2241 dødsattester afslører: Så mange døde egentlig af corona

Mere end 9 ud af 10 registrerede døde kan kobles til corona, vurderer eksperter.

Man kan blive registreret som død af corona, hvis man bliver kørt ned. Men det er sket meget sjældent, viser nye data.

Langt størstedelen af de mennesker, der er registreret “døde med corona”, er egentligt døde af selve sygdommen eller følgerne af den.

Sådan lyder vurderingen fra overlæge og lektor Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitet.

Han har set flere tusind, anonymiserede dødsattester igennem, som DR Nyheder har fået aktindsigt i hos Sundhedsdatastyrelsen. Og indholdet har overrasket ham.

- Min reaktion er, hold da op. Det er et meget tydeligt billede. Det er godt nok få patienter, hvor covid-19 ikke kan antages at have spillet en rolle. De er forsvindende få. Billedet er faktisk meget mere klart, end jeg havde regnet med, siger han.

Også professor og overlæge Thomas Benfield, som behandler coronapatienter på Hvidovre Hospital, har set aktindsigten om dødsattesterne igennem.

Ifølge ham har corona spillet en rolle i omkring ni ud af ti af de dødsfald, der er registreret.

- Når man umiddelbart ser tallene, så ser man, at hovedparterne af dødsfaldene er forbundet med covid-19. Det passer meget godt med, hvad vi forventer. De fleste dødsfald skyldes covid-19, men der vil også være en del, som skyldes andre faktorer. Altså andre sygdomme, som personen har, siger Thomas Benfield.

Død af eller med corona?

Dødsattesternes indhold er interessant at undersøge, fordi der gennem hele epidemien har været debat om dødstallene, ikke mindst på sociale medier.

Det skyldes, at de officielle dødstal er baseret på, om en person er registreret død inden for 30 dage af en positiv coronatest. Det betyder, at man i princippet kan blive kørt over af en lastbil og alligevel ende i statistikken over coronadødsfald. Metoden bruges både i Danmark og resten af verden som standard til at overvåge en lang række sygdomme.

Samtidig er gennemsnitsalderen for de afdøde høj, og fire ud af fem har også haft andre underliggende sygdomme.

Af samme grund har både myndigheder og medier ret konsekvent beskrevet tallet som døde MED corona.

Men det er jo et naturligt spørgsmål, hvor mange der døde AF corona. For det er en central målestok for, hvordan vi har klaret os gennem epidemien. Hvis en stor del var døde af alt muligt andet, ville det jo sætte det seneste års nedlukning i et nyt perspektiv.

Det kan dødsattesterne gøre os klogere på.

Hvad står der i dødsattesterne?

Man obducerer ikke folk, der er døde med en positiv coronatest, så den bedste viden, der findes, står i de afdødes dødsattester.

Det er et ret godt udgangspunkt, for en dødsattest udfyldes af den sidste læge, der har behandlet den afdøde, og lægen har pligt til at give sit bedste bud på, hvad patienten døde af.

Det er dog en kompleks opgave, lægen står med, for døden har samtidig ofte mange årsager. Men hvis man vil have et kvalificeret bud på, hvor mange der er døde AF corona, er man nødt til at forstå, hvordan lægen griber opgaven an.

Lad os tage et eksempel:

En ældre dame falder og brækker hoften. Hun får en operation og er i bedring, men får så en slem lungebetændelse. Test viser, at hun har corona. Nogle dage senere dør hun af luftmangel. Hendes dødsattest kunne se sådan ud:

Dødsårsagen ADRS betyder akutte verjtrækningsproblemer. Læg mærke til den blå pil. Den angiver, at de fire øverste 'kasser' i dødsattesten er en kæde af årsager, der er ført til døden. (Foto: Fra Sundhedsdatastyrelsens vejledning i dødsårsagsregistrering.)

Hvad døde hun så af? Her skal lægen give sit bedste bud på en sammenhængende kæde af årsager. Den umiddelbare årsag var jo, at hun ikke kunne trække vejret. Det kunne hun sandsynligvis ikke, fordi der var betændelse i hendes lunger, og lungebetændelsen skyldtes sandsynligvis corona.

Så i dette tilfælde gætter lægen, at det sandsynligvis er corona, der er den tilgrundlæggende årsag. Men det kunne jo samtidig godt være, at hun ville have overlevet, hvis hun ikke havde været svækket af hofteoperationen. Så den brækkede hofte kan altså godt have været medvirkende til, at det gik galt.

Netop den type analyse skal lægerne lave hver eneste gang, der udfyldes en dødsattest. Attesterne er opdelt i to sektioner, så man i de øverste fire felter skriver kæden af årsager, der umiddelbart førte til døden. Nederst kan lægen angive andre ting, der også kan have medvirket til døden.

For at kaste lys over, hvor mange der er døde AF og MED corona, har DR Nyheder har fået aktindsigt i alle dødsattester frem til 19. marts 2021, hvor corona er nævnt et eller andet sted. For at beskytte de afdødes privatliv, er der fjernet en række informationer, så man ikke vil være i stand til at gætte, hvem de enkelte er. Det betyder blandt andet, at vi ikke kender alderen på de døde, og at sjældne sygdomme er blevet erstattet af et ’X’, så man ikke kan bruge dem til at afkode identiteten på den døde.

Aktindsigten omfatter 2241 dødsattester.

Den 19. marts var det officielle dødstal fra Statens Serum Institut 2397.

Der er altså en forskel på 156 personer. Det har ikke været muligt at få aktindsigt i deres oplysninger, men vi kan dog konstatere, at corona ikke er nævnt i deres dødsattester.

Derfor ville det da også være nemt at antage, at de 156 personer så døde MED og ikke AF coronavirus.

Men da vi ikke har set dødsattesterne, kan vi ikke komme med et endeligt bud. Der kunne jo i princippet være nogle tilfælde, hvor lægen simpelthen har overset coronadiagnosen.

Så vi må have et forbehold ind. En passende formulering kunne være, at de SANDSYNLIGVIS er døde MED corona.

Lad os nu se nærmere på de 2.241 dødsfald, vi ved noget om.

Årsager noteret forskelligt

Som du husker fra eksemplet med den ældre dame ovenfor, er der fem forskellige felter på en dødsattest. Når vi ser på, hvor koderne for corona er anført i de mange dødsattester, kan det godt virke lidt rodet.

En del af forklaringen kan muligvis være, at corona er en ny diagnose, og der i foråret 2020 ikke var nogen retningslinjer for, hvordan det skulle registreres i dødsattester. Det var først 30. juni sidste år, at lægerne fik detaljerede instruktioner.

Men lad os tage felterne systematisk. Fordelingen kan du se på de røde tal her:

(Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

Først er det oplagt at se på felt ’d’. Det er i udgangspunktet her, lægen skal skrive det, der startede hele det årsagsforløb, der førte til døden. Det er da også klart det felt, hvor coronadiagnoser oftest dukker op på dødsattesterne.

1510 af de afdøde har coronavirus angivet som den tilgrundliggende årsag i felt ’d’. Langt størstedelen af dem har haft et forløb, som endte i lungerne. Den umiddelbare dødsårsag i over 1200 af tilfældene er vejrtrækningsproblemer, lungebetændelse og lignende.

En mindre gruppe har tilgrundliggende dødsårsager som for eksempel blodforgiftning. Det lyder måske ikke som noget, der har noget med en luftvejssygdom som corona at gøre, men blodforgiftning bliver faktisk hyppigt forårsaget af corona. Det er er en virus, der kan ramme mange steder i kroppen, forklarer Reimar W. Thomsen:

- Når patienter er registreret med blodforgiftning, lungebetændelse, nyre- og akut åndedrætssvigt, så siger det os, at covid-19 overhovedet ikke var tilfældig som dødsårsag. Det er meget sandsynligt, at det er covid-19, som folk er døde af, siger han.

Otte af dødsattesterne er lidt specielle. De har koden U072 som dødsårsag. Det betyder, at de antages at være døde af covid-19, men aldrig er blevet testet.

Retningslinjerne for denne slags sager er dog ret klare. Lægerne må kun bruge den dødsårsagskode, hvis omstændighederne klart peger på, at corona er den mest sandsynlige årsag, og patienten havde symptomer på corona. I fem af de otte dødsattester er den umiddelbare dødsårsag direkte angivet som lungebetændelse eller akutte respirationsproblemer.

Der er ikke datoer på de enkelte dødsfald, men det kan have spillet ind, at der var mangel på test lige i starten epidemien. Da kravene til omstændighederne er så strenge, giver det dog under alle omstændigheder mening at kategorisere dem som døde AF corona.

Så er der de 462 patienter, hvor coronakoden står i felt a, b eller c. Det er felterne, som beskriver årsagskæden, der førte til døden.

Når corona er anført der, er det altså lægens vurdering, at sygdommen har spillet direkte ind.

- Dødsattesterne er den bedste viden, man har på det tidspunkt. Men man kan aldrig være 100 procent præcis. Ikke engang med en obduktion kan man sige, hvad dødsårsagen helt præcist var. Derfor bliver det en vurdering for de læger, der udfylder dødsattesten, hvordan den prioriteringsrække af sygdomme ender, siger overlæge Thomas Benfield.

Derfor er det ifølge eksperterne rimeligt også at lægge dem i kategorien af patienter, der er døde AF corona.

Så er vi altså oppe på 1972 dødsfald AF corona.

Dermed mangler vi at se på de dødsattester, hvor corona ikke er en del af den umiddelbare årsagskæde.

Corona som 'andet væsentligt forhold'

Vi står nu tilbage med 269 dødsattester, hvor coronakoden er anført i det nederste felt. Det er dér, lægen skal skrive "andre væsentlige forhold, der har bidraget til døden".

Altså ligesom hoftebruddet i eksemplet med den ældre dame.

To dødsattester stikker umiddelbart ud. En kvinde er død af kraniebrud efter en ulykke. En mand er død af kulilteforgiftning. Det er markeret som selvmord.

De to kategoriserer vi som døde MED corona.

Men de to er en undtagelse. I de resterende 267 tilfælde er der tale om forskellige og ofte komplicerede sygdomsbilleder. Når man ser på, hvad lægerne har angivet som dødsårsag, er det ofte noget med lungerne eller blodforgiftning, der dukker op. Men der er for eksempel også 20 afdøde, der har fået den tilgrundliggende dødsårsag 'senilitas', der dybest set betyder alderdom.

Man bør dog ifølge Reimar W. Thomsen hæfte sig ved, at langt de fleste dør af en kombination af ting. Hvis en læge har skrevet corona som et forhold, der har bidraget til døden, må det defineres som en del af dødsårsagen.

- Vi skal væk fra myten med, at der sker masser af dødsfald, hvor covid-19 ikke har spillet nogen rolle. Det har altid været minimum en medvirkende årsag. Man kan se på de her dødsårsagskodninger, at det ikke er personer, der har brækket benet og er døde, og hvor covid-19 var et helt tilfældigt fund, siger han.

De 267 kategoriserer vi derfor som sandsynligvis døde AF corona.

Dermed ender vi altså med 2.239 personer, hvor corona sandsynligvis har spillet en rolle i døden. Det svarer til 93 procent af alle registrerede dødsfald i den periode, vi har kigget på.

Det tal passer også meget godt med den virkelighed, overlæge Thomas Benfield har oplevet på coronaafdelingen på Hvidovre Hospital.

- Fra min kliniske virkelighed, så dør man overvejende af corona. Det er den hyppigste forbindelse, og det er undtagelsen, at man dør med, siger han.

Reimar W. Thomsen mener, at data er så tydelige, at det ikke giver mening, at debatten om dødsårsagerne fortsætter.

- Vi skal væk fra den der opdeling i ’af’ eller ’med’. For mig er det tydeligt, at for stort set alle mennesker, der er døde i forbindelse med en covid-19-infektion i Danmark, har covid-19 spillet en rolle – i hvert fald en medvirkende rolle. Så vi skal væk fra det der ’død med’,siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk