Rettelse: Det er blevet præciseret i hvilken årrække, at beretninger om vold primært er fra.

"De besværlige børns paradis".

Sådan beskrev Aalborg Stiftstidende i 1991 Gravenshoved Kostskole ved Christiansfeld i Sydjylland. En kostskole, der var drevet af Nordjyllands Amt og i perioden 1964 til 1992 modtog adfærdsvanskelige børn fra Nordjylland.

Et paradis var skolen dog langt fra, hvis man skal tro 31 af de "besværlige børn", der har været på Gravenshoved Kostskole.

Her blev de nemlig sat af til en hverdag, der bød på frihedsberøvelse, overvågning, magtmisbrug, fysisk og psykisk vold og krænkelser, lyder det fra de 31 tidligere elever på skolen, der har alle har underskrevet en klage til Aalborg Kommunes skoleforvaltning. Det skriver Nordjyske.

Beretningerne stammer primært fra 1970'erne til 1992.

I klagen er vedlagt personlige beretninger af så voldsom en karakter, at man har bedt politiet kigge på sagen.

- Det, vi har politianmeldt, er en række forhold, der kan være strafbare, fordi der i materialet er nogle tydelige relationsforhold og nogle, der ikke er så tydelige, siger Jakob Ryttersgaard, skoledirektør i Aalborg Kommune.

Og det er forhold med navngivne medarbejdere?

- Det er det i nogle tilfælde. Det må politiet vurdere igennem deres efterforskning.

Derudover overvejer Aalborg Kommune at tage yderligere skridt, fortæller Jakob Ryttersgaard.

- Når vi har besluttet, at vi samtidig vil undersøge, om der skal laves en uvildig undersøgelse, så er det jo for at komme så godt rundt om de her elevers oplevelser som muligt. For der kan jo være andre end dem, der nu har klaget, siger han.

'Vi skulle være glade, om det så skulle tæskes ind i os'

Rene Vinding Christensen er talsmand for de tidligere elever, og blev selv sat af på Gravenshoved Kostskole i 1990. Her var han elev på skolen frem til 1991.

- Jeg kommer ned til en kostskole, hvor hverdagen var, at vi skulle være glade, om så det skulle tæskes ind i os. Vi fik et par på hovedet, et knæ i ryggen eller armen om på ryggen, hvis vi var kede af det eller ikke reagerede, som de ønskede, fortæller han.

Selvom Rene Vinding Christensen og de 30 andre beretninger er så voldsomme, at de nu har ført til en politianmeldelse, så understreger talsmanden, at der intet ekstraordinært er ved hans fortælling.

- Min historie er egentlig kedelig. Det var hverdag for os, og det blev vi alle sammen udsat for, siger han.

Han fortæller også, hvordan skolen flere gange brugte frihedsberøvelse som et redskab og forbød eleverne at tage hjem til deres forældre i månedsvis. Han beskylder også skolen for at påvirke forældrene for at beskytte sig selv.

- De startede ud med at fortælle vores forældre, at vi ville komme hjem og hælde en masse vand ud af ørerne, så de ikke ville tro os, siger Rene Vinding Christensen.

Tidligere ansatte afviser anklager

Nordjyske har også talt med to tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole. Den ene af dem er Willy Freese, der var ansat fra 1989. Han ønsker ikke at udtale sig, da DR Nyheder kontakter ham, men afviser over for Nordjyske de tidligere elevers beskrivelse af en hverdag med fysisk og psykisk vold:

- Der var regler om en god tone og god opførsel. Man talte pænt til hinanden, siger han til mediet.

DR Nyheder har også talt med Bjørn Klitgaard Christensen, der var lærer for blandt andet Rene Vinding Christensen og også nævnes i Nordjyskes artikel. Han vil ikke vil udtale sig yderligere til pressen, men udtaler til Nordjyske:

- Der er sgu ikke nogen, der har fået tæsk på Gravenshoved. Det har jeg aldrig hørt om. Det er noget fordrejet sludder.

Om meldingen fra Bjørn Klitgaard Christensen, lyder det fra den tidligere elev Rene Vinding Christensen.

- Det er lodret løgn, og det ved han også godt. Jeg har selv været en af dem, der har klaget over ham, og det har flere andre i gruppen også.

Det vides ikke, hvilke lærere på Gravenshoved Kostskole, der har været involveret i de forhold, som politiet nu skal undersøge.

Det tog 'kun' Rene 10 år at komme videre

Nu har Rene Vinding Christensen og de andre tidligere elever så sat sig for at fortælle deres historie i håbet om, at man ville tro dem.

- Jeg var heldig, at det kun tog mig ti år at lukke det her kapitel i mit liv, men det er der rigtig mange, der ikke har kunnet. Mange af os har gennem tiden forsøgt at sige noget til familie, sagsbehandlere, skole eller lignende, men vi er ikke blevet troet.

Derfor er han også glad for den måde, som Aalborg Kommune har reageret på deres klage på.

- Vi forventede, at kommunen ville slå ring om sig selv og afvise, men vi har oplevet, at man har lyttet til os, og det var virkelig en positiv oplevelse.

Hvornår føler I, at I har fået retfærdighed?

- Det vigtigste er, at man anerkender, at man har svigtet os som børn. Vi ved ikke, hvem der sidder med ansvaret, men det kan ikke passe, at det her er sket i så mange år, uden at nogen har sagt stop.

DR Nyheder har talt med tidligere socialrådmand Henning G. Jensen (S). Da en del af børnene på Gravenshoved Kostskole havde familieproblemer, undrer han sig over, hvorfor han gennem socialforvaltningen ikke hørte om problemerne.

- Jeg har ikke hørt noget som helst om problemer på kostskolen. Jeg har selv besøgt stedet flere gange, og jeg har ikke hørt eller observeret noget. Jeg havde selvfølgelig grebet ind, hvis jeg havde fået den her klage dengang.

Den tidligere skolerådmand Inge Nesgaard (S) siger til DR.

- Jeg har ingen erindringer om nogensinde at have hørt om problemerne på Gravenshoved Kostskole, og jeg har ingen yderligere kommentarer.

Opdateret klokken 21.52 med kommentar fra tidligere socialrådmand Henning G. Jensen og tidligere skolerådmand Inge Nesgaard.