På dagen, hvor Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned, lagde 29-årige Valdemar Glahn-Abrahamsen sig med feber. Høj feber, kunne han mærke.
- Jeg tænkte lidt, at det måske var corona, men jeg tænkte også, at det var noget, jeg kunne klare selv.
Ved hjælp fra sine kollegie-roomies isolerede han sig på sit kollegieværelse med formodningen om, at han vel nok kunne ”ride den af selv”.
Men så tog sygdommen til.
- Fra det ene øjeblik til det andet fik jeg om mandagen problemer med at trække vejret.
- Jeg var konfus. Jeg kunne mærke, at min krop ikke virkede, og det var, da jeg lå alene derhjemme, at jeg var allermest bange for, hvad der kunne ske.
Valdemar blev indlagt på Bispebjerg, og dagen efter, tirsdag den 17. marts, blev han overført til Rigshospitalet. Her har han været indlagt i snart to uger.
'Det føles som en film'
Lægerne konstaterede hurtigt, at Valdemar var smittet med corona, og han fik med det samme en iltslange i næsen. Han havde svært ved at trække vejret.
Valdemar er 29 år gammel, han er normalt sund og rask og har ikke nogen kroniske sygdomme. Han bliver sjældent syg, siger han. Så at han har skullet indlægges var for ham meget surrealistisk.
Det er noget, der sker for naboen. Ikke ham selv.
- Det føles lidt som noget, der sker i film. Jeg troede bare, at jeg kunne klare den selv og kunne slet ikke forstå, at det kunne jeg lige pludselig ikke.
I dag har han været uden iltslange i halvandet døgn, og efter næsten tre ugers sygdom er bedringen så småt sat ind.
- Jeg er gået fra et infektionstal på 300 til et på 51, og jeg har tabt mig tre kilo, men det går den rigtige vej. Jeg har haft det rigtig rigtig skidt, men jeg får det bedre og bedre.
Ingen anelse om, hvor smitten kommer fra
Valdemar har ikke været på skiferie og ude og rejse. Mest af alt har han siddet for sig selv - så hvordan han er blevet smittet, kan han ikke svare på.
- Jeg har været til en enkelt fest, men ellers har jeg været i gang med at skrive speciale, og jeg har været meget påpasselig med at spritte af og holde afstand, så jeg har ingen idé om, hvordan jeg er blevet smittet.
- Måske har der ligget noget på en bordflade, og så har jeg måske rørt mig selv i øjet. Jeg ved det ikke.
Han håber at blive udskrevet i løbet af denne uge, så han igen kan blive forenet med sin kæreste, der lige nu besøger ham ved at kigge ind ad hospitalsvinduet.
Valdemar ligger på enestue, og han har de seneste uger ikke haft kontakt med andre mennesker end værnemiddelsklædte læger og sygeplejerske.
- Det er helt sikkert, at jeg kommer hjem og fortsat er sløj. Jeg tror stadig, der er langt i mål, men jeg behøver ikke optage en hospitalsseng meget længere.
Valdemar ved hverken, hvorfra corona-smitten kom, eller hvorfor den har ramt ham så hårdt, men netop dét er vigtigt, at andre hører.
- Det er vigtigt for mig at fortælle min historie, så man ikke tror, at bare fordi man er under 30, så går man forbi. Det har været slemt for mig.