Manglende opmærksomhed og menneskelige fejl.

Sådan lyder forklaringen bag, at Familieretshuset ved en fejl har lækket 29 beskyttede navne- og adresseoplysninger i perioden 17. august 2022 til 7. september 2023.

Det viser en aktindsigt fra Datatilsynet, som i både 2021 og 2022 rettede alvorlig kritik af Familieretshusets håndtering af persondata.

'Et meget højt antal sager'

På trods af kritikken er der ikke sket en tilstrækkelig forbedring siden sidste år, vurderer Hanne Marie Motzfeldt, professor i forvaltningsret og digitalisering ved Københavns Universitet.

- I værste fald kan der være en risiko for stalking, overfald og måske endda drab. Hvis man tager det i betragtning, så er det et meget højt antal sager, siger hun.

Sidste år behandlede Familieretshuset cirka 155.000 sager. Så er det ikke meget fair, at der sker fejl hist og her?

- Nej, ikke i denne slags højrisiko-sager. Dem er man simpelthen nødt til at have et særligt fokus på, siger Hanne Marie Motzfeldt.

Hun fortæller, at man typisk vil indrette sine it-systemer til at støtte medarbejderne i, at de ikke får sendt de ”farlige” oplysninger til de forkerte modtagere. På denne måde burde man kunne mindske fejlene markant.

Kan være et udtryk for travlhed

Fejlene kan være et udtryk for, at medarbejderne i Familieretshuset løber for stærkt, eller at deres it-systemer ikke er gode nok til at beskytte de her mennesker, siger juraprofessoren.

- Det er jo ikke kernefysik at finde på både tekniske og manuelle tiltag, som kan mindske fejlene - så hvis det ikke skyldes travlhed, så ved jeg simpelthen ikke, hvorfor fejlene fortsat sker, siger Hanne Marie Motzfeldt.

Argumentet om travlhed går dog ikke rent ind hos vicedirektøren i Familieretshuset. Hun påpeger, at der er strenge procedurer for, hvordan sager skal behandles, som man ikke kan skynde sig igennem.

- Det kan man hverken gøre hurtigere eller langsommere. Der er simpelthen nogle sagstrin, man skal igennem, og det er jo mit ansvar som leder at sørge for, at medarbejderne har tiden til de her sager, siger vicedirektør Maren Holm Johansen.

Hun tilføjer, at de fleste af fejlene opstår i manuelle processer, da man har med mennesker at gøre. Man kigger hvert databrud efter i sømmene for at undgå at lave den samme fejl igen.

Berørte medarbejdere

Familieretshuset beklager fejlene, som også berører deres medarbejdere.

- Vi ved, hvor svært det er, hvis man har fået delt sine data mod sin vilje. Det er der ikke nogen, der på nogen måde ønsker. Mindst af alt de medarbejdere, der sidder og måske er kommet til det, siger Maren Holm Johansen, vicedirektør i Familieretshuset.

Ifølge vicedirektøren går det dog den rigtige vej med datahåndteringen. Hun oplyser, at antallet af generelle brud er blevet halveret indenfor det seneste år.

Men dette er ikke godt nok, når antallet af alvorlige brud fortsat er højt, lyder det fra juraprofessor Hanne Marie Motzfeldt.

- Det er ikke godt nok set i lyset af, at der stadig er et højt antal af farlige brud. Dem burde man have fokuseret mere på, siger hun.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, der er ansvarlig for Familieretshuset, har ikke mulighed for at kommentere sagen.

Datatilsynet er ved at undersøge, om Familieretshuset har levet op til kritikken fra sidste år. Tilsynet vil ikke udtale sig, da det er en verserende sag. De vil heller ikke svare på, hvordan de forholder sig til, at fejlene er fortsat.