21 patienter går glip af mulig erstatning, fordi deres vagtlægeopkald er blevet slettet

Patienterstatningen ville ellers have genoptaget deres sager, fordi sagerne var afgjort på baggrund af slørede vagtlægeopkald fra Region Syddanmark.

Lægevagten i Region Syddanmark skal efter et påbud fra Datatilsynet i februar i år slette lydfiler efter fem år, selvom patienter og pårørende kan søge erstatning i op til 10 år.

Når patienter vil søge erstatning for eksempel på grund af forkert behandling, indhenter Patienterstatningen alt relevant bevismateriale.

Blandt andet patientjournaler og lydfiler af vagtlægeopkald, der vidner om forløbet og lægens vurderinger.

Men i 6,5 år har lægerne i den ene af landets fem regioner, nemlig Region Syddanmark, forvrænget lyden på optagede samtaler, inden vagtlægerne sendte opkaldene til myndighederne.

Det gjorde regionens lægevagt for at beskytte lægernes identitet i tilfælde af, at samtalerne ville ende i pressen, har lægevagten oplyst.

Det fandt Patienterstatningen for nyligt ud af, og derfor har de valgt at genoptage en række sager, hvor patienterne ikke har fået tilkendt erstatningen eller ikke har fået fuld erstatning. Det har Patienterstatningen gjort, fordi afgørelserne er truffet på baggrund af slørede lydfiler.

Men da Patienterstatningen i løbet af foråret gennemgik 100 sager med slørede opkald, opdagede de, at filerne i 21 sager er slettet.

Lægevagten skal efter et påbud fra Datatilsynet i februar i år slette lydfiler efter fem år, selvom patienter og pårørende kan søge erstatning i op til 10 år.

Og det hænger slet ikke sammen mener Karen-Inger Bast, der er direktør i Patienterstatningen.

- Det er problematisk, at man har en tiårig forældelsesregel over for os, men hvis vi får en sag ind, hvor vi får brug for lydfilerne, så kan vi ikke få dem, hvis der er gået mere end fem år, siger Karen-Inger Bast.

- Kan forhindre at en patient får erstatning

Ifølge Karen-Inger Bast, der også er tidligere vicestatsadvokat, kan det betyde, at patienter går glip af erstatning.

- Ultimativt forhindrer det jo, at en patient kan få erstatning, fordi vi ikke ved, hvad der er foregået. Den lydfil, vi skulle bruge, som belyser, hvad der er sagt og gjort, den eksisterer ikke mere, fortsætter hun.

- Der eksisterer måske nogle korte journalresultater, men vi ved alle sammen, at det, der skives ned, er i punktform, fordi der ligger en lydfil ved siden af. Det gør der så bare ikke, fordi den er slettet.

Når en patient får tilkendt erstatning efter forkert behandling, kan det kan dreje sig om alt fra et par tusinde kroner til flere millioner i erstatning.

Det afhænger af, hvor stor skaden er, og om man fx har mistet mulighed for at arbejde.

Hos Danske Patienter ærgrer det også direktør Morten Freil, at filerne er blevet slettet.

- Det skal vi selvfølgelig se på, hvordan man får stoppet nu, så man undgår at få slettet flere filer fremadrettet, siger han.

- Vi ved, at journalen ofte er meget mangelfuld, så derfor kan lydoptagelserne være virkelig vigtige for at få belyst sagen helt korrekt, fortsætter han.

Partier vil ændre bekendtgørelsen

Også flere partier mener, at sletningen af lydfilerne er et problem for patientsikkerheden. De Konservative, Dansk Folkeparti og SF foreslår derfor at ændre journalføringsbekendtgørelsen, så lydfiler af vagtlægeopkald fremover indgår i patienternes journal - som opbevares i 10 år.

- Det lyder som om, det er to forskellige lovgivninger, der ikke passer sammen her. Det skal vi selvfølgelig sørge for, at de kommer til at gøre i fremtiden, siger sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen.

Det er Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt enig i. Hun vil nu stille spørgsmål til ministeren i sagen.

- Når vi kan se, at man retmæssigt kan gå 10 år tilbage, så skal det selvfølgelig også gælde bevismateriale som de her opkald, så derfor skal det da ændres, siger hun.

Lægeforeningen afviser

Men i Lægeforeningen mener formand Camilla Ratcke ikke, at lydfiler som vagtlægeopkald hører til i en patientjournal.

- Vores patientjournal er et arbejdsredskab, som skal være nemt tilgængeligt, og som skal have de rette informationer, men heller ikke ekstra informationer, siger hun.

Men har I ikke interesse at de her sager bliver belyst bedst muligt?

- Det har vi i den grad, og derfor skal vi jo også journalføre godt og grundigt. Jeg tror også, at vi må forlade os på at det, der dokumenteres i journalen et langt stykke hen af vejen, er fyldestgørende.

Sundhedsministeriet erkender i en mail til DR, at en femårig slettefrist på vagtlægeopkald i visse tilfælde kan gøre det vanskeligt at fremskaffe nødvendige og afgørende oplysninger i patienterstatningssager, og at de er i gang med at undersøge reglerne for opbevaring af lydfiler.

Efter krav fra myndighederne slører vagtlægerne ikke længere lyden på filerne, som de sender til Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk