36-årige Martin er umyndiggjort: I morgen stemmer han for første gang

Psykisk syge, kognitivt handicappede og demente kan for første gang stemme til kommunalvalget.

Det er vigtigt, at vi nu kan sætte et kryds, fordi man får indflydelse på, hvad der sker i kommunerne, siger Martin Rosenlind. (Foto: TV-Glad © TV-Glad)

Når valgstederne åbner til kommunal- og regionrådsvalget i morgen, bliver det første gang, siden 36-årige Martin Rosenlind fik en værge, at han kan sætte sit kryds i stemmeboksen.

Han er nemlig én ud af næsten 2.000 umyndiggjorte danskere, som for første gang kan stemme til et lokalvalg.

Det sker, efter en lovændring sidste år gjorde det muligt, at psykisk syge, kognitivt handicappede og demente under økonomisk værgemål nu kan stemme ved valg til kommuner, regionsråd og Europa-Parlamentet.

Martin Rosenlind er kognitivt handicappet og arbejder hos Glad Fonden som receptionist. Men han har svært ved styre sin økonomi selv, og derfor har han en værge, der holder styr på hans økonomi.

Rigtige mange mennesker med handicap er aktive medspillere i lokaldemokratiet og har tit meget at skulle have sagt, og derfor er deres mening også meget vigtig.

Anette Laigaard, Formand for Det Centrale Handicapråd

Det er den situation, som indtil nu kostet ham retten til at gå i stemmeboksen på valgdagen. Derfor betyder det meget for ham, at han i morgen kan sætte sit kryds.

- Hvis ikke man stemmer, har man ikke indflydelse på, hvad der sker i landet. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi nu kan sætte et kryds, fordi man får indflydelse på, hvad der sker i kommunerne, siger han og fortæller, at han holder sig opdateret på, hvad der rører sig i politik i både nyhederne og gratisaviser.

En stor sejr

At mennesker, som Martin Rosenlind nu også kan tage del i et lokalvalg, er en stor sejr, siger formand for Det Centrale Handicapråd, Anette Laigaard.

- Jeg synes, det er rigtig godt, at den mulighed er kommet. Lokaldemokrati er vigtigt for alle, men det er ikke mindst vigtigt for et menneske med handicap, som kan være meget afhængig af de tilbud, kommunen har, siger hun.

Formanden mener, at man godt kan forholde sig til, hvad der sker i lokalområdet, selvom man er udviklingshæmmet eller ikke selv har mulighed for at styre sin økonomi.

- Rigtige mange mennesker med handicap er aktive medspillere i kommunerne og har tit meget at skulle have sagt. Derfor er deres mening også meget vigtig, siger hun og tilføjer.

- Hvis man forstår processen, og hvis man gerne vil stemme, synes jeg også, det er vigtigt, at man har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende, siger Anette Laigaard.

Hun mener, at næste skridt er at finde ud af, hvad der skal til, for at personer under værgemål får lov til at stemme ved folketingsvalg.

Gælder ikke folketingsvalg

Når danskerne næste gang skal vælge politikerne ind i Folketinget, må Martin Rosenlind nemlig ikke stemme.

Af Grundloven fremgår det, at "Valgret har enhver, medmindre vedkommende er umyndiggjort". Det betyder, at det kræver en grundlovsændring, hvis de tæt på 2.000 umyndiggjorte danskere også skal have lov til at stemme ved folketingsvalg.

- Jeg synes, det er uretfærdigt. Jeg kan sidde og se Luksusfælden med folk, som ikke har styr på deres økonomi, men som gerne må stemme til folketingsvalget. Men det må vi ikke, siger Martin Rosenlind og uddyber.

- Jeg vælger bare at have en værge for at gøre noget godt for mig og min økonomi. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal betyde, at jeg ikke kan stemme, siger han.

Derfor har Martin Rosenlind sammen med tre andre med kognitive handicap lagt sag an mod staten, fordi de ikke må stemme ved folketingsvalg. I første omgang tabte de i landsretten, men til januar skal sagen prøves i Højesteret.