26-årige Sally har kæmpet sig til en uddannelse: Jeg ville ikke acceptere, at de sagde, jeg ikke kunne blive til noget

Sally Ann Nielsen fik aldrig lov til at tage folkeskolens afgangsprøve, men det stoppede hende ikke.

Gennem hele sit 26 år lange liv har Sally Ann Nielsen ofte fået at vide, hvad hun kunne, men især også hvad hun ikke kunne.

I 8. klasse blev hun sammen med sin tvillingesøster, Stina, sendt i specialklasse. Her gik Sally i to år.

Da Sally skulle afslutte sit folkeskoleforløb, blev hun ikke tilbudt at gå op til 9. klasses

afgangsprøve
. Man vurderede, at hun ikke havde fagligheden og modenheden til at bestå den.

Det er bare nogle af mange beslutninger, som gennem tiden er taget på Sallys vegne. Beslutninger, som har haft en direkte konsekvens for den unge kvindes liv.

Blev anbragt i kærlighed

Sally og hendes søster blev som syvårige anbragt på opholdsstedet Vestermarken på Samsø. Her boede de i alle de år, de gik i folkeskolen. Deres forældre flyttede fra hinanden, da pigerne var seks år gamle.

Sally fortæller, at hendes mor kunne ikke tage vare på sine døtre, da hun selv sloges med personlige problemer, så de boede efterfølgende hos deres far. Men efter længere tids sygdom med svær sukkersyge og epileptiske anfald kunne han til sidst ikke længere tage ansvar for dem. Faderen gik til kommunen og bad om hjælp.

- Det var svært for ham at gøre, men han var nødt til det, fordi det var det bedste for os. Han elskede os overalt på jorden, så det blev gjort i kærlighed, fortæller Sally om anbringelsen.

Ligesom Sally selv føler, det ville have været lettere at have afgangsprøven, siger professor ved Aalborg Universitet Inge Bryderup i klippet nedenfor, at det kan have konsekvenser for de unges fremtid. Inge Bryderup har forsket i anbragte børns skolegang.

Har følt sig nedgjort

Når Sally kigger tilbage på sin barndom, ser hun på den som "en ok barndom". Men når det gælder skoletiden, er der ikke mange positive minder.

I

DR
Dokumentaren 'Børnene på bagerste række' ser hun sammen med sin søster tilbage på sin skolegang og de udfordringer, de begge havde.

Både Sally og hendes søster Stina er blevet målt og vejet psykisk og mentalt gennem deres opvækst. Sally fortæller blandt andet, at de fik at vide, da de blev 18 år, at der stod i deres papirer fra anbringelsen, at de to søstre som seksårige fungerede som treårige i hovedet.

De mærkede ikke selv i barndommen, at de var bagud i forhold til deres udvikling. Det er mere noget, andre måske har dømt dem ud fra, vurderer Sally.

- Jeg har flere gange fået at vide, at jeg nok ikke kunne blive til noget, og at jeg højst sandsynligt bare ville ende med at få et skånejob, fordi min IQ var lidt lavere end normalt. Det ville jeg ikke acceptere, og jeg har følt, at jeg er blevet totalt nedgjort, forklarer Sally.

Hun ved dog godt selv, at hun har været sent udviklet, og at det har gjort, at hun har været bagud i skolen.

Hun og søsteren blev født en måned for tidligt, hvilket er normalt for tvillinger, men de to piger skulle meget tidligt tage ansvar, fortæller Sally, og det omsorgssvigt satte dem tilbage, har en psykolog efterfølgende vurderet.

Pigerne havde allerede i en tidlig alder problemer med at knytte relationer og havde det svært socialt, fordi de som små ikke fik den tryghed fra deres forældre, som børn har brug for. De søgte i stedet trygheden hos hinanden og brugte meget hinanden.

Få støttede Sally i at tro på, at hun var noget og kunne noget. En af dem er den tidligere opholdsleder på Vestermarken, Charlotte Buchhave, som hun har et godt forhold til.

En sejr selv at have klaret det

I stedet for at give op har den unge kvinde kæmpet. Hårdt. Hun nægtede at lade hverken statistikker eller folks meninger styre hendes liv.

- Jeg har bare altid tænkt, at jeg ikke skulle være

førtidspensionist
. Jeg vil vise, hvad jeg kan, og at jeg kan. Jeg ville gerne have en rigtig uddannelse og et normalt liv.

Det har altid været Sallys drøm at komme til at arbejde med dyr, børn eller mad. Og sammen med en vejleder fandt hun frem til uddannelsen som ernæringsassistent. En uddannelse, der krævede en 9. klasses

afgangsprøve
i dansk og matematik.

Den fik Sally som bekendt aldrig, men det stoppede hende ikke. Hun tog de to fag på aftenskole. Og kunne dermed starte på sin ønskeuddannelse.

- For mig er det en sejr, at jeg selv har taget initiativ til det. Og jeg er rigtig stolt af, at jeg er nået dertil, hvor jeg er.

Lige nu er Sally i praktik under uddannelsen. Hun arbejder på Vejle Sygehus, hvor hun føler, hun gør en forskel ved at lave mad til de syge, der er indlagt. Hun er færdig med uddannelsen mod slutningen af 2021.

Til den tid kan hun kalde sig ernæringsassistent - og ikke mindst en vaskeægte fighter.

- Jeg føler, jeg har skullet kæmpe hårdere i forhold til, at jeg har haft udfordringer med skolen. Men det har ikke stoppet mig, at jeg har haft nogle huller undervejs. Og i dag får jeg også tit at vide, at det er godt klaret, siger Sally.

Facebook
Twitter