Pap, glas og plast for sig. Og madaffald i en helt anden beholder.

Regeringen og et bredt flertal på Christiansborg vedtog i sommeren 2020, at alle borgere i landets kommuner skulle begynde at sortere deres affald i ni kategorier, såkaldte fraktioner, fra 1. juli 2021.

Men i dag - halvandet år efter den oprindelige frist - er en lang række kommuner stadig ikke klar. I alt har 34 kommuner indtil videre ansøgt om forlængelse for implementeringsfristen for den nye affaldsordning.

Det viser tal fra Miljøstyrelsen trukket i denne uge, og styrelsen kan stadig nå at modtage ansøgninger fra kommunerne, oplyser man.

I nogle kommuner er de så forsinkede, at skal ind i 2024, før man forventer at kunne sortere i ni fraktioner.

Det er blandt andet problemer med levering af de nye skraldespande på hjul eller nye renovationsbiler, der ligger bag forsinkelserne, siger Birgit S. Hansen, formand i KL's klima- og miljøudvalg.

- Den tidshorisont, man satte på Christiansborg, kunne ikke tåle et møde med virkeligheden, siger hun.

- Vi står i en situation, hvor alle landets kommuner skal skaffe nye affaldsbeholdere og biler, og hvor krigen i Ukraine og coronapandemien har skabt en varemangel. Den slags tager tid, og mange af de udfordringer har kommunerne ikke været herre over, siger Birgit S. Hansen.

Professor: Kedelig udvikling

Thomas Fruergaard Astrup, miljøprofessor ved DTU og ekspert i affald og ressourcer, kalder det "rigtig kedeligt", at affaldssorteringen mande steder ikke er kommet længere.

- Når vi ikke får sorteret vores affald, så får vi færre mængder til genanvendelse. Den gevinst, der er forbundet med genanvendelsen, den mister vi, så derfor får vi en højere miljø- og klimabelastning, end vi ellers kunne have opnået, siger han.

For i det store perspektiv er problemet ikke kun, at den enkelte mælkekarton havner det forkerte sted.

- Det er ikke fordi, vi redder hele vores miljø ved at sortere vores affald derhjemme. Det handler om mere end det. Det handler om, at vi er i stand til at omstille vores samfund i en mere cirkulær retning og få vores ressourcer tilbage, siger Thomas Fruergaard Astrup.

KL: Vi kan være mindre ambitiøse

I Kommunernes Landsforening ærgrer udvalgsformand Birgit S. Hansen sig også over, at mange kommuner ikke er kommet i mål.

- Det har den konsekvens, at vi kan være knap så ambitiøse og konkrete i forhold til, hvordan vi bidrager i verden med at skabe mindre mængde affald ved at sortere og genanvende, siger hun.

- Men det er ikke sådan, at vi sætter os over i et hjørne og skammer os og siger: "Nu går det hele galt". Det her er ikke noget, der sætter en stopper for, at vi skal være mere grønne og passe bedre på klimaet, siger Birgit S. Hansen.

Omstilling går for langsomt

Da klimaminister Dan Jørgensen (S) i juni 2020 sammen med de andre partier præsenterede affaldsplanen, sagde han: "Nogle vil mene, at vi står her 10 eller 20 år for sent. Alle har vidst, at den danske affaldssektor bestemt ikke leverede på den grønne front. Det ændrer sig i dag".

Her tre år senere er der i mange kommuner stadig lange udsigter til, at planen om affaldssortering er ført ud i livet.

Ifølge Thomas Fruergaard Astrup er det udtryk for, at vi generelt er for langsomme til at få gang i den cirkulære omstilling.

- Det handler ikke kun om skraldespande, men også om at vi formår at omstille hele vores forbrug, produkter og vores måde at gøre tingene på i en mere cirkulær retning, siger han og tilføjer:

- Det er alle steder i samfundet, vi skal gøre det anderledes.

Fungerende miljøminister Lea Wermelin (S) har ikke ønsket at stille op til interview.