25 år efter ødelæggende orkan ramte Danmark: Her er 3 ting, vi gør anderledes i dag

3. december 1999 gik orkan i land på den jyske vestkyst og kostede syv mennesker livet.

Ulrik Jørgensen fra Ringsted stod op til det her syn på sin gård dagen efter orkanen i 1999. (Foto: © SØREN STEFFEN, Scanpix Danmark)

Det startede som et relativt fredeligt lavtryk ved Skotland, men endte som den hidtil værste orkan nogensinde – et naturfænomen, som siden blev døbt ’århundredets orkan’.

Og det ændrede den måde, vi taler om og forbereder os på farligt vejr.

I dag er det 25 år siden, at vi blev ramt af en voldsom orkan, som på mindre end et døgn endevendte den sydlige del af landet.

Se de voldsomme billeder fra orkanen:

Til trods for prognosen kom orkanens styrke bag på de fleste.

Den kostede syv mennesker livet, kvæstede over 800 danskere og efterlod en regning på omkring 13 milliarder kroner i materielle ødelæggelser.

Derfor opfandt man de vejrvarsler, vi kender i dag, hvor DMI udsender varsler i kategori 1, 2 eller 3 alt efter, hvor farligt vejret forventes at blive.

Det fortæller Allan Stenbye, der dengang var vagthavende befalingsmand, nu stabschef, ved Beredskabsstyrelsen i Allinge.

- I 1999 lyttede vi til den almindelige vejrudsigt ligesom alle andre - og agerede efter det. Vi havde ikke den faglige vurdering af, hvad det så betød. Når DMI udsender et varsel, så ved vi i dag, hvad det betyder.

Også medier og beredskab ændrede taktik

Efter orkanen satte myndighederne sig sammen og fik lynhurtigt lavet nye retningslinjer for stormberedskabet, siger meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard.

- Der var en del kritik af beredskabet. Da der så 14 dage senere kom en ny storm fik man afprøvet de nye retningslinjer – og det er nogle af de erfaringer, der er bygget videre på siden.

Også medierne blev kritiseret for ikke at have advaret nok om orkanen, fortæller Jesper Theilgaard, der selv var vejrmand i Danmarks Radio dengang.

- Der var ikke den samme offentlige opmærksomhed på advarsler og ekstraudsendelser. Så det var noget af den kritik, der opstod bagefter. Man manglede af få præsenteret, hvad det var for et vejr, der var i vente.

Da det blev storm igen to uger senere, havde medierne derfor også fået helt anden tilgang til vejrvarsling.

- Det handlede jo mest om at lave nogle ekstraudsendelser, så befolkningen kunne blive advaret om det, siger Jesper Theilgaard.

Vandet lod sig ikke bremse af havnekajerne på Vestkysten:

Vi kan stadig blive overrasket

Men trods den øgede opmærksomhed, kan vi ikke læne os tilbage og slappe af, siger Allan Stenbye.

Der tænker han især på stormfloden, der ramte den sydlige del af Danmark i oktober sidste år, som blev mere voldsom end varslet.

- Men vi er bedre forberedt, end vi var i 1999, fordi vi har en anden opmærksomhed på, hvad farligt vejr betyder, og hvad det er for nogle konsekvenser, vi kan stå overfor.

Orkanen i 1999 var en kategori 4-storm. Siden da har vi kun haft storme i samme kategori to gange, nemlig med Allan og Bodil i 2013.

På 20-årsdagen for det vilde vejrfænomen bragte vi dokumentaren 'Orkanen, der rystede Danmark - 20 år senere. Se den her på DRTV.