29 skoler: Vi har elever født i Danmark, som ikke kan nok dansk til at følge med i timerne

- Vi har eksempler på elever, som har meget svært ved at forstå en besked, siger skoleleder.

På Nymarkskolen i Slagelse er omkring 40 procent af eleverne tosprogede. (© DR Nyheder)

- Nogle gange taler jeg dansk med min far, men min mor kan kun tale somalisk. Nogle gange hjælper jeg hende.

Det går fint med at følge med i timerne for seksårige Fadumo, selvom det ikke altid er lige let at grave de rigtige danske gloser frem i skolen, når man som Fadumo allerede taler to sprog.

På Nymarkskolen i den nordlige del af Slagelse, hvor Fadumo går i 0. klasse, er omkring 40 procent af eleverne tosprogede. Mange af dem veksler mellem at tale dansk i skolen og deres forældres modersmål derhjemme, selvom de alle sammen er født og opvokset i Danmark.

Fadumo har ifølge sine lærere et stærkt ordforråd, men alligevel kender hun godt til de udfordringer, man kan have som tosproget.

- Det kan være svært at skrive bogstaver, når jeg ikke bare kan sige det på somalisk, fortæller Fadumo.

I Fadumos (t.v.) klasse kan eleverne tale alt fra arabisk til tyrkisk og dansk. (© DR Nyheder)

I sin nytårstale den 1. januar varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en fuldstændig afvikling af landets ghettoområder.

Her nævnte han specifikt, at regeringens kommende udspil mod parallelsamfund skal være med til at sikre, at ingen børn starter i skole uden at kunne ordentligt dansk.

21 Søndag har derfor sendt en rundspørge til skoleledere på 278 folkeskoler for at høre deres oplevelse af de tosprogede børns sprogkundskaber.

Rundspørgen er udelukkende sendt til folkeskoler i kommuner, som har et eller flere boligområder, der optræder på regeringens seneste ghettoliste.

70 skoleledere har besvaret rundspørgen, og 29 af dem oplyser, at de i løbet af de seneste to år har oplevet at have ikke-vestlige elever, der er født i Danmark, som ved skolestart ikke har kunnet tilstrækkeligt dansk til at følge med i den almindelige undervisning.

Skolelederne oplyser, at de derfor må lave ekstra sprogundervisning til eleverne. At de har måttet lade nogle af dem gå i modtagerklasser med flygtningebørn, fordi de kan så lidt dansk. Og at eleverne ofte kommer bagud i alle fag og må gå en klasse om.

Skoleleder: Elever har svært ved at forstå en besked

En af dem, der har set tosprogede elever med mangelfuldt dansk på sin skole, er René Nielsen, der er skoleleder på Fadumos skole.

Nymarkskolen ligger tæt på boligområdet Ringparken, som har knap 2.000 beboere, hvoraf mere end halvdelen er enten indvandrere eller efterkommere af ikke-vestlig oprindelse.

Boligområdet er et af dem, der optræder på regeringens seneste ghettoliste.

René Nielsens oplevelse er, at nogle tosprogede børn i 0. klasse ikke har talt nok dansk før skolestart.

- Vi har eksempler på elever, som har meget svært ved at forstå en besked og næsten ikke kan noget dansk, når de kommer i skole, siger René Nielsen.

Da den tidligere VK-regering i 2010 offentliggjorde den første liste over ghettoområder, var Ringparken i Slagelse også på listen. (© DR Nyheder)

Kan ikke følge med i timerne

Det har ifølge skolelederen den konsekvens, at tosprogede børn kan have svært ved at følge med i timerne.

- For eksempel ved vi, at mange tosprogede børn har svært ved at tage overgangen fra 3. til 4. i matematik, hvor man går fra at regne matematik med tal til at læse matematik. Så det, at de ikke har den sproglige forståelse, gør, at det kan være svært at lære lige så meget som de andre børn både i dansk og engelsk, men også i skolens andre fag, siger han.

René Nielsens har oplevet, at sproglige udfordringer kan gøre det svært for nogle af de tosprogede børn at kommunikere med deres jævnaldrende.

- De har svært ved at gå i skole, fordi de ikke oplever sig selv som en del af fællesskabet. De har ofte småkonflikter med hinanden, fordi de simpelthen ikke forstår den hverdag, de er i, siger han.

Fakta: Det vil det sige at være tosproget

  • Folkeskolelovens definition på tosprogede børn: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
  • Dansk forskning har vist, at børn af forældre med ikke-vestlig baggrund har et markant mindre udviklet dansk sprog ved skolestart sammenlignet med de étsprogede og øvrige tosprogede børn.

Mange skoler har samme problem

Professor i børnesprog Dorthe Bleses fra Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet har været med til at kortlægge sproget hos knap 13.000 børn.

Konklusionen på kortlægningen var, at der er markant forskel på sprogniveauet blandt tosprogede børn og deres jævnaldrende, som kun taler ét sprog.

Og ved skolestart klarede mere end halvdelen af de tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund i kortlægningen sig på niveau med de fem procent svageste børn.

- Derfor er det vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi kan styrke deres sprog, siger Dorthe Bleses.

Det er ifølge børnesprogsprofessoren ikke er overraskende, at der er forskel på de to børnegrupper, da det alt andet lige tager længere tid at lære to sprog.

- Men det bekymrende er, at der er en meget stor andel af børn, der møder skolen uden at have de sproglige forudsætninger for at kunne følge med i undervisningen og for at kunne lære at læse, siger hun.

Minister til forældre: I skal selv løfte her

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) ser skoleledernes opråb om manglende sprogkundskaber blandt nogle tosprogede elever som et tydeligt tegn på, at der er parallelsamfund i Danmark, som ingen egentlig kontakt har til resten af landet.

Undervisningsministeren fortæller, at hun har været "vældig meget inde over" regeringens udspil mod parallelsamfund, som ventes inden for de kommende uger.

Hun ønsker ikke at gå i detaljer med indholdet i udspillet.

- Men det er vigtigt for mig at sige, at vi bliver nødt til at lave et stilskifte nu, hvor vi siger til nogle migrantforældre, at staten ikke kan løse alt for borgere, der kommer hertil med en anden baggrund. Forældrene har simpelthen en opgave, som vi forventer, at de tager på sig, for ellers vil deres børn være bagud på point, når de starter, siger Merete Riisager.