300 danske obduktioner skal kortlægge coronaskader på organer og væv

De døde kan give os afgørende svar. Men alt for få er indtil nu blevet undersøgt, siger statsobducent.

(ARKIV) Retsmediciner Jytte Banner mener, at der er indtil videre er blevet obduceret alt for få coronapatienter i Danmark. (Foto: Ditte Valente)

Hvordan hærger et aggressivt Covid-19-forløb et menneskes lungefunktion? Og hvordan bliver hjernen, hjertet og andre

organer
angrebet?

Det er nogle af de spørgsmål, som danske patologer skal finde svar på i de kommende måneder, hvor 300 afdøde skal

obduceres
i forbindelse med et projekt støttet af Lundbeckfonden.

- Hvis man vil have ny viden om, hvordan den her virus gør skade på

organer
og væv, så er vejen frem at lave obduktioner og tilhørende analyser, siger statsobducent Jytte
Banner
, der står i spidsen for projektet, til
DR
Nyheder.

Hun er professor i patologi og speciallæge i patologi og retsmedicin ved Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet.

Her skal patologerne sammen med deres kolleger fra Syddansk Universitet, Aarhus Universitet,

Rigshospitalet
, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital undersøge de afdøde.

I en

pressemeddelelse
fra Lundbeckfonden forklarer professor Niels Lynnerup, chef for Retsmedicinsk Institut under Københavns Universitet, at det ikke kun er afdøde patienter fra intensivafdelingerne, der skal
obduceres
.

- En stor del af de 300, som

obduceres
, vil være hospitalsindlagte patienter, der i varierende grad var angrebet af Covid-19, da de døde.

- Men der vil også være obduktioner af patienter, hvor afdødes Covid-19-status var ukendt. Og endelig vil der være et antal obduktioner af dødfundne, som indbringes til de tre retsmedicinske institutter.

'Vi taber en masse viden'

Der er stadig et sandt hav af spørgsmål om Covid-19, som forskerne har brug for at få svar på, forklarer Jytte

Banner
.

- Hvorfor skader den nogle mennesker mere end andre? Hvilken vej kommer den ind i menneskekroppen? Hvilke

organer
rammes først? Hvorfor er den farligere, hvis man tager nogle typer af medicin frem for andre?

(ARKIV) Patologerne udtager organer til undersøgelse, før de bliver lagt tilbage og kroppen syet sammen. (Foto: Sonny Munk Carlsen © Scanpix)

De svar kan man kun finde, hvis man obducerer mange og gør det på den samme måde.

Men det er ikke sket indtil videre.

- Vi taber en masse viden. Husk på, at det var obduktioner, der var med til at kortlægge hiv tilbage i 1980'erne.

Jytte

Banners
bedste bud er, at det drejer sig om få procent af de afdøde Covid-19-patienter, der er blevet obduceret i Danmark.

- Der har været sporadiske tilfælde af obduktioner af afdøde, men det, det hele handler om, det er jo at gå til det på en

systematisk
måde og sørge for at indhente data.

- Det kan man ikke, når man gør det baseret på individuel vurdering, som man gør i dag.

I den optik er det et skridt i den rigtige retning, at der nu skal opduceres 300 i forbindelse med forskningsprojektet, mener hun.

(ARKIV) Resultaterne fra forskningsprojektet skal bidrage med viden, der kan være med til at bremse en ny epidemi. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

- Det er vores bedste mulighed med 120 kilometer i timen, hvis vi skal nå at indhente den viden, der er brug for, siger hun.

Obduktionerne bliver gennemført med tilladelse fra de

pårørende
– og dermed på samme juridiske grundlag som det, der
regulerer
obduktioner i 'ikke-coronatider'.

Forskerne skal dog også have tilladelse fra Den Videnskabsetiske Komite, da projektet omfatter helbredsoplysninger fra de afdødes cpr-baserede journaler, som kan være relevante.

Facebook
Twitter