20-årige Lilli er psykisk syg: Jeg troede aldrig, jeg skulle blive student

Et stigende antal unge med psykiske lidelser får hjælp til at klare en uddannelse.

Lilli Wessberg fik sin første psykiske diagnose, da hun var 11 år.

Nogenlunde samtidig fik hun at vide, at hun nok ikke skulle regne med at kunne klare en gymnasial uddannelse.

- Jeg blev enormt ked af det, for det skulle alle de andre jo, siger Lilli Wessberg.

Heldigvis blev det ikke sådan. Lilli Wessberg er i dag 20 år og går i 2. g på Høng Gymnasium. Hun er en af de unge med en psykisk diagnose, som får støtte til at tage sin uddannelse.

Tredobling i hjælp til psykisk syge unge

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er antallet af unge, der får særlig støtte til at klare en uddannelse, mere end tredoblet over de seneste fem år.

Den specialpædagogiske støtte (SPS), som ordningen hedder, gives både til unge med fysisk handicap, til ordblinde og til unge med psykiatriske diagnoser. Men det er især støtten til unge med psykiske lidelser, der er steget.

Mens 835 unge i 2012 fik støtte til at klare deres ungdoms- eller videregående uddannelse, var tallet i 2017 steget til 2599 unge.

På Roskilde Universitet er Lene Larsen, der er lektor og forsker i uddannelsessystemet, på den ene side bekymret for, at så mange unge i dag har mentale og psykiske sundhedsproblemer, men samtidig glæder hun sig over, at de i højere grad får hjælp end tidligere.

- Det et rigtig godt, at de kan få støtte. De bruger den, og det hjælper dem. Og den er også med til at skabe opmærksomhed omkring den type problematikker, siger hun.

Hvad tænker folk?

Lilli Wessbergs diagnoser er kommet dryppende gennem hendes barndom. Hun har en spiseforstyrrelse, er periodisk depressiv og er lige nu ved at blive udredt for borderline. Sygdommene gør det ofte svært at klare hverdagen med afleveringer og lektier, fritidsinteresser, veninder og familie.

Nogle gange bliver hele bare for meget, og så hvirvler tankerne rundt i Lilli Wessbergs hovedet.

Hun føler, at alt hun gør er forkert, og hun kan ikke slippe tanken om, hvad andre mon tænker om hende. Hvad tænker de, hvis hun pludselig begynder at græde og ikke kan stoppe igen? Hvad tænker de, hvis hun ikke spiser frokost som de andre?

- Så kan jeg ikke tænke på andet, end at jeg vil hjem i trygge omgivelser, fordi jeg føler alle kigger på mig. Jeg bliver enormt usikker på mig selv og kan finde på at græde uden grund. Det er enormt frustrerende og i starten syntes jeg, det var enormt pinligt. Især over for dem, der ikke vidste hvad jeg fejlede og hvad der var galt, siger hun.

Mandagsmødet

Lilli Wessberg er en gang før startede i gymnasiet. Dengang fik hun ingen hjælp, og i midten af 2. g måtte hun droppe ud.

- Jeg havde virkelig brug for hjælp. For en, der tog mig i hånden og sagde, du skal gøre sådan og sådan. For jeg har kompetencerne til at klare det, men jeg har bare brug for ekstra hjælp, siger hun.

Den hjælp får hun i dag i form af Jannet Egede-Jensen, der er SPS-konsulent og psykoterapeut. De to mødes hver mandag, hvor de både laver nogle fysiske øvelser og lægger skemaer for ugens afleveringer og aftaler, så Lilli Wessberg føler, at hun har styr på tingene.

Det skaber ro i hovedet. Og så står hendes vejleder altid klar, hvis det pludselig går galt.

- Hun er en sikker havn. Lidt ligesom min bedste ven. Når jeg går derfra, så har jeg en følelse af at kunne mærke mig selv.

Penge godt givet ud

Den samlede SPS-støtte til elever på både ungdoms- og videregående uddannelser kostede sidste år 358 millioner kroner.

Ud af dem gik omkring 34 millioner kroner til støtte til elever med psykiske problemer.

Men de penge er godt givet ud, mener rektor på Høng Gymnasium, Mads Skrubbeltrang.

- Det kan være afgørende for, om man kan komme i skole, får afleveret de store og små opgaver, siger han.

- Hvis det er det, der gør, at de får en studentereksamen, så er det rigtig godt givet ud.

Lilli Wessberg er i dag begyndt at tro på, at hun en dag får en uddannelse.

- Det giver mig enormt meget tryghed, at jeg ved, der er en fremtid, siger hun.