34 coronasmittede danskere er døde

350 personer er indlagt på landets sygehuse.

350 personer er lige nu indlagt på de danske sygehuse med coronavirus. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

I alt 34 coronasmittede danskere er nu døde.

350 er indlagte på landets sygehuset. 87 er indlagt på intensiv afdeling, heraf 76 i respirator.

Det oplyser Statens Serum Institut i dagens overvågningsrapport.

Dermed er der en stigning på to i dødstallet, mens yderligere 49 personer er blevet indlagt siden i går.

Tidligere i dag oplyste Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at 1.715 danskere er konstateret smittet med coronavirus, mens 14.870 personer er blevet testet.

Det er en stigning på 138 antal smittede fra i går.

Det tal menes dog at dække over et stort mørketal, da langt fra alle med symptomer på virusset er blevet testet.

På Færøerne er 132 smittede, mens 2.667 er testet. På Grønland er fem personer smittede, og 265 personer er testet.