortæller regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til DR Nyheder.

- Hver eneste gang en klinik søger om flere midler, fordi man har fået mange flere patienter, end man tidligere har haft, så gennemgår vi dem altid for at se, om det er muligt, at hospitalet samlet set selv kan løse problemet inden for budgettet, siger hun og pointerer, at situationen lige nu er uacceptabel.

- Det er selvfølgelig sådan, at hvis man bliver henvist til karkirurgi, så skal man ikke gå rundt med en utryghed, om ventetiden kan koste en livet, siger hun.

Klinikchef: Har bedt om hjælp flere gange

Ifølge klinikchefen på Karkirurgisk Afdeling, Henrik Sillesen, så har man særligt kunne se en udvikling de seneste 12 måneder, hvor personalet er blevet tvunget til at løbe stærkere og stærkere.

Konkret har man holdt længere åbent om eftermiddagen, lige som man har hentet personale ind fra andre afdelinger. Særligt steg arbejdsbyrden betragteligt, da man indførte Sundhedsplatformen sidste år.

Men det har langt fra været nok, og derfor har afdelingen igennem ti måneder skrevet ned, hver gang en person på ventelisten gik bort.

- Vi har rettet en andel af henvendelser gennem vores ledelsessystem omkring det her voksende problem. Det er klart, at vi ikke kunne have reddet alle de her liv. Det vigtigste er dog, at der er en læge, som har henvist patienten i den tro, at vi måske ville kunne hjælpe patienten, eller at det i hvert fald ville være gavnligt at få en vurdering, siger klinikchef Henrik Sillesen til DR Nyheder.

Er det Rigshospitalet, som ikke har været gode nok til at råbe op for politikerne, eller er det jer selv, der ikke har beskrevet, hvor alvorlig en situation, I står i?

- Jeg mener ikke, at det er det sidste, men det må andre jo vurdere. Når den her sag når hertil, så dækker det over et års periode, hvor vi mange gange over for vores ledelse har gjort opmærksom på, at vi har et stigende problem – såvel mundtligt som skriftligt, siger han.

Klinikchefen fortæller videre, at der allerede er taget initiativer til at løse problemet.

- Vi skal bruge denne her uge til at aftale med personalet, hvordan vi griber sagen an. Og så skal vi have lavet stillingsopslag til de personer, der skal ansættes for at finde en varig løsning.

Rettelser 3. oktober: I den oprindelige artikel fremgik det, at ventetid 'har ført til, at 17 patienter er gået bort '. Denne formulering var misvisende, da det ikke er sikkert, at de pågældende ville være overlevet uden ventetid. Derfor er den ændret. Desuden er formuleringen i artiklens første sætning ændret fra 'har kostet menneskeliv' til 'kan have kostet menneskeliv'.