25 års drab afslører: Vi slår oftest vores allernærmeste ihjel

Rødglødende skilsmisser, jalousi og økonomisk nedtur er årsager til drab i den nærmeste familie.

- Det er ikke normalt at slå sin familie ihjel, men de følelser, som ofte går forud for drabet, er noget, som de fleste kender i en eller anden variant, siger Mette Brandt-Christensen, der er klinikchef for Retspsykiatri Glostrup. (© Grafik: Emil Thorbjörnsson)

Når politiets drabsafdelinger rykker ud til gerningssteder, hvor mennesker er blevet slået ihjel, så er det oftest en partner, en ekspartner, en søn, en datter eller en søskende til ofret, som står bag.

42 procent af alle drab i Danmark bliver begået af en gerningsmand fra den allernærmeste familie. Det viser en gennemgang af de seneste 25 års drab, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Tallene kommer ikke bag på Henrik Høgh-Olesen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet.

- Dér, hvor vi er stærkt følelsesmæssigt involveret, det er selvfølgelig også dér, at følelserne kan komme ud af kontrol, siger han.

Partner eller eks står oftest bag

DR har gennemgået omtaler af domme for drab og for vold der har ført til dødsfald, som er sket i årene 1992 til 2016.

Her er langt størstedelen begået af et nærtstående familiemedlemmer. Og i mere end hver fjerde af de drab, der er sket over de 25 år, er det en partner eller en tidligere partner, der står bag.

- Det er der sådan set ikke noget underligt i. For jo tættere man er på et andet menneske, jo mere betyder vores handlinger over for hinanden, lyder forklaringen fra Henrik Høgh-Olesen.

Oftest er det mænd, der dræber en partner eller ekspartner og i nogle tilfælde også familiens børn, viser gennemgangen af sager.

- Meget ofte er det en mand, som begår de her drab, og det sker i naturlig forlængelse af, at vi generelt set ser et mere aggressivt adfærdsmønster hos mænd end hos kvinder, siger professoren.

Stærke urfølelser og statustab på spil

Kulsejlede parforhold og jalousi på grund af valg af en ny partner er de typiske årsager til, at drabene finder sted, fortæller Henrik Høgh-Olesen.

- Jalousi er en sammensat følelse. Det er en blanding af separationsangst plus en angst for at tabe ansigt, siger han og forklarer, at der ofte er tale om frygt for at miste status, når især mænd begår drab på deres familiemedlemmer.

Økonomiske nedture kan i mere sjældnere tilfælde også være årsag til drab i den nærmeste familie, hvis eksempelvis en driftig forretningsmand har tabt store summer penge eller er gået konkurs med sin virksomhed. Men langt oftere er der tale om, at stærke "urfølelser", som ligger dybt i os alle, kan udløse drab på de allernærmeste, forklarer professoren.

- Hvis man går fra sin partner og vælger en anden at skabe en ny familie med, så er det i nogle menneskers øjne det ultimative forræderi, og det er dermed også det fænomen, som vækker de allerstærkeste følelser, siger han.

Se Henrik Høgh-Olesen forklare om de følelser, der kan føre til et familiedrab:

Ifølge Henrik Høgh-Olesen kan alle mennesker havne i urfølelsernes vold, hvor man føler sig svigtet eller bedraget.

- Det der med virkelig at føle had, det, tror jeg, alle kender. Men forskellen er, om man så kan styre den følelse. Det er en forsvindende lille del, der går over den grænse og slår et andet menneske ihjel eller bare overvejer at gøre det, siger han.

Gerningsmænd fortryder drab

Retspsykiater og klinikchef for Retspsykiatri Glostrup, Mette Brandt-Christensen, er enig.

- Det er ikke normalt at slå sin familie ihjel, men de følelser, som ofte går forud for drabet, er noget, som de fleste kender i en eller anden variant, siger hun.

Igennem sit arbejde har hun netop talt med nogle af de gerningsmænd, som har slået en partner og i nogle tilfælde også egne børn ihjel.

- Dem, vi har at gøre med, giver jævnligt udtryk for en form for fortrydelse i forhold til drab på børnene, fortæller Mette Brandt-Christensen og forklarer, at mange efterfølgende siger, at de ikke husker ret meget fra selve drabet:

- De bruger tit selv udtrykket, at 'klappen gik ned', og 'jeg ved ikke, hvad jeg gjorde', fortæller Mette Brandt-Christensen.

Hver femte tager eget liv

Efter drabene forsøger mange gerningsmænd også at begå selvmord, viser de 25 års drabsdata. Godt hver femte gerningsmand, som har slået nære familiemedlemmer ihjel, lykkes efterfølgende med at tage sit eget liv.

- Det er det, man kalder det udvidede selvmord. Og dem, som lykkes med at slå børn, partner og siden sig selv ihjel, dem ved vi af gode grunde ikke så meget om. Men vi må antage, at de har været fyldt op af en eller anden vrangforestilling og depression, siger Mette Brandt-Christensen.

Det er dog langt fra alle gerningsmænd, der lykkes med at gennemføre selvmord, men her er det igen svært at sige noget om motiverne, da mange efterfølgende ikke kan eller vil huske ret meget fra drabene.

- Svigtede modet, eller var teknikken for dårlig? Det er svært at vide. Ofte har de det, vi psykiatere kalder en form for fortrængning, så det er svært at få indsigt i, lyder retspsykiaterens vurdering.

Vold og sindsyge kan være faresignaler

Ifølge Mette Brandt-Christensen kan man meget overordnet set dele gerningsmændene op i tre kategorier.

Der er en gruppe af gerningsmænd, som før drabet har været kendt for at have haft svært ved at styre deres temperament, og som let bliver ophidsende og nogle gange voldelige.

Der også en mindre gruppe af gerningsmænd, som aldrig før har været aggressive eller voldelige, men som pludselig eksploderer og begår drab.

- Typisk har de aldrig udvist stærk vrede, men hvor de pludselig ved en eller anden krænkelse kan reagere enormt voldsomt og slå ihjel, siger Mette Brandt-Christensen.

Til sidst er der de gerningsmænd, som har en psykisk diagnose eller bliver erklæret sindsyge i gerningsøjeblikket, fortæller retspsykiateren.

- Det kan være noget med vrangforestillinger eller paranoia. Det kan også være på grund af en svær depression, hvor man bilder sig selv ind, at man ikke kan overlade sin familie til denne forfærdelige verden, siger hun.

Svært at forudse og stoppe drab

følge retspsykiateren kan det derfor helt generelt set være svært at spotte potentielle gerningsmænd, før drabene finder sted.

- Man kunne måske være opmærksomme på mennesker med temperament. Hvis man eksempelvis har været voldelig gennem livet. Men mange har de her træk, selvom det kun er de færreste, som handler på dem. Så det lidt nedslående svar er, at en rigtig, effektiv screening er svær at forestille sig, siger Mette Brandt-Christensen.

Gennem de 25 år har mængden af drab i den allernærmeste familie været forholdsvis konstant. Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen ser derfor familiedrab som noget, vi som samfund ikke bare med et snuptag kan gøre noget ved.

- Jeg tror, den her rate er en rimelig stabil ting. Vi bliver heller ikke i stand til ikke at føre krig. Det at være menneske, det indebærer, at der er en mængde spændinger og aggressioner imellem os, siger han.

- Om vi så kan blive bedre til at imødegå de konstanter ved at tale om det og være opmærksom på, at sådan noget kan finde sted, det er der da en lille, beskeden mulighed for, siger Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.

Facebook
Twitter