20.000 graviditeter ender med spontan abort: Overlæge vil kortlægge årsagerne

I dag undersøges årsagen først, når en kvinde har aborteret tre gange i træk.

Overlæge Henriette Svarre Nielsen håber, at forskningen vil gøre det muligt at forebygge spontane aborter af raske fostre. (© DR Nyheder)

I Danmark ender omkring 20.000 graviditeter hvert år med en spontan abort.

Traditionelt har opfattelsen været, at aborterne er naturens måde at forhindre fødsler af børn, som er for syge til at overleve. Men den tese holder ifølge den nuværende viden på området kun for cirka 60 procent af de spontane aborter.

Det efterlader en restgruppe på 8.000 fostre, som efter alt at dømme ikke har kromosomfejl.

For den gruppe gælder, at der ikke rigtig er nogen, som kender årsagen til graviditetstabene, fortæller overlæge Henriette Svarre Nielsen fra Rigshospitalets enhed for gentagne graviditetstab.

Hun arbejder på at sparke gang i et omfattende forskningsprojekt for at få kortlagt årsagerne til de ufrivillige aborter.

- Tænk, hvis vi bare kunne forebygge halvdelen af aborterne af de formodede raske. Det ville være 4.000 ønskede graviditeter, der rent faktisk kunne blive til noget, hvis vi forstod årsagerne og kunne forebygge og behandle dem, siger hun.

Fakta: Spontan abort

  • Når man mister fosteret, inden der er gået 22 uger af graviditeten, er der tale om en spontan abort.

  • Langt de fleste spontane aborter sker inden for de første 12 uger af graviditeten.

  • Blødning, smerter og ophør af graviditetssymptomer er typiske tegn på, at man kan være ved at abortere.

  • Nogle har ingen symptomer, hvorfor aborten først opdages ved nakkefoldsscanningen i 12. uge.

  • 20 til 30 procent af alle graviditeter ender med en spontan abort. Tallet kan dog være højere, da en tidlig abort kan forveksles med en almindelig menstruation.Kilder: Abortlinjen, Jordemoderforeningen

I dag bliver årsagen til spontane aborter først udredt, når en kvinde har aborteret tre graviditeter i træk.

- Jo flere tab, en kvinde har haft, jo større er sandsynligheden for, at der ikke er noget galt med fosteret. Og dermed at der er en faktor hos faderen eller moderen, som kan være årsag til tabet, siger Henriette Svarre Nielsen.

Hun så gerne, at der allerede bliver sat en undersøgelse i gang efter den første abort.

Den forskning der ligger på området, viser ifølge overlægen, at stofskiftelidelser, kromosomfejl hos forældrene og blodstørkningsforstyrrelser hos moderen kan spille en stor rolle ved gentagne spontane aborter af raske fostre.

Også kvindens immunsystem kan være en faktor, hvis det får kroppen til at afstøde fosteret, fordi det kun er halvt hende selv.

- Men der er måske 20 årsager eller endnu flere, som vi ikke kender til, siger Henriette Svarre Nielsen.

Vil sætte Danmark i førerposition

Derfor har hun søgt flere store fonde for at skaffe midler til projektet.

Hendes mål er at indsamle data om 6.000 graviditetstab over en toårig periode.

Det kræver, at par, som oplever en spontan abort, vil besvare spørgsmål og afgive prøver af deres blod, afføring, sæd og slimhinde til en biobank. Der skal også være kliniske oplysninger om det tabte foster, som i nogle tilfælde vil kunne skaffes via en blodprøve fra moderen.

- Det ville være nok til, at vi kunne finde årsagerne, se mønstre og måske kunne pege på behandlinger. Det ville sætte Danmark i en førerposition inden for dette felt. Det er der ingen tvivl om, siger Henriette Svarre Nielsen.

Hør overlægen afkræfte myter og bekræfte fakta om spontan abort i videoen herunder: