Elene Nielsen bladrer mellem fotografierne i en lille papæske, hvor hun gemmer billeder fra sin barndom.

- Det er forbundet med stor sorg, men omvendt så bliver jeg også en lille smule stolt, siger hun.

- For tænk, at jeg har overlevet det.

Elene Nielsen er vokset op i et hjem med alkohol, vold og seksuelle overgreb, inden hun som 11-årig blev fjernet. En af hendes mors ekskærester har efterfølgende fået en dom for overgrebene.

Siden har hun boet en kort periode hos sin faster, på et børnhjem, et opholdssted og i en plejefamilie. Som 16-årig flyttede hun i sin egen lejlighed.

Elene Nielsen er eksemplet på en af de tidligere anbragte børn, der i dag har svært ved at få en uddannelse eller et job. Hun er i dag 25 år og har stort set været på kontanthjælp, siden hun fyldte 18 år med små afstikkere til praktikker og uddannelser, som hun ikke har kunnet gennemføre.

På grund af oplevelserne i barndommen er hun stadig i psykiatrisk behandling - blandt andet diagnosticeret med posttraumatisk stress syndrom (PTSD) - og hun kan have dage med træthed, hovedpine, angst og søvnbesvær. På de dage kan selv helt almindelige hverdagsting virke svære at overkomme.

- Selv efter mange års terapi og behandling, så husker kroppen stadigvæk, og sindet husker stadigvæk, siger hun.

Og det gør det svært at leve op til de krav, der er på arbejdspladser og uddannelser.

- Nogle dage kan jeg ikke engang komme ud af min seng. Så har jeg ikke sovet, fordi jeg har haft mareridt (...) Så kan jeg ikke gå ud i samfundet, så er jeg så ultrafølsom, at bare nogen laver en høj lyd, så bryder jeg sammen og begynder at græde.

Hvordan opfører man sig?

Ud over de psykiske mén har hendes barndomsliv heller ikke vist hende, hvordan et almindeligt liv egentlig ser ud. Sådan et hvor man står op om morgenen, spiser morgenmad, går på arbejde, handler og fører helt almindelige samtaler med helt almindelige mennesker. Og så har hun for nylig fået stillet diagnosen ADHD, som hun nu bliver medicineret for.

- Jeg har brugt meget energi på at regne ud, hvordan man skal opføre sig, og hvordan man bør være, siger hun.

Elene Nielsen er ikke den eneste kontanthjælpsmodtager, der har andre udfordringer end lige at finde et arbejde.

En ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver femte kontanthjælpsmodtager har været anbragt som barn.

Anbragte børn er i forskningen en velbeskrevet gruppe. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har i tidligere undersøgelser slået fast, at de halter bagud ikke kun med job og uddannelse, men også har dårligere helbred fysisk og psykisk og også er mere kriminelle.

Der må findes noget andet

Selv om der for Elene Nielsen er dårlige dage, så er der også masser af de gode. De dage har hun lyst til at finde ud af, hvad hun "egentlig kan præstere".

- Jeg har jo nogle drømme og ønsker med mit liv. Jeg har på så mange punkter brudt med den sociale arv og det sidste, jeg mangler er job og uddannelse. Jeg vil jo rigtig gerne, siger hun.

Derfor ville hun ønske, at det kunne lykkedes at finde en uddannelse eller et job, hvor der var plads til både gode og dårlige dage.

- Nogle gange virker det som om, systemet ikke kan rumme de nuanceringer. Som om kassetænkningen gør, at hvis man den ene dag kan yde 60 procent, og dagen efter ikke kan yde noget som helst, så er det nemmere at sige, at "så kan hun ingenting".

- Der må være noget andet end at være kontanthjælpsmodtager fortsat. Der må findes noget i systemet som rummer det, der skal til for at jeg kan få succes som menneske og føle, at jeg er noget værd.