26-årige Perry er i tvivl om sin diagnose: Er min autisme forsvundet?

I dag mærker 26-årige Perry MacLeod Jensen intet til den autisme, han fik diagnose på som barn. Men kan man vokse fra den?

Perry MacLeod Jensen ses her som 13-årig på Langelands Festival. (© (c) privatfoto)

Da Perry MacLeod Jensen var fem år gammel, fik han en autismediagnose som højt fungerende autist.

Dengang vidste man ikke så meget om, hvad autisme var, og Perry MacLeod Jensens forældre havde kun hørt om autisme igennem filmen Rainman.

Da faren læste om autisme i et gammelt leksikon, fik han sig en slem overraskelse.

Vi fik at vide, at vi nok skulle regne med, at han ville få et rimelig ensomt liv, og vi ville nok hænge på ham resten af livet

Frank Jensen, far til Perry MacLeod Jensen

- Det skulle jeg aldrig have gjort. Der stod, at det spænder fra helt retarderet til skizofren, og jeg ved ikke hvad. Men det er jo slet ikke tilfældet med Perry, siger Frank Jensen til P1 Dokumentar.

Tre kendetegn går igen hos folk med autisme: De har sværere ved at omgås andre socialt, de har svært ved at aflæse kropssprog og forstå ironi, og så vil de gerne have faste rutiner, hvor de ikke bliver forstyrret af ting udefra.

Det var altså ikke en positiv fremtid, Perry MacLeod Jensens forældre fik stillet i udsigt, da han blev udredt for autisme i 1997.

- Vi fik at vide, at vi nok skulle regne med, at han ville få et rimelig ensomt liv, og vi ville nok hænge på ham resten af livet, siger Frank Jensen, der er far til Perry MacLeod Jensen.

Hvis jeg blev sur, kunne jeg finde på at sætte mig under bordet og ikke sige noget resten af dagen

Perry Macleod Jensen

Perry selv husker, at han havde svært ved at være sammen med andre børn. Han kunne ikke ’aflæse’ dem, og de kunne ikke ’aflæse’ ham, så han legede meget for sig selv.

- De første år i folkeskolen havde jeg meget svært ved at fungere. Hvis jeg blev sur, kunne jeg finde på at sætte mig under bordet og ikke sige noget resten af dagen. Jeg kunne slet ikke fortælle om, hvordan jeg havde det, og ofte var jeg slet ikke klar over det, hvis jeg var blevet sur, siger Perry MacLeod Jensen til P1 Dokumentar.

Man lærer at kompensere

Nu som voksen lever han et almindeligt socialt liv med studier, fester og en uforudsigelig hverdag, hvor han ikke mærker meget til sin diagnose.

Men betyder det så, at han er vokset fra sin autismediagnose?

Nej, siger autismepsykolog Ea Carøe, og under en samtale med hende bliver det klart for Perry, at han stadig har autismesymptomer, selvom han ikke lægger mærke til dem.

Men til forskel fra da han gik i folkeskole, har han lært at kompensere for sin autisme. Det er ifølge Ea Carøe helt normalt for folk med autisme, der som Perry MacLeod Jensen er normalt eller højt begavede.

- I løbet af opvæksten vil man tilegne sig en masse strategier, der kompenserer for ens autisme. En person med autisme vil for en stor del af sit liv have observeret, hvad der virker for andre mennesker, når de gør og siger ting. Så går vedkommende ind og analyserer på, hvilken mekanisme der virker i den situation, for til sidst at kopiere og imitere den, siger Ea Carøe til P1 Dokumentar.

Jeg skammer mig ikke længere over min diagnose, for jeg kan jo ikke ændre på, hvordan min hjerne er sat sammen

Perry Macleod Jensen

Den klassiske autist er typisk ikke særligt interesseret i at opsøge socialt samvær, men det er ikke tilfældet for Perry MacLeod Jensen.

Han er et eksempel på en af de autister, der er blevet så god til at efterligne andre mennesker, at hans autisme muligvis ville gå under radaren, hvis han skulle udredes igen.

Han bor på kollegie tæt sammen med 12 andre studerende, han har spillet musik i mange forskellige bands og han er meget aktiv i studenterpolitik.

Perry Macleod Jensen har også lært sig selv at kigge folk i øjnene, når han taler med dem.

Hør udsendelsen

Hør historien om Perry Macleod Jensen i P1 Dokumentar 'Er jeg stadig autist?' her.

- Jeg kunne slet ikke finde ud af det. Jeg kiggede ned i jorden, til siden, op i luften eller et tilfældigt sted ud i rummet, mens jeg ledte efter ordene, siger Perry Macleod Jensen.

Han opdagede det først, da en ekskæreste sagde det til ham, og så var det ret let at begynde at gøre det, og i dag kigger han altid folk i øjnene – uden at tænke over det.

Autisme kan ikke gå væk

Da autisme er en neurologisk diagnose, der betyder, at det er en forstyrrelse i hjernen, vil Perry MacLeod Jensen nok aldrig komme af med sin autismediagnose.

Men hvor han tidligere ikke havde lyst til at snakke om den, så har han i dag lært at acceptere den ved at tale åbent om den.

- Jeg har fundet ud af, at autismen er en del af beskrivelsen af, hvem jeg er. Diagnosen har haft en betydning for min opvækst, og hvordan jeg oplever verden i dag, men jeg skammer mig ikke længere over min diagnose, for jeg kan jo ikke ændre på, hvordan min hjerne er sat sammen, siger Perry MacLeod Jensen.