36 friskoler advarer: Vi er i fare for at lukke, hvis regeringen får sin vilje

Regeringen er dog langt fra at kunne samle et flertal for besparelser.

En lang række friskoler kan blive tvunget til at lukke, hvis regeringen får sin vilje i de finanslovsforhandlinger, der er på vej ind i en afgørende fase.

Sådan lyder advarslen fra de friskoler, der står til at blive berørt af en foreslået besparelse.

Når en elev skifter den danske folkeskole ud med en friskole eller privat grundskole, følger der automatisk en pose penge med - det kaldes koblingsprocenten.

Den udgør i dag 76 procent af statens udgifter til en folkeskoleelev, men regeringen vil kun give 71 procent fremover. Det betyder, at friskolerne i 2021 har 300 millioner kroner mindre at gøre godt med.

DR Nyheder har lavet en rundspørge til samtlige frie grundskoler og bedt dem svare på, hvad det får af konsekvenser. 36 ud af de 333 skoler, der har svaret os, siger, at besparelsen kan betyde, at de må dreje nøglen om.

Der er blandt andet tale om ni nordjyske skoler og 12 skoler i det sydlige Danmark.

Derudover svarer 65 skoler, at de er i tvivl om, hvorvidt de vil overleve, hvis regeringen får sin vilje.

- Man er i gang med at underminere friskolernes mulighed for at have en sund drift, som betyder, at vi kan lave et kvalitetstilbud til børn, siger Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

Allerede i valgkampen luftede Socialdemokratiet ideen om at skære i det statslige tilskud til fri- og privatskolerne, så de får cirka 2.994 kroner mindre per elev om året. Pengene skal i stedet bruges på at styrke folkeskolen.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at friskolernes overskud i 2014 samlet var på 63 millioner kroner. Dengang lå koblingsprocenten på 71 procent. Sidste år var det samlede overskud steget til knap 300 millioner kroner - med en koblingsprocent på 76 procent.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har direkte sagt, at de danske fri- og privatskoler med den nuværende ordning "overbetales".

Forslaget har fået heftig kritik for at gå særligt hårdt ud over friskoler i yderområder, hvor der er langt til den nærmeste folkeskole.

For at undgå at friskoler i yderområder eller med en høj andel af socialt udsatte børn lukker, har regeringen afsat 75 millioner kroner årligt til en særlig pulje. Det står dog fortsat uklart, hvad der helt præcist skal til for at få del i puljen.

De skoler, der vurderer, at de er lukningstruede, kan altså ikke vide, om de har udsigt til at få del i puljen eller ej.

Bombe under lokalsamfund

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College, er det slet ikke sikkert, at 75 millioner kroner er nok.

- Det er jo godt, at man har 75 millioner til at sikre, at pressede skoler måske ikke skal lukke. Det kan bare være vanskeligt at gennemskue, om 75 millioner er tilstrækkeligt, siger han.

Hvis fri- og privatskoler i tyndt befolkede områder tvinges til at lukke, kan det få store konsekvenser, lyder det.

- Det betyder simpelthen, at befolkningen også med årene vil blive udtyndet, fordi der ikke er nogen tiltrækningskraft. Vi ved, at skoler betyder utroligt meget for, hvorvidt lokalsamfundet kan fastholdes, siger Andreas Rasch-Christensen.

Herunder kan du høre en reaktion fra skoleleder Jette Bech Mathiesen fra Skovlund friskole mellem Varde og Grindsted. Skolen mener selv at være lukningstruet, hvis forslaget vedtages:

Som argument for at skære i friskolernes tilskud siger regeringen, at flere af de frie grundskoler ikke tager et tilstrækkeligt socialt ansvar og blandt andet fravælger elever med et særligt behov. Men det afviser friskoleforeningen.

- Jeg mener, at vi tager et lige så stort ansvar i forhold til at tage inklusionselever. Det er mit helt klare indtryk, i særlig grad når vi kigger på landdistrikterne, siger Peter Bendix Pedersen.

Folkeskolen får flere og flere elever med udfordringer, diagnoser og så videre, og der er fri- og privatskoler, der kan sige nej til de her elever. Er det ikke fair, at de her penge så ryger over til folkeskolen?

- Jamen, der er ingen tvivl om, at både i folkeskolen og i friskolen får vi flere af den her type af elever. Det, der er afgørende vigtigt for mig at sige, er, at vi måske kan arbejde med, hvordan vi kan omfordele pengene yderligere, sådan så de skoler, der faktisk løfter de her opgaver, også bliver belønnet for at gøre det, siger Peter Bendix Pedersen.

Uklarhed om pulje på 75 millioner

Lige nu er der på tværs af alle godt 550 fri- og privatskoler et overskud i kassen på 300 millioner kroner. Ifølge regeringen er det i sig selv et argument for at skære i tilskuddet, men friskolerne siger, at pengene er nødvendige at have stående på bankbogen.

- Det skaber sund drift, men det er også nødvendigt i forhold til at få nye vinduer, vedligeholde bygninger, investere i it eller pædagogiske materialer og efteruddanne lærerne, siger Peter Bendix Pedersen.

Undervisningsministeren siger, at de 75 millioner kroner vil betyde, at der ikke kommer til at være skolelukninger. Er det så ikke fint nok?

- Jamen, forslaget er meget ukonkret. Vi ved ikke, hvad de 75 millioner kan bruges til i forhold til at løfte et socialt ansvar. Det er så ukonkret, og det gør skolerne bekymrede, siger Peter Bendix Pedersen.

Regeringen kæmper lige nu en hård kamp for at sikre et flertal for besparelserne.

Støttepartierne Enhedslisten, SF og De Radikale har på forhånd afvist at lægge stemmer til en nedsat koblingsprocent - det samme har samtlige oppositionspartier.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) holder trods modstanden fast i forslaget. Hun er overbevist om, at puljen på 75 millioner kroner er et værn imod lukninger af friskoler i yderområderne.

- Hvis vi tager 300 millioner ud, jævnt fordelt over alle skoler, og lægger 75 millioner kroner ind til præcis de skoler, der har problemer, så er der rigeligt til at dække det, siger hun.

Facebook
Twitter