Personalet i Næstved Zoo fandt i går morges en 31-årig mand død i tigerburet, oplyser politiet.
- Han er brudt ind hos tigrene, har åbnet tigerburet og hældt benzin over nogle halmballer og sat ild til. Manden døde af røgforgiftning og blev siden delvist ædt af tigrene, fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ifølge Ekstra Bladet har den 31-årige indtil i vinter været ansat i Næstved Zoo.
Han blev fyret, fordi han blev psykisk syg, hvilket gjorde ham til en sikkerhedsrisiko.